Problematik
Vores konkrete fysiske verden gør det svært for os som mennesker at komme væk fra den dualistiske tankegang. En tankegang der er baseret på alt det som vi har kendskab til der splittes op til et illusorisk ingenting set i det helt store åndelige målestoksforhold.
Når en ting skal beskrives rent fysisk, forstår vi det talte ord fordi at det hænger sammen med vores konkrete fysiske virkelighed der kan tages og føles på.
Derimod er det ikke altid let hverken at formulere eller at forstå beskrivelsen af den åndelige verdens principper og i særdeleshed ikke når det handler om spørgsmålet om hvad gud er i en bredfavnende forstand.
Jeg kan falde på halebenet over at beskrivelsen af det guddommelige er lig den absolutte stilheds universelle bærende principper hvoraf alt udspringer, eller rettere et stort gabende ingenting gennemsyret af mulighedernes skabekim.
Jeg betragter det som en verden der er trukket til side så højt hævet fra vores verden hvor det faktisk næsten ikke er at være andet end blot ren væren uden nogen anden definition. Der kan intet trækkes fra eller lægges til, men er al tilværelses højeste formel.
Ifølge Martinus beskrivelse af det guddommelige noget en næsten umulig beskrivelse da vores nuværende og fremtidige begrebsregister ikke er fyldestgørende. Den nærmeste analyse på hvad gud er, er ligeså meget hvad "han" ikke er. Og sproget er kun en fattig beskrivelse, men henvises til at den dag må komme hvor vi selv får kosmisk bevidsthed så vi selv forstår hvordan tingene hænger sammen.
Så når nogen taler om at gud er tættere på dig end dit eget hjerte og elsker dig langt højere end noget andet, hvordan skal vi som almindelige dødelige så på nogen måde kunne forstå (og registrere) så høj en abstrakt virkelighed som vi hverken kender eller forstår?
Jeg kommer til at tænke på sciencefiction-triologien Matrix hvor den verden som vi befinder os i ikke hænger sammen med virkelighedens verden...
Kan du følge mig?
Venlig hilsen 2mas
Hej 2mas
Jeg ved ikke, hvor du har din definition af det guddommelige fra, men det hjælper på min forståelse, hvis definitionen understreger, at:
Det guddommelige er den absolutte stilhed og ALT, som udspringer heraf.
Men du har ret - det er vanskeligt at fatte, når man kun har en forholdsvis begrænset intelligens og en endnu mere begrænset intuition til sin rådighed. Endnu.
Venlig hilsen
Petersh
Hej 2mas
Den forstår jeg ikke... Som jeg har forstået det, er Gud netop alt,og kan af samme grund ikke udtrykke hvad" han" ikke er.
Hvis jeg har forstået dig rigtigt.
Kærlig hilsen Cai
Hej igen
Intet kan komme af ingenting og intet kan blive til ingenting....Ingenting eksisterer ikke, men er den tænkte illusoriske modsætning til alting..
Men jeg har da også svært, ved det med stilheden.
Stilheden ,er det ikke når man sidder på toilettet med avisen og en låst lydtæt dør der skærmer mod konen, børnene og hunden... 
I den situation oplever jeg nu ofte en ganske skræmmende modsætning til stilhed - måske er den den fiberrige vegetarkost? 
Vh. Petersh (der holder sig for øre, næse og mund for at komme nærmere Gud på den lille hus)
Kære 'JEG'ER',
Det er meget enkelt, og meget konkret, (og 'meget tæt på') der er Jeg'et (X1) der er den absolutte stilhed, Vi er Alle 'stråler' (JEG'ER) af det samme 'JEG', som nogen kalder GUD,
og Jeg'et er dog 'noget', selv om ingen kan 'se' det, Jeg'et er det man ikke kan se, men det ændrer ikke ved at jeg'et er Jeg'et,
Kærlig hilsen
Holger
En tilføjelse,
Alt er Alt, (noget) intet er intet, (ikke noget)
det eneste der eksisterer er 'noget',
Interessant emne, som jeg ikke haar fået kigget på før nu 
Den forstår jeg ikke... Som jeg har forstået det, er Gud netop alt,og kan af samme grund ikke udtrykke hvad" han" ikke er.
Jeg tror der bliver hentydet til hvordan vi forstår mere end hvad gud er. Man kan sige at forståelse bygger på at man ved at noget er rigtigt og noget er forkert. Her gælder kontrastprincippet også. Et eksempel. En del af analysen af gud er at han ekstere. Kontrasten er at han ikke eksistere. For at vi kan forstå at gud er til er vi også nødt til at kunne forstå den del af analysen som er usand, nemlig at han ikke er til. Det er bl.a. det vi oplever når materialismen kulminerer. Her oplever vi illusionen af at gud ikke er til. Vi får dermed et erfaringsmateriale, som vi kan bruge til at forstå gud med og analysere hans væsen. I det her tilfælde ved at kunne nå frem til den ikke helt trivielle konklusion: at han er til.
kh
Lasse
Så når nogen taler om at gud er tættere på dig end dit eget hjerte og elsker dig langt højere end noget andet, hvordan skal vi som almindelige dødelige så på nogen måde kunne forstå (og registrere) så høj en abstrakt virkelighed som vi hverken kender eller forstår?
Venlig hilsen 2mas
Käre 2mas.
Ja det har du ret i, vi kan jo ikke se eller registrere det för vi også kender og forstår det. Derfor begynder fremtidens verden i vores eget bryst i vores egen bevidsthed. Jo varmere og kärligere tanker og öjne vi får, jo mere kan de se...
Indtil da ser de kun illusionen, det ydre og de lokale detaljer for sig selv. Men med hjälp af det kosmiske kan "det lokale" eller et menneskes ydre väremåde anskues fra det höjeste udsigtspunkt - man kan jo i al fald forsöge., det er jo det selve övelsen går ud på...
Dermed kan man i längden ikke undgå at se det "noget" bagved som her pröver at sige os et eller andet... via dette menneske, eller denne "detalje". Man begynder altså at se Gud.
Og övelse gör mester. Med tiden når man - ifölge Martinus - frem til at man aldrig mere tager fejl af virkelighed og illussion, Gud og Gudesön, evigt og skabt, sandt og falsk. Og det er også meget tydeligt understreget - igen og igen - at den logiske brug af bönnen er det nödvendige redskab i denne proces. Når man "taler til Gud" kan man jo håbe på at "han" får lyst til at vise sig lidt mere tydeligt ...
(I Kurts bog om Martinus og hans värk läste jeg at Lars Nibelvang engang fik en bön af Martinus der også indeholdt det med at måtte få lov til at läre at skelne mellem virkelighed og illusion, altså sandt og falsk. Der var meget andet godt i den bön, måske der er en anden der kan huske den og skrive den her. Den var meget fin...)
Kärligst,
Sören J
Hej
Jeg kan også godt engang i mellem savne en god bøn..
ikke at der er noget i vejen med "Fader vor"...men den ligger jo som
C-viden i mine talentkerner...så mange gange må jeg tage mig selv i at have
"liret den af" uden tankemæssigt egentlig at have hæftet mig ved indholdet...
Så er der jo den "daglige korespondance" hvor man inde i hovedet sludrer løs..
om løst og fast...men det virker ikke altid så man bliver "høj" af det (det er så
min egen uformåenhed...) og manglende intuition...!?
Lad mig give et eksempel:
Min kat bliver ved med at tabe sig (kommer fra en overstørrelse) og det bekymrer mig...
men heldigvis har M sagt at man bare kan bede ...
Jeg begynder: Kære Gud, jeg vil gerne bede om at min kat ikke er syg...men hov er det ikke
for egoistisk...hvad med andres katte der er syge...jeg starter forfra ..kære Gud vil du være sød
at helbrede alle katte i verden..den var bedre ...men hvad med hundene ..skal de ikke også være
raske?...OK jeg starter igen...kære Gud helbred alle syge dyr (så må jeg være dækket ind)...
Men men men hvis nu disse dyr (eller bare et af dem) skal have en erfaring med at være syg...
for at komme videre i spiralen og udviklingen...så vil min bøn måske forhindre denne erfaring...
så jeg skynder mig at sige: "ske din vilje"...og det ophæver måske min oprindelige intention...
med at bede for et af de individder der er blevet mig betroet...og så er jeg lige vidt!
Bøn er en svær en...syntes jeg...det går tit fra det specifikke til det almene og så kan den godt
blive lidt "udvandet"...tit slutter jeg med : "du ved bedst" eller "ske din vilje"...
Og skal man nu blive polemisk så er Gud jo en del af os selv ..så øh...
Ja det ville være rart med en "smutvej", en rigtig god bøn der virker...men vil den ikke også
bare blive til C-viden hen af vejen ....så den mister sin magt ...i vanens magt....
Tilslut en bøn til dig X1 om at vi X3`er må være til inspiration for hinanden i dette forum...
og at dette indlæg ikke støder nogen!
KH fra
X3 Pipia
Kære Pipia...
Din bøn skal være direkte. Hvordan skulle Gud kunne vide hvad det er du gerne vil, hvis du hele tiden udvider din bøn?
Så vær specifik og bed om at din kat må få det bedre og hvis ikke dette kan ske, at det så bliver lettere for jer begge 2 at komme igennem den tid er kommer. At I får styrke til den tid der kommer. På denne måde går du ikke imod den karma som I helt sikkert har sammen. Det behøver slet ikke at være så kunstfærdigt. Vær 100% ærlig, men når du slutter din bøn bør det altid være med "Din vilje ske" - derved tilkendegiver du, at du vil Guds vilje og ikke din egen.
Hvis du er meget specifik på feks at du vil have at din kat skal blive fuldstændig helbredt og dette ikke er i overensstemmelse med både din kats og din egen karma, så vil du helt sikkert blive skuffet, for ingen bøn der strider mod en guddommelig plan vil blive hørt.
Hvis du har mulighed for det vil jeg varmt anbefale dig at læse småbog nr. 11 "Bønnens Mysterium". I denne lille bog anbefaler Martinus faktisk "Fader Vor" som det bedste bøn af alle
kh
Tina :0)
Hej
Tak Tina, for din kærlige vejledning...Jeg har savnet dette forum...(grundet manglende email
forbindelse) ingen andre steder i mit liv får jeg en støtte og omsorg som i dette forum...så tak
til alle jer der deltager i dette...venskab...håber at kunne være til hjælp og vejledning...den anden
vej også!
Jeg har læst "bønnens mysterium" et par gange...men derfor ligger "fader Vor" alligevel som
udenadslære fra min barndom, fra en tid hvor jeg ikke havde stiftet bekendtskab med M.
kære 2mas, undskyld at jeg vendte din "overskrift" på hovedet...men "gudesønnernes kærlighed
til Gud" og den oprindelige "tråd" er vel 2 sider af samme sag !?
KH
Pipia
Skriv et svar