Nej, jeg tog åbenbart fejl af forholdene. Vi ved begge ikke ret meget om kunst. Videnskabsmetode og videnskab i det hele taget, da viser du dog stadig ikke meget indsigt.

Som også er en kunstart, hvis ikke jeg tager fejl?

Nej. Hvis man ser på videnskabshistorien, så er det først omkring logisk positivisme (slutningen af 1800 tallet), at der virkelig begynder at ske noget. Det er først da videnskaben begynder at sortere mystikken og spiritualiteten fra, at man begynder at kunne sætte nogle metoder i brug.

Hvorfor skulle religion og videnskab finde sammen? Det giver ikke meningen, at egenskaben til at kunne forklare verden, pludselig smelter sammen med det, som ikke lader sig forklare, og per definition, er i modstrid med førstnævnte egenskab.
Kunst er en del af min verden, det er et forståelses redskab, det kan endda bruges videnskabeligt, hvis man vil. Men det betyder ikke, at kunst er videnskab. Kunst er subjektivt, og det er netop det videnskaben forsøger at sortere fra, så vidt muligt.

Det er det jeg diskutere. Jeg vil netop gerne diskutere metode og teori, fordi det er et problem for Martinus analyse at holde sig inden for dem.

Spørger du hvad det kaldes, hvis man ikke selv tjekker op på forskningen og beviserne, men blot godtager resultater fordi man regner med, at dokumentationen er i orden? Umiddelbart ville jeg kalde det tillidsfuldt. Man har tillid til, at forskningen følger metoderne. Og det er der god grund til at have tillid til.

Nej, jeg bruger eksperter, som jeg har tillid til.
Tillid er noget man har til aktører, som beviser de er tillidsfulde. Man tvivler ikke på folk man har tillid til.
At tro på nogle, det underminere ikke tvivl. I konceptet tro ligger der jo det i det, at man ikke har noget at gå ud fra. Man har ingen beviser, ingen emperi, som giver en grund til at have tillid. Derfor tror man. Jeg tror ikke på nogle, jeg har tillid til nogle. Kan du stadig ikke se forskellen?

Tillid og tro er sikkert det samme for dig, men sprogligt er de altså forskellige.
Hvis jeg endelig skal tro på noget, så er det i den forstand, at jeg tror på en forklaring. Popper kan jo altid komme forbi og falsificere noget, så en forklaring kan vise sig at være midlertidig. Men jeg tror ikke, i den forstand, at jeg antager noget, og forudsætter noget mystisk.
Jeg TROR f.eks. ikke på en sjæl, for at kunne forklare mit eget liv. Jeg ved ikke om vi har en, men da der ikke er videnskabeligt belæg for det, jamen så TROR jeg ikke på det. Kan du se forskellen på de to måder at TRO på?
1) at tro på noget, som ikke kan bevises, og som fremgår uvidenskabeligt
2) tro på noget, som en mulig forklaring, fordi det netop kan undersøges videnskabelig

Mit felt er samfundsvidenskab. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan tjekke op på noget naturvidenskabeligt. Jeg kan ganske vist ikke særligt mange begreber inden for det, men metode og teori, det behøver man faktisk ikke være super meget inde i faget for at forstå.
Der er f.eks. diskussionen mellem evolutionsteoretikere og kreationister. Det er ikke svært at se, hvis metode er korrekt, og hvis der er forkert, og det endda uden selv at have læst ret meget om biologi eller evolution.

Hvis Martinus ikke er en videnskab, minder det han skriver om så ikke mere om en religion?

Der er ikke sammenhæng i Martinus analyse. Hvad forskel gør det, at han har brugt 50 år? Det bliver ikke mere korrekt af, at han har skrevet meget og usammenhængende.

Ja, det er nok mest 3 eller 4 jeg ville gætte på.

Jeg vil give dig ret i, at mange ikke forstår sig på videnskaben, og det derfor godt kan blive lidt af en religion. Men hvis man ved hvad videnskaben går ud på, så ved man også at det ikke har noget med religion at gøre.

Man kan efterprøve al videnskab. Måske ikke på givende tidspunkt, måske mangler man ressourcer eller data, men alting er klar til at blive testet.

Hei V
En lærer kommer til deg for å be om råd fordi han har TILLIT til din vitenskapelige kunnskap.
Læreren sier at han skal lære elevene om Andromedagalaksen og han har lyst til å være vitenskapelig korrekt. Han har liten vitenskapelig bakgrunn men har aldri hørt annet enn at galaksen ligger 2 millioner lysår borte. Det tallet har han hørt om og om og om igjen og aldri hørt noe annet.
Læreren spør om han kan fortelle elevene dette selv om han vet lite om vitenskapsteori, og likevel være vitenskapelig. Han lurer på hvordan han skal formulere dette for elevene.
Hvilket råd vil du gi ham?
Vh Jostein

citat v
hvorfor skulle religion og videnskab finde sammen.
måske en god forklaring her http://www.youtube.com/watch?v=M8AXmJdmzfM
vh lu

Hej V.

Videnskab og religion kan ikke finde sammen ud fra det synspunkt, at de anvender forskellige metoder. Den eneste måde de kan finde sammen på er, hvis de kommer frem til de samme facitter eller sandheder. Den videnskabelige metode er god til at komme frem til de midlertidige facitter, religionerne omhandler evighederne - om de omhandler de evige sandheder eller det blot er falske postulater om det evige (hvis evigheden da findes) er et andet spørgsmål. Men om religionerne omhandler evige sandheder eller blot er vås, det er noget som videnskaben i høj grad i fremtiden kan være med til at efterprøve, for videnskaben får hele tiden bedre og bedre sanseredskaber til rådighed. Allerede i nutiden foregår disse videnskabelige undersøgelser i stor stil, der er forsket i reinkarnation, og Bruce Lipton, som Ejby linker til har også været i gang.

Den videnskabelige metode og dens facitter er til hver en tid afhængig af de sansemuligheder der er til rådighed. Endnu før man overhovedet anvendte begrebet "videnskab" kunne alle sanse, at jorden var flad som en pandekage - enhver anden påstand var selvfølgelig det rene sindssyge. Samtidig kunne alle også sanse, at solen flyttede sig på himlen og jorden stod stille - påstod man andet kunne man ende på bålet, for så måtte man da være besat af djævelen. Det var datidens soleklare videnskab, enhver kunne efterprøve det rent empirisk ved at åbne øjnene. Men denne videnskab var en midlertidig sandhed. Efterhånden som sanseevnerne har udviklet sig hos menneskene, så er sandheden og videnskaben i dag en anden. Den videnskab vi kender i dag, og de sandheder den docerer, vil også i fremtiden forandre sig - det er naivt at forestille sig, at videnskaben i år 2.500 ikke vil have udviklet sig mindst lige så meget fra i dag, som videnskaben af i dag har udviklet sig siden år 1.500. Vi kan derfor roligt regne med, at mange af de ting vi i dag betragter som videnskabelige kendsgerninger om 500 år vil være lige så naive som en påstand om at jorden er flad vil være i dag. Hvis der findes reinkarnation, karma, liv på andre planeter osv. så vil jeg påstå, at om 500 år så ved man dette 100% sikkert. Findes disse ting ikke, så er de 100% afvist af videnskaben.

Det Martinus beskriver er måske ikke videnskabeligt set ud fra videnskabens synspunkt, men videnskaben kan via egne metoder, indtil en vis grænse, være med til at undersøge, om det han beskriver er sandt eller falskt. Det er jo netop det Martinus selv opfordrer til. Lad være med at tage det han skriver for gode varer, gå selv ud og prøv det af! Man skal ikke tro på det han skriver fordi man gerne vil tro på det, i så fald er det netop en religion. Går man derimod ud og efterprøver det han skriver, så undersøger man det jo videnskabeligt. Og hvis disse undersøgelser munder ud i, at man kan se han har ret, så indretter man jo nok sit liv efter det. Viser disse undersøgelser derimod, at man kan se han tager fejl, så mister man interessen for hans værk - og længere er den jo sådan set ikke. Man kan selvfølgelig også tro på værket for troens skyld, men så vil det mere have karakter af en hobby, som på et eller andet tidspunkt bliver kedelig.

Martinus lægger ikke skjul på, at det han beskriver er videnskab for ham selv. Han beskriver, at han selv er i stand til at sanse disse ting, så for ham er det videnskab, for han kan sanse det empirisk. Vi må så hver især undersøge (eller lade være, det er helt frit), om det er noget vi kan bruge, ellers må vi jo lade det ligge.

Jeg ville råde ham til at undersøge det.
F.eks. kan han søge på wikipedia, læse hvem kilderne til forskningen på området er, og læse deres abstrakt. Da jeg tjekkede fodnoterne fra wikipedia, da fandt jeg f.eks. denne side: http://iopscience.iop.org/1538-4357/635/1/L37/

Ganske vist, så er jeg ikke særlig god til fysik, så måske skulle han finde en anden, til at hjælpe ham med at tolke abstraktet, og de faktiske målinger og resultater. Ikke distomindre, så ved han nu, at udgivelsen har været igennem peer-review, og er et godt bud på afstanden til galaksen. Så det vil ikke være uvidenskabeligt at fortælle sine elever dette resultat, hvis han da har tillid til The Astrophysical Journal.
Hvis han gerne selv vil kunne tolke abstraktet og hele rapporten om nødvendigt, så må han enten få hjælp af en astronom eller blive selvlært. Svært, men nødvendigt.

Hei V
Så det betyr at en lærer ikke kan følge elevenes og lærerens lærebok, men må sjekke opp hver minste opplysning !!?
Hva burde læreren gjort før internett ?
Når du er så pirkete på dette , så ser jeg at jeg ikke kan fortsette mitt ressonement.
Jeg hadde faktisk trodd at det var bra nok å si til elevene det som er facts for meg . Nemlig når ingen kilder sier noe annet enn to millioner lysår. Jeg har hørt det tallet i 30 år og aldri noe annet.
Stakkars lærere, det blir mye ekstra-arbeid. Det spørs om du hadde orket å være lærer hvis du må bruke masse ekstratid for å sjekke hver minste detalj.
Vh Jostein

Hei V
Og hva nå om det var 10 millioner lysår, som det er en hundredels promilles sjanse for. Er det så farlig om elevene får feil tall.
Om det er 2 millioner eller 10, jeg klarer ikke å forestille meg verken den ene eller den andre avstanden
Det viktigste er å forstå at solsystemet er en del av melkeveien og at vår nærmeste galakse er nettopp er andromedagalaksen.
Det hele minner meg om en joke:
En mann til foredragsholderen: Når var det jorden vil bli ubeboelig ?
Han svarte: 150 millioner år.
Det var godt å høre, jeg synes du sa 100 millioner.

Jostein

Nej. De fleste lærebøger skriver jo kun det, som man har videnskabelig argumentation for. Så det er ikke nødvendigt at tjekke op, hvis man har tillid til at lærebøgerne har samme standard for videnskab.
Som lærer behøver man ikke tjekke op på den præcise afstand til en galakse. De fleste har tillid til, at lærebogen har en troværdig kilde, og at denne kilde har brugt en videnskabelig metode, for at finde dens resultat. Men hvis man er i tvivl, om noget er rigtigt, så undersøg det, i stedet for bare at følge strømmen.

Læst nogle flere bøger. Tager tid, kræver ressourcer, ja, men sådan er det, hvis man vil vende sin tvivl til holdbar viden. Du snakker om det, som om det er helt uhørt, at viden ikke er gratis. Hvad havde du forstillet dig? At man bare kan finde ud af ting, ved at blive enig med sig selv?

Det er ikke nok at sige, at ingen andre har modsagt det. Hvis man er i tvivl, om dem der fremsætter resultatet har deres metode i orden, så må man undersøge det. Det er ikke videnskabeligt, at man følger strømmen.

Jamen man tjekker jo ikke hver eneste detalje. Kun hvis man er i tvivl, eller mangler tillid til udgiveren. Og i det tilfælde, da kan det komme til at tage tid. Men det er muligt for alle, at tjekke op på ting de ikke er sikre på.
Hvorfor tuder du over, at det tager tid at være videnskabelig? Havde du virkelig troet, at det var en nem process?

Hei V
Du er ganske så selvmotsigende.
I det ene øyeblikk vil du ha en lærer til å sjekke ut avstanden til galaksen , selv om ingen har kommet med noe annen avstand enn 2 millioner lysår. Hvorfor skal man begynne å tvile på det?
Det er ingen grunn til å tvile annet enn hvis  man er ekspert, eller hvis resultatene spriker.

I det andre øyeblikk sier du at det er i orden å ha tillit til lærebøkene.

Men det er jo helt klart å følge strømmen, noe som du sier IKKE er i orden.

98 % av alle fakta vi lærer på skolen går i glemmeboken, så hvorfor legge så mye vekt på å være helt korrekt.
Tenk om en lærer brukte 20 timer på å sjekke et fact, fordi han ikke ville gå den nemme vei, men som bare noen elever memorerte og de som gjorde det glemte det etter tre måneder. Waste of time.
Sitat V:
"Hvorfor tuder du over, at det tager tid at være videnskabelig? Havde du virkelig troet, at det var en nem process?"
Jeg tuder ikke.
Gevinsten  med å være 100 % korrekt er svært liten i forhold til all den energien man må bruke for å bli det.  Det finnes et fakta-hysteri i vår verden, alle quizene, brettspillene, og skolene som tror vi blir så mye klokere når man proppes med kunnskap, gjerne fra barna er 5 år.
Vi trenger kunnskap, men ikke for kunnskapens egen skyld, det må være en mening med den.

Det som Steinerskolen legger mer vekt på er å få en OPPLEVELSE av stoffet.
I historie får man en FØLELSE/STEMNING av de forskjellige tidsaldre som også gjør det lettere å huske fakta. Man får i tillegg ferdigheter på linje med å sykle og svømme som man aldri glemmer.
Jostein

Jeg synes, at det er ganske tydeligt, at det mekaniske verdensbillede er ved, at være
forældet inden for videnskaben.

Kh. Ejby

P.S. Tak til badedyret for de interessante links. :-*
      By the way...Great picture Lu

Jeg er ikke selvmodsigende. Læs hvad jeg skriver.
Har man tvivl, så tjek efter. Har man tillid, så lad være.
I eksemplet med læren er det ganske klart. Hvis han er i tvivl, om lærebøgerne siger det rigtige, så tjek op på det. Hvis han har tillid til, at de siger det rigtige, så behøver han ikke. Der er mange grunde til at have tillid eller tvivl. Nogle gange er man måske også bare nysgerrig for, hvordan man har fundet ud af visse ting.
Der er intet selvmodsigende i det jeg skriver. Men jeg har lagt mærke til, at du har svært ved at forstå begreberne, så det er nok der det kommer fra. Eller også misforstår vi hinanden, fordi vi ikke snakker samme sprog.

Er man i tvivl, så tjek, og lad være med at følge strømmen. Det er den videnskabelige fremgang.

Nu er det jo dig der kom med eksemplet, jeg svare blot på, hvordan man vil håndtere situationen videnskabeligt korrekt.

Ja, uha, hvilken ulykke... : kan vi ikke holde os til sagen, i stedet for at klynke over, at ting tager tid?

Jo, du tuder lidt. Det er ligegyldigt om videnskaben ikke er en hurtig process. Så lad nu være med at rode mere i det, det ændre sig altså ikke fordi du synes det er uretfærdigt.

Det siger noget om, at du er doven, ikke så meget andet. Der er masser af forskere, som hver dag bruger masser af tid på ting, som de kun finder 0,0001% ud af. Der er folk, som hver dag tjekker op på, om det vi kalder videnskab, om det nu også er korrekt, i forhold til det vi har fundet ud af siden sidst.
Spild af tid synes du måske, ja, det kan godt være. Men det sådan man er videnskabelig.

Nå... og det har med emnet at gøre på hvilken måde?

Man kunne bare sige til eleverne, at resultaterne peger på, at det er 2 millioner lys år, men at der er en lille chance for, at dette er en fejl, og det snare er 10. Målingerne er jo ikke 100% præcise, men de er det bedste vi har, og der er god grund til, at have tillid til den metode der har fundet ud af det.

OK. Det tror jeg nogle lære vil være uenig med dig i, men det er en anden snak.

Det kan godt være du ikke går op i at være præcis, det gør mig ikke noget. Næste gang du køre til Paris, så er det nok også ligegyldigt, om afstanden er 1200 km. eller 30 km. Det er jo bare et tal, og det vigtigste er, at du ved det ligger syd på. Hvis der er noget her, som er en joke, så er det nok den måde, som du neglegere korrekte resultater og korrekt videnskab.

Hei V
Du har en tendens til å gjøre narr av min argumentasjon som jeg har fått flere gode responser på fra lesere.
Du vet mer om vitenskap enn meg, men for meg ser det ikke ut som du klarer å følge en ganske klar argumentasjonsrekke.
Altså igjen:
Hva  skal få meg til å tvile på noe som alle forskere har vært enige om så lenge jeg kan huske,samtidig som jeg er fullstendig amatør på området? Jeg skjønner ikke at jeg er naiv eller irrasjonell fordi jeg tror det er vitenskapelig bevist når ALLE forskere er enige. Jeg sier ikke det er 100% sikkert, men kanskje 99.9.

Det er to elementer som det finnes glidende overganger i:
a) Det ene er hvor mange hoder den samme bevisførsel har gått gjennom, og over hvor lang tid denne sannheten har holdt seg.
b) Det er den evnen et menneske har til å etterprøve, i hvilken grad man er ekspert og kan gå i dybden.
Du godtar visst bare b) , altså evnen til etterprøving og fordypning.
Men jeg er ganske sikker på at når du sitter og koser deg med en dyrebok, så godtar du det som står. Jeg tror at du i praksis bruker a) , men ikke vil vedkjenne i hvor stor grad du er underlagt disse mekanismene.

Når du siterte meg, tok du ikke med siste setning som er viktig for at det selvmotsigende blir tydelig:
"Du er ganske så selvmotsigende.
I det ene øyeblikk vil du ha en lærer til å sjekke ut avstanden til galaksen , selv om ingen har kommet med noe annen avstand enn 2 millioner lysår. (Hvorfor skal man begynne å tvile på det?
Det er ingen grunn til å tvile annet enn hvis  man er ekspert, eller hvis resultatene spriker.)

I det andre øyeblikk sier du at det er i orden å ha tillit til lærebøkene.
Men det er jo helt klart å følge strømmen, noe som du sier IKKE er i orden."

Kan du gå inn konkret på dette , istedet for å bare avfeie mine innvendinger.
Jostein

P.S. Jeg er ikke imot nøyaktighet, det har jeg vært opptatt av både i matematikk og musikk, der det ikke er  rom for unøyaktighet.
Men elever bør spares for unødvendig pirk.

velbekommen og selv tak .
ja hvis man tar ud fra martinus analyser at man selv styre sit skib, burde jeg nok få et støre skib.
nå spøg til side,jeg kometer lige det første og jeg er helt enig.

jeg synes det er  indlysen ,at vi er vidne  til disse såkaldte indpulser der går ind over jorden som martinus skriver om . videnskaben har og er fantastisk til at forklare og beskrive mål  vægt og kemisk
sammensætninger osv. problemet opstår når det skal gøres med de åndelig ting , sur ked vred osv.
det kan godt forklares med kemiske processer osv. men det er ikke særling fyldestgørende ,
men der er jo et stort begær for at komme frem til fyldestgørende forklaringer og der er man nød til at
træde trinet ind på det åndelige , og det er det vi er vidne til  lige nu .
kh badedyret lu

ps. hvor er rappenskrallen . prøv at skrive det og tryk på lyt http://translate.google.com/#en|da|%0Aps.%20hvor%20er%20rappenskrallen   

Hej V

Der er i øvrigt flere spændende videoer med Bruce Lipton. De to foredrag "The new Biology - Where mind and matter meet" del 1 og 2 er særdeles spændende. Her har vi en videnskabelig forsker der faktisk kommer frem til, via sin strengt materielle forskning, at vi ikke er ét med vores hjerne eller krop, men at hjerne og krop kun er antenne for os - dvs. vi kan leve videre uden den fysiske krop. Han kommer med mange andre spændende udsagn, og jeg har ikke umiddelbart fundet noget i hans foredrag, som strider imod Martinus' beskrivelser.

Prøv at lytte til de to foredrag, det minder meget om Martinus bortset fra, at det er en naturvidenskabsmands forskning der lægger til grund for det.

Del 1:
http://video.google.com/videoplay?docid=-8506668136396723343#

Del 2:
http://video.google.com/videoplay?docid=-8506668136396723343#docid=-6568107389365915765

Hej Svend

Dine links virker ikke.

Prøv med ny linie efter Del 1:    ...og Del 2:

Kh. Ejby

Hehe!

Så er det rettet!

Uanset hvor høflig man er, så kan man ikke gøre dumme argumenter gode. Så i stedet gør jeg lidt nar, for det provokere måske til lidt mere tænkning for det næste argument.
Hvis jeg ikke kan følge en argumentationsrække, så må du vise mig hvor det går galt.

Jeg ved ikke hvad der skulle få dig til at tvivle, det er heler ikke så vigtig.
Men vi kan da tage et par eksempler:
1) manglende tillid til de forskere, som har fremlagt resultaterne (måske er de blevet miskrediteret for andet arbejde).
2) Manglende tillid til metoden der er blevet brugt (måske har man fundet ud af en ny måde at regne afstanden på).
3) Hvis du aldrig har set udregningen, så kan man blive nysgerrig for, hvordan man enlig er kommet frem til resultatet (Det er ikke det samme som tvivl, men det er en grund til at undersøge tingende).

De første to overstående kan være årsager til, at man er i tvivl om resultatet nu passer. Den første er måske ikke så relevant, da der er mange forskere, som er kommet til det samme resultat, og langt største delen af dem har sandsynligvis gjort deres arbejde ordentligt.
Der er ingen grund til at tro, at man er bedre end forskerne på området, blot fordi man er i tvivl. Man må gerne tvivle uden at være ekspert på området. Det er forskernes problem, hvis deres beviser er mangelfulde.

Arg, det er ikke helt rigtig.
Hvis jeg bruger noget, som minder om A, så er det fordi det kan sammenlignes med Peer-review. Hvis jeg læser en bog, om et emne jeg ikke kender til, så regner jeg med, at forfatterens forskning har været igennem peer-review, og at hans resultater er til at stole på. Peer-review behøver ikke være et bestemt antal forskere, det kan i teorien godt bare være 1. Hvis jeg tvivler på, at forfatterens resultater har være igennem peer-review, så tjekker jeg op på det.
Jeg godkender ikke argumenter, fordi mange blot hævder de er sande. Jeg godkender dem, hvis der har været et kritisk syn igennem dem, og jeg selv kan se logikken i dem.

Øhh... så vidt jeg kan se, så har jeg taget det med?
Jeg kan godt sige det igen. Har man tvivl om arbejdet er gjort ordentligt, så tjek op på det. Har man tillid til det, så behøver man ikke.

ok, jeg er sådan set ikke så interesseret i din holdning til undervisning.

Hej Folk. Og tak kære Svend  

Anden halvdel er ikke virksom pt.
Jeg så første halvdel og nåede halvvejs ind i anden afdeling.
Jeg syntes, det er godt.

Min umiddelbare mening er at det er så absolut den bedste naturvidenskabelige fremlægning af en videnskab der er mere end den konventionelle videnskab.

Den er virkelig ren og sund i sit udsagn og blottet for den skræmmende religiøsitet, der får materialister til at løbe eller lukke totalt i.

Dette foredrag er den største og "sidste mulighed i verden" for at et meget materielt indstillet menneske kan få et lille glimt eller en lille ide om hvad, den ikke konventionelle videnskab forsøger at tale om.
Det er oplagt at enhver deltager af denne hjerne debat gennemser disse 2 videoer. Det kan ikke blive mere oplagt. Nej. Nu har vi set hjerne Madsens gode foredrag og nu kan man jo så forsøge sig med dette foredrag af Bruce Lipton. Det kræver en minimum selv – ærlighed og en smule reel forskertrang.

Det bliver ikke bedre.  Renere og mere solidt kan videnskab og en mulig åndsvidenskab(om den er sand eller ej/ligegyldigt) ikke mødes på nuværende tidspunkt i verden.
Dette er så godt skruet sammen, så langsomt, fatteligt og så ubeskriveligt jordnært bygget op, så fuldstændigt renvasket og kogt ind til det materielle ben, til bevægelsen, at alt religiøst skær er fordampet og løbet ud i vandet, at det ikke kan gøres efter af en kosmisk bevidst, ingen mester uanset udviklingsstandard kan gøre denne præsentationen af denne mindre materielle føde mere let ædelig og fordøjelig om ikke andet hørelig for den materielt indstillede borger.

Hvis man ikke går ind på præmissen at i det mindste  følge foredraget og høre det fra start til slut uanset om man er uenig eller ej, ja så er man af en så lukket kaliber, af en så ikke rummelig størrelse og så forsvundet for alt hvad der minder om en fornuftig, menneskelig generel åbenhed og levende resonans og forestillings evne overfor livet, at mulighederne for kommunikation er lig nul. Ikke på baggrund af dets evt. faktuelle sandhed, men på baggrund af ens eget totalt tildækkede sindsmæssige ansigt.
Her finder man sig selv gående med både burka, solbriller og solcreme, så at ikke en eneste solstråle af den variation vi kalder information, ikke en ny eller frisk ide, sand eller falsk, rigtig eller forkert, kan trænge ind igennem og skinne på det blege ansigt, ikke én ud over den sædvanlige repetitions prægede tankeføring og deraf tilfaldende ideer kan nå individet her, kan ikke trænge igennem med luftens blæst eller solens direkte skin, med deres blide og venlige vibrationer.
Der vil her i sandhed kun være en indelukket og uluftet atmosfære, med dens kantede og knas tørre ideer, ikke en blød hånd, men jernnæver der diktere og fremhamre hvert eneste tanke produkt, her vil kun være ørkener og sne landskaber, kun varme eller is tørke, befolket med byer af sten, metal og bly, aldrig en sludregn, en regnbue, aldrig et forår eller et efterår, aldrig en gråmasse proces, men en sort hvid tænkning som bliver grå af sit eget væsen.
Dette metallandskab i dets stille stående bane igennem verdensrummet, vil kun erfare middags solen på himmelen, men ikke dens opgang og heller ikke dens nedgang. Et farve spektre der aldrig har være i kontakt med farverne at denne tankegang slet ikke kan åbnes for spil, ikke for sandhed, men åbnes for åbenhed.
Hverken med en hånd på ryggen eller et prik på skulderen, end ikke en spand isvand i den seneste nattetime kunne gøre det, nej kun med en hammer tilført baghovedet og en syngende lussing med så flad en hånd repræsenterende individets eget verdensbillede kunne klare ærterne og uanset hvor voldsomt det end lyder bliver det til en gennemkølig kendsgerning, et nøgtern blik for verdensaltets iskolde og ligegyldige øjne.  

Det var vist et afløb..  

En anden ting jeg kan give skylden for en evt. flugt eller kamp imod vedrørende og nærværende foredrag  er min langhåret og kære kammerat i jakkesættet der introducere Bruce Lipton, men han bliver det religiøse indslag, i en ellers meget irreligiøs bevægelse af nøgtern videnskabelig fremlægning.

Jeg takker for lørdags film.
Jeg glæder mig til at anden halvdel af anden halvdel, som jeg ikke nåede, da systemet måske gik ned.

Kærlig hilsen
Jacob  

Norsk wikipedia:
Fagfellevurdering er likevel ingen garanti for feilfrie eller høyverdige artikler. For det første vil ikke fagfellene nødvendigvis oppdage alle feil som evt. er gjort. For det andre er det veldig vanskelig å avsløre eventuell forsettlig juks fra forfatterens side, siden fagfellene vanligvis ikke får tilgang til originaldataene.

Dansk wikipedia:
Problemer ved peer-review

Potentielle problemer angående peer-review er, at bedømmeren kan lade sig inspirere af en upubliceret artikel, som han får til bedømmelse, og publicere forskningsresultaterne som sine egne. Derudover kan man indvende, at processen omkring peer-review, kan give en tendens, til at frasortere forskningsresultater, der er kontroversielle eller politiske, selvom de opfylder andre krav til videnskabelighed.

Et eksempel på hvordan peer-review, i værste fald, kunne have hæmmet forskningen, er Albert Einsteins afhandlinger, fra begyndelsen af 1900-tallet. Einstein afhandlinger blev flere gange afvist, da han forsøgte at opnå sin doktorgrad: Hans ideer var for kontroversielle og faldt ikke i professorernes smag. På dette tidspunkt blev artiklerne i det ansete tyske tidsskrift, Annalen der Physik, ikke peer-reviewed, så Einstein kunne forholdsvis let publicere sine afhandlinger dér, som fem artikler i 1905. Havde tidsskriftet allerede dengang været peer-reviewed, havde der alt andet lige været stor risiko for, at bedømmerne kunne have være nogle af de selvsamme professorer, som havde afvist hans afhandlinger i forbindelse med doktorgraden: Disse videnskabsmænd havde formentlig afvist en eller flere af Einsteins artikler. Einstein fik senere Nobelprisen i fysik for sit teoretiske arbejde med den fotoelektriske effekt, der blev publiceret i Annalen der Physik nr. 17 (1905).

Svensk wikipedia:
Kritik [redigera]

Metoden har vissa brister. En granskare kan medvetet eller omedvetet låta hänsyn till sin egen karriär påverka bedömningen av konkurrerande forskares artiklar och ansökningar. De som granskar artiklarna håller sig gärna till sådant som redan är vetenskapligt vedertaget, vilket ibland får till följd att artiklar som är omvälvande inom något område avvisas.

Granskaren behärskar inte alltid artikelns ämne, och väljer i vissa fall att bedöma artikelns språk och form snarare än själva resultatet. Svårbegripliga artiklar stoppas inte alltid, om granskaren inte vill erkänna sin okunskap. Tvärtom kan formellt akademiskt språk och onödigt många matematiska formler ibland underlätta acceptansen av en artikel med tveksamt nyhetsvärde. Det finns exempel på författare som på skämt avsiktligt har skrivit artiklar fyllda med nonsenstext och innehållslösa formler, som har accepterats av granskare.

Wikipedia engelsk:
While passing the peer review process is often considered in the scientific community to be a certification of validity[citation needed], it is not without its problems. Drummond Rennie, deputy editor of Journal of the American Medical Association is an organizer of the International Congress on Peer Review and Biomedical Publication, which has been held every four years since 1986.[23] He remarks,

   There seems to be no study too fragmented, no hypothesis too trivial, no literature too biased or too egotistical, no design too warped, no methodology too bungled, no presentation of results too inaccurate, too obscure, and too contradictory, no analysis too self-serving, no argument too circular, no conclusions too trifling or too unjustified, and no grammar and syntax too offensive for a paper to end up in print.

Richard Horton, editor of the British medical journal The Lancet, has said that

   The mistake, of course, is to have thought that peer review was any more than a crude means of discovering the acceptability — not the validity — of a new finding. Editors and scientists alike insist on the pivotal importance of peer review. We portray peer review to the public as a quasi-sacred process that helps to make science our most objective truth teller. But we know that the system of peer review is biased, unjust, unaccountable, incomplete, easily fixed, often insulting, usually ignorant, occasionally foolish, and frequently wrong.

Jostein