Mon ikke skabelsen af Kheops og Sfinksen, var et kosmisk glimt,

Historien om sfinksen

Engelsk dokumentarprogram fra 2006.
Vises i 16:9
Sendes i stereo
Originaltitel: The Sphinx Unmasked

Sfinksen er den største fritstående skulptur, der er hugget ud af en enkelt sten. Figuren af en løve med et ansigt som en mægtig farao er 73,5 meter lang og 20 meter høj. Men den store gåde er stadig, hvem der skabte den, hvornår og hvorfor. En radikal ny teori foreslår, at sfinksen skulle være ældre end pyramiderne, og nye analyser tyder på, at løvekroppen er ældre end ansigtet af faraoen, der er kommet til senere.

Hej Oscar

Jeg mener, at have hørt Ole Therkelsen sige i et at sine foredrag, at jordkloden fik et kosmisk glimt, da Jesus blev hængt på korset.
Kan ikke lige huske om martinus skriver det i DTT.

Kh. Ejby

Korsfæstelsen på Golgata var således ikke nogen lille begivenhed.  Den var intet mindre end en kosmisk verdensbegivenhed. Med sin alkærlighedsånd og sin primære bevidsthed igennem verdensgenløseren på korset drejede Gud hele jordmenneskehedens millionårige kulturbasis fra "angrebsprincippet" og "forsvarsprincippet" til "tilgivelsesprincippet". Dette vil igen betyde, at herefter skal et nyt verdensideal, altså det kristne, efterhånden gennem de nærmeste århundreder bringes til at afløse de nævnte to store kulturprincipper, som nu har bragt menneskene på jorden frem i et begyndende ragnarok eller en "dommedagsudfoldelse" af "djævlementalitet". De nævnte to principper "forsvars- og angrebsprincippet" i udfoldelse er Guds smeltedigel. I den har han udført sin store skabelse af jegets første fysiske livsepoke. Først som "dyr", bundet til en organisme, der er et forsvars- og angrebsvåben. Den udgør altså et for hver væsensart særligt tilpasset "krigsvåben". Arterne kan således kun angribe og forsvare sig på den særlige måde, som deres fysiske organisme som krigsvåben er bygget til.
     At dyrets fysiske organisme er et "krigsvåben", er ikke så mærkeligt, eftersom det her er en livsbetingelse for de fleste væsener at efterstræbe hverandres fysiske organisme som livsbetingende føde. Men Guds skabelse fortsætter, og dyret får efterhånden en menneskelignende neutral organisme, ligesom det også begynder at udvikle intelligens. Det bliver derved i stand til at kunne opfinde og udvikle sine egne "angrebs-" og "forsvarsprincipper" og forsvarsvåben. Det er disse væsener, der udgør jordens fysiske menneskehed. I absolut forstand er deres fysiske tilstand endnu ikke blevet færdig. De udgør endnu "pattedyr" og er underlagt det dyriske forplantningsprincip eller den seksuelle parringsdrift. Men i denne dyrisk-menneskelige epoke i Guds store skabelsesakt føres nævnte væsener helt frem til genialitet eller toppunktet i deres skabelse af mørket eller "det ondes" kulmination. De har en drabs- og ødelæggelseskapacitet, der ved hjælp af en forbindelse med en illegal kraft fra naturens umådelige kraftocean, har en kraftkapacitet, der er millioner af gange større, end der er nogen som helst brug for i deres normale livsbetingende "forsvars-" og "angrebsprincip". Men det kender magthaverne eller myndighederne ikke noget til endnu. De ved ikke, at de med denne sorte magtkapacitet i udfoldelse er fremtrædende med kulminerende "djævlebevidsthed". Men hvem har ret til at bebrejde dem det? - Det, de ikke ved, kan de umuligt handle efter. Tror man ikke Kristi ord: "Den iblandt eder, som er uden synd, han kaste først stenen" (Joh. 8,7), stadig gælder? -

Medens den jordmenneskelige fysiske organisme er beregnet som redskab for en helt fysisk aktivitet, er jordklodevæsenets fysiske organisme, altså den fysiske klode, kun beregnet som redskab for en mindre fysisk aktivitet.

I jordklodevæsenets eget mellemkosmos er det allerede nået frem til den begyndende oplevelse af "den store fødsel". Dets organisme er derfor en verden, der er under forberedelse til at blive skuepladsen for det totalt fuldkomne menneskerige, blive hjemstedet for mikrovæsener, der er blevet til mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Og det er denne jordklodevæsenets begyndende store kosmiske oplevelse, der kaster sine refleksvirkninger eller åndelige impulser ind i jordmenneskehedens bevidsthedsskabelse og væremåde.