Kære Erling,

'Profet' dur ikke, 'trosfæller' dur ikke,  (det forvrænger sagen)

M. stillede i udsigt, at han nok skulle holde øje med sagens udvikling,

samt at Vi skal komme væk fra persondyrkelse, spiritisme o. lign.

men man kan heller ikke udelukke, at Dem der har haft oplevelser af den art, som Du spørger til,
ikke har lyst til at skilte med det,

Kærlig hilsen
Holger

Jeg kan da godt sige dig at kontakt med ånder, mestre, skytsånder og lignende bliver mere og mere almindeligt, viste du ikke det ?? holger

[move][/move]

Kære Tage,

Jo, men det ændrer ikke noget,
(i denne forbindelse)

Kærlig hilsen
Holger

  Den åndelige leder Martinus.

  Jeg er sikker på, at han ønsker kontakten.

  Derfor mit spørgsmål.

Kære Erling,

Du kender mig, Jeg er streng, men Jeg mener det godt,
Jeg er sikker på, at M. ønsker at Vi Alle skal være/blive Vor egen åndelige leder,
og at Vi ikke skal hænge fast i bøger, m. m.

man kan hilse på postbudet,
og studere indholdet af 'forsendelsen',
alt efter eget ønske,

men Vi må videre i teksten, ha, ha,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Erling,

Jeg er temmelig sikker på, at Martinus ville blive ked af at blive anset som en åndelig leder, ligesom han direkte frabad sig at blive kaldt profet. I begrebet "åndelig leder" ligger nemlig, at der så også må være tilhængere - og tilhængerrollen er imod grundprincipperne for hans kosmologi:

• Kosmologien skal ikke på nogen som helst måde være en ny trosretning. Der skal ikke hverves tilhængere, og der er ikke knyttet nogen form for ceremonier til den.[/*:m]
• Den må ikke være grundlag for foreningsdannelse eller nogen anden form for medlemsskab.[/*:m]
• Den skal ikke påvirke mennesker mod deres egne interesser og ønsker.[/*:m][/list:u]

  Kontakt via klarsyn og kanalisering er jeg sikker på, der ikke vil forekomme, idet Martinus betragtede disse metoder som lavpsykiske som hører fortiden tid, metoder hvor man primært risikerer at få kontakt til væsener i de lavere verdener/mellemstadiet. Flere har efter eget udsagn oplevet Martinus i drømme.

  Jeg husker ikke historien helt, så tilgiv om den er gengivet forkert, men mener fx. at Martinus også tilkendegav sit bifald overfor Jiddu Krishnamurti (?) som blev anset for en ny verdenslærer, en messias, da denne - netop for at slippe for alt den persontilbedelse der var opstået omkring ham, og som han absolut ikke brød sig om, frasagde sig alt lederskab og tilhørsforhold og forlod organisationen/teosofien.

  Martinus sagde gentagne gange og har skrevet det flere steder, at hans person var ligegyldig, og at vi skulle komme væk fra alt slags persondyrkelse. Han har fx. også udtrykt glæde ved ikke at være velsignet med et fantastisk udseende med begrundelsen, at det jo kunne fjerne folks påmærksomhed fra de kosmiske analyser og hen på hans person. Og så ville hans mission være mislykket. Når folk spurgte ham hvem han var (altså spurgte til hans sande identitet), så sagde han, at hvem og hvad han var var fuldstændig ligegyldigt for målet med hans mission og det skulle man ikke beskæftige sig med. Hans åndsvidenskab, hans kosmiske analyser, hans kærlighedsvidenskab, det er det som vi skal fokusere på.

  Han ønskede heller ikke at man roste ham, men derimod rettede sin taknemmlighed mod gud. Han ville ikke have æren for de kosmiske analyser, for det er jo ikke ham der har opfundet eller skabt dem, han videreformidlede bare de guddommelige evige facitter (som jo i kraft af deres evighedsnatur selvsagt ikke kan være skabt) - livslove som vi alle selv en dag får fuld adgang til at opleve ved egne evner og sanser. Respekten for Martinus' ønske om at blive fri for persondyrkelse ser man fx. også efterlevet på Klint, hvor der kun ganske få steder hænger et billede af Martinus.

  Alt hvad der hedder helte- og gurudyrkelse er en form for "slavelænkning" og stik imod den frihed, som Martinus ønsker for alle åndsforskere. Martinus' egne ord:

  "I den evige udvikling vil jeg umuligt kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive"

  "Tilknytningen til mit åndsarbejde er udelukkende en sjælelig tilknytning og gør således samtlige væsener omkring mit åndsarbejde til det frieste samfund i verden."

  Martinus har fortalt, at han - når han var gået over, fra den åndelige side vil have endnu lettere ved at følge og støtte sagens udvikling - og har sagt til rådet/ledelsen, at i samme omfang der hersker samarbejdsvilje, kærlighed og tolerance blandt dem, så vil han også fremover være "til stede" på deres møder. Og de har det rigtig godt med hinanden og en fantastisk energi på deres møder.

  Kærlig hilsen
  Anette