Kære Steen2,

Ja, han tager grundigt fejl, (Michael Newton)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Steen2.

Martinus har ikke sagt, at vi skal være homoseksuelle.

Det løber et svar om at de som bliver hypnotiseret går ned i andres liv.
Men det må være noget sludder. Han dykker jo ned i den persons
og kun den persons underbevisthed og ikke andres.

Kære Steen2,

Ja, det er også noget sludder,

Kærlig hilsen
Holger

Under hypnose arbejder man med en klients underbevidsthed... Spørgsmålet er måske, hvad "underbevidsthed" er for en størrelse?. Er det et afgrænset fænomen med en tydelige min og din skillelinie - eller er det en grænseløs størrelse udenfor tid og rum og den vej igennem, at vi er forbundet til alt levende... det kollektive ubevidste?  :

Kærlig hilsen
Anette

Martinus har ikke sagt, at vi skal være homoseksuelle.
****
Ole Therkelsen siger vi skal  ???

Hej Steen2.

Hvor siger han det henne?

Hej

Det er en af de "gode gamle" diskussioner vi har gang i her. Behøver vi at blive homoseksuelle eller ej? Martinus stiller selv spørgsmålet i LB5, men giver ikke et klart ja eller nej.

Jeg vil tro at svaret skal findes i definitionerne af homoseksualisme. Dvs. om man tænker på den menneskelige side som spirer frem i os med kærlighed til alle eller om det er det forelskelsesbaserede parforhold man tænker på.

kh
Lasse

I bogen "Mennesket og den seksuelle revolution" skriver Per Bruus-Jensen i kapitel 8 "Polforvandlingens og kongevejens seksualkategorier" om de forskellige grupper af seksuelle tilstande (A til K kategorier) som Martinus har fremlagt i sine analyser.

Først vil jeg dog lige fremhæve en beskrivelse af vores medvirken i vores udviklingsproces fra bogens kapitel 7, side 116-117 :

Polforvandlingen og kongevejen
"Som overordnet resultat af især den fremskredne polforvandling tegner der sig altså hos det enkelte menneske et naturligt behov for at operere med et omfattende register af seksuelle fantasier og fantasikategorier fra de mest udprægede heteroseksuelle til de mest udprægede homoseksuelle. Og set i et kosmisk perspektiv, der inddrager både reinkarnation og varig evnedannelse i billedet, er det mere end nærliggende at se disse mange kategorier som naturlige og forudsigelige stadier i en sammenhængende udviklingsproces, således at det aktuelle valg af fantasikategori fra tilfælde til tilfælde i virkeligheden røber, hvor det enkelte menneske pt. befinder sig i denne proces. Og set i det perspektiv er tanker (modsat af hvad der sædvanligvis hævdes) absolut ikke toldfri, men tværtimod skæbnefaktorer på en sådan måde, at der bl.a. er al mulig grund til at vise fx den homofile risikofaktor opmærksomhed, for så vidt man ønsker at fravælge den reelt homofile tilstand som sin fremtidige udviklingsbane"

Min kommentar : Man medvirker således selv i skabelsen af sin egen fremtidige seksuelle orientering. Det er nok også derfor - som Lasse fremhæver - at Martinus ikke skriver klart om vi i fremtiden skal igennem homoseksuelle stadier på vores seksuelle udviklingsvej.

A til K mennesker
Følgende er beskrivelse af "Kongevejen" frem imod den den endelige polstabilisering. Kongevejen er den udvikling hvor polforvandlingen ikke forceres i perioder, men sker i et jævnt tempo. Det skal fremhæves, at ingen af de følgende kategorier er "forkerte" da vi alle følger vores egen vej. Kategorierne har Martinus opstillet, så vi kan vurdere, hvor vi selv befinder os i udviklingen.

A-Mennesket

Kongevejens udgangspunkt

I denne kategoris mennesker er den intellektuelle pol - i forhold til det højere dyr - omsider er kommet i vækst, men er stadig svag. Disse mennesker har ikke nævneværdige interesser udover de rent ægteskabelige.

B-Mennesket

Repræsenterer med forbehold Kongevejen

I denne kategoris mennesker er den intellektuelle pol kommet så meget i vækst, at den giver anledning til en vis intelligensvirksomhed, men på en måde der giver sig udslag i kynisme og egoisme. Her er den seksuelle lyst præget af en stærk erobringstrang uden moralske overvejelser. Menneskene er her heteroseksuelle

C-Mennesket

Repræsentant for Kongevejen

I denne kategoris mennesker er den intellektuelle pol vokset så meget frem, at den den giver anledning til et omfattende og flittigt dyrket interesseliv - ofte på et meget højt niveau indenfor kunst, videnskab og design. Og de har et tilsvarende omfattende seksuelt behov.  Menneskene er her oftest heteroseksuelt, men repræsenterer de "ulykkelige ægteskabers zone", da de ofte har behov for fornyelse, samtidig med de konstant kan forelske sig hovedkuls i andre.

D-Mennesket

Tilhører ikke Kongevejen

I denne kategoris mennesker er der tale om mennesker hvor den intellektuelle pol er brudt for tidligt igennem til den seksuelle interessesfære. Disse mennesker er entydigt homoseksuelle. Martinus skriver i LB5 stk 1851"I dette område er væsenerne næsten totalt blottet for interesse for det normale, ægteskabelige samliv" Deres evne til at blive forelsket i det modsatte køn eksisterer ikke mere, eller i bedste tilfælde kun som rudimentær forteelse"

E-Mennesket

Tilhører med forbehold Kongevejen

I denne kategoris mennesker er der tale om svingende seksuel orientering i den forstand, at de i en tid tænder på på det modsatte køn, og til en anden tid tænder på sit eget køn. Menneskene er her biseksuelle. Denne kategoris mennesker må ses som en vidnesbyrd på en relativ fremskreden polforvandling, men da kongevejen er utvetydig heteroseksuel, kan denne kategori kun delvist tilhøre Kongevejen.

F- og G -Mennesket

Tilhører ikke Kongevejen

For disse mennesker  er der tale om homofile seksualkategorier, men i modsætning til D-mennesket, er der her et rigt spektrum af udskejelser og afsporinger. Her er G-kategorien værre end F-kategorien. Martinus skriver vedrørende F-kategorien i LB5 stk 1867 "Da de hverken har noget stærkt Gudsforhold eller nogen moral som skærmende bolværk i mod deres overdimensionerede vildfarne, seksuelle viljeføring, er de helt i deres seksuelle drifters vold. De er således udsat for alle mulige slags afsporinger fra den lige, normale udviklingslinjes vej"

For G-mennesket skriver Martinus i LB5 stk. 1869 " Det afsporede væsen må nu derfor gribe til midler, der lige akkurat virker i modsat retning. Da det modsatte af kærtegn er brutalitet, begynder brutalitet og vold herefter i stigende grad at danne grundlaget for dette væsens seksualisme"

H-Mennesket

Tilhører udpræget Kongevejen

Her møder vi den mennesketype hvor polforvandlingen er så langt fremskreden, at de mere modne repræsentanter kun befinder sig få inkarnationer fra det endelige mål, nemlig ligevægt imellem de to poler. Disse mennesker har fra A-stadiet bevaret deres heteroseksuelle orientering trods den intellektuelle pols tiltagende indflydelse. Her udvises et stort potentiale af intellektualitet, moral og altomfattende humanitet og et meget rigt interesseliv. Disse mennesker har stor sympati mod sit eget køn, men der er ikke behov for seksuel kontakt. Dog tilhører disse mennesker også "de ulykkelige ægteskabers zone". H stadiet må ses som direkte forlængelse af C-stadiet, hvor den seksuelle udvikling er - overordnet set - gået udenom E-stadiets biseksualitet. Se også afsnit 1875 i LB5

I-Mennesket

Tilhører Kongevejen

Hos I-mennesket er polforvandlingen så fremskreden, at der udvises en alkærlig attitude, og der begynder at opstå kosmiske glimt. Samtidigt opdager menneskene her - som er tidligere H-mennesker - at de kan omfatte deres eget køn med samme følelser som tidligere var forbeholdt det modsatte køn. Men takket være den høje moralske standard, forvalter I-mennesket sine følelser med høj diskretion, uselviskhed og hensynsfuldhed. Her er det mere den åndelige standard der drager menneskene seksuelt og den køsnlige sekualitet er af mindre betydning

J-Mennesket

Tilhører Kongevejen

J-mennesket er i hovedsagen et avanceret I-menneske. J-mennesket er et I-menneske der har fået polerne i balance og har fået permanent kosmisk bevidtshed. Her skriver Martinus i LB5 stk. 1898 "Det er ikke den ydre eenpolsprægede kropslige struktur, der er det specielle hankønsvæsen eller det specielle hunkønsvæsen, der er det endelige og virkelige objekt for J-mennesket eller det indviede og kosmisk fødte mennekses seksuelle dragning. Det er det begyndende gudesønlige væsen eller "mennekset i Guds billede" bag manden og kvinden, der er udløsningsobjektet for det kosmiske, topolede væsens kærlighed.

K-Mennesket eller Gudemennesket

Polforvandlingens endelige mål

I-mennesket er rent fysisk stadig et kønsvæsen, men kan begynde at mærke orgasmen på det rent sjælige plan. J-mennesket kan endnu mere mærke den rent sjælige orgasme, men der skal et ekstra trin til før det den nye form for orgasme kan mærkes i sin fulde styrke. Det kan K-mennesket. Her er den fysiske organisme omdannet til et fuldendt instrument for den nye seksualitet. Der bliver eksempelvis åbnet op for nye centre i hjernen samt en markant tilvækst af fysisk følsomhed. Herved lader oplevelsen af den "Højeste ild" sig etablere helt uafhængigt af den eksisterende kønsstruktur.

kh.

Kenneth

Ole Terkelsen annerkender IKKE Per Brus fortolkning
Som han siger : Martinus har aldrig nævnt kongevejen og slet
ikke i den forbindelse.  ???

Hej Steen2

Det vil være rart om du også fortæller hvor du har det fra

mvh.
Kenneth

Hej steen2

I forbindelse med forståelsen af og tolkningen af Martinus' beskrivelse af vores polforvandling vil jeg endnu engang gerne varmt anbefale Kurt Christiansens bog "Den seksuelle polforvandling". Bogen tager først og fremmest udgangspunkt i, hvad Martinus selv har skrevet om emnet og kan måske være med til at afmystificere lidt af denne - nærmest homofobiske - frygt for vores udvikling til et dobbeltpolet væsen.

Venlig hilsen

Petersh

Martinus holdt et foredrag i 1955 der hed "Ad livets Kongevej" og kan læses som artikel i Artikelsamlingen. Den kan jeg anbefale at du læser. Og hvis du hører Ole Therkelsens foredrag "Kongevejen og seksualiteten" kan du høre, at han han kobler begreberne "Kongevejen" og "seksualitet". Og, ja det er da rigtigt, at vi alle skal  have sympatier for vores eget køn, men det er først omkring I-menneskestadiet.

kh.
Kenneth 

Hej Petersh

Nu har jeg ikke selv læst "Den seksuelle polforvandling" . Ved du om Kurt Christiansen fortolker A-K menneske udviklingen anderledes end Per Bruus-Jensen eftersom du bruger kursivering i dit indlæg ? Jeg kan nemlig ikke se at der er forskel på det Per Bruus-jensen skriver og det Martinus skriver. Jo, selvfølgelig er Per Bruus-jensens beskrivelse mere kompakt end Martinus, men indholdet er identisk

Kh.
Kenneth

Kære steen2,

Du plager dig selv unødigt med det,

'homofobi', menneskeangst, er noget grisene lider voldsomt under, på det åndelige plan,

i radioen hørte Jeg;
en minister; homoseksuelle og lesbiske,
en politimester; menneskelig kvindehandel,
ja, det er det med sproget,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Kenneth

I så fald synes jeg, at du hellere selv må vurdere det

Venlige hilsner fra

Petersh

Ok, jeg vil kaste mig ud i Kurts bog ved lejlighed

kh.
Kenneth

Hejsa

Angående "kongevejen", så har jeg forstået (på dem som har studeret tæt...) at martinus ikke bruger ordet i forbindelse med polforvandlingsanalyserne. Ordet optræder ikke i Livets bog og Det evige verdensbillede. Kun i en artikel som ikke handler om polforvandlingen.

Under alle omstændigheder, så er analysen af de forskellige gruppers tilhørsforhold til kongevejen, som udgangspunkt Per Bruus Jensens egen analyse. Martinus har, mig bekendt, ikke beskrevet grupperne på den måde, altså med en kongevej.

Det er rigtigt at han beskriver den normale vej og afsporinger specielt i LB5, men jeg vil stille mig lidt tvivlende overfor den lidt firkantede analyse med kongevejen (men det er bare min holdning - jeg har ikke studeret det til bunds - endnu ).

kh
Lasse

Hej Lasse

Nu er det et følsomt emne vi har gang i her. Tilgengæld synes jeg det er hamrende spændende og noget af det mest epokegørende ved Martinus analyser. Jeg vil skynde mig at sige at det følgende og det jeg har skrevet tidligere ikke så meget er et udtryk for mine egne holdninger, men mere et forsøg på at forholde mig til analyserne og forstå indholdet.

Mht. firkantet analyse så synes jeg Martinus opstiller den præmis ved i første omgang at inddele os i forskellige kategorier. Og du har helt ret, Per Bruus-Jensens analyser kan godt opfattes som meget firkantede, simpelthen fordi han skærer helt ind til benet - indtil den logiske konsekvens af analyserne. Tilgengæld giver det en helt fantastisk klarhed over stoffet. Det er efter min mening hans helt enorme styrke som forfatter. Men jeg tror det kan misforstås af mange, specielt i forbindelse med dette emne.

Du har helt ret. Martinus nævner ikke "Kongevejen" direkte i LB5 vedrørende de polseksuelle analyser. Det er en kobling som Per Bruus-Jensen har foretaget. Jeg tror det er gjort ud fra begrebet "Afsporinger"

Martinus skriver om Kongevejen i en artikel fra 1953 "Ad livets Kongevej"

"..... At man har sorg og bekymring, lidelse og besvær eller rettere sagt, er inde i en mere eller mindre fremtrædende ulykkelig skæbne, er altså et urokkeligt symptom eller kendetegn på, at man ikke er i kontakt med Livets Kongevej. Man er afsporet fra denne. Man søger bort fra den. Den går nemlig ofte stejlt opad. Og det er altid lettere at gå nedad. Det er denne uvilje mod at gå opad, der får menneskene til at ville undgå at følge Kongevejen. Op til Livets kongevej grænser der mange småveje, som ikke fører opad, men derimod ud til siderne og i de fleste tilfælde nedad......."

Og da jeg så læste i Martinus analyser i LB5, blev jeg faktisk temmelig overrasket over hvor kontant han egentlig skriver videre. Læs stk 1875 :

---

1875. Til denne livsoplevelse eller indvielse er alle uindviede jordmennesker på vej, men på denne vej kan man, således som vi har set, blive afsporet. Vi bliver derfor vidne til to grupper jordmennesker: "de afsporede" og "de ikke-afsporede". Vi har i D-, F- og G-mennesket set de særligt graverende afsporinger. (Fodnote: "D-, F- og G-mennesket" er ændret fra "D-, E- og F-mennesket") Som repræsentant for de ikke-afsporede væsener har vi tilbage to typer, som vi vil kalde "H-mennesker" og "I-mennesker". Disse to jordmennesketyper er udtryk for den normale vej indenfor den seksuelle polforvandlingsepoke. I H-mennesket har vi et væsen, der ikke i sine tidligere liv har været udsat for eller påvirket af seksuel forførelse eller foreteelser, der har kunnet sætte dets modsatte pols udvikling op i et forceret tempo. Denne side ved dets udvikling har derfor ikke kunnet udvide sig til en kapacitet og magtside i dets væsen, der lå over eller var stærkere end dets moral. Det har derfor ikke haft nogen særlig vanskelighed ved at være i kontakt med flokkens såkaldte "normale" seksuelle liv eller den enpolede seksualisme. Da dets poludvikling ikke foregår i noget unaturligt hurtigt tempo, vokser denne side i dets psyke kun ganske umærkeligt og gradvis frem og når derfor først kontakten med væsenets vågne dagsbevidsthed i dets allersidste inkarnationer før dets indvielse eller oplevelse af den store fødsel. Og sålænge væsenets poludvikling ikke er nået frem til udløsningen af denne kontakt, har det absolut ingen seksuel dragning imod sit eget køn. Når et væsen føler seksuel dragning imod sit eget køn, er det udtryk for, at dets seksuelle poludvikling er nået frem til hjernen og dermed til dagsbevidstheden. Individet kan således her ganske svagt begynde bevidst at føle eller fornemme i kraft af den modsatte pol, hvilke fornemmelser før var ubevidste. Når den modsatte pols vibrationer har begyndt at få indpas i hjernen, afføder den her det, der er dens virkelige mission, nemlig en tilsvarende begyndende sympati for vedkommende væsens eget køn. Manden opdager, at han i dybet af sin bevidsthed svagt begynder at føle det samme for mænd, som en kvinde føler. På samme måde opdager kvinden, at der i hende bor noget i retning af den samme dragning imod kvinden som den, der ellers kun findes i mandens psyke. Men da H-menneskets moral er denne udvikling så overlegen, at den ordinære pol aldrig vil kunne blive distanceret af den nye pol og de af denne affødte fornemmelser, kan nævnte nye pol aldrig komme til at dominere så overlegent i væsenets psyke, at samme væsen kommer til at fremtræde som en kvindelig mand eller en mandlig kvinde. H-mennesket bevarer derved sit normale præg helt frem igennem den seksuelle afsporings farezone.

---

Her tror jeg man skal passe på i sine egne vurderinger. Med begrebet "afsporing" mener Martinus ikke, at man er fortabt for evigt eller noget i den stil. Kun at bestemte polkonstallationer giver forskellige oplevelser af livet, nogen mere behagelige end andre. Og Kongevejen er den der giver mindst ubehageligeheder....og vil nogen nok mene, er den kedlige vej 

Jeg tror disse analyser er skrevet som et forsvar for alle væsener. Vi skal elske alt og alle uanset hvordan den sekuelle struktur er hos den enkelte.

Håber ikke jeg giver anledning til misforståelser i og med jeg har valgt at fremhæve de ovenstående tekststykker

kærlig hilsen

Kenneth