Nej, man ved ikke hvornår en peer-review er god eller dårlig, men det har man tillid til. Da det netop nøgternt set er et redskab, der netop kan fremme videnskaben, som alle forskere har en interesse i, så er der ingen grund til, at nogle skulle snyde med den.
Med hensyn til, hvor mange der skal til, så forøger man jo faktisk chancen for snyd og løgn, jo flere der skal give deres med. Chancerne for, at nogle vil bremse forskningen er vel større, jo flere der er med, set fra dit synspunkt af, at nogle vil have den interesse.

Arg, c holder ikke (og hverken A eller  B er 100% brugbare til at finde sand viden). Hvis man bygger en maskine, som giver et vist resultat, så skal man stadig bevise kausaliteten. Hvis man f.eks. opfinder et medicin, så skal man også tjekke for placeboeffekten, for ellers er det ikke sikkert medicinen faktisk virker. Så det er ikke nok at opfinde en maskine, og konstatere den virker, man er nød til at have en logisk teori for, hvorfor den virker, ellers ved man det faktisk ikke.
Hvis jeg siger, at det faktisk er engle, som får objekter til at flyve, så kan jeg ikke bare bygge en flyvemaskine, og konstatere jeg har ret. Det er jo andre forhold der er gældende.

Her vil jeg nok også forslå nogle blind test, for at undgå placebo. En ting er om det virker på en, man skal vide, hvorfor det virker.

Hvem er enige? Jeg forstår ikke, hvorfor folk som er tilhængere af Martinus, ikke søger at få peer-review af deres sager? Mest for deres egen skyld, så de da kunne kalde det for en videnskab, når de nu alligevel bruger ord som "analyse", og hævder at indeholde potentielle sandheder.

Hvorfor gør i ikke noget for det selv? Hvorfor søger i ikke selv at møde kritik, og diskussion? Martinus har en villa til rådighed, så i må da have ressourcer nok. Så hvorfor ikke investere i noget forskning af jeres område? Få nogle objektive forskere til at kigge på sagerne ville være guld vær. Tænk på, hvor meget forskningen vil komme frem af, hvis i fik objektive kritikere til at tale om emnet.

Men dine eksempler kan jo ikke bruges. Enten kan de ikke observeres, og dermed kan de ikke forskes omkring, eller også er de direkte fejlslået af, hvordan verden faktisk forholder sig (magnetfelter ud af hoved, der påvirker andre, f.eks.). Jeg må sige, at det ser tyndt ud, hvis du tror videnskaben har tænkt sig at bruge særligt lang tid på disse områder. Hvis de endelig gør, så tror jeg hurtigt de kommer frem til, at der ikke er hold i nogle af hypoteserne.
Så måske skulle i selv tage at opsøge kritikken, og faktisk provokere videnskaben lidt til at tage jer seriøst.

Fra Jostein:
"Altså tre muligheter:
a) Det er å kontrollere det selv, med all den skoleringen som må til.
b) At den er KVALITETSsikret av så MANGE som mulig.
c) At det er bygget oppfinnelser el.l som beviser teorienes anvendelse"
Sitat V:
"Arg, c holder ikke (og hverken A eller  B er 100% brugbare til at finde sand viden)"
r
Dermed sier du at dine kontrollmåter for å finne sann viten er langt fra 100 % fordi mine punkter  a) og b)
er en veldig forsterkning i forhold til din enslige eller dobbelte peer-view.
a) forsterkes ved at man selv går bevisførselen i sømmene, med den skolering som må til
b) forsterkes ved at man har mange , mange ganger flere kontrollinstanser med samme KVALITET som kontrollerer bevisførselen.
Din tro på en enslig eller dobbel peer-view er mye lenger fra en sikker metode enn den jeg ser for rimelig sikker, og du har dermed innrømmet at det er svært vanskelig for den alminnelige mann å få sikker viten. Og det blir dermed også et element av tro/tillit

Jostein

Hej V.

Kvantemekanikken har allerede afsløret, at materie som vi erkender med vores sanser, i bund og grund ikke eksisterer. Atomerne er ikke fysiske, de er ladede energifelter. Energi er altid ladet, for energi kan kun være energi ved enten at tiltrække eller frastøde noget andet - ellers var der jo ingen energi til stede. Et hvilket som helst energifelt må tiltrække og frastøde energi fra omverdenen, gjorde det ikke det, ville det være fuldstændig isoleret fra omverdenen. Vi kan kalde selve ladningen positiv/negativ, feminin/maskulin, nord/syd osv, i princippet er det det samme. Hele dette energiaspekt er fundamentet for al sansning og al skabelse. Vi kan ikke sanse eller skabe noget, uden at det er baseret på tiltrækning og frastødning af energier. Dette kan den fysiske videnskab bekræfte, og du finder også en glimrende beskrivelse at hele dette energiaspekt hos Martinus. Martinus beskrivelse af hele energiaspektet er allerede for en stor del bekræftet af den fysiske videnskab - i hvert fald som jeg ser det. Martinus kalder energierne for "tyngde" og "følelse", og uden disse energier kunne intet eksistere, idet de er til stede i enhver manifestation, i øvrigt ligesom de øvrige grundenergien han beskriver.

Hele vores fysiske legeme er i princippet ikke andet end energi. Når man indser, at energi ikke kan være energi, uden til stadighed at være i kontakt med omgivelserne, så indser man, at vi som menneskehed er tæt på et særdeles stort spring i vores udvikling. Hele vores egoisme falder til jorden med et brag. Vi er i konstant kontakt med vores omgivelser, fordi vores energifelter korresponderer med disse omgivelser. Et eksempel: Jordkloden udstråler tyngdekraft. Kan man tænke sig et sted i universet, der er så langt væk, at det ikke er påvirket af jordens tyngdefelt? Nej. Jo længere væk man kommer, jo mindre bliver påvirkningen, men den ophører aldrig helt. Alle levende væsener er konstant i energimæssig kontakt med det øvrige verdensalt - dette er for mig faktum, for dig er det nok vås.

Idet vi selv kan indvirke på de energifelter vi består af, så bliver karmaloven pludselig begribelig for den fysiske videnskab der fortæller om energifelter. Bruce Lipton fortæller os, at vi med tankerne kan påvirke energifelterne, og energifelterne afgør hvad vi tiltrækker og frastøder - så ligger karmaloven lige for.

Det bliver også logisk, at jordkloden er et levende væsen, og vi er celler i den organisme. Ja i virkeligheden er alt levende, for alt består af energifelter, og hvad er definitionen på liv andet end energi og bevægelse? Kan man tænke sig noget i verdensaltet, der ikke er i bevægelse? Bruce Lipton er inde på mikro og makrolivsvæsener i videoforedragene, og Martinus beskriver det i sine værker. Bruce Lipton beskriver, hvordan cellerne fungerer ligesom os, og han beskriver, hvordan jordkloden er i færd med udvikle sig i sin sociale kontakt til øvrige planeter, og dermed er jordkloden ved at blive til en højtudviklet klode i en større organisme bestående af kloder. Livets udvikling på jorden beskriver det meget godt - simple livsenheder udvikler sig til perfektion, yderligere udvikling kræver, at disse enheder slår sig sammen i endnu større livsenheder med en fælles styrelse - cellerne blev til organismer. Jordkloden er et makrovæsen for os, og vi er makrovæsen for vores organer og celler. Vores tolkning af det omgivende miljø skaber livsbetingelserne for vores celler og jordkloden skaber på samme måde livsbetingelser for os via dens opfattelse af omgivelserne.

Måske er der noget om, at jordkloden i 2012, som hele hysteriet omkring Maya-kalenderne antyder, vil gå ind i en ny fase. Måske vil jordkloden her få en anderledes "perception of the environment", og dermed skabe bedre livsbetingelser på jordkloden for os som mikroindivider i dens organisme - eller i hvert fald bedre livsbetingelser for de væsener, som ønsker udvikling af humaniteten på jordkloden. Vi kan imidlertid selv bane vej for humaniteten i vort eget univers, via den tilgang vi selv har til vores eget liv.

Ja, kære V, for mig er alt dette logik, for dig er det selvfølgelig vås, og vores diskussioner må jo stoppe på et tidspunkt, men udviklingen går meget hurtigt, og det vil komme til at gå hurtigere og hurtigere. Jeg tror du vil se anderledes på det om nogle år.

Jeg er nød til at omformulere. Det jeg mente var blot, at ingen af overstående metoder kan give forskeren sikker viden. Man vi altid være i tvivl om, om det man har fundet frem til er endegyldigt. Det betyder ikke, at man ikke kan finde ud af ting, måske er man meget tæt på sandheden eller har fundet den, men man kan aldrig vide det 100%.
Dine punkter er som sådan bare lommefilosofiske overvejelser om metode og videnskabsteori. Hvordan man kan være sikker på sin viden, hvis man overhovet kan det, det er slet ikke så simpelt som du sætter det op ovenfor.

Jeg har da heller ikke sagt, at det skulle være nemt at finde sand viden, men jeg har aldrig sagt det var umuligt.
Og igen tager du fejl af begreberne tro og tillid, det var da vildt så mange gange man skal forklare forskellen.
Hvis man godtager tyngdelovs teorien, så gør man det ikke fordi man TROR på den, f.eks.. Man ved jo faktisk en del om netop det emne, og man ved nogenlunde hvad teorien går ud på. Da man netop kan bevise logikken i teorien og hvorfor den virker som forklaringsmodel, så elimineres TROEN på den. Når folk har tillid til en teori, så er det fordi de kan se dens rigtighed i de givende situationer, og forstår hvordan den virker. Hvis teorien ikke følger logikken, jamen så har folk mindre tillid, hvis de overhoved har nogen. Tillid basere sig på hvad man ved, hvad man kan analysere og finde frem til.
Så selvom man ikke ved, om teorien tyngdeloven er endegyldig, så er der god rationel grund til at have tillid til den. Da teorien netop kan testes, og faktisk bliver det meget ofte, jamen så er der større grund til at have tillid, i stedet for tro.

Hvis man skulle TRO på noget af tyngdeloven, så skulle det være fordi man ikke viste det, MEN stadig antog noget om det, baseret på ens egne overbevisninger. Hvis man TROR på en teori, som bevises fejlagtig, så vil en troende stadig TRO på teorien, da hans standpunkt netop ikke kommer an på logik eller forklarings evne. Tro basere sig ikke på det man ved eller kan finde ud af, kun på det man selv er overbevis om.

Er du nu sikker på det? Læs hvad du skriver.
Hvordan skulle vi kunne erkende noget, som ikke eksistere? Og hvis materie ikke eksistere, hvordan kan det så være, at det er noget af det kvantemekanikken netop beskæftiger sig med? Behandler og erkender de noget, som ikke eksistere?
Atomer er fysiske, ellers ville netop kvantemekanikken have et problem. Elementarpartikler er fysiske størrelser, om end de er svære at måle og påvise hvordan de eksistere. Og selv hvis vi antog, at atomer er energifelter, så er energi altså også fysisk. Har du aldrig prøvet at få stød, f.eks., det er ganske virkeligt og fysisk reaktion.

Jeg er lidt træt af, at hver gang alternative, mystik troende skal forklare, hvorfor de burde tages seriøst, så hiver de fat i kvantemekanik. Kvantemekanik er åbenbart et begreb, som man blot kan slynge ud, og så er alting muligt, uden man reelt ved noget om det. Enten det, eller også har du slet ikke tænkt over hvad du har skrevet, når du har brugt de begreber.

Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men hvad frastøder eller tiltrækker kinetisk og potentiel energi? Og varmeenergi har jeg da heller ikke hørt om skulle frastøde eller tiltrække noget? Så hvidt jeg ved, så er energi blot arbejde, men det er selvfølgelig et flyvsk begreb.

Hvis videnskaben kan bekræfte det, så vil jeg meget gerne have en henvisning. Som du forklare det, så giver det slet ingen mening, men det kan være nogle andre er bedre til det.

Nu ved jeg ikke hvordan Martinus beskriver energi, eller i det hele taget kan forklare det, men hvis hans teori er markant anderledes end "arbejde" så tror jeg har står til en nobelpris. Hvilken erfaring var det nu Martinus havde med energi og fysik i det hele taget? Det virker som om han bare gætter på det der lige falder ham ind.

Tja, altså nu siger du fysiske legeme og energi som om det ikke er det samme. Men som du sikkert nok har hørt E=mc^2. Al energi er i princippet også materie. Så ja, vi er energi, men vi er også masse.

Hvad er det du mener med, at energi skal være i kontakt med omgivelserne? Det virker ikke så indsigtsfuldt, når du har forklaret det så vagt.

Så tror jeg du misforstår korrespondance og sammensmeltning. Selv hvis vi antog, at energifelter korrespondere med hinanden, så betyder det ikke, at energikilderne er de samme, eller energien i det hele taget er den samme som alle de andre. Så din filosofiske antagelse, at vi ikke har egoer, den er for langt ude. Min potentielle energi korrespondere ikke med din termoenergi f.eks.. At du ser overstående som et faktum, det vidner desværre lidt om, hvor lidt kritisk sans du har og du netop ikke kan skelne tro og fakta.

Det er jo selvmodsigende at sætte karmaloven ind. Hvis vi kan påvirke energifelter, så kan andre også. Hvis vi korrespondere, så har andre i teorien adgang til din karma, og kan som sådan påvirke din tiltrækningskraft.
Hvis man skulle følge din tankegang, så ville karmaloven faktisk blive modsagt. Hvis jeg var en person, som generelt var varmere end mine omgivelser, så ville min stråling påvirke dem, har jeg ret? Så ved at bruge min varmeenergifelt, så kunne jeg i teorien påvirke dig, og den måde dine energifelter virkede på. Så ville det være ligegyldigt hvad du forsøgte at bruge din energi til, da det er min energi der er afgørende. På den måde ville din karma ikke have nogen indflydelse.

Energi og bevægelse? Det er da vist en overforsimpling. Dertil er det et tomt udsagn, for hvis alting er levende, så er intet dødt, så det er ikke meningsfuldt at bruge begreberne. Kender du dikotomier?
Men helt konkret så er definitionen forkert. Liv skal kunne reproducere, bevæge sig, fordøje og andet, for at blive kaldt liv. Det er ikke nok at det bevæger sig eller at det er et energifelt. I det tilfælde, så ville en blyant blive levende ved at jeg løftede den, men det er latterligt, potentiel energi er ikke det samme som liv.

Jeg tror du er nød til at læse lidt mere om evolution og abiogenesis. Din måde at anskue liv på har intet hold på sig, da du slet ikke sætter kriterier op for, hvad det består af, og hvordan du kan påvise det fungere. Du taler blot andre efter munden, men ser slet ikke de faldegrupper teorierne har. Da du slet ikke har specificeret hvad liv er, så virker det lidt som om du kan tillade dig at kaste rundt med begrebet som det passer dig. Det virker alt sammen meget arbitrært.

Maya-kalenderen antyder ikke noget. Igen viser du, hvordan man kan tage noget flyvsk og sætte det ind i den kontekst det lige passer en. Der er ingen der ved, hvorfor Maya-kalenderen slutter i 2012, så det er dybt latterligt at gå rundt og finde på historier om det.

Det er sjovt du siger det, for jeg tror ikke du vil ændre dit syn nogen sinde, og det vil være ligegyldigt hvad videnskaben finder frem til. Uanset hvad, så vil du kunne bøje Martinus analyse til det absurde og ikke testbare, og så er det godt nok for dig, så kan du forsætte med at tro på det. Alt hvad du argumentere for, det fæster sig til det vi endnu ikke ved, men det er åbenbart også en kæmpe kilde til mystiske antagelser.

Hei V

Jeg har ikke mer å komme med. Du har både forstått , samtidig som du ikke vil forstå.
Vh Jostein

hej med jer

Et lille bidrag til hjerne-snakken

http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2010/11/20101209132103.htm

mvh.
Kenneth

Hej V.

Der er faktisk seriøs forskning,
der peger imod reinkarnation,
prøv for eks. af google dr. Ian Stevenson.

Bruce Lipton kommer også med mange interessante bud og nye teorier,
omkring hvordan vi ellers kan anskue fysikken.

Ligeledes dette link,-
http://www.berlingske.dk/viden/nasa-nyt-fund-aabner-alle-doere-paa-vid-gab.
http://politiken.dk/videnskab/ECE1132286/nasa-afsloerer-helt-ukendt-form-for-liv-i-californisk-soe/

Viser os at livet ikke helt er som vi troede det var ...

Da videnskaen primært antager vi kun er fysiske,
kunne dette netop ikke resultere i de tager grueligt fejl,
hvis der netop er en ikke fysisk side af tilværelsen.

Kvantefysikken har faktisk været inde på at alt i sidste indstans er energi.

Var der ikke også engang videnskaben holdt fast på at jorden var flad ?

Jeg prøver blot af vise dig en pointe her,
for det er kun alt for nemt af nedgøre hinanden,
men synes det er lidt sårende af blive talt ned til blot fordi man føler og oplever og tror.

Hvorfor har du sådan brug for af angribe os der har valgt af tro på en menning med tilværelsen,
hvad har såret dig så meget at du føler du er nødt til af såre os for af helbrede det ?

Der er en del diskussion om Stevenson har brugt korrekte metoder, så det er nok ikke på baggrund af hans research man skal konkludere noget.

Jamen der er mange former for liv, både organiske og sikkert også ikke-organiske. Det gør dog ikke sten levende, eller energi for den sags skyld. Definitionen af liv vil givet vis ændre sig, men den kan aldrig indbefatte alt, da begrebet i så fald ville miste mening. Nogle ting er levende, og andre ting er ikke.

Jeg er ikke helt med på hvad du mener her?

Ja, E=mc^2. Alt er energi og alt er materie. Begge dele er lige fysiske, og ingen af delene kan siges at være levende eller død, ud fra den måde vi bruger de to begreber.

Gjorde den nu det? Det tror jeg lige du skal slå op i en historiebog og læse, hvorfor det blev påduttet folk at tro sådan. Var det ikke et lidt tamt argument enlig? Du må da nærmest bevidst have taget det ud af kontekst?
Som jeg nok har nævnt før, så er jeg mest på Imre Lakatos og Karl Poppers side i videnskabsteori og metode debatten. Videnskaben holder ikke fast i teorier, som modbevises og erstattes.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan dit syn er på epistemologi og ontologi? Når vi nu skal diskutere videnskab, så er det meget godt at kende hinandens udgangspunkt.

Det kan jeg da godt svare på.
Da jeg startede her inde og læst nogle forgående indlæg og generelt om Martinus og hans analyse, så forekom det hele utroligt arrogant og bedrevidende. Der bliver set ned på den gængse videnskab, måske fordi I ikke rigtig forstår den. I behandler videnskab som et lille barn, som har massere af potentiale, men som bare ikke rigtigt er voksen endnu. Dette forhold til videnskaben som et redskab der ikke rigtigt virker endnu, det provokere mig meget, for det er ikke videnskaben der ikke fungere, det er jer der ikke kan finde ud af at bruge den.
Det ses i, at i laver logiske fejlslutninger eller direkte hævder ting der ikke er mulige. I prøver at være videnskabelige, og kalder jer selv for åndsforskerer og Martinus analyse for en videnskab. Men intet ved det er på nogen måde en videnskab, selvom I forsøger at efterligne det.

Men grunden til jeg går så "hårdt" til jer, det er sådan set bare fordi jeg ikke kan lade være. Den selvsikkerhed på Martinus og den indsigt og erkendelse som I noget arrogant hævder at have, den kan jeg ikke lade være med at gøre lidt nar af. Jeg kan nok alligevel ikke overbevise jer om noget andet end Martinus, men jeg kan da forsøge at pille jer ned fra den små dumme høje hest, og forklare jer nogle ting om videnskab, og hvorfor det ikke er det samme som det Martinus har gang i. Uanset hvor sød og rar man er, så kan man ikke gøre dumme argumenter kloge. Tendensen til at latterliggøre nogle af jeres argumenter er i en forhåbning om, at I ikke bruger dem igen, fordi I selv kan se de ikke holder. Min erfaring er, at folk tror alle argumenter og ideer er lige valide og gode, fordi man ikke får sagt ordentligt til dem, at det simpelthen er for dumt det de har gang i.

Hej V, prøv at læse min nye tråd og se om du kan argumentere imod det  

Hej V.

På torsdag klokken 22 kommer der på DR2 programmet "Sjæl og videnskab". Denne gang handler det om reinkarnation. Blandt andet besøger Thomas Breinholt et universitet i USA, der har arkiver med over 2000 tilfælde af børn, der husker tidligere inkarnationer.

Hei,

Jeg har ikke fulgt hele tråden, da den er lang som et ondt år. Men jeg har lest noe av det og tror jeg har en nogenlunde oversikt.

V mener (korriger meg gjerne) at Martinus åndsvitenskap er såkaldt pseudo- vitenskap. Dette kan nok også være riktig i den forstand at den er vanskelig om enn ikke umulig å bevise empirisk.

Men, samme kan vel sies om den materialistiske vitenskap. I hvertfall (om ikke annet) i den grad den hevder at bevisstheten er en egenskap ved materien. Dette er premisset ved den materialistiske vitenskap som på ingen måte er bevist ( Noe til og med Dawkins måtte innrømme i et intervju).

Så her har vi to "vitenskaper" med to vidt forskjellige premisser, ingen av dem er fundamentert i noen som helst ting håndfast (da i form av klare ufravikelige bevis).

Hva om Martinus, rent hypotetisk, skulle vise seg å ha rett, at man en gang vil kunne empirisk bevise at bevisstheten ikke er en egenskap ved materien(nervesystemet), men at dette er et transcendent fenomen (muligens grunnet i kvantefysikken). Da er grunnpremisset til Martinus "vitenskapelige" forklaringsmodell fastlagt, men det vil fortsatt være et godt stykke igjen før man kan fastlegge resten av verdensbildet.

Jeg har også lagt merke til at V fullstendig utelukker muligheten for at bevisstheten eller et transcendent "jeg" kan ha en eksistens før og etter denne fysiske eksistens. Så er det heller ikke merkelig at han mener Martinus åndsvitenskap er blottet for logikk, da han ufravikelig benekter dens premiss. Men, samme grad av bevisførsel fordrer han ikke overfor hans foretrukne livsfilosofi, som han med en større selvfølge aksepterer. Som motsats til V aksepterer jeg udødelighetstesen til Martinus som den største selvfølge og dermed er jeg mer mottakelig for hans teorier.

Heri ligger en viktig forskjell mellom "åndsforskeren" og "materieforskeren". Hvorfor man er tilbøyelig til å tro på enten det ene eller det andre kunne vært et interessant studium.

Hej V.

Jeg ser det mindst lige så arrogant af dig af komme her og sige alle os der finder en logik i åndsvidenskaben er dumme, osv. Jeg kalder dig på ingen måde dum, og har intet behov for af nedgøre dig selvom du tror på noget andet end jeg.

For mig af se har du af en eller anden grund en vrede du har behov for af komme ud med,
måske du selv inderst inde tvivler på din religion "videnskaben" ?

Du nævner nogle fine ord indenfor forskellige videnskabs teorier,
og må tilstå dem har jeg ikke meget kendskab til. 

Jeg har oplevet ting du på ingen måde ville tro på, du ville endda kalde mig en løgner, ikke desto mindre har jeg oplevet disse ting og de beviser for mig en større virkelighed end den du fastholder må eksistere. Derfor har jeg  min overbevisning. 

Dermed ikke sagt jeg tror blindt på Martinus,
for dette er absolut ikke tilfældet,
men er ret så overbevidst om at han havde fat i en del 

Som sagt synes det er meget tydeligt at du er meget vred af en eller anden grund,
for ellers "angriber" man ikke andre.

V der er så mange ting der peger imod det spirituelle, men ikke engang dem vil du tage med i dine overvejelser, du afviser blot enhver ting der ikke passer ind i dit verdensbillede, hvem er det der er arrogant hvis det er med den på ? Skulle jeg svine dig til og kalde dig dum og uvidende, blot fordi du ikke tror på de ting jeg gør ?

Måske har vi blot nogle forskellige briller på og oplever selv samme sandhed på to forskellige måder ?

Jeg tror på videnskaben, ved, videnskaben har styr på rigtig rigtig mange ting,
men tror på der endnu flere ting, den endnu ikke har styr på.

Videnskaben kan ikke bevise at der er liv efter døden,
men endnu mindre at der ikke er.

Jeg nævner dr. Ian Stevenson,
og du afviser blot at der kan være noget om snakken,
jamen så er det jo også virkelig nemt af få "ret".

Hvad hvis jeg blot sagde at de ting du siger er sludder og vrøvl,
og at du er fuldstændig galt på den, at du ikke aner hvad du snakker om,
og uanset hvilke argumenter du måtte kommer med,
blot afviste dem som fantasi, ønsketænkning, eller endnu bedre naivt,
ville det så være en ærlig dialog, eller et desperat forsøg på af vise at jeg ved bedre.

Du siger Martinus er arrogant fordi han mener han har svarene,
selvom selv samme forfatter siger, tag hvad du kan bruge og lad resten ligge "af hans værk" ...

hvor er det arrogante henne i dette ?

Som sagt er sårende når nogle nedgøre en blot fordi man tror på noget andet end dem,
men forstår også at du må have dine grunde ligesåvel som jeg har mine, synes blot det ægerligt at vi ikke kan have en fornuftig dialog, i stedet for disse "barnlige" angreb.

På mig virker det som du har så travlt med af modbevise alt hvad folk siger herinde,
at du ikke engang hører hvad folk siger, du afviser det blot hvis det ikke passer ind i dit verdensbillde.

Du ikke herinde for af debatere, men for af forsvare din egen "religion" (tro).

Dette er ihvertfald sådan jeg opfatter det, dum eller ej,
dertil skal siges jeg tror på du er en ganske intelligent fyr,
bare synd din vrede og bedrevidenhed ska ødelægge dit budskab og din sandhed,
for ville rigtig gerne lytte til dine argumenter,
særligt kunne det blive spændende, hvis du lyttede til mine,
så vi kunne få en ærlig og seriøs dialog. 

Hej steen

Tror du tager helt forkert af v du er bare logisk nok
At han er vred kan jeg slet ikke se måske du skulle se
Ind i dig selv - den viden han har er ganske naturlig
Pga af jordklodens akse forskydning og et helt naturligt
I jordklodens egen overlevelse.

Mvh

Lars

Hej Lars, når nogle direkte har brug for af nedgøre andre og kalde dem dumme,
må det stamme fra en hvis vredes følese (tyngdeenergi) for ellers ville dette behov ikke eksistere,
jeg prøver blot af få V til af indse at det kan virke sårende når han opfører sig sådan, samt påvise at han netop selv opfører sig meget arrogant og bedrevidende, at han netop selv er det, som han siger han foragter. Samtidig har han et vidst behov for af forsvare sin egen religion "videnskaben" men dog afviser han blankt enhver ting der går i mod det han tror på. Jeg læser hans argumenter, jeg tænker over dem, han har nogle gode svar på mange ting, ingen tvivl om han har læst en masse og sat sig ind i en masse, og ingen tvivl om han har sat sig noget mere ind i de videnskablige teorier, end jeg f.eks har, men jeg lytter dog til ham, men hvor er dialogen, når han ikke lytter til mig, men blot afviser de ting jeg skriver som naive osv.

Jeg siger for eks. ikke at åndsvidenskaben er fejlfri, men jeg føler blot at den kan give mig nogle svar der giver mere logik og mere menning end videnskaben kan, i forhold til hvordan jeg føler og opfatter verden.

Du skriver jeg skulle se ind i mig selv,
gerne men så bliver du nødt til af uddybe hvorfor du mener jeg skal dette,
blot fordi jeg har en anden oplevelse af V`s væremåde end du måtte ha.

Så må min viden jo også være ganske naturlig ? 

Rigtig vi er alle patienter og udsat for jordklodens
Akseforskydning.

Prøv at tage fra starten af denne tråd hvor v stille
Og roligt kommer frem med hjerne madsen ikke
En prøver at gå seriøs dialog - helt fantastisk v har
Holdt så langt 

Sikke ydmygelser ikke mange var holdt til det så
Stærk og så megen kærlighed til andre skal man lede
Længe efter.

Mvh
Lars

Det er også arrogant af mig. Det ligger nok lidt til mig når jeg er her inde.

Jeg er ikke vred (måske lettere irriteret, men...) og jeg er ikke religiøs. Jeg er ikke alvidende, men vil gerne bruge den korrekte metode til at finde svar. Der af tilhænger af at finde en korrekt videnskab.

Fint nok, du har oplevet en del, godt for dig. Der er masser af folk der har set Jesus, Big food, trolddom, spøgelser, rumvæsner o.s.v., og et eller andet har de givetvis set, men kan de vide, at det ikke bare er indbildning? Når folk høre eller ser spøgelser, hvordan kan de så vide det ikke bare er et tilfælde? Blot fordi der ikke er en umiddelbar forklaring, så er det ikke bevis for spøgelser f.eks.. Bevisbyrden ligger på den der har påstanden. Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Hævder du at reinkarnation eksistere, jamen så må du bevise det, før vi andre kan tage stilling til det.

Det er jo netop de spirituelle ting jeg overvejer. Jeg ser på jeres påstande, og spørger til jeres belæg. Jeg afviser ingen ting, blot fordi det er spirituelt, men fordi det ganske enkelt ikke er funderet i fakta. Når i siger, at Martinus har ret, så spørger jeg jo netop hvorfor og hvordan. Jeg er kritisk, men jeg afviser ingenting uden grund. Der er stor forskel på de to ting.

Ja, selvfølgelig gør vi det. Min påstand er så, at dine briller ikke er skarpe nok til dig, eller også får de ting til at stå på hoved. Hvordan kan jeg vide det om dine briller? Jamen jeg har da prøvet dem (efterprøver jeres teorier), og de virker ikke.

Igen er det dig der har bevisbyrden. Det vil Kosmosof også give mig ret i, hvis han følger med her. Hvis du påstår, at der er et liv efter døden, så er det ikke mig der skal modbevise det, det er dig der skal bevise det. Videnskaben kan ikke bevise, at der er et liv efter døden, så hvorfor gå rundt og tro på det? Fordi du får en lækker fornemmelse inden i, ved at tro på det ikke er slutningen på livet? Kan den fornemmelse på nogen måde siges at være sandheden omkring dette emne? Nej, vel? Enten er der liv eller også er der ikke, det kommer ikke an på fornemmelser eller tro. Det kommer an på hvad vi kan finde ud af, der af videnskaben.

Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg sagde hans metode var omdiskuteret, og at jeg ikke ville konkludere noget ud fra det. Jeg afviste ham ikke. Hvis du vil forsvare hans metode, jamen så gør det. Jeg har ikke sat mig særligt meget ind i det, så hvis du ved beviset for reinkarnation, som Stevenson fremføre, så kom med det, det vil jeg hjertens gerne diskutere.

Har jeg da gjort det uden grund? Kan du finde et sted, hvor jeg ikke kommer med nogen forklaring, men blot siger det ikke kan lade sig gøre? Jeg har ellers gjort mig meget umage med at stille spørgsmål og forsøge at forstå det korrekt, inden jeg var kritisk over for jeres udtalelser. I har haft gode muligheder for at korrigere mig, men det er som om jeg alligevel ikke altid kan få svar. Det måner bare ud i "jeg kan bare fornemme det"-argumentet, og det giver jeg ikke meget for.

Jamen læste du ikke mit tidligere indlæg? Den måde, hvorpå videnskaben bliver lillebror i forhold til åndsvidenskaben, den er ikke rimeligt begrundet. Og så det, at Martinus hævder at have indsigt i universet, blot ved et tilfælde da han var 30, og at denne er sandheden om verden, det synes jeg er noget arrogant, når der er så tyndt belæg for hans påstand.

Så synes jeg du skal læse mine indlæg igen, og vise mig der, hvor jeg ikke giver svar på tiltale.

Hvis det er måden du ser det på, så fint. Videnskaben er ikke en religion, men det er der en del der ikke forstår.

Jo tak, men jeg har ikke ignoreret dig. Hvis du føler dig overset, så må du endelig præsentere dine argumenter igen. Og særligt med hensyn til Stevenson, så kunne jeg da godt tænke mig at høre hans metode, for den kender du vel til når du nu bruger ham som kilde?

Hej V.

Aha så det fordi du føler åndsvidenskaben nedgøre videnskaben,
du føler et vist behov for af nedgøre den, dette giver jo fin logik faktisk.

At du siger du har afprøvet den (åndsvidenskaben) og den ikke virker for dig,
er dette ikke det samme som af sige at du prøvede en cykel,
men kæden var faldet af så derfor konstatere du at ingen cykler virker,
og at det må være fantasi hvis nogle siger de har været ude og cykle ?

Jeg har ingen mulighed for af bevise noget som helst for dig,
da du som sagt blot vil afvise det jeg siger som fantasi.

Men igen kan du modbevise noget af kosmologien ?

Er der noget af kosmologien,
du direkte kan modbevise ?

Jeg tvivler, så når alt kommer til alt er det jo igen et spørgsmål om tro,
og du mener at fordi jeg tror på noget andet end dig må jeg være dum,
jeg vil så ikke vælge af kalde dig dum, men blot konstatere at du har en anden tro end jeg.