Nope, det sagde jeg ikke.

Hej V.

Hvad er eksempelvis hukommelse så, hvis ikke det er energi? At jeg kan huske hvad jeg lavede i går, hvis ikke det er energi, hvad er det så? Er det noget ingenting? At jeg kan huske, at min forrige bil var blå er selvfølgelig energi eller materie, på fuldstændig samme måde som bilen selv er materie eller energi. En erindring er blot mest hukommelsesenergi, mens bilen selv primært er det Martinus kalder tyngde og følelsesenergi.

Hej V.

Du og jeg, vi taler samme sprog.

Hej V

For de mennesker, der ønsker en næstekærlig tilværelse på jorden, er det ikke et unødvendigt forskningsområde. Der er det tværtimod et uundværligt forskningsområde. Ved at forske i dette verdensbillede, og ved at forstå det, kan man i første omgang udrydde krigen i sit eget sind. Og hvor mærkeligt det end lyder, når man fjerner krigen i sit eget sind, så forsvinder krigen også i den omverden man erkender. Den omverden man erkender, er nemlig et spejlbillede af ens eget sind, det kan ikke være andet, for de energier vi modtager, har vi selv udsendt. Så når vi ikke længere udsender krigstendenser, så skal vi heller ikke mere opleve dem. Det er en meget storslået grundlov, som hvis den er sand, næppe kan tænkes mere logisk. Jeg kan i hvert fald ikke udtænke noget mere logisk. Er det logisk, at Hitler, Stalin, George Bush eller Jesus skulle bestemme, hvad jeg skal opleve? Nej vel? Er det logisk, at jeg og kun jeg bestemmer, hvad jeg selv skal opleve? Ja - det er da logisk og fuldkomment.

Jeg kan ikke sige det mere poetisk end Lucifer gør her:

Det er stor poesi.  

Til yderligere inspiration er her en lille film:
http://martinus-webcenter.dk/martinus-mennesket-verdensbilledet.html

Din hukommelse er lagret i hjernen, og det kan som sådan kaldes frem af fysiske faktorer, men energi ville jeg ikke kalde det. Det kræver energi fra hjernen, at huske på ting, det kan sikkert måles i nogle joul, men ens hukommelse er ikke det samme som joul. Ligesom ens bevidsthed ikke 'er' kemiske reaktioner, de er et produkt af kemiske reaktioner. Man er ikke den dopamin som ryger rundt i hjernen, men ens bevidsthed er et produkt af, at der er dopamin i hjernen.
Men hvis siger, at hukommelse er energi, så går du vel med på det præmiss, at energi kan måles, og at hukommelse i den forlængelse også kan? Jeg troede ikke bevidstheden kunne måles, men ens hukommelse er lige så meget noget af bevidstheden, som så meget andet.

Men hvis det er energi, hvor meget hukommelse skal der så til, for at varme 1 liter vand op til kogepunktet? Hvilken enhed kan hukommelse siges at have, i det tilfælde at det er energi?

Når noget er logisk inden for en teori, så er det fordi præmisserne også er logiske. I Harbermas teori, da er det muligt at diskutere præmisserne for teorien og dermed teste logikken. Dertil er det muligt at modbevise samme teori, ved hjælp af logik, både internt og eksternt.
Men i Martinus filosofi/teori, da er det ikke muligt at finde logik, for da er præmisset, at man skal erkende noget, at man skal være villig til at acceptere hele konceptet som logisk, inden det logiske bliver præsenteret.

mg wrote:

Mg:
Det finns massor av "forklaringer på verden"! Vilken man väljer är ju upp tll var och en, kanske beror det på temperament, mood og liknende.

Det var ikke det jeg mente. Jeg mente ikke, at man bare skulle vælge en forklaring på hele verdenen, og så bare tro på den. Der er en forklaring på hvorfor solen står op, hvorfor ting falder, hvorfor planter gror, og så videre. Disse forklaringer behøver ikke det overnaturlige eller åndelige for at være rigtige, og det tror jeg heller ikke man behøver at inddrage nogensinde, for at forklare verden.
Så når Martinus forsøger at forklare verdenen med det åndelige, og vi tydeligvis kan se, at der ikke er meget i tilværelsen, som indikere noget af det, jamen så kan man da kun være skeptisk på det han siger.

At have en god forklaring på gud, det ændre ikke på det faktum, at vi endnu ikke ved om der er nogen Gud. Hvad er Martinus forklaring, kort fortalt, og hvad er den, i det tilfælde at der ikke er en Gud. Har hans så ikke kommet med en forklaring, på noget som ikke eksisterede, og dermed kikset i sin kosmologiske indsigt?

Hvis Martinus's videnskab handler om absolut vished, hvorfor har dette forum, som har læst den samme bog, så forskellig mening omkring mange af tingende? Hvis det er en absolut vished, så er det jo urokkeligt fastlagt, og kan aldrig modargumenteres, og dermed burde alle være enige om budskabet. Hvis det netop handler om, at man erkender åndsvidenskaben, hvorfor har I så ikke erkendt det samme?

Hej V
Grunden til forumbrugerne skriver forskelligt,er at de er forskellige.Du må vide at forskellige mennesker tolker de samme tekster...forskelligt,også når det drejer sig om videnskablige tekster.Martinus siger at vi er på forskellige udviklingstrin,og dermed ikke reagerer/fortolker ens.

Men jeg synes du i det mindste skal læse introduktionen her på siden.Den er kortfattet og en alligevel fyldig kilde til Martinus Kosmologi. Her er sakset fra indledningen:

Så jeg synes det er en dårlig måde, at udforske Martinus ved at lade nogle "kosmologistuderende" stå for at forklare ham og ikke mindst hans omfattende værk for dig.(selvom du møder stor velvilje her for at forklare).Du må simpelthen begynde at læse hans værker for at prøve at forstå ham. Det er vel det du gerne vil...altså prøve at forstå Martinus ???...eller hvad.

Det er meget muligt at studier i Martinus kan dette. Der er andre måder at gøre tingende på, men hvis du har fået fred i dit sind via dette, så er det også fint. At det er uundværligt for dem, som ønsker næstekærlighed på jorden, det tvivler jeg dog på.
Jeg vil mene, at jeg har "udryddet krigen i mit eget sind", for nu at bruge dine ord. Jeg hviler meget godt i mig selv. Men det har dog ikke fjernet krigen i min omverden. Der er mange ting, at forholde sig til, ikke bare på verdensplan, men også i forhold til sine venner og familie f.eks.

Her knækker det så lidt for mig. De energier vi modtager har vi selv sendt ud? sådan lidt karma agtigt? Jeg skulle da mene, at der er en del situationer, hvor denne teori ikke passer, så frem der overhovet er belæg for at tro på det i første omgang.

Den burde være sand, fordi den er logisk. Men hvorfor er det logisk, at få den energi tilbage som man udsender? Det kan vel være lige så logisk, at det ender et andet sted? Har du nogen grund til at tro, at man får det tilbage, andet end Martinus påstand?

Det kommer an på hvem man spørger. Mange kristne vil kunne se logikken i, at Jesus bestemte ens skæbne, fremfor at man selv gjorde.

Nej, det er ikke logisk og fuldkomment. Hvis noget skal være logisk, så skal argumentet for det være holdbart. Men er der nogen grund til alt det overstående skulle være rigtigt, uden for Martinus påstand og åndsvidenskab? Er der noget i universet, som objektivt kan siges, at underbyge overstående fænomen, så frem det eksistere?

Men hvis Martinus åndsvidenskab fører til absolut vished, så må det være den samme vished der er tale om. Så selvom i ikke alle er lige tæt på denne vished, så burde I slet ikke være uenige om så mange områder.

Det går meget fint med at forstå Martinus ved at debattere her på forummet. Jeres fortolkninger siger meget om Martinus åndsvidenskab, og det er lige så meget det jeg søger.

Hej V
Her forklarer Martinus hvad den materielle videnskab ser af livet og hvad åndsvidenskaben ser.
Taget fra Artikelsamling 1  ,artikel 15  "Korsets tegn" :

Du kan søge og læse i Livets Bog her: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php

Hej V.

De grundenergier som Martinus omtaler kan ikke direkte måles. Det eneste der kan måles er det aftryk de hver især sætter i den fysiske verden. Dette aftryk kan du måle med fysiske instrumenter. Jeg kan ikke måle, at det at huske hvordan min afdøde mors stemme lød, er på så og så mange watt. Ikke desto mindre eksisterer denne erindring, så den kan ikke være ingenting.

Det må man jo afprøve i sit eget liv. Hvis du optræder aggressivt synes du så ikke, at der er store chancer for at blive mødt på samme måde? Det indikerer for mig, at energien vender tilbage, ellers skulle det jo være tilfældigt, om et smil blev mødt af aggressioner eller det netop blev mødt af smil. Det er i øvrigt et område som du selv kan gå ud og falscificere. For mig er det endvider logisk, at tryk aflver modtryk. Hvis jeg slår en hammer mod en væg, vil de væggen slå præcis lige så hårdt på hammeren, som hammeren slår på væggen.

Så er det derfor de stadig er kristne.

Hvis man måler på din og min hjerne, så vil de formentlig ligne hinanden, veje nogenlunde det samme, bruge nogenlunde det samme antal joule osv. Hvorfor har de så ikke det samme billede af verden?

Hvis 10 mennesker ser det samme bankrøveri, og politiet beder dem beskrive hvad de har set, så vil de få 10 forskellige beskrivelser. Ikke desto mindre vil alle 10 formentlig være enige om, at de har overværet et bankrøveri.
Du har mulighed for selv at se bankrøveriet, hvis du læser Martinus selv. Men hvis du hellere vil overvære det ved at høre hvad andre siger, så får du ikke nogen entydig forklaring. Så er det nok ikke bankrøveriet du er interesseret i, men mere hvordan folk beretter eller argumenterer. Så er selve hændelsen sikkert ligegyldig for dig, det kunne lige så godt have været noget andet folk havde oplevet.

Men energi er det næppe. Det du kan se eller hører med dine "indre sanser" (f.eks. din mors stemme), det er ikke det samme som energi. Man kan endnu ikke identificere en tanke i hjernen. Man kan konstatere, at der er aktivitet når man tænker, og kan tænke sig, at denne aktivitet frembringer bevidsthed. Men som nævnt før, så oplever man ikke, hvordan det er at være andre, for man er et produkt af denne aktivitet. Din hukommelse er også et produkt af aktiviteter i hjernen, og de kan som sådan ikke opleves. Men det gør det ikke til energi. Energi er fysisk. Din hukommelse er skabt af fysik, men det billed eller den lyd man får i hoved, det er ikke fysisk.

Jamen så plukker jeg et par eksempler, hvor folk har afprøvet med deres eget liv:
- Martin Luther King prædiker en fredelig løsning på raceproblemerne i USA, han er præst og menneskerettighedsforkæmper og brugte ikke voldelige metoder.
Alligevel bliver han skudt. Sende han noget ud, der gjorde han fik sådan en skæbne? Var det noget der kom tilbage til ham?
I samme kategori kan nævnes Gandhi.
-Stalin får flere millioner dræbt under sit regime, af alle tænkelige årsager, men er så heldig at leve i vild luksus til han dør, 74 år gammel. Han indgydede frygt og rædsel i andre, men fik lov at leve relativt sikkert og magtfuldt. Var det også noget, som hans udsente handlinger gav ham tilbage?
-Stephen bliver stenet for a prædike Jesus budskab. Iver, gode overbevisninger og veltalenhed bliver mødt med foragt og ignorance, og gør ham til den første martyr i en lang række. Der hvor han ønskede forståelse og tolerance bliver han mødt med afstumpet vrede. Selvom dette sikkert er en del af Jesus plan for de kristne, så hænger det ikke sammen med at få det tilbage som man udsender.
-Lille Lise møder glad op i sin nye klasse, fuld af forventninger og optimisme, men bliver mobbet allerede første dag. Hvem er skyld i det?
-For tidligt fødte børn, som måske kun lever nogle få dage, hvor igennem de kan risikere at lide det meste af tiden. Har de overhovet nået at kunne sende noget som helst ud i verden, som de får igen så grusomt?
-Folk med posttraumatisk stres. det er ikke kun soldater, som får det, det kan også være folk, som oplever krig som civil. En ting er at skulle opleve krig (hvem har nogen sinde sendt noget ud, som gav dem det tilbage?), noget andet er at skulle trækkes med det længe efter i form af mareridt og depression, samt meget andet.
Stressen kan endda gøre, at folks personlighed ændre sig, så de f.eks. bliver mere aggressive. Er de så selv skyld i det de sender ud og får igen, eller er det krigensoplevelsernes skyld eller hvordan?

Selv hvis det skulle være noget folk sendte ud og fik igen, så synes jeg godt nok ikke, at det er åh så fantastiks en grundlov for livet du har der.

Så hvis man er kristen, så er man ikke selv herre over hvad man skal opleve?

Hej V.

Alt det her kan du finde svar på hos Martinus. Det tager for lang tid for mig at besvare det hele, men meget af svaret ligger i reinkarnationen, som du ikke godtager. Godtager du ikke den, kan du ikke få svar på dine spørgsmål, for så er der intet svar.

Fordi de ikke er ens, trods ligheden. Men taler man om en absolut vished, så må denne vished være den samme for alle. Det er vished om, at det man ved er korrekt. Når mg mener, at åndsvidenskaben handler om absolut vished, så er det vel fordi han mener, at når han har studeret og forstået det, så har han absolut vished omkring det. Men hvis denne absolutte vished er modsigende din absolutte vished, hvad gør i så? I ved jo begge, at i har 100% ret, så hvorfor er jeres vished ikke 100% ens? Det er modsigende, at man kan komme frem til forskellige visheder om det samme emne.

Jamen så lad os tage et andet eksempel, som ligger lidt i forlængelse af dette.
10 mennesker anmelder et bankrøveri. 1 siger, at gerningsmanden gik i sort tøj, 1 siger han gik i rødt. 1 siger røveren tog alle pengene og gemte dem et sted i skoven, en anden siger røverren ikke slap af sted med noget. 1 siger, at gerningsmanden ikke efterlod sig spor, som politiet kan se, en anden siger at politiet kan finde hans spor, ved at erkende, at der skete et røverri uden spor, men en tredje siger, at der er masser af spor, politiet finder bare ingen. Resten siger, at man skal opleve røverriet for at forstå det rigtigt, men kan ikke være sikker på, at deres oplevelse faktisk kun var fantasi.
Hvad skal en en ekstren person, f.eks. politiet, gøre i sådan en situation? Er der overhovet sket et røverri? Er vidnerne troværdige på nogen måde?
Jeg er da interesseret i Martinus, men jeg vil gerne have en vis sikkerhed for, at jeg ikke spilde min tid, hvis jeg endelig skulle læse noget af ham.

Bare tag et enkelt eksempel for min skyld. Den med lille Lise er vel meget nem, den sker hver dag næsten. Jeg tror ikke på reinkarnation, af samme grund som jeg ikke tror på din ide om, at man får alt tilbage som man udsender. Det er ikke logisk, det er blot fantasi og ønsketænkning.

Hej V

Jeg mener at martinusinteresserte som skriver her, er mer enige end det måske ser ud. Jeg vil påstå at man er enig om det allermeste. Uenighederne er ofte om ting som Martinus ikke har sagd noget tydeligt om, men som man forsøger tolke udifra andet han skriver eller sier.

Når man ser på svarene som videnskaben har, så ser man, at de ikke har nogre svar, når man kommer til kvantenivåer. Allerede i 1944 sa Max Planck i den berømte Firenze-talen: "Det findes intet stof som sådant!" Findes den fysiske verden ikke? Tilsyneladende eksisterer det ikke noget fysiskt når man kommer på kvantenivå. Det stoflige forsvinner!

Kvanter er diskontinuerlige, de er nonlokale, de er virtuelle/spøgelsesagtige. Om man tar en kvant ud fra en atom, bevarer den forbindelsen, selv om den flyttes til et helt andet sted; når retningen til atomet endres, endres også kvanten. Hvorledes? Videnskaben ved ikke. En kvant som rejser fra A til B går ikke via en kartlagd, målbar vej. Uansett hvilken vej man måler, så går kvanten på den. Kvanten går alle vejer samtidig! Hvorledes? Videnskaben ved ikke. Etc etc etc.

Opfattelsen av verden som en stor maskin, som Newtonisk idé, må opgis.

Energi er fysisk, skriver du. Det er kanske det, men videnskaben i dag ved fortsatt ikke hvad energi i seg selv er. Man kender energi kun ud fra dens virkninger. Ser man på energiens virkninger på kvantenivå, ser man at det ligner mer på mentale tilstande end på fysisk materie.

Så videnskaben står uden svar, og en del forskere kommer op med forklaringsmodeller som på forskellige måder inkluderer en mental, åndelig nivå, som ikke er fysisk. Uden en sådan nivå går ikke fenomenene opp. En åndelig nivå kan være en forklaringsmodell.

Samtidig skjer det en del fra andre siden. Det er en økende forskning indenfor forskellige fenomener som liv efter døden, kommunikation med afdøde, nær døden oplevelser, reinkarnation, fjernhealing, mental bildeoverføring, etc etc. Denne forskning viser at disse fenomener ikke længre kan avskrives som overtro eller et biprodukt av hjerneprocesser.

Innenfor hjerneforskning og bevidsthedsforsning har det kommet en del forklaringsmodeller på hvorledes hjernen kan fungere som antenne-modtaker for en bevidsthed som ligger udenfor hjernen.

Så her kan det se ud som om begge fælter nærmer seg hverandre. For at sette det på spidsen: Videnskaben er måske på vej til at omfavne spirituelle, åndelige fenomener, som forklaringer. Samtidig som spirituelle fenomener genemgår en process hvor disse udsettes for kliniske, videnskabelige, efterretlige forsøg. En interessant udvikling!

Når man først har sett at det findes en åndelig virkelighed der ude, så har Martinus et meget godt bud på hvorledes denne åndelighed fungerer og hvilken hensigt den har i menneskehedens evolution. Accepterer man ikke en åndelig virkelighed, blir meget af det Martinus skriver, kun overtro.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hehe, nej nej V. Her förstår jag ikke vad du taler om.   Det findes ju ikke noget som helst "logiskt" i Habermas teori om det kommunikative handlandet. Det är en utgangspunkt, en teori som måste förankras empiriskt og argumenteres för. Det går precis like "logiskt" att hävda motsatsen: det finns inget som tyder på att människor når "det beste argumentet" eller likn... Det er en antropologie som är "contested", mindst sagt...
Det går att bygga "logiska" helheter med teori. Marx og Hegel gjorde så. Om de lyckades kan diskuteras. Men givet teorin följer att vissa saker är "logiska". Till exempel är det "logiskt" att det kapitalistiska samhällets produktionsmedel og -förhållanden byts ut mot det kommunistiska. Liknande med Freuds psykoanalys: det är "logiskt" att sonen vill döda fadern og gifta sig med modern, osv.
I fallet med Martinus TT är frågan ikke så meget om det är "logiskt" i betydelsen följdriktigt og koherent. Frågan är snarare om teorin korresponderar med empiri og erfarenhet.

mg wrote:

Mg:
Det finns massor av "forklaringer på verden"! Vilken man väljer är ju upp tll var och en, kanske beror det på temperament, mood og liknende.

Det är klart man kan være skeptisk på det Martinus siger. Selvfolgelig. Det är jeg också. (Jeg har deltagit i kilometer av skeptiska diskussioner om Martinus, bl a på svenska forumet.)

"i det tilfælde at der ikke er en Gud"... Det är just därför att vi ikke ved som människor söker sig till religion, teosofi, New Age, TT osv. Jag skulle säga att det handlar om en inre tillit till en gudommelig verdensordning, en "tro" om man så vill, eller en längtan. Som har funnits i alla tider og samhällen. Den söker svar og udtryksformer. TT är en sådan, enligt Martinus anpassad till människor som vill ha rationella förklaringar (utöver f eks religionens symboler).

Nja, det jag menar är att Martinus definition, eller användning, av begreppet "videnskap" handlar om absolut direkt visshet. Inte att nogen på dette forum har absolut visshet. Det är en fråga om hur begreppen definieras. Martinus skrev TT i en viss historisk videnskabelig kontext när självförtroendet att kunna förklara "allt" var stort. För mig är "videnskab" alls ikke orubblig insikt eller absolut vetande - tvärtom, det är reviderbart vetande, men det är opnått genom en "videnskabelig" metod: det kan prövas og revideras. Det är poängen med videnskab, det är så den går framåt. Men den sortens videnskab taler ikke Martinus om. (Men dette med åndsvidenskab og videnskab är komplicerat og alla TT-studerande håller kanske ikke med mig.)

Med dette sagt kanske det är bäst att gå tillbaks till trådens emne: Hjernen. Ja, var i hjernen finner man vad jeg tänker på just nu? Var finns upplevaren?

Hej V.

Det er en længere historie. Ifølge Martinus så er lille Lise inde i en repetitionsfase af tidligere liv. Indtil ca. 30-årsalderen repeterer et menneske tidligere liv. Først i 30-årsalderen er et menneske ved det stadium, som det er nået til ved tidligere liv. Jeg har min egen ide om, hvorfor denne fase er nødvendig, men den står for min egen regning, jeg ved ikke, om Martinus er inde på dette, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Så med hensyn til "skyld", så er lille Lise selv den første årsag til sin egen skæbne. Det lyder måske barskt, og mange forkaster måske Martinus' forklaring fordi det lyder for barskt. Men alternativet er, at lille Lise er offer for tilfældigheder, og denne forklaring er efter min mening ikke mindre barsk. Accepterer man tilfældighedsforklaring så er vejen banet for tankegangen "enhver er sig selv nærmest". Forholder det sig i stedet sådan, at lille Lise selv er årsag til sin skæbne, så er vejen banet for tankegangen "du skal tilgive din næste". Og så har vi pludselig forklaringen på det Jesus fortæller. Hvorfor skal man være god? Det er da fordi det kan betale sig! Vi mennesker er bedst til at gøre det der kan betale sig.

I øvrigt er der lavet en del forskning i reinkarnation. Har du prøvet at kigge på denne forskning?

Hej igen V.

Prøv at lave et lille tankeeksperiment. Kan du udføre en eneste handling i den fysiske verden som ikke giver dig reaktion på præcis det samme? Lad os antage, at du vejer 70 kilo. Du trykker på jordkloden med din vægt - men det kan du ikke gøre, uden at jordkloden trykker tilbage på dig med præcis det samme tryk, hverken et gram mere eller mindre. Det er derfor, at din krop føles tung, det er fordi jordkloden trykker på dig. Rejs til månen, og du vil være den samme person, men du vejer ikke det samme. Hvis en fysisk genstand ikke kan klare at yde modtryk, så knuses den. I den fysiske verden kan vi ikke være til overhovedet, uden helt tiden at modtage samme tryk fra omgivelserne som vi selv er årsag til. Hele dette aspekt af den fysiske verden beskriver Martinus som et samspil mellem to af grundenergierne, tyngde og følelse. Den fysiske verden er opretholdt af disse to energiers balance.