vender lige mit spørgsmå lidt.

Er der nogen der kan hjælpe mig med at forklarer, det ulogiske i at GUD har en
afgrænset personlighed og at han har skabt universet udenfor sig selv.

Og hvordan forklarer jeg, at det er ulogisk at GUD skulle dømme nogen til udslettelse?
og at der ikke er noget farligt i at søge viden om GUD`s væsen. Altså meningen om, at det
at søge viden om GUD er det samme som, at man så lader sig friste af satan. Som da slangen
(satan) frister Eva til, at spise af kundskabens træ?

Er trist, når mennesker lever i frygt for både for satans fristelser og GUD. :'(

Kærlig hilsen EJBY.

P.S. Vil lige sige mange tak for jeres tanker omkring mine spørgsmål herinde. Jeg er
taknemlig for den tid i har brugt hertil. Har været en stor hjælp for mig og har sat mange
ting i det rette perspektiv. Mit møde med Martinus gør, at jeg for hver dag og for hver
erkendelse får en dybere fred i mit indre. Kan ikke beskrives i ord hvor stor betydning det
har for mig.

Kære Ejby...

Vedrørende Gud, så er der skrevet en del på forummet, så jeg vil i første omgang henvise dig et af Anettes indlæg på tråden http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=9768#p976 8" class="bbcode_url">Gud som et levende væsen

Du kan også prøve at søge på GUD her på forummet, men hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, så skriv igen

****
Vedrørende det ulogiske i at Gud skulle dømme nogen til udslettelse, så vil jeg tage udgangspunkt i, at Gud er alvidende, almægtig og alkærlig. Hvordan kan Gud være det, hvis nogen stod til udslettelse?

Da Gud er alvidende, ville guddommen altså vide, at gudesønnerne begår fejl. Når Gud ved at gudesønnerne vil begå fejl og vil udslette dem, så kan guddommen ikke samtidig være alkærlig - hvad kærligt er der i at vide, at gudesønnerne vil begå fejl og så alligevel bestemme at de skal udslettes og hvad almægtigt ligger der i at bestemme, at gudesønner der fejler skal udslettes, når man godt ved de vil begå fejlene?

Jeg håber den forklaring kan bruges, hvis ikke, så skriv igen.

****
Det er trist, når mennesker lever i frygt, men de er i den del af udviklingen, hvor de netop konflikter mellem en stærk følelsesmæssig tro og opdragelse, og deres begyndende intellekt. De vil også med tiden finde vej gennem både frygten og glæden ved at tro og vide. Netop disse konflikter vil få dem videre i deres udvikling.

kh
Tina :0)

hilsen til alle

Ejvind du godt nok aktiv pt. vi bliver aldrig gud der er kun en, men vi bliver en del af hans primære bevidsthed og senere en del af hans sekundære bevidsthed
det kan faktisk godt blive kedeligt at være en del af hans primære bedvidsthed, martinus har lavet et symbol omkring dette, det ligner et juletræ kan ikke huske hvad no. det har, men hvis vi har været i saligshedsriget nogen tid feks som en blomst kan det være umådelig trist og vi ønsker nye udfordringer, selvom vi svigter gud,  det gør ikke noget at vi igen føler smerte - det var jo det eva gjorde - hun blev en hundestjele eller noget. 

ved godt at vi ikke befinder os i planteriget men tæt på et menneskerige, det er det som jeg savner - men vi er jo induviduelle - nogle har fået smerter nok andre vil gerne
have lidt mere - det er jo derfor vi hverisær må finde os selv og ikke så meget hinaden - selv om det er gennem hinaden vi finder os selv -