Hej V.
Har du studeret Benjamin Libets forskning omkring "det halve sekunds forsinkelse"? Jeg har ikke direkte studeret det, det jeg ved om det har jeg fra Tor Nørretranders' bog "Mærk verden" som jeg tidligere har omtalt. Hvordan ser du på, at den materielle videnskab er nødt til at operere med, at hjernen må flytte bevidste oplevelser tilbage i tiden, fordi den materielle videnskab regner med, at hjernen skaber bevidstheden?
Er det ikke meget lettere at tage det udgangspunkt, at bevidstheden er forud for de fysiske reaktioner i hjernen. I så fald behøver man ikke at operere med, at oplevelser kan rykkes tilbage i tiden. I så fald bliver man nemlig bevidst når man bliver det, og ikke et halvt sekund før man burde blive det, hvis hjernen var den primære årsag.
Hej V og jer andre
Skal man modbevise Martinus, må man ta udgangspunkt i Martinus. Jeg savner en grundig redegørelse basered på Martinus texter som viser en Martinus-analyse som ikke holder vand.
En person som i forvejen ikke tror på noget åndeligt, kan bli overbevist om en åndelig verden når man læser Martinus, men det er ikke sikkert. Og blir man ikke overbevist om at det findes en åndelig verden, blir stort sett alt Martinus skriver bare vissvass.
Jeg synes dialogene om disse emner er utrolig interessante, fordi det gør at man må skjerpe sine argumenter og tanker. Det er lærerigt. Hensigten er måske ikke at bli enig, men hensigten i dialogen kan være at man lærer at forstå hverandre, og lærer at udtrykke sine opfattelser.
Man kunde i en sådan dialog også ta udgangspunkt i Martinus-analyser som man kan være enige om. Kan det være noget? F.eks.:
Perspektivprincippet. Et grundleggende, vidstrekkende principp hos Martinus. Den beskriver på filisofisk måde hvorfor vi mennesker har forskellige syn på verden, og den beskriver fysiske fenomener f.eks. hvorfor fargeskalaen fungerer som den gør.
Relativitet. Martinus beskriver grundene i relativitetsteorien på en filosofik måde samtidig som Einstein beskriver den.
Samfundsudvikling. Martinus beskriver kommunismens fald og kapitalismens forvandling.
Det er så nogre emner jeg kommer på i farten. Det er sikkert flere?
Kjærlig hilsen
Oscar
Undskyld jeg blander mig, men martinus kommer ikke
Med løsninger dem må vi selv erkende netop derfor er
Det ikke en religion ???
Mvh
Lars
Så Martinus analyse er ikke en forklaring på den åndelige verden, og dens sammenhæng med den fysiske?
Men selvom det ikke er, så synes jeg stadig der er nogle religiøse aspekter i det. F.eks. er der det med, at Martinus fik en åbenbaring som 30 årrig, og derefter kunne skrive sin analyse, som I andre så tolker og erkender.
Hvis man skal drage en parallel, så kan man tage mormonerne, hvis grundlæggelse er bygget på nogen lunde samme slags scenarie.
I 20 år har DR praktiseret systematisk ensretning, 'det-handler-om-psykosen',
der er ikke noget der handler om, der har aldrig været noget der handler om, der bliver aldrig noget der handler om, det er ren overtro, at noget kan handle, om.
Der er ytringsfrihed, men hvad skal Vi med den, hvis Vi lader Os diktere af DR. Det-handler-om, o.lign. bevidstløse tvangs-vendinger, er det Martinus kalder for død tale.
Ja, Vi bestemmer selv, eller hvad ?
Ok...
Som jeg forstår dig, så findes der ikke noget åndeligt i din verden.
Må jeg spørge om du mener, der findes noget der er "ikke-fysisk"?
Hvis ikke-fysisk er defineret på samme måde som åndeligt, så tror jeg ikke det findes. Men hvordan skal det forstås? Spørger du, om jeg mener der er en mental del af verden? For det gør jeg da.
forstår ikke helt, hvad du mener med produkt. Er dette produkt af fysisk eller "Ikke-fysisk" natur?
Kh. Ejby
Sådan kort sat op:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mental_world
Hvis du så også læser om Behaviorisme og Epiphenomenalisme, så tror jeg godt du kan få lidt indsigt i det. Du behøver ikke læse alle siderne, jeg tror hurtigt du forstår ideen. Produktet er af "ikke-fysisk" natur, men dermed ikke åndeligt. Det ikke fysiske ved det, det skal blot forstås som, at selvom vi kunne måle og forklare alt i hjernen, så får man ikke oplevelsen ud af det. Derfor er det et produkt af det fysiske, men det er selv mentalt.
Og så kan jeg lige sige tak for, at du gav mig en chance for at komme tilbage til noget med det oprindelige emne. De fleste af indlæggende er kommet ret langt ud nu.
Har du studeret Benjamin Libets forskning omkring "det halve sekunds forsinkelse"? Jeg har ikke direkte studeret det, det jeg ved om det har jeg fra Tor Nørretranders' bog "Mærk verden" som jeg tidligere har omtalt. Hvordan ser du på, at den materielle videnskab er nødt til at operere med, at hjernen må flytte bevidste oplevelser tilbage i tiden, fordi den materielle videnskab regner med, at hjernen skaber bevidstheden?
Så vidt jeg kunne læse, så forklarede Libets ikke noget med, at oplevelsen er tilbage i tiden. Han efterviser bare, at det underbeviste valg kommer før det bevidste. Det vil sige, at det som subjektet ser som impulsivt og spontant, faktisk er forud aktiveret i dens underbevidsthed, få sekunder inden den selv oplever det.
Jeg tror du går galt af Libets, fordi du ikke skiller mellem under og overbevidsthed.
Libets eksperiment viste ikke noget om, at bevidstheden kom før fysiske reaktioner, blot at underbevidstheden kom før overbevidstheden.
Eksperimenterne peger faktisk i retning af, at bevidstheden er epiphenomen af hjernens tilstand.
Kan absolut ingenting eksistere?
Kan noget komme af absolut ingenting?
Kan noget blive til ingenting?
Kan absolut død eksistere?
Kan en bevægelse være levende?
Kan en bevægelse opleve?
Kan absolut kaos eksistere?
Kan orden opstå ud af absolut kaos?
Kan vilje eksistere på baggrund af tilfældighed og døde, blinde naturlove?
Kan liv opstå af absolut død?
Kan noget ikke-fysisk opstå af noget fysisk?
Hvis svaret på nogle af disse spørgsmål kan være "ja", så vil logikken i Martinus' analyser falde.
For nogen er det logisk, at svarene på disse spørgsmål er "nej", og for dem vil Martinus' analyser være logiske og give mening.
Andre vil mene det er logisk, at svarene til disse spørgsmål godt kan være "ja", og da vil Martinus' analyser forekomme ulogiske og meningsløse.
I den forstand er der ingen "tvingende beviser" i Martinus' analyser. Det står enhver frit for ikke at acceptere præmisserne.
Man kan fortsætte med mange flere spørgsmål, som findes i værket. Men det samme vil gælde for disse.
Analyserne er ikke lavet for at overbevise andre. De viser derimod, at dette er ganske umuligt.
Analyserne er lavet alene for dem, de kan være til inspiration for, med det formål at inspirere til tolerance, kærlighed og forståelse overfor alt og alle. I den forstand er de meget anderledes end det, man normalt lægger i begrebet "videnskab".
Hvis man forsøger at overbevise andre, som slet ikke kan finde inspiation i analyserne, så vil man nemt komme til at skabe irritation og antipati og dermed bruge analyserne til det modsate af det, de er tiltænkt, nemlig alene at skabe fred, forståelse, glæde og velsignelse.
Der er nogen, der ikke kan undvære analyserne, og andre der nemt kan.
Det er ikke den materialistiske videnskabs opgave at bygge bro til åndsvidenskab. Det er åndsvidenskabens opgave at bygge bro til den materialistiske videnskab.
venlig hilsen
Jan
Sitat Jan:
"Kan absolut ingenting eksistere?"
Det opprinnelige er VERKEN væren eller intet, Intet er en motsetning til væren. Det opprinnelige er hinsides dualitet.
"Kan noget komme af absolut ingenting?"Ikke av ingenting, men av det som er VERKEN intet eller væren.
(Tror jeg 
)
.
Hej V
Hvad er forskellen på mentalt og åndeligt med dine egne ord?
Kh. Ejby
Hvad er forskellen på mentalt og åndeligt med dine egne ord?
Kh. Ejby
Jeg kan hive fat i min gamle definition igen. Det åndelige er:
Noget som ikke eksistere på denne verdens præmisser og er uforklarligt i forhold til årsag og grund.
En persons mentalitet eksister på denne verdens præmisser og kan også forklares i årsag og grund. Psykologi er f.eks. et område, som kan forklare meget om, hvordan vores mentalitet er, hvorfor den er som den er, hvad man kan gøre ved den o.s.v.. Psykologien kan analysere og finde resultater for vores bevidsthed.
Noget som ikke eksistere på denne verdens præmisser og er uforklarligt i forhold til årsag og grund.
Hej V
Hvad mener du med, denne verdens præmisser?
Forstår ikke, hvorfor noget skal være uforklarligt og uden årsag og grund for, at være åndeligt?
Hvis der er forklaring, årsag og grund, kan det så ikke være åndeligt?
Kh. Ejby
Jammen Ejby det er fordi du slet ikke er
Ved hvad det er at være åndelig
Lars
Ved hvad det er at være åndelig
Lars
nå nå..så siger vi det min ven.
Hej V
Så begynder vi at nærme os hinanden 
Du indrømmer at der findes andet end det fysiske...
Det mentale er nemlig tilhørende det åndelige.
1617. Al religiøs indstilling eller troen på en guddom, troen på et evigt liv, troen på reinkarnation og karma er således for den materialistiske forsker umuligt at opfatte som realiteter. Han har ingen instrumenter eller metoder, ved hvilke han kan undersøge, måle og veje disse foreteelser. Det bliver derfor selvfølgeligt for ham at opfatte disse som overtro. Han er i forhold til det religiøst troende menneske således et "gudløst" væsen. Samtidigt med, at han har fået en stor viden og stadigt tilegner sig mere viden på det materielle område og bliver beriget med en heraf opstået stor materiel kunnen i retning af at lade elementerne igennem store kraftmaskiner arbejde for sig, er han forblevet uden støtte for den i dybet af hans psyke eller ånd fra dyret nedarvede tendens til indstilling imod Forsynet. Medens det religiøst troende menneske igennem sine forestillinger, sin faste tro på et forsyn har støtte for sin ånd, er det materialistisk indstillede væsen helt hjælpeløst, når det kommer ud for psykiske eller sjælelige storme eller oprør. Samme væsen er på dette felt nu lige så blottet som "dyret". Dets organiske indstilling til Forsynet kan kun komme til udløsning ved en eventuel livsfare eller i en ulykkeskrise i dets skæbne, hvor dets materialistiske viden og kunnen såvel som al anden hjælp i form af andre menneskers sympati eller velvilje intet formår. I denne sjælelige eller psykiske, hjælpeløse situation kommer den fra fortiden nedarvede tendens atter frem, men naturligvis i et mere kultiveret sprogmæssigt råb om hjælp end den uartikulerede lyd, igennem hvilken den samme tendens kommer til udløsning igennem dyrets angstskrig. En sådan materialist er altså i forhold til det religiøst indstillede menneske, som før nævnt, at betragte som "gudløst". Det erstatter denne "gudløshed" med sin glæde over sine forskningsresultater og den heraf følgende fysiske, materialistiske viden og kunnen, det være sig som en dygtig håndværker, en stor opfinder, sagfører eller læge, en stor forretningsmand eller anden på materiel viden og kunnen baseret position. Og det er således kun, når han kommer i den førnævnte pinlige situation, hvor ingen af disse stillinger eller de på dem opretholdte fysiske positioner kan beskytte ham, at han opdager, at han har brug for et forsyn, og i råbet til dette forsyn søger at skaffe sig den redning eller udvej, som intet andet steds for ham var at finde.
Mine fremhævelser..
Disse udklip af LivetsBog kan du selv finde her på http://www.martinus.dk/da/dtt/ ,hvor du også kan søge f.ex på ånd,psyke,sjæl og endnu bedre hjerne.Mange gode oplysninger.
Men du er nødt til at åbne dit sind for det Martinus skriver for at forstå det,og ikke blokere i dit sind.
Man kan godt være kritisk uden at blokere for forståelsen. 
Eller læse fra de gamle Kosmos blade her: http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1933/kos1933-05-005.php
Her får du hans forklaring hvad hjernen og bevidstheden har med hinanden at gøre.Selvfølgelig en del anderledes end Lund Madsen og andre hjerneforskere...
Er sent nu,men jeg vender tilbage og fylder lidt mere på...
Er logik= kærlighed et udtryk for naturens sammenhæng, et syn på gud, måske begge dele eller noget helt fjerde? Det kan ikke være alle overstående fortolkninger, som er i overensstemmelse med det Martinus prøvede at formulerer, så hvordan ved i, at i på nogen må har de rigtige spor?
Att det finns olika tolkningar är inget specifikt för Martinus kosmologi. Det gäller i princip alla författares verk, från skönlitterära till akademiker och filosofer. Så jag ser ikke vad problemet består i att vi ikke kan vide vilken tolkning som är â€rigtigâ€. Vi får väl diskutere, eller fråga Martinus...
Martinus analys er ett visionärt og religiöst verk, ikke videnskab i normal mening. När Martinus taler om â€videnskab†mener han (=min tolkning) direkt oplevd kunskap gennem den kosmiske bevidsthed. Ikke noget der kan läses i en akademisk journal eller likn.
Derimod tycks det findes former av intersubjektivitet. Flere personer idag og gennem historien tycks ha sansning formedled gennem intuitioner, kosmiske glimter, alternative bevidsthedstilstand osv. Martinus er en i mängden. En del når det glimtvis gennem metoder som meditation eller droger, andre tycks ha mer eller mindre permanent medvetenhet. Om disse personer skulle tale om det som noget â€objektivt†ved jeg ikke. Visse oversikter av den sortens bevidsthedstilstand har gjorts av bl a Richard M Bucke (som myntede begreppet â€Cosmic Consciousness 1901), og Ken Wilber (som skiljer på levels og states of consciousness.)
Jeg ser ikke din pointe. Som sandhedssøger har man ikke fundet sandheden. Man søger ju.
Jeg kan ikke udtale mig om vad â€i alle sammen†opfatter. Men att det i ett visionärt verk som Martinus Tredje Testamente skulle findes noget â€objektivt†eller â€sandheder†â€som ikke kan diskuteres†låter för mig ikke troligt.
Hele ideen om X1 er en fejlslutning. Der bliver hævdet, at det bare er noget som er, og altid vil være. Nogle sige man skal have den, for at være i live, men det kan man vise, at man ikke gør. Da man ikke behøver den og ikke kan sanse den, så er der kun det tilbage at "erkende den", om det så er gennem Martinus eller hvordan, det er ikke så vigtigt. Men selve det at erkende, uden argumenter, det er en fejlslutning. Og nej, jeg har ikke fået noget argument for, at vores hjerne behøver andet end den selv, for at skabe oplevelser, personlighed og "jeg".
X1 er ikke et empiriskt ting der ude eller noget â€man skal haveâ€. Det er ett analytiskt begrepp som Martinus använder i sin beskrivning av â€det levande väsendetâ€. Att utgå från at â€jeget†ikke er materiellt eller reducerbart til materielle processer ser jeg som mindre problematiskt en at udgå från at det er materiellt:
Att vores hjerne ikke â€behøver andet end den selv, for at skabe oplevelser, personlighed†er direkt fejl, även set ur materialistisk/sekulär videnskab. Hjernen er beroende av fungerende sociale strukturer og en omvärld med stimuli. â€Den selv†kan inget, allra mindst generera en personlighed. Sprog, personlighed, normer og attityder er sociale og kulturelle konstruktioner, og hjernens strukturer spegler det samhälle den befinder sig i/socialiserets ind i. Redan där måste du alltså gå utanför hjernen.
På lidt â€dybere†nivå end sprog og personlighed/ego så findes bevidstheden eller oplevelsedimensionen. Något som foregår kunskap. Dette har sysselsatt filosofer gennem tiderne. Oplevaren er ikke en kemisk process; derimod kan det opleve en kemisk process. Kemiske processer viser sig ikke som objektive kemiske processer uden som noget subjektivt: oplevelser (se filosofiske diskussionen om â€Qualiaâ€). Vilket kräver något som oplever. Opleveren er ikke et objekt utan det som gör att det o h t findes objekt. Förnimmaren kan ikke förnimmas.
Argumentet at â€jeget†er kemiske processer leder til flere konstigheder. Det som antas förklara â€jeget†er en teori (hjerneteorien), vilken i sin tur (enligt samma teori) är reducerbar till samma kemiske processer som det den skal förklare (jeget). Förklaringen og förklaringsobjektet sammanfaller. Dette kaller ikke jeg specielt logiskt, ej heller empiriskt redbart.
Av ovanstående drar jeg slutsatsen att hjerneteorien er ulogisk. Og at bevidstheden er icke-reducerbar till materia, icke-materiell. Dette beviser i sig ikke Martinus kosmologi. Men det er en god start.
Om du har bestämt dig för at hjernen skaber jeget går det ikke at â€overbevise†dig om motsatsen. Jeg har gett dig några filosofiske motargument. Omvendt kan man sige att hjerneteorien ikke räcker för at â€overbevise†mig om at bevidstheden er reducerbar til materielle processer. Og dette er egentligen problemet med din â€kritikkâ€: den tar som udgangspunkt att hjernen skaber â€jeget†og at teorier som avviker från dette postulat (eller påviser dess ulogiske grund) har â€fejlâ€. Det andre problemet er att kritikken ikke handler specifikt om Martinus kosmologi eller X1. Det er en generell avståndstagande från det som ikke ansluter sig til hjerneteorins postulat om at hjernen skaber bevidstheden og jeget, og att disse er materielle. Denne materialism er, som du siger, din udgangspunkt. Jeg har en anden udgangspunkt. Som jeg har motiveret.
Jeg vil gerne høre â€beviset†for at vi er kemiske processer...
Nej. Kristne â€overbevises†vanligtvis ikke med några â€argumenterâ€, og använder ikke â€argumenter†när det kommer till det åndelige. Kristendomen som religion anspeler på känslor, symboler og ritualer.
Vad gäller Martinus kosmologi så kan den i sig ikke â€bevise†f eks reinkarnation, polforvandling eller spiralkredslob. Den är, som jeg försökt sige, ikke en videnskab i normal bemärkelse (trots begreppet â€åndsvidenskabâ€). Jeg ser den som en holistisk teori om Gud og verdensaltet (=kosmologi). En tolkningsram som bryter med â€materialismen†og som sätter in religion og åndelighed i en egen begreppsapparat. Det i sig har openbarligen fått flere ateister og agnostiker at bli intresserade i det åndelige og det religiöse, ur ny synvinkel. Og det var väl det som var meningen (Martinus siger ju at han skriver för â€humane materialisterâ€).
Men det er ikke en særlig god teori eller filosofi. Selvom den skal ses i dens helhed, så synes jeg ikke, at den formår at gøre sig fri af, at den næsten ikke er til at gennemskue i sine enkle dele, og det ødelægger sammenhænget for det store.
Det er nog ikke specifikt för Martinus utan gäller alle holistiske teorier. Om det er en â€god†teori eller filosofi er ju op till var og en att avgöra. Samme sak inom normal akademisk filosofi. En del gillar Heidegger, meden andre foredrar noget andet (Habermas kanske). Hade Heidegger rätt eller fel? Var det en â€god†teori han hade?
Der er stor forskel på konklusion og hypoteser.
Hypoteser skal netop efterprøves, konklusionen er svaret på efterprøvningen. Hvis man konkluderede først, så ville man ikke undersøge. Derfor har man hypoteser. Man forsøger ikke at finde resultater, som støtter ens hypotese, man forsøger bare at finde resultater, som kan sige noget om ens hypotese.
I videnskabelig praktik, er det nog lige ofte rake modsatsen. Forskning bedrivs inom ramen för en teoribildning og skole, der det findes förväntade resultat (förväntade konklusioner). Forskaren letar givetvis efter det som stödjer teorien. Ja, man försöker altså finde resultater som stötter ens hypotese. â€If the facts don’t fit the theory, too bad for the facts!†som Einstein lär ha sagt.
Ok.
Noget som ikke eksistere på denne verdens præmisser og er uforklarligt i forhold til årsag og grund.
Hej V
Hvad mener du med, denne verdens præmisser?
Forstår ikke, hvorfor noget skal være uforklarligt og uden årsag og grund for, at være åndeligt?
Hvis der er forklaring, årsag og grund, kan det så ikke være åndeligt?
Kh. Ejby
Jamen vi kan tage Gud som eksempel.
Han har ingen årsag eller grund (intet fik ham til at eksistere og der er ingen grund til han eksistere.)
Han er også uforklarlig, da Gud per definition er over alt, også jordisk forståelse (og ja, også "åndelig" forståelse).
Hvis man kunne forklare Gud, på en eller anden måde, så ville han ikke være gud, for da ville han blot være en eksistens som alt muligt andet, men han står netop udenfor almindelig eksistens. Hvis han ikke er af almindelig og forklarlig eksistens, så eksistere han ikke på denne verdens præmisser.
Hvis der er en forklaring, årsag og grund til noget, så er det ikke åndeligt. Jeg mangler i hvert fald at se det.
Ja, svar kan komme gennem intuition. Men intuition er et ræsonnement af sin forståelse omkring et emne. Et intuitivt svar er ikke det samme som en åbenbaring. Intuition bygger på ens logiske ræsonnement af ens viden. Nogle gange er svarene rigtige, andre gange er de mindre præcise, hvis ikke direkte forkerte.
Nu er det jo dig, som hævder et paradigmeskift på baggrund af overstående, ikke mig. Det er dig, som burde vise argumenter for, at disse okkulte ting virkelig har noget på sig, og ikke bare er varm luft.
Det jeg mener er, at før man tager Martinus og andre mystikere alvorligt, burde de så ikke præsentere nogle resultater?
Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Hvis man hævder noget, så står den for egen regning at bevise det.
Hvis ikke man praktisere dette, så kan alle påstå alt. Og alle argumenter kunne begrundes med "jamen det modsatte kan ikke bevises." Jeg kan ikke vise resultater for, at nisser eksistere, er det så rimeligt, at jeg forventer andre gider bruge resurser på det?
Det er ikke nok at påstå noget, man må underbyge det først, hvis man vil frem med det.
I den forbindelse kan jeg jo så nævne, hvorfor Martinus analyse og andre okkulte ting, ikke kan forårsage et paradigmeskift. Det er ganske enkelt, fordi de ikke viser noget der er værd at bruge tid på.
Det er lige så interessant, som min overstående forskning af nisser.
http://jhp.sagepub.com/content/28/2/105.abstract
Nu er jeg ikke specielt indsat just i NDE-forskning, men för mig låter dette som et intressant (og kontroversiellt) forskningfelt.
Det er sikkert interessant nok at forske i, hvad folk oplever når de er ved at dø. Men det kontroversielle i denne forskning er ikke, at man forsker det. Det kontroversielle er, når folk forsøger at forklare det med åndelige perspektiver, som aldrig er særlig godt underbyget.
Nogle hævder de ser en tunnel, andre ser sig selv udefra, nogle ser gude agtigt lys, o.s.v. Men ind til videre, så ved man ikke, hvorfor de oplevede dette. Så jeg tror ikke, at NDE er en åndelig oplevelse af at være nær døden. Jeg tror det er en ganske fysisk reaktion ens krop har, når den er ved at dø. Det kan jeg ikke bevise det er, men der er god grund til at tro det, når man ser på alle de andre lignende ting et menneske kan opleve under stress og adrenalin. Men det er kun et intuitivt svar.
De pionjärer som â€bakke sin påstand op†möter i regel starkt motstånd. Ikke utan orsak: här står prestige, makt, penger og karriärer på spel (läs f eks videnskabssociologie, eller Pierre Bourdieus â€Homo Academicus†om det akademiske fältets regler). Pionjärer som â€bakke sin påstand op†möts av alt från hån till udfrysning, men som regel bilder de en grupp med sympatisörer. Som virker gennem att være på tværs (annars kommer de ikke någon vart). Ikke ska du tro at Einsteins virksomhed inom akademin var rofyld og at det hele var klart efter ett logiskt argument. Tvärtom var det en strid mellem olika skolor. Videnskaben är ikke en monolit utan en arena för strid. På sikt kan den nye gruppen bli etablerad, bli ortodoxi. (Personligen tänker jeg på striden inom social sciences mellem positivism og hermeneutik som rasede fra 1960 og pågår än idag!). De som arbetar inom det etablerede paradigmet, däremot, har det lättare eftersom de stiller â€rätt†frågor, använder â€rätt†metoder og giver â€rigtige†(i betydelsen ortodoxa) svar. Vad som i virkeligheden er det â€rigtige†är, som det heder, contested. Pionjärer ändrar reglerna för vad som räknas som â€rigtigtâ€.
Nøgternt set, så er penge, magt og prestige ikke videnskabelige faktorer.
I videnskaben får man ikke "sympatisører", blot fordi man er på tværs. Man får dem, fordi man kan overbevise dem med sine resultater.
Og selvfølgelig er der stridigheder, det er ikke altid lige nemt at blive enige om argumenter. Man skal være enige om både præmisser og logik, og der kan man godt have forskellig opfattelse, indtil man når frem til enighed.
Tja, i det omfang at man acceptere atomteorien. Det er jo stadig en teori, og kan jo som alt andet videnskab modbevises.
Så måske tog han helt fejl. Intuitivt forkert. Han kom bare med et filosofisk gæt, ikke med et bevis.
Ok, godt for ham, så må han jo bare vise sine resultater når han har nogle.
At bevidstheden er et materialistisk produkt er der masser af argumenter for.
Behaviorisme er et eksempel, og andre felter inden for psykologi er også, selvom det debatteres, hvordan og hvorfor vores bevidsthed er som den er. Dertil er der også Svend forsker, ham benjamin Libets, hvis forskning også peger i retning af, at hjernes aktivitet er afgørende for vores bevidsthed. Filosofien om bevidstheden som epiphenomen af hjerneaktiviteten.
De er ikke beviser nej, men de er noget bedre funderet end mange mystiske påstande, som f.eks. Martinus kommer med.
Det er som sådan ikke nødvendigt med indsigt. Det vigtigste er spørgsmål. Det er ikke så vigtigt, hvad jeg ved i forvejen om Martinus analyse og andre emner. Det vigtige er at i kan svare på kritiske spørgsmål. Det er jo hensigtsmæssigt, især for jer selv.
Jeg kan kritisere teorier om tyngdekraft, lige så meget jeg vil, uden at vide en noget om det. Hvis ikke teorien kan forklare sig, så er det dens problem, ikke mit.
I teorien, så opstår vores bevidsthed som produkt af hjerneaktivitet. Resultaterne på området, de peger i den retning.
Jeg ved ikke om "du" er en kemisk reaktion. Men hvis man undersøger din hjerne, så ser man som på så mange andre hjerner, at den aktiveres på forskellige måde når du tænker. Man kan se hvilke kemikalier, der gør dig glad, hvilke som gør dig nervøs, man kan se hvordan din hjerne arbejder, når den skal tolke situationer, og mange andre ting, som indikerer, at hjernen skaber bevidstheden. Det beviser ikke noget, så langt er man ikke nået endnu. Men det er ganske tænkeligt, at bevidstheden kan ses som produktet af vores hjerne, når vi en dag forstår, hvordan aktiviteterne hænger sammen.
Når alt kommer til alt, så kan vi kun vide af os selv, hvis man skal tro Descartes. Men sådan en diskussion gider jeg ikke.
I teorien tror jeg godt man kunne lave sådan et instrument. Jeg tror ikke bevidstheden er fuldstændig uforklarlig i forhold til vores videnskab.
Ja, vi får hoppas att forskningen går framåt. Mot nya paradigmskiften!
Jaja, paradigmeskift. En hver Martinuts ideologiske drøm.
Jeg tænkte på, om vi måske kunne springe nogle punkter over, for indlæggende er ved at fylde alt for meget til at man gider dem længere.
Hej V.
Jeg synes faktisk, at noget af hans forskning kan tydes på en anden måde, nemlig at bevidstheden er forud for hjernen. I øjeblikket har jeg ikke lige tid til at fremdrage eksempler, men jeg vil forsøge at komme med eksempler i de kommende dage. Men netop denne type forskning kan være med til at kaste yderligere lys over, hvad der kommer først.
Hans forskning viser også, at vores hjerner udviser beredskabspotentialer. Jeg mener disse beredskabspotentialer kan være det fysiske udslag af karmaloven, men det vil jeg også uddybe senere. Vi har nemlig ikke ubegrænset fri vilje, men kun fri vilje i det omfang vi i vores omgivelser møder de rette modtagere af den vilje vi ønsker at udvise. Jeg mener beredskabspotentialet i hjernen kan være det fysiske resultat af de muligheder vi i hvert "nu" har for at udøve aktiviteter i den fysiske verden. Med vores frie vilje kan vi så sabotere mulighederne, men vi kan ikke skabe muligheder der ikke i forvejen findes.
Skriv et svar
