Hej V.

Du kalder det Martinus tro, men selv har jeg det sådan, at jeg finder hans beskrivelse logisk. Jeg vil ikke kalde mig troende, snarere skeptiker, og jeg søger at undersøge det han beskriver. Andre trosretninger beskriver måske, at hvis ikke man bliver døbt, så ryger man i helvede. Det har du ikke nogen chance for at undersøge, ikke lige umiddelbart i dette liv i hvert fald. Men meget af det Martinus beskriver har du mulighed for at undersøge, dels via den autoriserede videnskab, og dels via dit eget liv.

Når Martinus beskriver, hvordan den vegetariske kost er at foretrække frem for animalsk føde, så kan videnskaben teste hans udsagn. Hans beskrivelser af alkohol, tobak og andre stoffers virkninger kan videnskaben teste. Hans beskrivelse af karmaloven kan du selv teste i dit eget liv. Hans beskrivelser af reinkarnation kan videnskaben undersøge - enkelte mennesker har måske erindringer om egne tidligere liv. Hans beskrivelse af at det er godt for én at se positivt på tingene kan videnskaben teste.

Mange af hans udsagn tester videnskaben allerede i dag, så set på den baggrund behøver det ikke at have noget med tro at gøre.

Den videnskab som du henholder dig til, behøver du ikke at være bekymret for. Den vil fortsætte som den altid har gjort, og om Martinus bliver "en succes" eller "en fiasko" har intet med at gøre, om folk tror på ham eller ej. Det har kun noget at gøre med om Martinus' beskrivelser er sande eller falske. Sådan er det med et hvilket som helst udsagn. Alle religioner vil blive testet af livet selv. De udsagn i religionerne, der er sande, vil overleve. De udsagn i religionerne, der er tomme, vil dø ud. De første kirker i Danmark blev bygget for vel omkring 1000 år siden. I dag står mange af dem tomme. Såden vil det også gå med andre trosretninger. Det tomme indhold vil forsvinde, tilbage vil stå de evige sandheder. Hvis Martinus tager fejl, vil der ikke være en eneste "tilhænger" tilbage om 500 år, det vil gå meget hurtigere end det gik med at få tømt kirkerne.

Det er så min påstand, at videnskaben efterhånden vil kunne påvise karmaloven, reinkarnation, døden som illusion, den fysiske verdens begrænsninger, herunder dens fasthed som illusion osv. Men det er stadig ikke noget som jeg blindt accepterer, jeg venter spændt på forskningsresultaterne på området. På mange af de områder han beskriver er der i dag masser af forskningsresultater.

Jostein kommer med et eksempel på en planet der ligner jorden. Det er min påstand, at langt flere mennesker via egen erfaring, har erindringer om tidligere liv, end der findes mennesker, som via egen erfaring og evne kan efterprøve, om denne planet virkelig findes. Her tænker jeg på det enkelte menneskes egen oplevelse af tingene, og ikke noget med at tro på autoriteterne.

Hei Svend
Jeg tror ikke at man logisk kan etterprøve åndsvitenskapen.
I beste fall kan et enkelt menneske få en kosmisk åpning, men han kan ikke bevise sine innsikter for andre.
Utsagn som:
Alle står på toppen av sin utvikling
Alle skal gjennom det samme for å bli det samme
Det kan virke logisk, men det er mer forførende i mine ører.
Det er vel ennå en stund til at reinkarnasjon blir bevist
og enda mye lenger til det blir bevist at karma har en oppdragende virkning(om det nå har det)
Og at det finnes 6-7 riker i et spiralkretsløp kan kosmologene bare glemme å få bevist vitenskapelig.
Nei, jeg liker logikk, men egoet er en dårlig tenker, man skal ha kommet et stykke med seg selv før logikken fungerer. Så hvorfor skriver jeg i denne tråden..............................?
Vh Jostein

Hej Jostein.

Heldigvis er kosmologien ikke en pakkeløsning, hvor man enten er for eller imod hele pakken. Ethvert element i pakken må stå til regnskab for den enkeltes egen erfaring. I sidste instans er det kun vor egen erfaring som afgør, hvad vi anser for rigtigt og forkert.

Aha, så logisk set, så kan man ikke se nogen mening med livet? Hvilken anden pålidelig måde er der at anskue tingende på, ud over den logiske? Hvis ikke der er et logisk svar, er der så overhoved svar?

Så alt det her, det komme ti grunden ned til, at du synes det er sjovere med mening end uden? Det er jo lidt træls, da det jo ikke er et særligt holdbart argument i nogle sammenhænge.

Jamen der behøver ikke gå noget forud, for at ting skal have en mening. Omvendt er de heller ikke mere meningsfulde af, at de er evige.
Meningen bliver ikke abstrakt, den mangler jo totalt. Der er ingen mening med, at vi skal eksistere i en evighed. Hvad vi gør i evigheden, det er ligegyldigt, hvis ikke vi kan svare på, hvorfor det er nødvendigt.

Nåh, men så kan jeg da opdrage lidt mere på din forståelse: En plausibel forklaring er ikke bare at sætte sit subjekt forrest, det er heller ikke at gør spørgsmålet usvarligt. En plausibel forklaring er, at man finder en forklaring på det man spørger efter, som stemmer overens med det man observere.
Når jeg spørger "hvad er meningen med livet?", så nytter det ikke noget at sige, "jeg synes det er...". Jeg kan ikke bruge din holdning til noget. Det hjælper heller ikke at svare "det kan ikke forklares logisk", da dette ikke jo netop ikke er svar på spørgsmålet, det er bare en forkydelse, og undvigelse af, at du ikke har nogen forklaring, og det har Martinus heller ikke.

Men du antager det alligevel?

Så Martinus har ikke svar på det jeg spørger om? Det er jo meget rart at vide, nu når han ellers hævder at skrive til materialister, som er kørt trætte i de andre religioner. Så slipper jeg da for at læse den bog, når den alligevel ikke kan gøre det bedre end de andre (koranen, bibelen, dharma osv.)

Det kan du som sådan godt have ret i. Men netop fordi det skulle være en mening objektivt set, og en hensigt med eksistensen, så kunne man måske forstille sig, at der alligevel var en mening, om end den var på et plan vi aldrig ville kunne forstå. På den måde ville vi være blinde for meningen med livet, fordi vi måske ikke havde mulighed for at se ud over visse grænser. Det er måske ikke en gåde vi skal løse, men måske bare noget vi må gøre, uden at vide af det.
Jeg kan dog ikke se, at der skulle være nogen mening med livet, det virker mere sandsynligt, at vi bare er til. Jeg kan slet ikke se, hvorfor Martinus kan give noget som helst fingerpeg i retning af noget meningsfuldt.

Vi eksistere måske med hver vores formål, men om dette formål give mening i det helt store perspektiv, det tvivler jeg meget på.

Hej V.

Jeg er enig med dig her. Sådan tolker jeg også det Martinus skriver. Det absolut fundamentale er, at vi bare er til. Om vi finder det at være til meningsfyldt eller meningsløst er bare en detalje i den forbindelse.

Jep. Hvis noget ikke er logisk begrundet, så skal man ikke tro på det. Rigtig mange ting kan logisk begrundes, det bliver til videnskab. Men ting man ikke ved så meget om, da skal man undgå at tro på noget.
Hvis man ikke viste, hvad der var på den anden side af jorden (i Colombus tid), så er det helt legitimt at TRO der er land, eller tro der blot er hav. Det er helt i orden, men ingen af svarene er logiske begrunde, da man ikke aner noget om det. Der er ingen logisk grund til, at der skulle være land, og der er ingen grund til, at der skulle være vand. Svaret på spørgsmålet "hvad er der, på den anden side af jorden?"  er altså ganske simpelt: "Det ved vi ikke endnu."
Der er ikke nogen tro, det er ærlighed.

Som sådan ja. Men jeg går ud fra, at du lytter til forklaringer, og ikke til titler. En videnskabsmand kan også tage fejl, så du hører vel først hans argument, inden du konstatere om han har ret, ik? Hvis nogle siger "solen går rundt om jorden", så har du muligheden for at se vedkommens resultater. Om vedkommende er korrekt i sin argumentation, det kan man altid tjekke, eller også gør nogle det for dig. Man behøver ikke selv at være læge, for at finde ud af, at bakterier skyldes sygdomme, det er testet og bevist så mange gange, og man kender forklaringen ud og ind. Man ved, at læger arbejder så videnskabeligt så muligt, så deres resultater er ofte rimelige at antage for korrekte, uden man selv har tjekket op på det helt til bunds.
Kan du se, at man ikke behøver at være uddannet i alt muligt, for at vide noget. Det er ikke gratis at være sikker i sin sag (det koster lidt ressourcer at undersøge andres resultater i form af tid og anstrengelser), men det er langt billigere end du gør det til. Bruger man sin fornuft, så når man virkelig langt på kor tid.

Bevares, man antager det, fordi populariseret videnskab SKAL igennem denne process af f.eks. peer-review for overhoved at blive taget seriøst i videnskabelige kredse. Seriøs videnskab tager meget få ting for gode vare. Hvis videnskaben acceptere vise resultater, så kan man antage, at de er godt begrundet.
Grunden til man antager den måde tyngdekræften virker på f.eks., det er fordi det er testet så mange gange, og man har diskuteret teorien så længe, uden den er blevet knækket. Man er enige om tyngdekræft teorien, fordi den har været igennem en videnskabelig process, så man ikke behøver at teste den hver gang man skal lave et relateret eksperiment eller udbygge en nu teori.

Hvis du virkelig er i tvivl omkring noget, så synes jeg hellere du skulle lade være med at antage noget. Det handler jo ikke om at være på de rigtiges side i sidste ende, man må gerne tage fejl og være i tvivl.
Hvis du mener, at forskere i Israel er på sporet af noget revolutionerende, men ikke ved om de har ret, så vil det være en god ide at vente, til der kommer en brede debat omkring det. Så har du nemmere ved at sætte dig ind i tingende. Og hvis det endelig viser sig, at forskerne ikke havde noget hold i deres forskning, jamen så er der ingen skade sket, så er det blot falsificeret. Der sker paradigme skift, det er jo det gode ved videnskaben. På baggrund af vores viden, da kan vi komme længere, end ved at holde fast i forældede antagelser.

En god begrundelse er intet bevis, nej, og jeg antager heller ikke noget for at være sandt til evig tid, på baggrund af en god begrundelse. Jeg ved ikke om noget er rigtig, men jeg er mere villig til at følge den videnskab, som jeg kan se giver plausible og gyldige forklaringer, end den som ikke gør. Jeg kan ikke vide noget til fulde, man jeg kan komme det nærmere.

Som nævnt tidligere, så behøver jeg ikke altid at se metoden, for at vide om et resultat er korrekt. Det kan være nok bare at slå ørerne ud, fornuften til, og følge lidt med i det videnskabelige miljø. Nej, det er ikke gratis, man slap af, det tager ikke mere end 10 minutter at google, læse nogle kritiske artikler og følge en debat, og så er man nogenlunde i stand til, at afgøre, hvem der har den bedste videnskab.

Jeg håbede du kunne se i hvilke kontekst jeg brugte ordet "tro", men det kan du ikke, så jeg må finde et andet ord. Vil det være bedre hvis jeg brugte ordet "tillid"? Som i "jeg har tillid til dette, fordi jeg ved at videnskaben har arbejdet på det, og kan begrunde og forklare det for mig."?

Så lad være. Læs kritikken af det som forskningen viser, det kan man sagtens. Hvis kritikken er godt begrundet, så er du jo faktisk nået længere, end da du blot antog, at flertallet havde ret.

Tja, nogle ved et, andre ved noget andet. Hvis man vil vide alt, så må man også bruge lang tid på det. Vi behøver ikke bare at TRO på hinandens videnskab. Hvis vi virkelig vil finde ud af noget, jamen så er der en vej. Det er ikke nemt, men sådan er det, man kan ikke forvente, at det skal være sådan. At du ikke har lyst til at udforske alle mulige aspekter, det er helt fint, men det er altså ikke et videnskabeligt problem, der gør vi må henfalde til at TRO.

Så fordi noget videnskab er gammelt, så tæller det ikke som videnskab? Det vi ved, det er måske gammelt, men den videnskabelige process, den kender ingen alder.
Så når jeg siger, at der er videnskab i mit liv, så mener jeg ikke, at jeg går rundt og forsker alt muligt. Men jeg søger for, at det jeg gør, det gør jeg ved at overveje det rationelt, og det er videnskabeligt.
Jeg tager en hue på, når jeg kan se det sner. Videnskaben jeg kender, den peger på, at sne falder, når det er koldt udenfor, så for ikke at fryse, så tager jeg en hue på. Det er ganske rationelt overvejet på baggrund af tilgængelige indformationer. Min videnskabelige teori/hypotese når det sner, det er at det er koldt udenfor.
Hvis jeg virkelig ville være yderligere sikret, om det du også var koldt udenfor, jamen så kunne jeg jo stikke hoved udenfor, tjekke temperaturmåleren o.s.v.. I sidste ende kan jeg tage fejl, men det ændre ikke på, at mine overvejelser bundede i en videnskabelig metodisk tilgang.
Det handler ikke om, hvornår vi har fundet ud af hvad. Alle har muligheden for at være videnskabeligt korrekte aktører.

Jeg tog den nemme vej, og spurgte nogle som kendte til matematikken og astronomien, og de kunne alle give mig en kort, logisk og velbegrundet forklaring, som endda stemte overens med hinanden. Hvis jeg vilde, så kunne jeg gå dybere, og selv blive astronom, men jeg har tillid til, at den kompakte forklaring de kom med, den kunne udfoldes hvis det blev nødvendigt.
Muligvis tager de alle sammen fejl, og så gør jeg også. Men man har fulgt logikken så godt man kunne, man har rationelt overvejede sin forskning, og på baggrund af det, da kunne de faktisk forklare mig på en simpel måde, hvordan det hang sammen, uden jeg behøvede at være astronom. Det krævede selvfølgelig også, at jeg overvejede deres forklaringer rationelt, og forsøgte at være kritisk overfor deres svar.

Hei V
Når du skal nevne Vitenskapen i ditt liv så nevner du:
At når det snør , så er det kalt (da drev også steinaldermenneske med vitenskap ?)
Tyngdekraften
Jorden snurrer rundt solen
Bakterier gjør oss syke

Beklager, men jeg spurte etter avansert vitenskap.
Feks kvantemekanikk , som virker fantastisk

Hvordan skal du og jeg kunne avgjøre om den er sann eller ikke.

Wikipedia:
"Kvantemekanikk startet med Max Plancks forklaring av strålingsspekteret fra solen i 1900, og er i dag en hovedgren av fysikken med mange undergrener. All fundamental forskning i fysikk i dag kan sies å videreføre kvantemekanikken."

Hvis du levde i 1900 og èn mann , Max Plancks, holdt på å utvikle dette, hvordan kunne du avgjøre om han var på riktig spor.

Når du snakker om de hårde vitenskapelige prosesse som en teori må gjennom, så har du ikke selv vært gjennom dem.
Du bøyer deg også for flertallet. Det er min påstand.

(Steinerpedagogikken(waldorf/steiner-skolen) som har utspring i åndsvitenskap har blitt utprøvet i snart 100 år, med svært gode resultater)

Altså
a) Man går utfra at over tid og gjennom MANGE forskeres hoder, så kan man ganske sikkert anta at teorien stemmer. Her må det sies at det er voldsomme forskjeller mellom det overfladiske studium, til det mer avanserte. Min påstand er at for de fleste(amatører?) som liker å kalle seg vitenskapelige, så er det ofte overflatisk, med et sterkt innslag av TRO.

eller
b) Man godtar ikke ting før man selv har gått gjennom hele beviset, og da snakker jeg ikke om en sannsynlig begrunnelse.
Da rekker man bare over en milliontedels promille av all vitenskap gjennom et helt liv.

Hvad? Tror du seriøst, at det er antallet af videnskabsmænd, som har betydning for, om noget er korrekt eller usikkert?! Har du aldrig hørt om Peer-review? Kender du overhoved til de processer, som alting skal igennem, for at blive kaldt "viden". Det har med så meget andet at gøre end antallet af videnskabsmænd.

Så hvis jeg skal svare på dit spørgsmål: jeg har ingen ret. Jeg ved det for det første ikke, så jeg går ikke rundt og hævder noget.
Men hvis nogle personer, har fortaget målingerne, kan vise mig metode og resultater, og disse stemmer overens, jamen så er jeg villig til at tro på, at de har et brugbart svar. Jeg vælger at tro på dem, hvis de kan give mig en god begrundelse, så er det sådan set lige meget om det er 100 eller 1000 der siger det.

Så må du undersøge metode og resultater, i det tilfælde at du var splittet. Ellers kan du ikke vide det. Hvis der bare er én person, som hævder, at resultatet er et andet, og kan fremvise en logisk argumentation og metode for dette, samtidig med grunden til den andens fejl og mangler, da ville fældet skifte.
Det handler ikke om at man skal have 51% enige i en udtalelse for at have ret. Det handler om at kunne bevise man har ret.

Der findes meget videnskab i mit liv. Stort set alt hvad jeg fortager mig af overvejelser har i grunden en videnskabelig tilgang. Når jeg når jeg overvejer, hvad der får solen til at stå op om morgenen f.eks., så kender jeg videnskaben bag dette. Jeg kender argumentationen, og kan se kausaliteten, så jeg er ganske sikker på, at jorden drejer om sig selv, og derfor ser det ud som om solen står op og går ned.
Jeg har ikke "tro", da jeg netop kan måle og dokumentere, at jorden drejer om sig selv. Min overbevisning bygger kun på det der er gode argumenter for, ikke på det, som muligvis er, f.eks. ånder, guder og nisser, men som ingen ved noget om.

Jep. Hvis noget ikke er logisk begrundet, så skal man ikke tro på det. Rigtig mange ting kan logisk begrundes, det bliver til videnskab. Men ting man ikke ved så meget om, da skal man undgå at tro på noget.
Hvis man ikke viste, hvad der var på den anden side af jorden (i Colombus tid), så er det helt legitimt at TRO der er land, eller tro der blot er hav. Det er helt i orden, men ingen af svarene er logiske begrunde, da man ikke aner noget om det. Der er ingen logisk grund til, at der skulle være land, og der er ingen grund til, at der skulle være vand. Svaret på spørgsmålet "hvad er der, på den anden side af jorden?"  er altså ganske simpelt: "Det ved vi ikke endnu."
Der er ikke nogen tro, det er ærlighed.

Som sådan ja. Men jeg går ud fra, at du lytter til forklaringer, og ikke til titler. En videnskabsmand kan også tage fejl, så du hører vel først hans argument, inden du konstatere om han har ret, ik? Hvis nogle siger "solen går rundt om jorden", så har du muligheden for at se vedkommens resultater. Om vedkommende er korrekt i sin argumentation, det kan man altid tjekke,  Man behøver ikke selv at være læge, for at finde ud af, at bakterier skyldes sygdomme, det er testet og bevist så mange gange, og man kender forklaringen ud og ind. Man ved, at læger arbejder så videnskabeligt så muligt, så deres resultater er ofte rimelige at antage for korrekte, uden man selv har tjekket op på det helt til bunds.
Kan du se, at man ikke behøver at være uddannet i alt muligt, for at vide noget. Det er ikke gratis at være sikker i sin sag (det koster lidt ressourcer at undersøge andres resultater i form af tid og anstrengelser), men det er langt billigere end du gør det til. Bruger man sin fornuft, så når man virkelig langt på kor tid.

Grunden til, at man antager visse ting i videnskaben, det er ikke, at mange er enige med hinanden, det er fordi man ved, at netop den videnskab har været igennem en hård process .
Bevares, man antager det, fordi populariseret videnskab SKAL igennem denne process af f.eks. peer-review for overhoved at blive taget seriøst i videnskabelige kredse. Seriøs videnskab tager meget få ting for gode vare. Hvis videnskaben acceptere vise resultater, så kan man antage, at de er godt begrundet.
Grunden til man antager den måde tyngdekræften virker på f.eks., det er fordi det er testet så mange gange, og man har diskuteret teorien så længe, uden den er blevet knækket. Man er enige om tyngdekræft teorien, fordi den har været igennem en videnskabelig process, så man ikke behøver at teste den hver gang man skal lave et relateret eksperiment eller udbygge en nu teori.

Hvis du virkelig er i tvivl omkring noget, så synes jeg hellere du skulle lade være med at antage noget. Det handler jo ikke om at være på de rigtiges side i sidste ende, man må gerne tage fejl og være i tvivl.
Hvis du mener, at forskere i Israel er på sporet af noget revolutionerende, men ikke ved om de har ret, så vil det være en god ide at vente, til der kommer en brede debat omkring det. Så har du nemmere ved at sætte dig ind i tingende. Og hvis det endelig viser sig, at forskerne ikke havde noget hold i deres forskning, jamen så er der ingen skade sket, så er det blot falsificeret. Der sker paradigme skift, det er jo det gode ved videnskaben. På baggrund af vores viden, da kan vi komme længere, end ved at holde fast i forældede antagelser.

Men hvis nogle personer, har fortaget målingerne, kan vise mig metode og resultater, og disse stemmer overens, jamen så er jeg villig til at tro på, at de har et brugbart svar. Jeg vælger at tro på dem, hvis de kan give mig en god begrundelse

En god begrundelse er intet bevis, nej, og jeg antager heller ikke noget for at være sandt til evig tid, på baggrund af en god begrundelse. Jeg ved ikke om noget er rigtig, men jeg er mere villig til at følge den videnskab, som jeg kan se giver plausible og gyldige forklaringer, end den som ikke gør. Jeg kan ikke vide noget til fulde, man jeg kan komme det nærmere.

Som nævnt tidligere, så behøver jeg ikke altid at se metoden, for at vide om et resultat er korrekt. Det kan være nok bare at slå ørerne ud, fornuften til, og følge lidt med i det videnskabelige miljø. Nej, det er ikke gratis, man slap af, det tager ikke mere end 10 minutter at google, læse nogle kritiske artikler og følge en debat, og så er man nogenlunde i stand til, at afgøre, hvem der har den bedste videnskab.

Jeg håbede du kunne se i hvilke kontekst jeg brugte ordet "tro", men det kan du ikke, så jeg må finde et andet ord. Vil det være bedre hvis jeg brugte ordet "tillid"? Som i "jeg har tillid til dette, fordi jeg ved at videnskaben har arbejdet på det, og kan begrunde og forklare det for mig."?

Så lad være. Læs kritikken af det som forskningen viser, det kan man sagtens. Hvis kritikken er godt begrundet, så er du jo faktisk nået længere, end da du blot antog, at flertallet havde ret.

Tja, nogle ved et, andre ved noget andet. Hvis man vil vide alt, så må man også bruge lang tid på det. Vi behøver ikke bare at TRO på hinandens videnskab. Hvis vi virkelig vil finde ud af noget, jamen så er der en vej. Det er ikke nemt, men sådan er det, man kan ikke forvente, at det skal være sådan.

Så fordi noget videnskab er gammelt, så tæller det ikke som videnskab? Det vi ved, det er måske gammelt, men den videnskabelige process, den kender ingen alder.
Så når jeg siger, at der er videnskab i mit liv, så mener jeg ikke, at jeg går rundt og forsker alt muligt. Men jeg søger for, at det jeg gør, det gør jeg ved at overveje det rationelt, og det er videnskabeligt.
Jeg tager en hue på, når jeg kan se det sner. Videnskaben jeg kender, den peger på, at sne falder, når det er koldt udenfor, så for ikke at fryse, så tager jeg en hue på. Det er ganske rationelt overvejet på baggrund af tilgængelige indformationer. Min videnskabelige teori/hypotese når det sner, det er at det er koldt udenfor.
Hvis jeg virkelig ville være yderligere sikret, om det du også var koldt udenfor, jamen så kunne jeg jo stikke hoved udenfor, tjekke temperaturmåleren o.s.v.. I sidste ende kan jeg tage fejl, men det ændre ikke på, at mine overvejelser bundede i en videnskabelig metodisk tilgang.
Det handler ikke om, hvornår vi har fundet ud af hvad. Alle har muligheden for at være videnskabeligt korrekte aktører.

Jeg tog den nemme vej, og spurgte nogle som kendte til matematikken og astronomien, og de kunne alle give mig en kort, logisk og velbegrundet forklaring, som endda stemte overens med hinanden. Hvis jeg vilde, så kunne jeg gå dybere, og selv blive astronom, men jeg har tillid til, at den kompakte forklaring de kom med, den kunne udfoldes hvis det blev nødvendigt.
Muligvis tager de alle sammen fejl, og så gør jeg også. Men man har fulgt logikken så godt man kunne, man har rationelt overvejede sin forskning, og på baggrund af det, da kunne de faktisk forklare mig på en simpel måde, hvordan det hang sammen, uden jeg behøvede at være astronom. Det krævede selvfølgelig også, at jeg overvejede deres forklaringer rationelt, og forsøgte at være kritisk overfor deres svar.

Hei V
Jeg hører gjerne fra deg, men du får siste ord da jeg ikke klarer uttrykke meg noe særlig mer nøyaktig. Takk for dialogen.
Vh Jostein

Så bravt alle har deltaget i denne tråd, både med vedholdende at kæmpe for sin sag, og med mere ydmygt at søge at give andre indsigt i sit eget univers.

Når alt kommer til alt, synes jeg Jostein netop har samlet det hele med betragtningen om Max Planck, der stod alene for 100 år siden med nogle synspunkter, som idag vurderes som videnskabeligt bevist. Med dette in mente er der åbnet op for, at forhold, som vi i dag mestendels vil opfatte som uvidenskabelige, meget vel i fremtiden kan komme i det fornemme videnskabeligt beviselige selskab.

At nogle har større tillid til, at fremtiden bringer forhold frem, som de fleste af os næppe har evne/fantasi til at forestille sig, er der vist ingen tvivl om.

Jeg ved ikke hvorfor du prøver at få ret. Jeg prøver at få ret, fordi det så måske kan få nogle af jer til at se, at Martinus er noget fup.

Jeg er ikke så interesseret i dine personlige grunde til at tro som du gør. Jeg vil gerne forstå den, men hvis det som ovenfor blot er et psykologisk mysterie, og en lommefilosofisk tilgang, jamen så kan det være lige meget. Har jeg ret hvis jeg siger, at du TROR, fordi du mangler svar, men stadig føler et voldsomt behov for dem?

Jeg er ikke med på hvad du mener.

Ikke hvis man ved hvordan tyngdekræften fungere.

Igen er jeg ikke med på hvad du mener? Når der er noget man ikke kan opleve, så betyder det ikke, at vi ikke ved noget om det.
Atomer kan vi ikke se, og ultralyd kan vi ikke høre, men de eksistere stadig og vi ved noget om dem.

Du er rigtig glad for at sige "abstrakt". Ind til videre må jeg sige, at din forklaring her er for abstrakt til at man kan forstå den.

Hei V
Jeg vil som sagt ikke prøve å forklare noe nøyere på dette tidspunkt, da det ikke ser ut som om noen lærer noe særlig av det.
Men kan jeg få lov å gjette at du ikke har drevet særlig på med kunstneriske ting ??
Jostein

Hvorfor egentlig?

Jeg stiller spørgsmål seriøst og er ikke stillet for at provokere. Du er ikke den første her på forummet, som er på den "mission".

Hej Jostien og folks

Jeg syntes du har skrevet nogle virkelige gode indlæg Jostien. Smukke indlæg!

Jeg tror ikke på dig når du snakker om den evige fortabelse, det kan jeg se at du er for intelligent til.
Det er dine følelser der for lov til at tale for sig selv.

Hvis der var en evig fortabelse så kunne vi ikke bemærke dens indtræden, den ville jo være konstant, så den kan jo ikke begynde, så vi kunne ikke sige, se nu blev jeg fortabt. Den ene tilstand afgår ved den anden.
Ligesom at hvis alt forsvandt i et intet som nogen så van’vittigt kan finde på at sige. Ja så ville vi være der nu! I dette øjeblik, for ingen ting kan eksistere hverken foran eller bagved intet.
Så hvis intet eksistere, er det altså tilstede i dette øjeblik og det er det jo også i form af vores Ånd, som er et eksisterende intet, sagt i en mindre teoretisk forstand.

Den evige fortabelse ville jo være ligesom ånd og tomhed altså ligesom det samlede univers, en konstant og altså et intet, der hverken er startet eller som vil komme til at blive afsluttet.

Men vi kan godt sige at vi er evigt fortabt, for vi taber til evigheden, vi kan nemlig aldrig stoppe livet, den mulighed opgiver eksistens på baggrund af sig selv, fordi den er konstant, vi skal og må fortsætte igennem evighederne og alle dets planer, vi skal blive ved med at synge og danse, skrige og skråle og hvile i atterhed og blive ved med at rejse igennem tilværelsen. Ethvert væsen vil før eller siden acceptere dette mere eller mindre frivilligt.

Fordi at verdensaltet er evighed har det allerede ved "begyndelsen" formet sig selv fuldkomment, alt er prøvet, alt er løst, alt er udregnet ud fra kontrasterne behag og ubehag og er fuldkommet i dette øjeblik.

Det er virkelighedens logik.

Universet har haft en evighed til at regne den mest fuldkomne evighed ud og det blev altså til dette øjeblik, som intet eksistere førved eller bagefter. Det klart hvis noget er evigt har det haft en evighed til at finde orden efter interessen behag. Men da evigheden hverken starter eller afsluttes ligger denne orden som en logik førud for alting og som alting på samme tid.

Det er flyvsk, men det tungeste vi kan nærme os.

Og jo tættere vi kommer på sandheden jo mere indser vi at vi er sandheden og at den ikke er rigtig eller forkert men sand.

Vi kan dog kun opleve en repetition af denne fuldkommenhed som verden bestå af, for al oplevelse er en repetition af fuldkommenhed og enhver repetition er en fornyelse af det som gik i forvejen, og fuldkommenhed er gået i forvejen for alt.

Da fuldkommenhed er det uundgåelige resultat af ”alt” bliver den til det ”alt” som det var resultatet af.

Det er logik for hønsebrødre. 

Det er meningen med livet at det evigt bevæger igennem sig selv og derfor opleves, dens bevægelse igennem sig selv er hvad der skaber livet, så at det kan skabe sig selv og denne bevægelse.

Da det eneste sted eller periode hvor vi virkeligt er bevidste om vores gerningerne, os selv og færden i denne evige spiral af lys og mørke kun indeholder og har dette ene begær eller det ene virkelige ønske, at tjene vores medvæsener og være til glæde og velsignelse for alt hvad vi kommer i berøring med, bliver dette altså til meningen med livet for tænkende og selvstændige væsener og dem som ikke tænker og er uselvstændige bliver meningen med livet så at få disse tanker, hvilket så må være samme mening i skiftende afskyninger. At vi her  i landet og på kloden ikke tænker fuldkommet er det som jo giver os denne grove påvirkning i form af den fysiske verden. Altid en god påmindelse på ens barnetilstand.

Men denne fortabelse som er evig, viser sig at være velsignelse, en evig velsignelse og dvælen i vores faderes favntag. Et mirakel. Et logisk mirakel af at tingende ikke kan være anderledes.
En evighed kan kun være velbehag, selvom alt er ude af kontrol og altid vil være det, men vi kan styre raketten der aldrig løber tør for brændstof.
At komme i kontakt med at være til tjeneste for levende væsener er den ufejlbarlige medicin der vil helbrede alle levende væsener og bringe dem ud af alle sorger, bekymringer og lidelser uanset sygdom eller tilstand. Enhver sygdom kureres ved at tænke på hvordan man kan tjene sine medvæsener, der jo fra naturens side må blive det nemmeste at foretager sig, hvis man kan gå med til det.
Man bliver uovervindelig og rask midt i al sin sygdom, nød, skrøbelighed og død. Man finder fred med korset borene ned i skuldrende og blodet og svedet badet i øjnene. Det betyder ikke noget at man har mistet alt og ikke kan få, for man tænker kun på at give og afstå. 

At denne viden ikke findes andre steder end i kroppen på hvert eneste levende væsen er ligeledes et mirakel. Det gør os til lige mænd og det gør os overbærende og forstående, det gør os små og ufuldkomne, det gør os alle til elever og forpurre vores lyst til at være lærere.
Alle levende bliver i deres rejse og færden dirigeret hen imod sig selv og ind i sig selv og der skal de finde alt hvad de nogensinde behøver og alt hvad de nogensinde vil få og alt hvad de nogensinde har haft.
Hver eneste bevægelse ude i verden er en pegefinger imod ånden som er hvert eneste eller den eneste virkelige levende ting tomheden, faderen med sønnen som øjne. Hvad er sønnen ud over Guds øjne og hvad er Gud ud over sønnens ånd. 
 
Alle går den vej.

Jeg har nydt denne tråd på side linien og alle har bidraget veldigt!
Ja. Folk har været brave.

V:
"Jeg ved ikke hvorfor du prøver at få ret. Jeg prøver at få ret, fordi det så måske kan få nogle af jer til at se, at Martinus er noget fup."

Stakkels den som kommer for at omvende. Derfor tror jeg ikke på at du V er kommet for at omvende, du er ikke en stakkel, men du er god til at provokere og holde liv i reaktionen. Du slår i gløderne med din lille pind og puster og prutter til uddøde flammer. At ville få nogen til at se anderledes kræver jo at provokere deres syn. At sætte lyset på sig selv og præsentere sin viden med fornemme og fribrilske fagter.

Det er ganske umuligt at omvende noget uden selv at blive det man omvender. 
Et menneske kan kun omvende andre fra sin egen tro og det han selv er kendt med.
En politiker kan vinde en politiker og en videnskabsmand en videnskabsmand.
En filosof kan vinde en filosof og en åndsvidenskabsmand en åndsvidenskabsmand.
Men et menneske kan ikke vinde et menneske.

Hjernen er ikke hjemstedet for nogen. Som hjem bringer hjernen folk i sorg og nød verden over. 
Vi skal se meget de næste 10 år, mere end hvad vi så i de sidste 10. Nogen vil blive sindssyge i deres tvivl og andre syge i deres fundament. Mennesker vil tvivle og dem som ikke kan tvivle vil stå endnu mere fast på deres tossede ideer. De fantasifulde filosofier og newage traditioner vil sno en galje af tankefyrværkeri og den tørre videnskab vil knase højere end hvad den lyder.

Martinus Åndsvidenskab handler ikke en dag om viden eller klogskab, blive overbevist eller lære mere, det er ikke en ide eller en filosofi, det er en gerning. Livets bog er en form ud af tusind på en hvilken som helst fuldkommen næstekærlig handling. At give sit liv for andre, om så det er at træde i vejen for harme eller samle en blyant op for et medvæsen så er det Livets bog, det kan ikke modbevises eller diskuteres, vejes eller vendes, tvivles på eller overvindes fordi det er handlinger, ikke blot handlinger men handlinger i tjenesten for omgivelserne. Ligesom at vi heller ikke kan tvivle på selvkærlighedens handlinger. Vi kan ikke sige at det er forkert eller rigtigt når det er sandt af sig selv, at sige en bevægelse er forkert er jo det samme som at benægte sig selv og sit nærvær. 
Hvor vil man være hjemme? I sit hus, i sine ting, i sin viden, i sine penge, i sin krop, i sin hjerne, i sine ideer, i sin videnskab i sin åndsvidenskab, i maden og drikkelsen man indtager, eller vil man være hjemme i den handling eller den bøn man gør for sin næste, være hjemme på det sted man står og være hjemme der hvor man går, boende inde i oplevelsen fødende og ikke født og ja det sværeste bliver det nemmeste og det nemmeste bliver det sværeste.

Det er såre simpelt.

Kærlig hilsen
Jacob

Takk for dine ord.
Nå er det bare det at intelligens kan være veldig farlig. Det er som å si til atombombeoppfinneren, Oppenheimer: jeg tror ikke du har funnet opp atombomben, til det er du for intelligent.Med intelligens, sterk seksuell energi, ambisjoner, arroganse, masse , masse dumhet og med en kjærlighetsløs barndom så kan det verste skje.
VH Jostein

Awesome!

Følelse der ikke er reguleret af intelligens bliver et problem, så bliver verden til fantasi.
Når følelserne ikke er reguleret af intelligensen kommer det til udbrud som fanatisme, sortsyn eller depression. Når der er alt for meget intelligens i forhold til følelse bliver verden materialistisk, tilfældig og kold.

Hverken følelse eller intelligens er farlige, men deres forhold til hinanden kan være afgørende.

Men jeg kan godt se hvad du mener.

Hvis verden følels som forfærdelig og intelligensen mener det er korrekt, så er det jo svært at gøre noget.
Og hvis intelligensen som kun kan udregne og ikke mærke, ikke har kontakt til følelserne og kroppen, så bliver udregningen tilfældig, ond eller Gudeløs.

Det er svært.

Kh JR

Så hvordan kan man teste karma? Vi har før snakket om det, og jeg må sige, at det virker meget uholdbart, den måde du mente man kunne se det på.
Hvis man skal undersøge karma-teorien, via videnskab, så mangler man et vigtigt præmis, og det er den skal være falsificerbar. Det er karma-loven ikke, og den er som sådan en religion, da det er noget du TROR på, uden at kunne undersøge det.

Der er også andre ting ved Martinus, som sætter det nærmere en religion end en videnskab. Der er jo det aspekt i det, at hans indformationskilde udelukkende er noget der dukker op i hoved på ham. Du vil sikkert kalde det intuitiv videnskab eller noget, jeg vil nok kalde det fantasi.

Vegetarkost er ikke bedre end at spise kød. Det er det kun i det omfang, at man stadig får de rigtige proteiner. Det er kun fordi vi har så stor tilgang til varieret vegetabil, at det kan være sundt at være vegetar.
Hvad er Marinus beskrivelse af alkohol og tobak? Ved han hvordan alkohols relativt simple kemi påvirker kroppen, eller hvordan...?
Og karmaloven kan jeg ikke teste, ikke hvis forrige liv stadig spiller ind. Så kan alt jo ske, uden at det modbeviser karmaloven, og det er jo ikke særligt videnskabeligt, at tingende ikke er falsificerbare.

Ikke desto mindre havde religionerne en stor indflydelse på samfundet, uanset om de var sande eller ej. Det kom ikke an på, om folk testede deres religion videnskabeligt, religionen gav dem en måde at tænke på. Det gør Martinus også, og det mener jeg er en dårlig indflydelse.

Jamen så må vi vel vente på resultaterne. Men hvis jeg kender forummet her ret, så er det ligegyldigt hvad resultaterne bliver. Hvis noget falder negativt ud, så drejer i bare emnet over på at "jamen det kan faktisk ikke testes af videnskaben når det kommer til stykket, det er over videnskaben..." og alle de der standard krumspring i kan gøre jer, når i møde modstand.

Jeg er studerende på SDU, så lidt avanceret videnskab har jeg med at gøre. Hvor vil du enlig hen med det her? Hvorfor vil du vide, om jeg er bruger avanceret videnskab eller ej? Jeg har jo forklaret dig, at det ikke er sværhedsgraden, som afgøre om noget er videnskabeligt.

Hvis det var vigtig for mig at vide, hvad kvantefysik gik ud på, så ville jeg læse om det. Det vil kræve tid og ressourcer, og det vil nok også kræve, at jeg har noget omløb i hoved, men ellers er det lige til. Da det nu ikke er det mest spændende emne, og jeg ved at andre mennesker er gode til at forske i emnet, jamen så følger jeg bare med på sidelinjen.

På den måde som alle andre gjorde. Teste, diskutere, overveje, argumentere, tænke logisk og rationelt og i det hele taget følge den almindelige måde, hvorpå man undersøger tingende i videnskaben. Ganske vist er jeg ikke fysiker, så det vil være rigtig svært for mig, at afgøre om noget er på rette spor på det område. Umuligt er det dog ikke.

Ja, i nogle sammenhæng gør jeg, og det er også uvidenskabeligt og irrationelt af mig. Andre videnskabsfolk på området er bedre til at undersøge emnerne, og de bøjer sig ikke for flertallet. De er kritiske, indtil der er fundet solidt belæg for påstanden.

Aha, det er jo tankevækkende. Men mon ikke det er metoden han er blevet kritiseret for. Han er vist ikke særlig god til at følge den videnskabelige metode så hvidt jeg kan forstå.

Der er forskel på at TRO nogle har ret, fordi man selv er for dum til at undersøge det, og så på at tro nogle har ret, fordi man ved de ofte har det, og man ved de kan dokumentere det, hvis det bliver nødvendigt.
Jeg håber ikke du går rundt og tror på noget, fra folk du ikke ved kan dokumentere det de siger?

Så hvidt det er muligt, så er det bedst selv at undersøge beviserne for ny videnskab. Hvis man ikke har mulighederne for det selv, så er det okay at tage den nemme vej, og lade andre gøre det for dig, og forklare dig det simplere.