Hej søde Martinus tilhængere !
Hvad siger i til at vi droppe diskutionen om hvad der nu er den rigtig føde for at blive frelst...?
M sagde jo trods alt : "Man kan ikke spise sig vej til himlen" !
Men udenfor i det smukke snedækkede landskab har fugle og andre dyr svært ved
at finde føde, så her er det et spørgsmål om rent fysisk overlevelse.
Jeg har lige smidt brødrester ud til mine lokale måger/krager de var der med det samme
og der er spist op til sidste krumme, hvis i andre fulgte dette eksempel, så vil der også
være fuglesang til næste forår!
Der skal nok være en del sangfugle i det ganske danske lands som troede at sommeren
blev ved og ved ...selv blomsterne blev snydt og troede at efteråret var blevet til forår.
Se om du har en gammel rest mad i køleskabet og smid det ud til naturen...det tror
jeg er god karma!!!
Kærlig hilsen Pipia
Kæreste pipia!
Du er inde på det helt rigtige her! Det er nemlig slet ikke hvad der er den rigtige føde, der er spørgsmålet, men om at holde op
med at dræbe dyr og fortære dem som "føde", da det slet ikke er nødvendigt.
Når Kristus siger: Den der ikke beskytter disse mine små, skal ikke" arve" mit rige, så betyder det ikke kun, at vi skal beskytte
børn, ældre, svage i ånden, kvinder m.v.
, men også dyrene, som jo ifølge Martinus er vore "yngre brødre".
Jeg fodrer også fuglene, især når sneen dækker jorden, for at fylde min have med "himmelsk kvidren" til forår og sommer,
samtidig holder jeg mine katte beskæftiget og fitte, idet de tror de så lettere kan fange sig en "steg". Fuglebestanden holdes "frisk"
og kattene er glade, og fodringen af fuglene altså forhindrer dem ikke i at udvikles tilpas hurtig, fordi jeg griber "forstyrrende"
ind i deres "hårde" liv, og hurtige reinkarnationsforløb.
Beskyt de eneste nulevende "Dinosauere", som er fuglene.
Karsten.
M sagde jo trods alt : "Man kan ikke spise sig vej til himlen" !
Nej, man bliver ikke "frelst", fordi man spiser den "rigtige" føde. Men på den anden side bliver man ikke "frelst", hvis man ikke spiser den "rigtige" føde.
Peter
("Frelst" = får kosmisk bevidsthed, den "rigtige" føde = vegetarisk kost)
M sagde jo trods alt : "Man kan ikke spise sig vej til himlen" !
Hej Pipia
Jeg holder også af at fodre fuglene,bl.a. med solsikkefrø.Sikke et leben ved foderbrættet..!
Men en anden god måde at hjælpe dyrene på generelt er, ikke at efterspørge deres alt for tidlige aflivede kroppe(Der er jo ingen der vil sætte tænderne i en selvdød (mæt af dage) gris!!!,vel).Det er en gammel indgroet vane at spise kød; men vaner er jo til at lave om på ;nuvel det kan være svært,men ikke umuligt.
Kærlig hillsen Cai
Hej alle
Jeg tror, at grunden til at vi ikke spiser selvdøde dyr, også kan være at vi har fundet ud af at de kan være
døde af sygdom/infektion , og det er ikke så smart hvis man bliver smittet af sin mad...jeg gætter på at Muhammeds
bud om ikke at spise svinekød bl.a. kan have noget at gøre med at trikiner udvikles hurtigt i det varme klima...
og at det også har været en hygiejnisk foranstaltning at man skulle halal slagte!?
Jeg er selv kristenopdraget og kender ikke så meget til Islam, det var bare en tanke jeg fik...
Jeg vil gå til bekendelse overfor dette forum..jeg er slet ikke så frelst som jeg "måske" kan lyde...jeg spiser stadig
kød...og jeg elsker det.. intet kan få mine tænder til at løbe i vand som duften af en varm flæskesteg...!!!
Samtidig elsker jeg mine 2 katte overalt på jorden, og før det, min hund, fugl, skilpadde og hamster; alle døde mæt af dage,...ikke kattene men de er 14 og 16 år, så de skal vel snart hilse på X1 
Jeg har i perioder af mit liv levet som vegetar, men syntes at det er dyrt, grønsager er dyrere end kød når der skal
flere typer til, jeg syntes at det er tidskrævende og jeg hader at stå i et køkken i flere timer, efter en lang arbejdsdag har jeg lyst til at bruge højst 10 min maden...og så smager kød jo godt når blot det får de rette mængder krydderier...!
Ja undskyld at jeg overhovedet nævner "dette onde" , men jeg vil gerne være ærlig omkring min "frelsthed" og
der må da være andre end mig der falder i... jeg ved at jeg er dobbeltmoralsk, men jeg vil gerne det gode men gør det onde som en vis dicipel engang sagde!
Er der nogen der evt har en opskrift på en gang billig og hurtig vegetaraftensmad...måske skulle der oprettes et
specielt link til gode vegetaropskrifter....jeg havner tit i ostemadder og havregrød når jeg skal have mig en kødfri dag?
Venlig hilsen og undskyld!
Pipia
NB: Var det M der sagde at et snedækket landskab var at se på som et tomt køleskab for dyrene?
Hej Pipia,
Du skal skam ikke undskylde overfor os andre, du bliver (ifølge Martinus) vegetar den dag, det er den rigtige for dig - måske i dette liv, måske først i kommende liv, det sker når det sker. 
Der findes mange opskrifter herinde. Inde i forummet "Opslagstavlen" ligger øverst en tråd, som hedder "Opskrifter". Her udveksler vi gode vegetaropskrifter med hinanden. Så alle opfordres til at skrive dem i den tråd, da den bliver liggende øverst og ikke forsvinder bagud med tiden. Klik her: [url] https://www.martinusforum.dk/forum ]
For et par år siden havde vi en anden tråd i gang med opskrifter. Den ligger nu langt tilbage i listen over emner, men her er adgang til endnu flere lækre vegetaropskrifter og links til hjemmesider med endnu flere. Klik: [url] https://www.martinusforum.dk/forum ]. 
Velbekomme!
Kærlig hilsen
Anette
Hej pipia
De grise som vi fortærer er sjældent mere end 6-8 måneder gamle før de bliver slagtet.Altså de bliver berøvet livet langt før de normalt skulle.Var der nogen der sagde fabrik...!
Nu skal man ikke være bange for at blive kaldt frelst, fordi man udvikler sig i en bestemt retning,f.ex bliver vegetar.Jeg har selv været en stor kødspiser,for ikke så længe siden.Og kan stadig lide lugten af flæskesteg.Men jeg har taget en beslutning om at prøve den vegetariske vej.Det har nu fungeret i godt 8 måneder og overgangen til vegetar har selv overrasket mig.Det var jo nemmere end jeg troede/frygtede.Men det bliver jeg ikke frelst af;dertil har jeg mange andre vaner jeg skal kigge på og ændre ,når jeg er klar.
Hvad angår de "dyre" grønsager ,vil jeg mene at kødprisen ligger en del højere.
Nogle vegetar retter tager længere tid at tilberede,men så kan du lave større portioner,så du dagen efter ikke skal andet end varme gårdsdagens rester...Salater tager ikke lang tid at tilberede.
Hvad angår "frelsthed " har mine 8 måneder som vegetar affødt et glædeligt resultat.Jeg har i 25 år lidt af psoriasis (hudsygdom) og har med undren set det svinde ind til næsten ingenting,på denne korte tid.!!!!!

Men du skal selvfølgelig stadig spise det du vil Pipia,vi er lige gode venner af den grund :
:
:
Kærlig hilsen Cai
PS Angående vegetar opskrifter se i Opslagstavlen i dette forum med mange gode henvisninger.Eller prøv søgning på Google.
Kære Pipia
Et par af mine absolutte yndlingshistorier om Martinus er, at han hellere ville være i selskab med en glad kødspiser end en trist vegetar. Og det er også værd at bemærke, at han i begyndelsen af Sagens historie sørgede for at kødspisere kunne få kød, når de var på ferie på Klint - til mange af hans tilhængeres store forargelse. Martinus fik sågar også spiritusbevilling!
Faktum er, at vi alle udvikler os fra at være kødspisere med god samvittighed over kødspisere med dårlig samvittighed til at blive vegetarer med endnu bedre samvittighed. Og denne udvikling fra kødspiser til vegetar kan kun finde sted, når vi er parate, og ikke fordi andre mener, at vi bør. Men når samvittigheden begynder at røre på sig, kan vi unægtelig gøre overgangen til vegetarisk kost nemmere for os selv ved at opleve at vegetariske rette både er nemme at lave og får mundvandet til at løbe på samme måde, som du har det med flæskestegen.
Du skriver, at "kød smager godt, når blot det får de rette mængder krydderier". Det har du fuldstændig ret i, for kød i sig selv smager ikke af ret meget. Det er snarere kødets struktur og de sammenhænge kødet optræder i (krydderier, tilbehør, tilberedning), som smager os, når vi spiser kød. Ved at prøve at blive bevidst om dette, flytter du fokus fra kødet til "alt det andet", som er det, der giver retten sin smag.
Og det behøver faktisk ikke være spor besværligt at ændre sine kostvaner. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvordan du kan synes, at det tager længere tid at lave vegetarretter, end det tager at lave kødretter. Har det ikke noget med rutinen at gøre - dvs. du kan lave dine almindelige frikadeller per refleks, men når det kommer til helt nye vegetariske udfordringer, bliver du nødt til at følge anvisningerne i en opskrift?
Mit råd vil være at smutte forbi din boghandler og tage et kig på hylderne med kogebøger. Her finder du også et stort udvalg af bøger med spændende, nemme og tidssvarende vegetarretter. Når jeg skriver "tidssvarende", så er det fordi jeg også har nogle vegetarkogebøger fra 1970'erne - og jeg må indrømme, at hvis de var mit første møde med vegetarisk mad, så tror jeg, at jeg ville foretrække en bøf, for tristere, mere gråt og bønne-grød-agtigt kan det næsten ikke blive.
Nej, som sagt: Slå et smut forbi boghandleren. Bladr løs, og se, om der ikke er nogen, der falder i din smag. Politiken har bl.a. udgivet et par glimrende vegetarkogebøger - også en med hurtige vegetarretter! Start med at vælge nogle få retter ud, lær dem at kende, så du får den samme rutine med disse retter som med de retter, du plejer at lave. Eksperimenter, når du har tid, og giv plad til kiksere - der skal som bekendt masser af øvelse til, før man bliver mester. Hvis du er til italiensk, kinesisk, indisk, arabisk eller thailandsk mad, har disse køkkener også en masse klassiske retter, som er vegetariske.
Lad være med at spekulere så meget på proteiner, vitaminer og den slags - sørg blot for at spise varieret. Hvis du også vælger at spise mælkeprodukter og æg - det gør måske overgangen lidt lettere - så skulle du ikke få nogle problemer med at få dækket dine ernæringsmæssige behov (medmindre du er eliteidrætsudøver eller lider af sygdom, der kræver speciel kost).
Jeg vil under alle omstændigheder ønske dig rigtig god appetit og fornøjelse i køkkenet!
Peter
Kære alle
Tusinde tak for alle de gode råd!
Det er som at få brev fra en kær ven, jeres indlæg føles meget personlige og engagerede...
det kan jeg godt lide...og det tager lidt af ensomheden...jeg er ikke ensom i den gængse forstand, jeg har venner men ikke rigtig nogen som kender Martinus og forstår min tankegang, de fleste kikker underligt på mig når jeg taler om Martinus...det kan føles lidt tomt at have en så stærk følelse som ikke kan deles...men her er det ok. at være "skør" 
2 år før jeg flyttede hjemmefra blev min mor og dermed også jeg vegetar..jeg husker tydeligt hvad hun serverede til det første målltid: Hakket hvidkål (rå) med stegte bananer!!! (FØJ)
Jeg spurgte hvor hun havde funden den opskrift. Jov hun havde bladret lidt i en vegetarkogebog og fundet den ...jeg kikkede i samme bog og fandt stegte bananer under "efterretter"!!!
Hun blev ikke meget bedre (måske var det derfor at jeg flyttede hjemmefra) 
Kærlig hilsen Pipia