.

Kan du bevise det?

Hej V.

Absolut nogle interessante spørgsmål. Allerførst vil jeg gerne høre, hvordan du definerer "meningsløshed"?

Med hensyn til selve kernespørgsmålet, "Hvad er livets mening"?, som vel er det ultimative spørgsmål enhver sandhedssøger kan stille sig, så er Martinus svar meget simpelt, at livets mening er, at det skal opleves. I spørgsmålet "Hvad er livets mening"?, så er ordet "livet" simpelt hen det primære, mens ordet mening er noget skabt og sekundært. At livet er skønt, elendigt, dødssygt, meningsfyldt, meningsløst osv., kort sagt alt hvad der kan siges om livet, det er en midlertidig analyse. Livet eksisterer, for det gør det bare. Det er det primære af det primære. Ethvert udsagn om livet er noget midlertidigt, det afhænger af situationen, og hvem der oplever denne situation. Så når du spørger, "Hvorfor har livet en mening", så kan Martinus egentlig ikke umiddelbart svare på det, for hvis du synes det er meningsløst, så er den analyse rigtig for dig - den er lige så rigtig som at analysen for en anden person måske kan være, at det hele har mening. Så ingen kan nogensinde overbevise dig om, at dit liv er meningsfyldt, for det er netop livets logik, at vi indimellem skal opleve livet som netop meningsløst - det er faktisk en forudsætning for, at vi kan blive ved med at opleve noget.

Martinus kan dog svare på, hvorfor vi igennem vores evige tilværelse skal opleve netop meningsløshed. Var det da ikke bedre, om vi hele tiden var glade, oplevede lys, lys og atter lys? Martinus' svar er her, at livsoplevelse er et produkt af kontrastprincippet. Enhver sansning er baseret på netop kontraster. Hvis vi spiser vores livret hele tiden, så vil det ikke blive ved med at være vores livret.

Der kan siges meget mere om dette kontrastprincip, men det er bedre selv at studere Martinus her. Kontrastprincippet er også en af de primære faktorer ved netop livets oplevelse. Al sansning er afhængig af dette princip.

Men alt i alt, så er din analyse af livet som meningsløst fuldstændig korrekt - men den er samtidig midlertidig, for livet er evigt og objektivt, mens oplevelsen af mening/meningsløshed er midlertidig og subjektiv.

Så kort sagt. Martinus kan måske ikke fjerne meningsløsheden hos dig, men han kan forklare, hvorfor det er nødvendigt at opleve meningsløshed. Og dette alene kan måske gøre meningsløsheden lidt nemmere at bære.

Alexandra wrote:

mg wrote:

Alexandra wrote:

mg wrote:

Kenneth Ibsen wrote:

Og, så vil jeg gå ud i naturen og lede efter nisser

Jeg kender 2 personer som sett nisser. Det er helt rationelle personer, en er rigtig "materialist" skulle jeg påstå.

Hej Marcus,
jeg ved hun har en galery på  :www.kosminska.com  du kan spørge efter trolde hvis det har din interesse.Hun taler flere sprog også dansk.
Ewa hjælper bl.a. de afdøde på vej til højere tilværelser.Hun er kvinden med begge ben på jorden, akademisk uddannet - kultur historiker og filosof  og min bedste veninde - hun kan se igennem folks hjerner også siger jeg ikke mere.
alex

PS:i et nr av Kosmos från 1968 skriver PBJ om Martinus åsigt om nisser:
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1968/parser.php?fil=kos1968-04-045&nr=1

Jeg kender personlig en anerkendt kunstner som  endda tjener penge på at sælge billeder af de danske trolde
Hun har selvfølgelig set dem -
knus A

Har du en länk? Det skulle vara intressant att se. 
vh
markus

Tænk, jeg troede jeg lige har sendt dig en link, til min bedste veninde Ewa,
søg på http://www.Kosminska.com

hvis du har spørgsmål så skriv til hende -hun kan dansk.
kh Alex

Skizofreni er ofte forstyrrelse i ens følelser og man har problemer socialt. Der er intet åndeligt ved det, det er en psykisk sygdom, som kun bliver være hvis ikke den behandles. Det kan føre til selvmord, hvis ikke nogle forsøger at hjælpe folk med skizofreni. Og gæt engang, folk som komme ud af sygdommen, de vil ønske de ikke havde den, for det er ikke noget åndeligt, det er et helvede i sindet. Du aner ikke noget om hvordan det er.[/color]

Jamen det man oplever som skizofren, det er ikke noget unormalt. Men det er en forstyrrelse i sindet, som kan have tragiske udfald, hvis ikke man kommer i behandling.

Nej. Humørsvingninger, energiløshed, social tilbagetrækning, det er ikke noget en person har lyst til at opleve. De får ikke at vide det er forkert, de kan mærke det på egen krop, at der er noget galt. Hvis du gik rundt og havde skizofreni, så ville du ikke kalde det en 6 sans, det er fuldstændig latterligt. Jeg kan blive en smule forarget over det, for det er sku en pervers empati man skal have for at tro, at skizofreni faktisk er godt for ens bevidsthed.

Okay, nu køre du ud af en tangents der lyder som en konspiration. Hvordan ser du sammenhænget i alt det her? Er det bare noget du kan konstatere? Folk med skizofreni bliver skam helbredt, omend nogle tager længere tid end andre. Det er psykologi, det er ikke åndeligt.

Jaja, det er alt sammen noget de store medicinfirmaer finder på. Jeg har ikke lyst til at diskutere psykiske sygdomme her, du ved ikke hvad du snakker om. Jeg tror ikke er klar over, hvordan det er at have skizofreni eller andre sygdomme, som er fuldstændig ødelægende for mennesker.

Det er ikke nogles skyld, at man får skizofreni. Det er en sygdom, der er ingen som beder om det.

Så den overordnet mening er at blive en gud? Det er sikkert også sjovt de første 2 år, så tror jeg man har prøvet alt. Som en gud der ved alt og ser alt, så ville jeg lynhurtigt kede mig ihjel. Og hvis alle ved alt, hvad er så meningen med at forsætte med at leve? Alt er opnået, det hele er som det skal være, så hvad mening er der tilbage?

Nej, kun fantasien sætter grænser, det er da klart. Men det lyder bare ikke sandsynligt at han gjorde, eftersom han bare var en mand lige som alle andre. Men bevares, han er din kultleder, du må gerne tro han kan en masse overnaturligt.

Hvad? Så hvis jeg siger, at du mangler indsigt for at forstå hvad jeg siger, og vide hvordan virkeligheden er, så har jeg faktisk ret, også selvom det er en logisk fejlslutning? Jamen det var da nemt så. Den indsigt du hævder alle andre mangler, den har du taget fuldstændig fejl af, den eksistere ikke... du mangler bare at erkende det. Slut prut, logisk argument, som modbeviste din påstand på dine betingelser.

Det mangler vi lige et bevis på, eller argument for at det er. Og nej, spar mig for jeres, "Logik er kærlighed, der er det bare sådan" argument, det holder ingen steder.

Nej, det kommer ikke an på hvem der ser. Sort hår er ikke en farve, og det er hvid heller ikke. Derfor er der ingen tolkningsmuligheder af den manglende farve, selv hvis det skulle komme an på farveblindhed. Det kommer heller ikke an på, hvem der ser det. Faktum er, at hvis det er 100% sort, så er det ligegyldig hvem der ser, for så er det netop en absolut sandhed, ikke noget relativt. Så noget kan ikke være 100% modsætninger, og stadig gå logisk op. Beklager. Hvis det kan i åndsvidenskaben, så kan den videnskab ikke bestå på nogen måde, den vil falde sammen af modsigelser og det ville ikke være en videnskab.

Det har ikke noget at gøre med flertallet, kom over din demokratiske frygt. Vi tager et andet eksempel, som måske er nemmere.
En kanin er af hankøn, og kun hankøn. Flertallet kan stemme nok så mange gange, at det er en hun kanin, men det er det ikke.
På samme måde med hårfarven. Hvis den virkelig er 100% sort, så er den det, uanset hvem der observere, og hvor mange der gør. Man kan ikke stemme om sandheden, og sandheden kan ikke bestå af modsætninger.

Som sådan overrasker det mig ikke, at nogle har behandlet dig som sindssyg.

Lidt nihilistisk er man vel. Ja, jeg bruger lidt af min tid på at provokere folk, det giver mig lidt sjov i et ellers meningsløst liv. Hvem er du, som skal afgøre, hvad der er vigtigt for andre? Hjælpe andre mennesker, hvad mening tilfører det til noget som helst, og hvorfor er det bedre end at alde være? Kan du overhovet sige, at noget er godt og positiv, når du jo ikke kender meningen med det?

Jeg mener ikke, at hverken buddha, Jesus eller Martinus er blevet bevidste om noget som helst. Meget kan de bilde folk ind, og men det er ren fantasi.

Det kan godt være, at din hjerne først bliver guddommelig, når du bilder dig åndsvidenskaben ind. Men derfor er det da ikke sikkert Madsens hjerne gør, hvad ved du om det? Måske bliver han bevidst og guddommelig udelukkende ved hjælp af sin egen hjerne. Bare fordi du selv ikke kan forstille dig det, så betyder det ikke, at det ikke kan ske for andre.

Fordi man ved, at vores hjernes dybeste funktion er mad, sex og magt, og alle mennesker har disse lyster i sidste ende. Så selvfølgelig vil underklassen have penge, det føre til magt. De vil jo gerne have den magt som andre har. At de vil bruge den anderledes, det gør ingen forskel, deres første indskyd er, at det vil være til deres fordel, hvis magten i verden var fordelt anderledes. Så man ved, at alle mennesker i bund og grund vil det samme, det gælder både over og underklassen. Nogle fornægter det, men dem om det.

Ooookaaayyy, nu knækker det over i konspiration, ideologi og overtro. Vi må hellere vende tilbage til Martinus området alene, ellers bruger vi ikke forummet ordentligt.

Videnskaben slettede Jesus arbejde? Har du nogen sinde læst biblen? Har du overvejet hvilken effekt den har haft på videnskaben i flere tusinde år?
Hvis Martinus analyse var rigtig, så kunne han sagtens præsentere den for videnskaben. Det rager videnskaben en høstblomst, om det er det ene eller det andet der bliver påstået, hvis blot der kan argumenteres for det, så vil den tage det til sig.
Den der videnskabskonspiration, den er total langt ude, jeg forstår ikke du kan tage dig selv seriøst.

Hvorfor fik ham Martinus sig ikke nogle missionærer? Det ville da have gjort alting meget bedre. Der er så mange mennesker i verden, som tydeligvis godt kunne bruge hans viden, men de er bare ikke klar over den er til rådighed. Men nej nej, Martinus vil hellere fedte den af i norden, hvor folk har det så lækkert, at de kan være ligeglade med, om det de tror på er rigtigt eller ej, hvis bare det giver dem en god mavefornemmelse. Tager jeg meget fejl, når jeg har set billeder af et Martinus institut? Som faktisk er en hel villa, med udsig ned til vandet? Det er da overflod der vil noget.

Ja, du er ikke så glad for demokratiet, det er da helt sikkert. Men har du nogen sinde sat dig ind i, hvordan demokrati originalt er udformet? Og hvilke præmisser den lever på? Det er ikke bare flertalsdiktatur, der hænger en masse friheder til, og en masse filosofiske iagttagelser sammen med. Du kan starte med at undersøge John Lock og de andre gode klassiske oplysningsfilosoffer. Det er ikke så simpelt et emne, der er skrevet tykke bøger om det, både for og imod. Men det er en anden debat, lad os holde os til Martinus.

OK

Jeg har fulgt lidt med i denne bølgende diskussion, og dette faldt mig ind i dag, mens jeg var i min have:

Jeg så på en snegl - jeg tror såmænd det var en dræbersnegl - mæske sig i en svamp. Min træsko ramte lige akkurat ikke sneglen og jeg tænkte: hvad mon snegl opfatter?

Har den en eller anden forståelsesevne som stopper ved græs, urter, andre snegle og lavtlevende dyr? Det har den måske, måske ikke. Men under alle omstændigheder er jeg store træskobeklædte menneske langt over den i intelligens og begrebsverdener, så vidt som jeg forstår.

Så var det jeg tænkte på parallellen, at ligesom der i forhold til snegle eksisterer større ubegribeligt udviklede væsener og systemer, sådan kan jeg jo heller ikke afvise at der i forhold til vi mennesker eksisterer ubegribeligt mere udviklede væsener og systemer - alt andet ville være arrogant.
Og disse uforståeligt mere udviklede væsener og systemer kunne tænkes at indbefatte begreber som åndsvidenskab - et begreb, som vi med vores "snegleagtige" naturvidenskabelige opfattelse kan have svært ved at fatte, og derfor kan have svært ved at forlige os med.

Er det ikke der vi er - i skæringspunktet mellem "snegleliv" og noget større og mere?
Og derfor går det vel ikke an at forlange bevisførelser for noget, man ikke begriber. Hvordan skulle man kunne bevise et menneskeliv for en snegl.

Hilsner i sneglefart
else

Hej elsekk.

Det er svært at vide, hvad snegle kan "forstå", men der er vel ingen tvivl om, at de ikke kan forstå os mennesker. Vi mennesker er så, ved at studere sneglen, kommet til en forståelse af, at sneglen nok ikke kan forstå os, men alligevel så eksisterer vi. Vi mennesker kan så tænke lidt videre, og forestille os, at der måske også kunne eksistere noget større end os, selv om vi ikke umiddelbart kan erkende og forstå det.

En erkendelse af, at der måske kunne være noget mere, er nok den første forudsætning for at begynde at lede efter det. Så længe man kun ser de rent fysiske facitter, vil man vel aldrig begynde at lede. Først når disse fysiske facitter ikke længere er nok, vil man indlede denne søgning.

Nej, jeg er helt enig. Hvis man skal "bevise" noget for en anden, så skal man på forhånd være nogenlunde på bølgelængde med denne anden. Perspektivet skal være nogenlunde det samme.

Alexandra, tack för länken. Meget fina tavlor!

Hej M
går udfra at det betyder billeder(tavlor)?
Ja de er fine - jeg har stået model på en af dem!
knus A

.

ja 

alle ved hvad det vil sige at savne

så kunne man så sige at jeg løg

men så kan man gå tilbage og læse det du har skrevet

og så kan alle se at den er god nok

der er ikke plads til at lu lyver her hvorfor skulle han det

den er god nok lu har savnet as skævhed

alle kan undersøge det og komme frem til det samme resultat

dermed bevidst 

Jamen jeg kan godt se logikken i naturen, jeg kan bare ikke se meningen og kærligheden. Det er logisk nok, hvorfor en virus lever, som den lever og hvorfor den er opstået, men meningen med den, det kan jeg ikke se. Og jeg tror faktisk heller ikke der er nogen. Hvorfor vi alle eksistere, det er der ikke nogen forklaring på, men Martinus kommer måske ind med noget afgørende? Nårh ja, cirkelbeviset, det er rigtigt. Logik = kærlighed, derfor giver alting højere mening. Af en naturvidenskabeligt uddannet at være, så synes jeg ikke helt du er ærlig omkring dine metoder og argumenter.

Så du er tilhænger af Intelligent Design? Hvorfor skabte denne skaber overhovet noget, ville det ikke være lige så godt, hvis ingenting eksisterede? Vi ville jo ikke savne det, i det tilfælde.

Jamen det kan man jo ikke se, hvis argumentet for det er et cirkelbevis. Come on, du er naturvidenskabeligt uddannet, du ved da godt, at man ikke kan blive overbevist af dårlige argumenter. Det eneste man kan kan, det er at lade sig blive bildt noget ind, men det er måske også det der er tilfældet?

Jeg har erfaring, sikker lige så meget som dig. Jeg ved godt det ikke kan måles på samme måde som vægt. Ikke distomindre, så kræver det altså lidt bedre argumenter, hvis man siger det er det samme som logik.

Fint, så siger vi det. Det er dog igen en logisk fejlslutning, at man ikke kan nærme sig hinanden fordi man har forskellig udgangspunkt. Hvis ikke man kan det, så kan argumenter i sig selv ikke eksistere. Argumenter er netop det, som kan give modparter samme indsigt, uanset udgangspunkt.

Hej V.

Det vil jeg tillade mig at påstå er forkert. Hvis det var tilfældet var der kommet fred i verden for længst. Hvis jeg siger, at livet er meningsfyldt, og en anden siger, at det er meningsløst, så kan vi da godt begge to have ret, for det er en subjektiv oplevelse. Vi kan ikke overbevise den anden om det modsatte. Det udsagn du kommer med er kun korrekt, hvis hele verden kan erkendes objektivt.

.

hvis nu man tager en halv- op- puste bade dyr og sætter et overvægtig væsen med sm udstyr på
hedder det så bias -fantasi-geni-pervers-væsen i havsnød.

Ja, det lyder som en korrekt betegnelse!
stakkels bade-dyr
khA

Så det er en tolkning? Det er altså ikke sikkert, at Martinus mener logik = kærlighed, det er bare som du læser det?

Det jeg mente, som man også kan læse i kontekstens, det er, at Martinus jo ikke bare et noget man kan have en mening om. Hvis han virkelig har indsigt i en sandhed, så kan den sandhed jo ikke gøres anderledes, man kan ikke have meninger om hvad denne sandhed er. Sandheden kan ikke være relativ og subjektiv, den er objektiv. Hvis du har forstået sandheden ( ud fra Martinus analyse), så kan andre ikke finde frem til en alternativ sandhed, for sandheden er kun objektiv, og er ikke afhængig af dem som observere. 2+2=4, det er ligegyldigt hvem man er. Man kan se på det forskelligt, men sandheden er ikke noget, som er op til subjektet.

Aha, du er en søger af sandheden. Når du studere, tænker du så aldrig, at du måske er på vildspor? Alle de logiske fejlslutninger, de manglende forståelser af virkeligheden og fænomener, alle disse, som Martinus aldrig rigtig får skovlen under, og forklaret til fulde?

Det var ikke det jeg mente overhovet. Det jeg skrev om, det var hvad sandheden kunne være. Det jeg mente var, at hvis man har hørt sandheden, så er den ikke til diskussion, for der er ikke noget at være i tvivl om. Hvis nogle hævder at have fundet sandheden, så kan denne sandhed ikke stå i kontrast til andres sandhed og stadig være sand. Det kan kun være en sandhed.
En person kan f.eks. være 100% sikker på, at Gud er sandheden. Han vil aldrig åbne sig for, at Gud måske ikke eksistere, eller at han ikke skulle være sandheden. Hvis Martinus hævder, at have fundet absolut sandhed, og givet den videre i sin bog, så skal denne sandhed være i overensstemmelse med alle andre sandheder vi kender, ellers kan den ikke være rigtig. Det mener jeg ikke Martinus har, for logikken er fejlslået, og dermed kan sandheden i argumentet aldrig komme frem. Man kan bilde sig ind, at man ved sandheden, men vis argumenterne enlig ikke er rigtige, hvordan er man så selv blevet overbevist, hvis ikke det er på grund af indbildning?

Du tror på Martinus, på samme måde som en kristen tror på en Jesus. Jeg tror ikke på Videnskaben, som var det en religion. Der er intet i videnskaben, som forlanger, at jeg skal slå min skeptiske indstilling fra, og bare acceptere deres svar. Jeg kan undersøge dem, og se logikken i deres svar. Det kan man ikke i Martinus, ikke uden at godtage cirkelbeviser, og det er noget som det har tilfældes med andre religioner.

Nej, de har blot undersøgt den verden de levede i, og håbet man endag kunne gøre det bedre end dem selv. De havde en forventning om, at man ville acceptere deres resultater, men de gik ikke rundt og troede, at videnskaben ville føre til noget andet, som ville give hele verden mening. De fremlagde resultater, og forsøgte finde konklusioner, ikke at have en konklusion og finde resultater til det bagefter.

Muligvis, men intuition har aldrig ført til en konklusion af resultater. Du hører ingen mennesker sige, at de så resultaterne og intuitivt fremlagde en rapport derpå. Nej, hvis det skal være rigtigt, så skal man argumentere for sin konklusion, det er ikke nok at sige "det fornemmer jeg bare".

NDE er ikke åndelige, de andre mangler stadig at forklare sig.
Men du nævner, at videnskaben går imod det "alternative", altså mystikken og det okkulte. Hvad nu, hvis det viser sig at være et vildspor? Det kan vel tænkes, at man senere finder ud af, at det alternative og mystiske slet ikke havde hold i sig, og så mister man jo mange ressourcer på det. Er det ikke rimeligt, at åndsvidenskaben kommer med noget holdbart, inden de forventer at videnskaben skal tage dem seriøst?

Arg det er faktisk ikke rigtigt. For at en teori skal være korrekt udformet, så kræves det faktisk også, at man forklare, hvorfor den gamle teori på området, havde virket indtil da.
Dertil, så kan man ikke komme og sige, at atomer f.eks. ikke eksistere, uden at komme med stærke resultater.
Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Nogle i historien har kunnet gøre dette, men kun fordi de har kunnet fremvise det. Martinus analyse kan ikke det, derfor bliver den aldrig en udvikling af videnskaben.

Ideologi er ikke nødvendigvis politisk. Men jeres vision og antagelse om udviklingen, det gør det til en ideologi. Man kan nærmest kalde jer Matinutser, og jeres ideologi er, at i går stærkt ind for sammensmeltningen mellem det videnskabelige og det åndelige, set ud fra jeres overbevisning om, at dette er uundgåeligt.

Du misforstår fuldstændig hvordan man kommer frem i videnskaben. Man kommer ikke frem, ved at være på tværs. Man kommer frem, fordi man kan bakke sin påstand op, om den er ny eller gammel. Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser, og dem som kan dette, det er dem som får videnskaben fremad. Det handler ikke om at være pioner, det handler om at finde rigtige svar.

Demokritos påstand var filosofisk overvejelse. Det var en forstiling, som han ikke kunne bevise. Han havde ret, ja, men hvad så men Tales, som år for inden havde sagt, at alt er vand? Det er jo blot gætterig, ikke videnskab. Man kan først være sikker i sin påstand, når man kan argumentere logisk for den, og det stemmer med resultaterne. Det kunne Demokritos ikke, derfor var hans påstande lige så meget på linje med åndsvidenskaben i dag. Han gættede rigtigt ud fra filosofi, men han "viste" ikke hans påstand var sand.

Jamen han må være lige så åben han vil, han må være så åben, at hans hjerne falder ud, hvis han vil. Hans resultater og konklusioner på emnet skal bare være sande og logiske, ikke bare være "jeg indser det" cirkelbeviset.

mg wrote:

Men frågan är ju om du, V, är intresserad av ”Zen og andet” (hvad nu det er; allt som ikke har ’bevisats’ av hjernekirurger? )? Om alt som utmanar neuropsykologins perspektiv på hjernen klassificeres som ”Zen og andet”punkt, då kommer du nog ikke videre till något intressant, og frågan blir då varför du undrar. För mig låter det som slöseri med tid.

Hvis Zen, Martinus eller noget tredje, kan komme med et godt argumenter for at bevidstheden er adskilt fra hjernen, at reinkarnation eksistere, Karma og guder, så vil jeg gerne høre dem. Men de forsøg, som er været ind til nu, de er fulde af fejl, så jeg kan ikke godtage dem.
Det er ikke fordi jeg er lukket og uinteresseret, men jeg godtager det ikke, hvis det kommer an på logiske fejlslutninger.

Hvis jeg en dag får tid, så vil jeg læse dem.

Man finder bevidstheden og 'jeget' som produkt af de kemiske reaktioner der sker i hjernen. Det kan i hvert fald lade sig gøre i teorien.

mg wrote:

Än mindre hur den hypotesen någonsin kan falsifieres inom ramen för et materialistiskt paradigm. Jeg kan heller ikke se hur du skulle kunne finde tankar og oplevelser. Eller hur det skulle kunne vises, under hvilke former og kriterier. Om du kiker in i min hjerne når du aldrig frem til min oplevelse, om du ikke blir mig vil sige. Hele den tankegången låter för mig som ett ende stort kategorimisstag som måste hänvisas till området för ”icke-falsifierbare påståenden”.

Den kan falsificeres, hvis resultaterne viser, at vores bevidsthed kommer af noget andet end hjernen. Man kan endnu ikke måle så langt endnu. Hvis man en dag, kunne opfinde et instrument, som kunne læse bevidsthed, og dette instrument viste, at bevidsthed ikke måltes på fysiske præmisser, så ville teorien være falsificeret.
Vi mangler stadig meget i hjerneforskningen, for at kunne sige noget om  bevidstheden, i hvert fald om det er materie produkt eller ånd, så der går nok noget tid før man kan komme ordentligt ind på det emne.