Hej ASC.

Det tror jeg ikke dyrene vil være helt enig med dig i.  

KH Flemming.

Kære Dokter Dulittel
: )
Tjaaa hvad ved man ?
VH
ASC

Det med vegetarisme behandles i kosmologien ifm. analysen om næstekærlighed. Det store spørgsmål er jo, hvem "næsten" er.

Hvor det gamle testamente lægger op til at næsten "kun" er familie og venner etc. udvidede Jesus dette begreb til også at omfatte vore fjender (Elske eders fjender og bede for dem der forfølger jer...). Martinus går endnu længere og udvider næstekærlighedsbegrebet til både at omfatte familie og venner, fjender og forfølgere, dyr, planter, mikrokosmos (vores krop) og makrokosmos (jorden).

Det er givet vis en stor udvidelse. Forklaringen bag er at når et andet væsen bliver såret, lemlæstet, misrøgtet, udnyttet, forsømt etc etc. så vedrører det også en selv, da næsten er en del af verdensaltet og dermed en del af en selv.  :

Men der er vi jo ikke endnu, der hvor vi kan elske alt og alle af hele vort hjerte og hele vor sjæl. Men Martinus viser os med sine logiske analyser, at sådan vil det blive en gang i fremtiden - og fortæller også at det ikke er et viljespørgsmål, men et udviklingsspørgsmål. Han anbefaler os at tænke på "endemålet" og derved stille og roligt integrere disse idealer i vor tanker og adfærd efterhånden som de føles helt naturlige for os. Det kommer helt af sig selv, siger han, efterhånden som medlidenshedsevnen udvikles vil vi ikke længere kunne nænne at gøre de ting, som vi gør i dag.  

Vi ser da også i vort samfund i dag tendenser, som går i den retning; Vi ser fx. Røde Kors som hjælper både ven og fjende, vi ser dyrenes beskyttelse, mijøpolitikker, FN, menneskerettigheder etc. etc. - foranstaltninger som menneskeheden ville have hånet og grinet af for et par århundrede siden  

KH...Anette

PS: Synes Dr. Doolittles sang om at han ikke kan spise sine venner er meget sød