PBJ, gør i sin bog opmærksom på at 'Kongevejen' ikke findes i M's tekster/pol-analyser, og at det er fremkommet ved personlige samtaler,
bagest i K. C.'s bog er Mogens Møllers skitse, som nogen ikke har fundet helt dækkende for beskrivelserne i LB. det har fået Sv.Å. Rossen til at lave sin egen mere enkle skitse, der er meget identisk med K.C.s, bortset fra nogle detaljer som ikke er nævnt,
det bemærkelsesværdige ved den knivskarpe analytiker, K.C.s bog, er at 'efterfølgende-psykosen' har fået lov at fylde så overdrevent meget,
når man i studiet af LB når frem til analyserne af A - K -mennesket, så er man blevet grundigt forberedt eller indviet gennem 5 'tætte', bøger, og her bliver man gjort opmærksom på, at nu bliver der stillet skarpt, her får man et kig i det spejl, der meget skarpt viser det der ikke umiddelbart er synligt,
denne (synes Jeg) vigtige detalje, fremgår ikke specifikt i de nævnte 'pol-bøger',
Kærlig hilsen
Holger
Kære steen2,
Det er ikke noget nyt, at Du har en 'bøsse-angst-psykose', som Du selv har opfundet, og vedligeholder,
Du plager dig selv unødigt med det,
****
Det er noget rent sludder Holger.
Kære Steen2,
Dine mange og gentagne indslag taler sit eget tydelige sprog, og om at det er en 'nem måde' at få opmærksomhed på,
Kærlig hilsen
Holger
Sludder Holger det er meget længe siden jeg har været herinde.
***
En af de ting der undre mig meget, er som Proff EDB mand, og "fader" ,til en hel del hj sider
er at de/vi hele tiden bliver angrebet af "Bøsse" link , falske link (SPY/SPAM) som lægger
sig i databaser med mere.
Mange en god hjemmeside på www har opgivet da det giver en hel masse arbejde dagligt
med at fjerne det.
Jeg mener, når de nu så gerne vil være "aksepteret", med deres bøsseparader med mere,
hvorfor gør de så alt for at irriterer andre, og ødelægge gode oplysende sider på hele www ?
Det er ikke ligefrem noget der fremmer deres sag. Efler min mening.
Jeg har fået en tegning af en kosmolog der skulle afspejle dette med polforvaltning.
Jeg kan ikke huske hvem der har lavet den. Men en fra læregruppen.
Klik for at gøre stor
Kære Steen2,
Jeg er enig i at der forekommer overdrevne tendenser for at skabe opmærksomhed,
fx. kravet om sidestillelse med kirkelig vielse, der jo er beregnet til at vie mænd og kvinder,
det er misforstået teater-gas,
om det er homoseksuelle eller bøsse-hadere, der saboterer folks hjemmesider, med det formål at skabe opmærksomhed om, eller miskreditere homoseksuelle, har Jeg umiddelbart svært ved at vurdere,
men det er jo en bizar form for menneske-kærlighed,
'homofobi' er (også) et underligt misfoster, et køns-drifts-politisk propaganda-slagord, og udtryk for flokbevidsthedens massive aftryk i sproget,
Vi må leve med det, og styre udenom så godt Vi kan,
ja, Steen2, Du ved godt at Jeg er en værre bisse, men Jeg mener det godt,
Kærlig hilsen
Holger
ps, skitsen er af Mogens Møller (ovenstående indlæg)
Hej Holger
Kan du forklare hvad der menes med " Efterfølgende-psykosen" ?
kh.
Kenneth
Kære Kenneth,
Ja, det er en 'national-psykose' der er ca. 8 år gammel,
det faktum at DR og alle medier dagligt taler ned til lyttere læsere m. m.
med største selvfølgelighed og helt pr automatik, fortæller at læsere/lyttere er så dumme og bevidstløse, at De ikke ved hvad der er før og hvad der er efter,
men Vi ved udmærket at ambulancen kommer først når armen er brækket, og at man ikke tørrer sig inden man går i bad, men efter,
og når mere end 90% af befolkningen er tvangsindlagt til denne bevidstløse vending, så er det en psykose, en spændtrøje som 'De' frivilligt ifører sig, uden at tænke over det,
kort sagt har denne markante tilstedeværelse sat sit aftryk i K.C.s meget fine bog,
for en ordens skyld, så gør K.C.s brug ikke læserne dumme,
'globalisering' og 'det-handler-om', hører også med til serien af døde vendinger/spændtrøjer/psykoser,
ja, 'sproget er bevidsthedens spejl', har Jeg tidligere skrevet noget om, og fortæller gerne mere,
kærlig hilsen
Holger
Jae hvor er man selv
Jeg befinder mig i katagori C altså maksimal dyrisk, bliver forelsket ca. 10 gange om dagen i det modsatte køn - ja djævlen
raser fordi dens tid er kort, jeg acceptere det - hvad med jer ! feks har jeg aldrig haft had til feks. bøsser nærmest ondt af
dem, kunne ikke forstille mig en paringsagt med mit eget køn ! men det modsatte køn forfører mig - feks er jeg klar over
jeg er ugenet til ægteskab - da jeg kan ikke kun forelske mig i en` det er umuligt - hvad gør man ? - ja nogle gange benytter
jeg bøn og der opstår en ny situation mellem det modsatte køn og mig, men straks efter er jeg i gamle vaner, men alligevel
glad for at der findes en udgang af dette utrættelige begær - måske vil jeg i en overgangs periode føle mig tiltrukket af mænd
det ved jeg ikke, men kan ikke forstille mig det - Vi får se he he.
mvh
lars
Den ny kultur" KOSMOS 3/2004 Martinus. Påskedag 26.03.78
….så begynder der en sympati, som ikke har med ægteskabet at gøre, en ny sympati,
altså, som, som er det, jeg kalder "alkærligheden".
Denne sympati den vokser hos,
hos det dobbeltpolede menneske, men den bliver fuldkommen, når det dobbeltpolede
menneske, altså det såkaldte "homoseksuelle", men jeg ynder ikke at kalde det "homoseksuel",
fordi at det homoseksuelle begreb, det har fået et forfærdeligt ry, fordi folk ikke vidste,
hvad det var, og tror, at det var afsporinger, og de så kun de mennesker, ja, de så faktisk kun dem,
der skejede ud og afsporede. De så ikke de virkeligt normale... dobbeltpolede mennesker.
Men homoseksualitet er ikke noget forkert.
Det er noget, mennesket ikke kan gøre for. Det bliver alle mennesker.
Der er ikke nogen undtagelse, og det var jo godt det samme.
Hej Steen2.
Det Martinus her kalder "homoseksuelle" (han bruger anførselstegn) er det dobbeltpolede væsen. Det doppeltpolede væsen er færdig med den dyriske seksualitet, og har derfor ikke den dyriske seksuelle dragning. Det vi normalt forstår ved homoseksuelle væsener, er væsener der er seksuelt tiltrukkede af deres eget køn på helt samme måde, som heteroseksuelle er tiltrukkede af det modsatte køn. Men det er der ikke tale om hos det doppeltpolede væsen. Det var vel også derfor, at Martinus kaldte det et doppeltpolet væsen, og ikke et homoseksuelt væsen, netop for at undgå misforståelser. Der var jo også stor forskel på en "normal" homoseksuel og så et doppeltpolet væsen som Martinus.
Når Martinus skriver, at vi alle skal blive homoseksuelle mener han derfor, at vi alle skal blive dobbeltpolede og alkærlige, det har intet med dyrisk seksualitet at gøre, og har derfor intet med det vi forstår som homoseksualitet at gøre - sådan læser jeg det i hvert fald. Om ganske få årtusinder vil der ikke længere være noget der hedder "mand" og "kvinde", og så får begrebet "homoseksualitet" en helt anden betydning end det har i dag.
Hej
Jeg kan lige oplyse at homo på latin betyder menneske....
så en homo- seksuel betyder altså ...menneske-seksuel...
hej igen
Pipia
Hej Pipia.
Netop. Når vi bliver dobbeltpolede væsener, kommer homeseksualitet til at betyde det, som det egentlig betyder. 
Artikelsamling 1, stk 41.29 (= Kosmos 7/1987, Ægteskabet og Alkærligheden)
AS1. 41.29 Det homoseksuelle eller dobbeltpolede menneske og almenheden
Nævnte forvandling vil komme ind under en, for den forvandlede tilstand passende moralbasis.
Og man vil komme til at erkende, at dette at være “homoseksuelâ€,
der er det samme som at være dobbeltpolet, ikke behøver at betyde,
at man er en paria, at man er en afsporet, man er pervers, man er en seksualforbryder,
man ligger under for en fejlagtig vane, man er en særling, man er abnorm eller er
befængt med nogle af de andre mentale særheder, menneskene synes at koble
til den homoseksuelles eller det dobbeltpolede menneskes mentalitet og psyke.
Så længe det homoseksuelle eller dobbeltpolede væsen ikke er et færdigt menneske,
kan det naturligvis være behæftet med laster og afsporinger lige så vel som de enpolede væsener.
Men at betragte laster og afsporinger eller andre ufærdige sider ved mennesket
som særligt hørende det dobbeltpolede menneske til er absolut forkert og er i sig selv en afsporet opfattelse.
Homoseksualitet i renkultur er således ikke nogen last eller afsporing.
Den er organisk forankret i dobbeltpoletheden og næstekærligheden og er det livets fundament,
uden hvilket en virkelig lysets verden i total renkultur ville være en absolut umulighed.
Hej Kenneth,
Tak for indlægget.
Jeg kan godt se hvorfor folk bruger kongevejen som udtryk for kategorierne for poludviklingen. Ideen er vel at 1) træde udenfor kongevejen er en afsporing og 2) nogle kategorier er afsporinger. Dermed følger de afsporede kategorier ikke kongevejen. Det er vel ok konklusion.
Mit forbehold overfor brug af kongevejen (og grunden til at jeg ikke selv bruger det) er egentlig kun at polforvandlingen er et svært område at forstå og at blande kongevejen ind i det kunne føre til flere misforståelser og intolerance. Men måske ser jeg spøgelser 
kh
Lasse
Nu er det et følsomt emne vi har gang i her. Tilgengæld synes jeg det er hamrende spændende og noget af det mest epokegørende ved Martinus analyser. Jeg vil skynde mig at sige at det følgende og det jeg har skrevet tidligere ikke så meget er et udtryk for mine egne holdninger, men mere et forsøg på at forholde mig til analyserne og forstå indholdet.
Mht. firkantet analyse så synes jeg Martinus opstiller den præmis ved i første omgang at inddele os i forskellige kategorier. Og du har helt ret, Per Bruus-Jensens analyser kan godt opfattes som meget firkantede, simpelthen fordi han skærer helt ind til benet - indtil den logiske konsekvens af analyserne. Tilgengæld giver det en helt fantastisk klarhed over stoffet. Det er efter min mening hans helt enorme styrke som forfatter. Men jeg tror det kan misforstås af mange, specielt i forbindelse med dette emne.
Du har helt ret. Martinus nævner ikke "Kongevejen" direkte i LB5 vedrørende de polseksuelle analyser. Det er en kobling som Per Bruus-Jensen har foretaget. Jeg tror det er gjort ud fra begrebet "Afsporinger"
Martinus skriver om Kongevejen i en artikel fra 1953 "Ad livets Kongevej"
"..... At man har sorg og bekymring, lidelse og besvær eller rettere sagt, er inde i en mere eller mindre fremtrædende ulykkelig skæbne, er altså et urokkeligt symptom eller kendetegn på, at man ikke er i kontakt med Livets Kongevej. Man er afsporet fra denne. Man søger bort fra den. Den går nemlig ofte stejlt opad. Og det er altid lettere at gå nedad. Det er denne uvilje mod at gå opad, der får menneskene til at ville undgå at følge Kongevejen. Op til Livets kongevej grænser der mange småveje, som ikke fører opad, men derimod ud til siderne og i de fleste tilfælde nedad......."
Og da jeg så læste i Martinus analyser i LB5, blev jeg faktisk temmelig overrasket over hvor kontant han egentlig skriver videre. Læs stk 1875 :
1875. Til denne livsoplevelse eller indvielse er alle uindviede jordmennesker på vej, men på denne vej kan man, således som vi har set, blive afsporet. Vi bliver derfor vidne til to grupper jordmennesker: "de afsporede" og "de ikke-afsporede". Vi har i D-, F- og G-mennesket set de særligt graverende afsporinger. (Fodnote: "D-, F- og G-mennesket" er ændret fra "D-, E- og F-mennesket") Som repræsentant for de ikke-afsporede væsener har vi tilbage to typer, som vi vil kalde "H-mennesker" og "I-mennesker". Disse to jordmennesketyper er udtryk for den normale vej indenfor den seksuelle polforvandlingsepoke. I H-mennesket har vi et væsen, der ikke i sine tidligere liv har været udsat for eller påvirket af seksuel forførelse eller foreteelser, der har kunnet sætte dets modsatte pols udvikling op i et forceret tempo. Denne side ved dets udvikling har derfor ikke kunnet udvide sig til en kapacitet og magtside i dets væsen, der lå over eller var stærkere end dets moral. Det har derfor ikke haft nogen særlig vanskelighed ved at være i kontakt med flokkens såkaldte "normale" seksuelle liv eller den enpolede seksualisme. Da dets poludvikling ikke foregår i noget unaturligt hurtigt tempo, vokser denne side i dets psyke kun ganske umærkeligt og gradvis frem og når derfor først kontakten med væsenets vågne dagsbevidsthed i dets allersidste inkarnationer før dets indvielse eller oplevelse af den store fødsel. Og sålænge væsenets poludvikling ikke er nået frem til udløsningen af denne kontakt, har det absolut ingen seksuel dragning imod sit eget køn. Når et væsen føler seksuel dragning imod sit eget køn, er det udtryk for, at dets seksuelle poludvikling er nået frem til hjernen og dermed til dagsbevidstheden. Individet kan således her ganske svagt begynde bevidst at føle eller fornemme i kraft af den modsatte pol, hvilke fornemmelser før var ubevidste. Når den modsatte pols vibrationer har begyndt at få indpas i hjernen, afføder den her det, der er dens virkelige mission, nemlig en tilsvarende begyndende sympati for vedkommende væsens eget køn. Manden opdager, at han i dybet af sin bevidsthed svagt begynder at føle det samme for mænd, som en kvinde føler. På samme måde opdager kvinden, at der i hende bor noget i retning af den samme dragning imod kvinden som den, der ellers kun findes i mandens psyke. Men da H-menneskets moral er denne udvikling så overlegen, at den ordinære pol aldrig vil kunne blive distanceret af den nye pol og de af denne affødte fornemmelser, kan nævnte nye pol aldrig komme til at dominere så overlegent i væsenets psyke, at samme væsen kommer til at fremtræde som en kvindelig mand eller en mandlig kvinde. H-mennesket bevarer derved sit normale præg helt frem igennem den seksuelle afsporings farezone.
Her tror jeg man skal passe på i sine egne vurderinger. Med begrebet "afsporing" mener Martinus ikke, at man er fortabt for evigt eller noget i den stil. Kun at bestemte polkonstallationer giver forskellige oplevelser af livet, nogen mere behagelige end andre. Og Kongevejen er den der giver mindst ubehageligeheder....og vil nogen nok mene, er den kedlige vej
Jeg tror disse analyser er skrevet som et forsvar for alle væsener. Vi skal elske alt og alle uanset hvordan den sekuelle struktur er hos den enkelte.
Håber ikke jeg giver anledning til misforståelser i og med jeg har valgt at fremhæve de ovenstående tekststykker
kærlig hilsen
Kenneth
Tak for indlægget.
Jeg kan godt se hvorfor folk bruger kongevejen som udtryk for kategorierne for poludviklingen. Ideen er vel at 1) træde udenfor kongevejen er en afsporing og 2) nogle kategorier er afsporinger. Dermed følger de afsporede kategorier ikke kongevejen. Det er vel ok konklusion.
Mit forbehold overfor brug af kongevejen (og grunden til at jeg ikke selv bruger det) er egentlig kun at polforvandlingen er et svært område at forstå og at blande kongevejen ind i det kunne føre til flere misforståelser og intolerance. Men måske ser jeg spøgelser
kh
Lasse
Hej Lasse
Jeg må indrømme at jeg har tænkt lidt over, at Martinus skriver så klart om afsporinger, for det rammer jo de mennesker som er i disse grupper. Og når så begrebet "Kongevejen" kommer ind over fra andre forfattere, så vil give dig helt ret i, at nogen måske vil kunne misbruge disse analyser til at hævde, at der findes gode og dårlige grupper af mennesker og dermed skabe intolerance.
Hele kernen ligger nok i begrebet "afsporinger". Det giver traditionelt nogle ubehagelige indre billeder, men jeg er overbevidst om at Martinus bruger det i kærlig og forklarende betydning. Jeg tror han vil fortælle, at der er to veje til den kosmiske indvielse. En lige vej uden de store ubehageligheder samt en vej der til tider er forceret og kan føre til forgreninger og som kan være ubehagelig. Med ubehagligheder mener Martinus for nogle af grupperne, at man støder på megen modstand fra sine medmennesker og tit føler sig ulykkelig.
Med Kongevejen synes jeg bare Per Bruus-Jensen har givet det et genialt tankebillede, som gør analyserne lettere at forstå. Men på en måde synes jeg ikke du "ser" spøgelser for det er jo viser sig jo at denne diskussion virkelig rammer følelserne, og desværre har jeg også set analyserne misbrugt af homofobe mennesker.
kh.
Kenneth
P.S. Jvf tidligere i diskussionen så har jeg nu læst Kurt Christiansens "Den seksuelle polforvandling" og der er 100 % overensstemmelse mellem den og så Per Bruus-Jensens bog
Kære alle...
I mine øjne gør Martinus meget ud af afsporingerne, dels for at skabe forståelse for alle de faldgrupper der er og dels for at advare. Du er helt sikkert fri til at leve dit liv som du vil, men det koster. Han gør det i en kærlig ånd, for kun når du kender faldgrupperne og omkostningerne, har du mulighed for at foretaget et ordentligt valg - og det uanset hvilket valg du så tar.
I "gamle" dage var der mange tabuer - meget man blev forarget over og det dybt religiøse blev kraftigt dyrket, til at holde folket på "rette" vej.
I det 20. århundrede skete der voldsomme skred. Meget er blevet frigivet (porno, abort, spiritus osv) hvilket jo har skabt et enormt grundlag for at alle har kunne gøre præcis som de lyster. Sulten har sikkert været med til at mange har kaste sig ud i voldsomme modsætninger. Og det er jo rigtig dejligt! men langt de fleste kender jo ikke de omkostninger, det fører med sig. Derfor er det vigtigt med dyb information om alle faldgrupperne.
Søndags-tanker fra
Tina :0)
Hej Tina
Jeg er fuldstændig enig i det, du her skriver.
Afsporede mennesker ville finde den gyldne middelvej røvkedelig. Og omvendt er det nemt at se skævt til mennesker, der - på grund af uvidenhed - skaber ulykke for sig selv og andre med deres afsporede udfoldelser. Først når konsekvenserne af afsporingerne viser sig, opstår lysten til at ændre kurs. Først med oplevelsen af disse konsekvenser - følelsesmæssigt eller intellektuelt - som værende i strid med livets love, opstår motivationen til at vænne sig af med uhensigtsmæssige handlemønstre og skabe nye og sundere vaner, som sidenhen vil skabe en lysere skæbne.
Så der er ingen grund til at fordømme afsporingerne - eller frygte dem, hvis man ikke selv er afsporet. Det er jo lysten, der driver værket, og det er også lysten, der i første omgang fører én ud i afsporingerne. Den eneste forskel på de afsporede tilstande og den gyldne middelvej er, at "lystbarometret" får lov til at slå lidt voldsommere udsving i de afsporede tilstande. Men uanset om man er afsporet eller ej, vil man "vokse" opad mod lyset - også selvom der er et par "grene", der forvilder sig på afveje.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Kenneth,
Enig. Jeg tror at han bruger det så vi kan forstå og tolerere os selv og vores omgivelser
Jeg er ikke sikker på at man kan tale om at der er to veje til kosmisk indvielse. Der er enten en eller mange afhængig af hvilket niveau man taler fra (generelt eller konkrete områder).
Så vidt jeg har forstået det martinus skriver, så skal vi allesammen igennem den samme mængde ubehag for at opnå kosmisk bevidsthed. Vi skal alle lærer forskellen på godt og ondt ved at opleve det.
Jeg forestiller mig at nogen vil tage en stor potion ubehag på det seksuelle område, mens andre tager det på andre områder. Men der er ingen genvej (det skriver du heller ikke, men man kan tolke det sådan). Der er selvfølgelig "to veje", den "normale" og den "afsporede" på det seksuelle område. Måske gør det sig også gældende på alle andre områder og ikke er noget specielt for det seksuelle område også ??? Min pointe er at der ikke er nogen lettere veje til kosmisk bevidsthed, hvilket virker i tråd med at verden er retfærdig
kh
Lasse
Hej Lasse - hyggeligt at få sat ansigt på dig
Og det er vel de allerfærreste - hvis nogen overhovedet - der kan sige sig fri for at være afsporet i en eller anden grad i løbet af udviklingen til menneske.
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar