Kære V,
Vi ta'r den lige en gang til,
der er, Dig og dit,, det der er Dig, er ikke dit, og det der er dit, er ikke Dig,
og Du har ikke forandret Dig, men det gør dine tanker hele tiden,
Du er evigheden, dine tanker er timeligheden,
Vi vender forsøget på hovedet,
nu er opgaven, at
stoppe tanken (der er bevægelse) og bevæge Jeg'et, (der er stilhed)
held og lykke med forsøget,

men her er lidt fra neurobiolog Morten Kringelbach.dk, 'Bevidsthedens Kraner',
- Vi står så tilbage med det store og afgørende spørgsmål, om vi med biokemi og neurobiologi kan forklare hvad bevidsthedsoplevelsen egentlig er. Det mener jeg ikke, årsagen er igen, at hjernen er udviklet på en sådan måde, at den kan danne en baggrund for vor overlevelse, hjernen er ikke udviklet med henblik på at kunne forstå sig selv. De neurale processer, som er en forudsætning for bevidsthedsoplevelsen, og selve oplevelsen af at være bevidst, er to sider af den samme virkelighed.

Hej V

Her er lidt inspiration som foredrag:

http://www.youtube.com/watch?v=VpFMrZ0dlL4&feature=player_embedded

Varer ca. 10 min.

Jeg er med på metaforen til en vis grad. At fremstille videnskaben som en analfabet, og derfor ikke kan forstå, at bøger indeholder information, det er ikke rimeligt.
En analfabet vil jo ikke benægte, at der er tekst i bogen. Han vil heller ikke benægte, at andre kunne læse, hvis de demonstrerede det for ham. Og analfabeter kan godt lærer at læse, for det er samme analyse arbejde, som det at måle dens vægt og udsende.
Men hvis en analfabet nu fandt en bog med blanke sider, og ikke viste om der stod noget i den, hvad så? Han giver den til en, som siger: "jojo, der står noget i, jeg kan sagtens læse det, og det er sår logisk". Han spørger, hvordan han kan se det, og personen siger: "det kan jeg bare, det er noget åndeligt. Jeg bruger min intuition og åndelige indtillægt, men jeg kan ikke bevise noget for dig."
Han giver den til en anden, som siger "du kan sagtens lærer at læse det, og så vil du forstå hvordan det fungere. Men i første omgang skal du erkende, at der står noget, selvom du ikke kan se det."
Den tredje han giver den til siger, at teksten i bogen handler om dit og dat, men hver gang analfabeten spørger ind til grammatik, stavning og sprog, så svares der i øst og vest og alt bliver til en stor selvmodsigelse og ubegrundet antagelse om teksten.
Har analfabeten ikke grund til at være skeptisk på overstående udtalelser? Kan han overhovet være sikker på, at bogen har et indhold, og hvis den har, kan han så vide om disse personer overhovet er i nærheden af at forstå det?
Hvis en helt fjerde person siger: "jeg kan heller ikke ser der står noget i bogen. Jeg kan sagtens læse og skrive, men siderne her, de er lige så blanke for mig som for dig, så måske står faktisk ikke noget? Lad os vente og se, til de andre selv kan bevise noget for os, inden vi tror dem."
Er det så ikke mere nært læggende at tro på denne person, som faktisk går til emnet med sund fornuft og med en vis skepsis?

Man kan jo også drage lidt paralleller til kejserens nye klæder.

Så fordi de ikke ved så meget om kvantefysik, så kommer de aldrig til det? Der er jo stadig debat om disse emner, og der er masser af viden at finde ud af endnu. At sige at videnskaben ikke har nogle svar, det er dog nok noget af det mest arrogante jeg nogensinde har hørt.
Dertil så gør du samme fejl som JR, du bruger argumentum ad verecundiam. Hvis man ser på resten af citatet, så referere han også til en slags kraft med bevidsthed, men blot fordi han siger det, så betyder det ikke det er sådan. Tro det eller ej, men selv videnskabsmænd skal underbyge deres udtalelser, de kan ikke bare påstå alt muligt. Det virker måske i dit tilfælde, du bliver jo overbevist, men vi andre skal have en smule bedre argumentation.

Så fordi man ikke ved det, så er der ingen forklaring? Fordi man ikke kan forklare det, er det så ensbetydende, at det er åndsvidenskab? Engang viste man ikke, hvordan atomer var bygget op, men man påstod aldrig, at det var noget åndeligt der stod bag. Engang viste man ikke, at sygdom skyldes bakterier og viruser, og da troede man det skyldes noget åndeligt, men var dette rigtigt?
Jeg kan kun ryste på hovet, når du antager noget, omkring et emne man ikke ved særligt meget om.

Arg, det er vist en tolkning af sagen. Det er et meget teoretisk emne, og man er stadig ikke så langt. At sige det mere er mentalt end fysisk, det må du lige forklare nærmere, ellers tror jeg du er på vildspor.

Vis mig et fænomen, hvor man er nød til at antage åndelig indvirkning, for at det kan lade sig gøre. Et eneste eksempel, hvor videnskaben nikker til, at det er noget åndeligt, og ikke fysisk, som står bag.

Jo, de kan stadig anvises som dette. Placebo effekten, forer effekten, coldreading og andre biases, dem kan de færreste healere, medier, og andre folk med mentale kræfter afskrive sig. Og derfor ser man også en mangle villighed til at lade sig teste. De fleste af disse kvaksalvere blive nemlig afsløret i, at de ikke kan udfører det de hævder.
Har du nogen sinde hørt om James Randi The One Million Dollar Paranormal Challenge? Google det, og overvej, hvorfor folk ikke har bevist hvad de kan.
Disse fænomener kan og bliver stadig, henvist som overtro, og er ikke bekræftet.

Jaså, hvilke?

Jeg har lidt svært ved at se videnskaben og åndsvidenskaben forenet. Netop fordi de ikke er samme emne overhovet.

Argumentationen er logisk om end man kan være uenig i præmisserene. Teorien er ikke bygget på empiri, den er blot filosofisk. Ikke mindre, så er den logisk, fordi dens argumenter følger de logiske præmisser som sættes op.
Bevares, i praksis er der ikke noget der tyder på, at teorien er rigtig, men praksis bruger heller i de præmisser som er sat op. F.eks. skal diskussionen ikke stoppe, fordi en af parterne ikke gider mere, nej i teorien burde den forsætte i det uendelige indtil enighed.
Begge parter er rationelle, og kan forstå hinandens argumenter. Dermed er der ikke brug for gentagelser, og parterne benytter kun logisk funderede argumenter.
Overstående er blot nogle af de præmisser, som er svære at opfylde i praksis, men hvis de var tilstede, så kunne teorien givetvis efterprøves.

Netop i overstående teorier, da kan præmisserne diskuteres. Følgerne af præmisserne er rigtige nok, og de er ganske logiske. Men om præmisserne er korrekte, det er en anden sag.
Hvis jeg stiller en teori op, så kan præmisserne og argumentet lyde sådan her:
1. Alle rødhåret er fodboldspillere.
2. David Beckham er fodboldspiller.
Derfor er David Beckham rødhåret.

Dette argument er logisk, men det er ikke korrekt, for dens præmisser er ikke korrekte. Kan du se pointen?
Jeg mener ikke, at Martinus præmisser, eller slutning ud fra disse, er hverken rigtige eller logiske.

Men trods det, så er du stadig ikke skeptisk omkring de uforklarlige. Da er du villig til at tro åndsvidenskaben på dens ord, fremfor videnskaben på dens resultater, eller mangel på samme.

Så gentager jeg mig. Vi ved ikke, om der er en gud. Du vælger at tro på en, og dig om det. Men hvorfor skulle man det, det ser jo ikke ud som om der er nogen. Martinus kan sikkert give en forklaring på hvad han tror gud er, men kan han eftervise gud?

Man ved endnu ikke så meget om hjernen til at kunne sige præcist, hvad en tanke er. Man ved, at der skal nogle kemiske processer til, for at tænke overhovet, men hvordan de hænger sammen og skal tolkes, det er utroligt kompliceret.
Man ved noget om, hvordan hjernen analysere situationer og kommer frem til resultater og valg. På samme måde kan man i et længere perspektiv kunne forklare, hvordan bevidstheden opstår ud af alle disse kemiske processer, og hvordan bevidstheden afhænger af dem.

Mit grundlæggende spørgsmål er i den sammenhæng, om vi virkelig behøver åndsvidenskab, når det nu ikke engang kan dokumentere, at være en del af personen. Og jeg mener ikke dokumentere, som med videnskab, jeg mener også i forbindelse med filosofiske argumenter for, at vi nødvendigvis må have en ånd for at kunne eksistere.

Så man får det tilbage, som man selv har sendt ud, fordi man selv sendte det ud i tidligere liv? Og du vælger at tro dette, fordi det lyder mindre barskt, end at det er nogle andres skyld hun har det dårligt, eller at det blot er et tilfælde? Så du vælger subjektivt, fordi du kan lide den ene løsning frem for den anden? Det giver stadig ingen forklaring på, hvorfor det er sådan eller om det er sådan. Er det ikke ret partisk, at man vælger at tro på den "gode" forklaring, fremfor den "onde" forklaring?
Et lille indkick til dette emne: Martin Luther og Stalin mærkede først deres skæbne efter de 30, altså da de var godt ovre det med repetere, så de burde sådan set være fri fra den skæbne de fik i et tidligere liv, i følge teorien her.
Teknisk set, så kunne det da godt være, at det bare var tilfældigheder, som spillede ind, hvordan kan vi vide, at det ikke er?

Ja, det har jeg, og jeg kan ikke se nogen gode argumenter for det.

Jada. Hvis du slæber en 1 kilos tung kasse op på 8 etage, så udfører du et arbejde, som du aldrig får igen. Den energi du har forbrændt, den kommer ikke igen. Andet energi kan erstatte det udsendte, men det kommer ikke igen.
Dertil så snakker man om kvaliteten af energier. Kvaliteten går altid mod det lavere, og du kan selv undersøge i termodynamikken, hvorfor man snakker om "you can't unscramble eggs". Når først entropien er øget, så kan den ikke gå tilbage. Dette viser, at man ikke får det tilbage som man sender ud i fysikkens verden.

Skal det forstille at være et digt eller sådan noget?
Jeg er mine tanker, og som mine tanker forandre sig, sådan forandre jeg mig også. Stort set hele tiden. Mine tanker er med til at skabe min bevidsthed, altså det som er Mig.

Jamen han siger ikke noget jeg kan benægte. Jeg siger ikke, at jeg en dag kan vide, hvordan det er at være et fremmed menneske. Men en dag vil jeg kunne sige, hvad det er som skaber dette menneskes bevidsthed.

Hej V

To spørgsmål:

1) Er det dine tanker der skaber din bevidsthed? Eller er det din bevidsthed der skaber dine tanker?
    Hvis du mener, det du skriver - at dine tanker skaber din bevidsthed. Hvor kommer tankerne så fra?
    Er det tilfældige kemisk/fysiske forbindelser der bestemmer, hvilke tanker du tænker?

2) Er dine tanker fysiske? Og hvis ikke de er fysiske, hvad er de så?

Kh. Ejby

Sådan groft sat op, så er tanker=bevidsthed. Hvis ikke jeg tænker, så er jeg ikke bevidst. Hvis ikke jeg er bevidst, så kan jeg ikke tænke. Og dog. Min hjerne kan godt tænke og analysere, uden at have en veludviklet bevidsthed, men tanker, som f.eks. en forestilling om fremtiden, det skal jeg have en bevidsthed for at kunne.

Mine tanker er produkt af kemi. Som jeg snakkede med Svend om, så var spørgsmålet, hvad hukommelse var.
Jeg kan prøve at forklare det, men jeg er ikke ekspert, så hæng mig ikke op på noget.
Jeg kan huske lyden af en bil. Jeg kan genkalde den lyd for mit indre øre. Jeg ved ikke hvilke centre i hjernen der står for hvad, men et center, som aktivere hukommelsen fra sanserne, den kan genkalde lyden for min bevidsthed.
Som sådan, så er de ikke fysiske, for man kan f.eks. ikke måle hvor højt jeg hører det for mit indre øre, men det er ikke åndeligt. Det er et produkt af min hjernes kemi.

Hej V

Er man ikke bevidst medmindre man tænker? Det vil sige, at man er nød til, at tænke konstant 24/7 for ellers mister man bevidstheden. ??? Arhhh?...At "miste" bevidstheden er det ikke det samme som, at falde i søvn, besvime eller dø? Er der pauser mellem tankerne? Er det helt korrekt, at sætte lighedstegn mellem tanker og bevidsthed. Eller er det ene blot en forudsætning for det andet?

Dine tanker er et produkt af hjernens kemi? Ok - så lad mig spørge, er dette produkt fysisk? Kan det/de måles og vejes?
Hvis ikke de kan måles og vejes - eksisterer de så ikke? Hvis de ikke kan måles og vejes, men alligevel eksisterer, må de så ikke være det vi kalder åndelige?

Hvad er din definition af åndeligt?

Kh. Ejby

Hej V

Er det V for Videnskab? Kult nick i så fald, det kler deg godt.

Det er vanskeligt at resonnere i en gensidig forståelse i et sådant emne, når man har så forskellige referanserammer. Men jeg skal gøre et forsøg, så ha overbærenhed med min måske dårlige forklaringer.

Ja måske er det arrogant, men det er samtidig et faktum at videnskaben ikke har nogre svar når man kommer til kvantenivåer. I hvert fald per i dag. Og jeg mener altså at man heller finder andre forklaringer end de fysiske, men det er altså min tolkning.

Problemet er at man ved meget om emnet, men man kan ikke forklare det. Man observerer en hel masse, som man ikke har nogre forklaringer til. Det skiller kvantenivået fra tidligere nivåer. Tidligere mente man i videnskaben at NU har vi kommet til laveste nivå. Men så opdaget man mer. Og kunde forklare det, stadig med den Newtonske modellen. Nu ser man kvantenivået, og kan måle en en hel masse fenomen, som ikke passer ind i hverken Newton, Planck, Einstein eller Bohr...

F.eks.: kvanter kan som "tanker" gå alle veje samtidigt. Kvanter kan være på flere steder på en gang, akkurat som en tanke.

En "kvant" som fjernes fra en atom beholder en link til atomet og følger dens bevægelser...
Hvis man enkelt sagt legger atomer med specielle egenskaber i et vakuum, og så tar bort atomene fra dette vakuum, så findes fortsatt egenskaberne igen i vakummet - uten at det er fysisk materie der...

Mange "gåter". Her findes det mange flere exempler.

Det spørs hvad vi her mener med videnskaben. Videnskabelige forskere som ikke anerkenner noget åndeligt, vil selvfølgelig ikke akseptere at det står noget åndeligt bag.

Nei. Man kan ikke avvise liv efter døden, kommunikation med afdøde, nær døden oplevelser, reinkarnation, fjernhealing, mental bildeoverføring,med henvisning til placebo eller coldreading eller lignende. Med en videnskabelig oplagd test kan man udelukke disse uønskede bieffekter. Det skal man jo også gøre når man tester medisiner og andet. Likedan når man tester ikke-fysiske fenomener. Går man ind i hvordan disse tester gøres, ser man at denne forskning viser at disse fenomener ikke længre kan avskrives som overtro eller et biprodukt av hjerneprocesser.

Ja. Og når man ser på hvilke krav han stiller til hvordan et fenomen skal bekreftes, så er det logisk at ikke er nogen som vil akseptere denne udfordring. Bl.a. skal man bevise fenomenet på stedet, som jo automatisk udelukker alt som heder reinkarnation, fjernkommunikation etc. Og man får bare et forsøg. Så et ikke-fysisk fenomen som fungerer la os si i 8 af 10 tilfæller vil ikke tilfredsstille kravene til mr Randi.

Her er jeg ikke enig med deg. Går man ind i hvordan disse forsøg gøres, så er det mange bekreftelser.

Mikrotubuli er et bud på bevidsthedens vej ind i hjernen, hvor kvanteeffekter istedenfor cellekemi formidler bevidsthed. Forskning af Stuart Hamerhoff og Sir Roger Penrose.

John Lorber, som forskede med spædbørn, hvor det var eksempler på spædbørn, som kunde leve op til et helt år, selvom scanning viste at de ingen som helst hjerne havde.

Samme John Lorber som forskede på tilfeller med 9 mennesker som hadde kun 5% hjærnevev. 4 havde IQ over 100, mens 2 havde IQ på over 126.

Benjamin Libets forskning som viser, at hjernens handlingspotensiale kan ses hele 7 sekunder før personen tar et valg. Viser det at bevidstheden er noget ganske andet end cellekemiske prosesser i hjernen...?

Fjernhealing, hvor det er gjord forsøg som viser at at healerens EEG-hjernebølgesvingninger kunne iakttages i mottagerens hjerne med nogre få sekunders forsinkelse.

Det finnes eksempler på folk som under operasjon er uden hjerneaktivitet - blodet ledes bort, det måles flatt EEG, kroppstemperatur på 20 grader - personen kan likevel huske ting som legene sa til hverandre under operasjonen. Hvad er det som registrerte dette i hukommelsen, når hjernen er 100% uden aktivitet...?

Ellers er det interessant med reinkarnationsforskning til Ian Stevensen, som har undersøgt over 3000 tilfæller, med i genomsnitt 18-25 konkrete udsagn om tidligere liv, hvoraf 77% kunde bekreftes.

Exempler er mange. V, jeg kan ikke overbevise deg. Det er heller ikke min hensigt. Vil man ha det fysiske som sin forklaringsmodell, så er det helt i orden. Jeg har fundet en forklaringsmodell som er utenomfysisk, for en hel del fenomener. Det eneste jeg kan gøre er måske at gi et hint i en retning hvor du kan undersøge mer. Eksemplene ovenfor er hentet fra bogen Mysikk og Videnskab, som gir en oversigt over den nyeste forskning over grænselandet mellom fysikk og det ikke-fysiske. Bogen viser både forskningen og dets svagheder. Jeg tror du kunde ha nytte af at læse den.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej V.

Jeg har tidligere været inde på, at det ikke er et valg. Jeg kan indse, hvilken af løsningerne der er den rigtige. Jeg kan desværre ikke komme det nærmere.

Dette beskriver Martinus også indgående. Bare fordi man har passeret de 30, er man ikke fri for karmaen fra tidligere liv.

Skal jeg forstå det sådan, at det du kan huske fra i går, det er ikke noget du selv har oplevet? I går var du jo en anden person. Vil det så sige, at alt hvad du kan huske, det er noget en anden person har oplevet? I så fald er du aldrig dig selv - ja du er vel i bund og grund "ikke eksisterende".

Hvis jeg skal omformulere det: tanker som i hjerneaktivitet. Som jeg sagde før, så kan min hjerne godt analysere og tænke, selvom jeg ikke er bevidst (hvis jeg sover f.eks.). Min hjerne fungere stadig og arbejder, selvom jeg sover. Jeg har ikke bevidste tanker, men de er der stadig.
Man kan f.eks. se på lillehjernen, den som man bruger til at drømme med.

Det var måske groft nok med lighedstegnet. Men man kan ikke adskille tingende så nemt, for de glider meget over i hinanden.

De eksistere, trods de ikke kan måles og vejes. De kan observeres og forklares, men fysiske er de ikke. Åndelig er de dog heler ikke, de er ikke en sjæl eller noget i den stil, som er adskilt fra denne verden.

Noget som ikke eksistere på denne verdens præmisser og er uforklarligt i forhold til årsag og grund.

ud fra denne definition ser jeg at noget( åndeligt) ikke eksistere for dig kun ordet, ligesom (tilfældighed )
ikke eksistere for en åndsforsker kun ordet. 
kh lu

lucifer wrote:

ud fra denne definition ser jeg at noget( åndeligt) ikke eksistere for dig kun ordet, ligesom (tilfældighed )
ikke eksistere for en åndsforsker kun ordet.   
kh lu

Det er ret godt set og skrevet af et badedyr.

Kh. Ejby

Nej, det er v for 'det første bogstav, der sprang mig i øjnene, da jeg skulle skrive et navn'  

Når det kommer til kvantefysik, da har de givet vis langt igen når det kommer til svar. Men kvantefysik er jo ikke det, som alt videnskab beskæftiger sig med. Og det kan ikke siges tit nok: manglende svar eller forklaring, er ikke det samme som at der ikke er et videnskabeligt svar og forklaring. Det betyder bare at vi stadig skal undersøge det.

Man ved ikke nok om det til at kunne forklare det, opstille særligt holdbare teorier og kunne vide sig sikker på emnet. Kvantefysik er mere flygtigt end som så, så derfor er man forbeholdende med at springe til konklusioner, fordi resultaterne stadig skal tjekkes igennem

Hvad mener du? Ikke passer ind i Bohr og Einstein? Det er der så mange ting der ikke gør. De døde for mange år siden, der er sket en masse, som kræver andre forklaringer, end dem man nåede til dengang. Og disse folk har vel lov til at tage fejl, i betragtning af deres begrænsede viden om universet på det tidspunkt. Deres teorier skal stadig justeres den dag i dag.

Kan dine tanker være flere steder på en gang? For det meste er de vel inde i dit hoved, ik?
Når man siger kvarker kan være flere steder, så betyder de ikke, at de er ligesom tanker, og agere mentalt. Det betyder blot, at vores resultater viser, at de kan være flere steder, og nu skal man finde ud af hvorfor, og hvordan. Der kan være en meget fysisk grund til, at de agere som de gør, uden at de er mentale. Sandsynligvis skal vi have noget bedre måleinstrumenter, og udvikle vores forståelse af hvordan de fungere, før vi kan sige mere om dem.

Og det beviser noget åndeligt må være tilstede? Jeg er helt med på, at det virker mystisk og gådefuldt. Men netop som en gåde, så skal det bare knækkes, så finder man svarende. Jeg mener videnskaben stadig er i gang med at knække gåden, og de sandsynligvis vil gøre det en dag.

Vis mig et fænomen, hvor man er nød til at antage åndelig indvirkning, for at det kan lade sig gøre. Det behøver ikke være anerkendt af videnskabsmænd, bare et fænomen, hvor du mener, at forklaringen kun kan være åndeligt.

Kan du komme med et eksempel, hvor en som har snakket med de døde, ikke har brugt coldreadig? Eller et eksempel på en healer, som kan afskrive sig placeboeffekten? Måske en astrolog, som kan fortælle præcis hvem man er, uden at tilhørren er under forer effekten?

Der er da masser af folk, som har taget testen. Han stiller altså ikke andre krav op, andet end dem man ville forlange af helt almindelige folk, som hævder at kunne noget specielt.
Deltagerne er med til at opstille betingelserne for succes, og går med på, at de under disse overvågede omstændigheder kan udfører deres mystik. Når eksperimentet starter, så er alle partere enige om, hvad resultater skal være, for at det er en succes.
Selv hvis det virker 1 ud af 10 gange, så finder de ud af i fællesskab, hvordan de kan tage højde for det.
Så han forlanger altså ikke mere end hvad folk kan klare, hvis de da havde disse evner de påstår.

Så vil jeg gerne se disse forsøg.

Som jeg kan læse, så er det stadig ikke empirisk bevist, og man er skeptisk omkring det. Dermed ikke sagt, at det er forkert, men det er bare ikke overbevisende overhovet.

Samme John Lorber, som har modtaget en del kritik, for netop at overdramatisere, og fremstille resultater og scanninger til fordel for hans egen uholdbare teori?

Her er vi inde på noget interessant. Hans forskning viser ganske rigtigt, at hjernen har meget arbejde at gøre, inden den overhovet kan komme op med et resultat at fortælle bevidstheden. At det som subjektet gør spontant, det faktisk er noget hjernen har bestemt inden personen gør det, det er tankevækkende i forhold til fri vilje. Men betyder det, at vi ikke består af kemiske processor? Nej, det betyder bare, at vores hjerne arbejder på det underbevidste plan også, i forhold til det vi selv tror er bevidste valg.

Hvis du kan linke eller sætte navn på, så vil jeg meget gerne undersøge sagen. Det er vel noget, som man har undersøgt nærmere, og ikke bare har taget for gode vare, ik?

Disse resultater er tvivlsomme, og forskere som Carl Sagan, Sam Harris, mener ikke, at Ian Stevenson har givet noget belæg for reinkarnation. Dermed ikke sagt, at det ikke er mulig, og i den grad interessant, men der er simpelthen ikke noget bevis for det, og ingen grund til at tro det.

Du har fundet en forklaring uden om fysikken. Og det er så her jeg spørger: kan du bevise, at denne forklaring er rigtig? Kan du argumentere for den eller tror du bare på den?

Så vi falder tilbage til "jeg har erkendt det er sådan" argumentet? Jeg troede du havde hold i din påstand, baseret på observationer i virkeligheden.
Du tror på reinkarnation, fordi det gør dig mere tryg i verden, end at tro på vi kun har ét liv. Jeg troede du var tilhænger af Martinus fordi han præsenterede holdbare argumenter, men i virkeligheden tror du blot på ham, fordi det giver dig en bedre mavefornemmelse.

Som sådan ja, det er sådan det skal forstås. Mit subjekt er ikke det samme i går som i dag. Jeg har minderne fra tidligere subjekter, men det er ikke det subjekt jeg er nu.
Men da min hjerne hele tiden ændre sig, og mit subjekt følger med, så er jeg ikke den samme til evig tid. Jeg er kun den samme, så længe min hjerne er nøjagtigt den samme, og ikke ændre sig. Det er ganske få sekunder man snakker om her, og ændringerne er ikke de store i forhold til min personlighed og subjekt. Men nej, jeg eksistere kun meget kort tid, og bliver så en anden, sådan teknisk set.

lucifer wrote:

ud fra denne definition ser jeg at noget( åndeligt) ikke eksistere for dig kun ordet, ligesom (tilfældighed )
ikke eksistere for en åndsforsker kun ordet.  
kh lu

Er det fordi dine citations taster ikke virker, at du bruger parentes?
Noget åndeligt kan sagtens eksistere, men det mangler stadig at præsentere sig.