Hej Steen!

Vi har tidligere været inde på det emne.

"Græskarma" det er et slangudtryk, som f.eks. Ole Therkelsen har brugt i nogle af sine Martinus foredrag. Når man slår græsplænen beskadiger man græsset en smule, og så har man en græskarma til gode i sit næste spiralkredsløb, når man skal udvikles gennem et nyt planterige til den tid.

Så alle de ødelæggelser man kommer til at gøre over for plantevæsenerne, vil jo en dag komme tilbage som negativ karma, om ikke andet så i næste spiralkredsløb, hvor vi gennemløber et nyt plantestadium. Alle de planter, træer og buske, vi har ødelagt igennem mange af vores liv, vil give os et karma tilbage mod os; men den ødelæggelse, vi har forvoldt overfor planterne, bliver akkumuleret (oplagret) som skæbnebølger, der først kan udløses i næste spiralkredsløb, der, hvor vi selv er kommet ind i planteriget.

På samme måde er det med de nuværende planter, de har også et negativ karma, som de har samlet sammen i foregående spiralkredsløb, og derfor er planter ikke beskyttet overfor naturen, dyrene og menneskene. Hvis planteren ikke havde noget til gode, kunne de heller ikke udvikles i det indeværende spiralkredsløb. Det er alle de ubehageligheder, som planterne oplever, som udvikler dem og efterhånden flytter plantens bevidsthed fra salighedsriget over i den fysiske verden, hvor det er kampen for overlevelse, der trænger sig på.   

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Mig forsat ik' forstå  :
Er vi på vej ind i planteriget  :  jeg troede vi var på vej ind i det rigtige menneskerige ?

I følge martinus er vi på vej ind i menneskeriget, men vi skal jo videre derfra på et tidspunkt og før eller siden ender vi så i planteriget

Hej Steen!

Et spiralkredsløb består af mineralriget, planteriget, dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget og den guddommelige verden, i følge Martinus. Når vi en gang i fremtiden forlader den guddommelige verden, går vi ind i salighedsriget og herfra går vi på ny ind i et nyt spiralkredsløb, først som mineralstof og så et nyt planterige osv. Det er i dette nye planterige, vi til fulde mister den kosmiske beskyttelse over for negativ karma fra det foregående spiralkredsløb.

Efterhånden som vi forlader det dræbende princip, vil vi i tilsvarende grad, for en tid, få ophæve den negative karma; da der ikke længere er nogen pædagogik i, at vi skal rammes af negativ karma (syndernes forladelse). Men da den negative karma ikke kan forsvinde ud i ingenting, må den vente, indtil vi har afsluttet det indeværende spiralkredsløb, vi er i nu, og karmaen kan da først udløses, når vi starter på et helt nyt spiralkredsløb.

   
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Svend Erik, tak for en mere præcis forklaring

Hei

Hvor har Martinus skrevet om dette?

Hilsen Glenn

Er det så et helt nyt spiral kredsløb
eller er det 2 eller 10 gang vi kommer igen
at dette sker.
Som jeg har forstået kan vi komme igen mange gange som mennesker
(her)  :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

steen2 wrote:

Er det så et helt nyt spiral kredsløb
eller er det 2 eller 10 gang vi kommer igen
at dette sker.
Som jeg har forstået kan vi komme igen mange gange som mennesker
(her)  :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Hej Steen!

For hvert nyt spiralkredsløb, bliver vi til menneske igen, men i en helt anden fysisk form, end vi er. Vi gennemløber altid seks store stadier, nemlig, mineralriget, planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden. Se evt. symbol nr. 14 over de kosmiske spiralkredsløb

Selv om vi får den fulde tilgivelse, betydet der ikke, at den negative karma kan stoppes, men den kan altså ikke komme til udløsning så længe væsenet overholder kærlighedslovene. Først når vi går ind i et helt nyt spiralkredsløb efter eget ønske og begær, da vender vi os igen bort fra guddommen (sønnen forlader faderens gård) og dermed vil den kosmiske beskyttelse langsomt aftage som væsenet indvikles i den nye fysiske materie og det sker altid for hvert nyt spiralkredsløb.

Vendepunktet sker i salighedsriget, her er det at gudesønnen langsomt forlader faderens gård og indvikles i en ny fysisk verden. Vi må huske på, at når vi mættes af lyset i den guddommelige verden og går ind i salighedsriget, så bliver det mere og mere en erindringsverden og det vi længes imod, er mørket, men i første omgang som guldkopier af det tidlige mørke. Alt det, vi oplever som noget ubehageligt, hvor vi er nu, vil vi komme til at opleve som guldkopier i salighedsriget.

Hermed udløses der automatisk nogle kræfter, på denne måde, at nogle talentkerner sættes i gang, og sikre os, at vi på ny kan inkarnerer i fysisk materie i det nye spiralkredsløb. Men nu forlader vi jo de beskyttede zoner i den åndelige verden og dermed kan de gamle karmabølger på ny ramme en. Men det er i virkeligheden en velsignelse, hermed kan vi nemlig få dannet en ny bevidsthed på grund af kampen for overlevelse i den fysiske verden. I den guddommelige verden, var vi blevet sammensmeltet på sådan en måde, at vi var et med de andre væsener. I den nye fysiske verden, skal vi have dannet et nyt personligt jeg, som man igen kan optræde som et selvstændigt individ adskilt fra de andre (alt er såre godt). 

Håber, at det her giver mening.!

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Svend Erik...

Tak for nogle dejlige udredninger

Jeg vil dog gerne lige spørge dig - du skriver, at vi danner et NYT jeg, når vi forlader saglighedsriget, men er det ikke blot vores "gamle" jeg der løsriver sig på ny - med de talentkerne vi nu en gang har dannet ?

kh
Tina :0)

Hej Tina! 

Tak for fordi du kunne bruge mit svar.

Angående jeget, skrifter vi bevidsthedstilstand mellem to modsatrettet zoner. I den guddommelige verden, er vi så tæt forbundet med de andre væsener, at vi har ”mistet” vores personlige jeg, hvorimod i den fysiske verden første del dannes en ny personlighed og det gør vi i overgangen mellem dyret og mennesketilstanden. Hermed bliver vi igen bevidst i, at mit ”jeg” er noget andet end de andre væseners ”jeg” (du og jeg eller de andre og mig). Det er altså ikke X1, der udskiftes, men bevidsthedstilstanden i X2, der forandre sig. Men når bevidsthedstilstanden forandre sig, så vil det personlige jeg også forandre sig. Men jeg indrømmer, at man let kan komme til at blande de to begreber sammen, X1 og det personlige jeg.

Jo Tina!- Vi danner også nye talentkerner, men det gør vi jo hele tiden, uden altid at tænke over det. 

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Svend Erik...

Tak for dit svar.

Jeg ville blot have på plads at mit personlige jeg føres videre ind i den nye spiral. Jeg har hele min egen bagage med mig.

Vi oplever et samlet jeg i den guddommelige verden, men i salighedsriget går vi ind i egne oplevelser igen. Vi "adskilles" allerede i dette rige igen - vi tilegner os ikke nye talenter i salighedsriget, har ingen kontakt med andre levende væsener og kan "kun" genopleve egne oplevelser.

Når vi forlader salighedsriget er vi altså igen vores eget personlige jeg, men som du skriver, bliver vi først igen bevidst om dette personlige jeg når vi kommer til den sidste del af dyreriget i den nye spiral.

kh
Tina :0)

Det lyder som noget fra Indien  ???

*
en helt anden fysisk form

Så er vi kun mennesker 1 gang    😮

Kære Forskere,

Jeg vil gerne holde fast i, at der er ''kun'' DET SAMME JEG, der virker gennem Os Alle,
'Jeget' er = uforanderlighed, (dvs. evigt det samme)

i korthed,

Kærlig hilsen
Holger

I hvert spiralkredsløb lever vi i mange mio inkarnationer. Og derfor inkarnerer vi som menneske-væsener mange gange, i et og samme spiralkredsløb. Nemlig her i det mellemkosmiske spiralkredsløb, hvor vi er nu! Vi tilhører den kategori af væsener, som udgør planteriget, dyreriget, menneskeriget og de øvrige guddommelige riger i dette mellemkosmiske spiralkredsløb (LB 7 stk 3000, læs også LB 4 stk. 1159).

Før dette spiralkredsløb var vi organ-væsener i mange inkarnationer, og måtte også gennemleve et helt spiralkredsløb der. Og før det spiralkredsløb var vi celle-væsener, og før det igen var vi atom-væsener.

Vi har tidligere (i dette her spiralkredsløb) været en slags abevæsener, før vi blev så "kønne og kloge" som vi er nu.    Men vi bliver aldrig aber mere, heller ikke næste gang vi fødes ind i et nyt spiralkredsløb. Når vi en gang om mange mio år, har oplevet livet i både det tilværelsesplan (6 tilværelsesplaner i hver spiral), som Martinus kalder Det Rigtige Menneskerige, og de eftefølgende åndelige tilværelsesplaner (visdomsriget, den guddommelige verden og saligshedriget), så fødes vi ind i et helt nyt spiralkredsløb. Og det bliver med en helt ny fysisk form, nemlig som et klode-væsen. Om det så hedder "Det Rigtige kloderige", når vi når hen omkring samme sted som vi er nu, det ved jeg ikke. 

Og når det så en gang er gennemlevet, så kommer vi ind i endnu et nyt spiralkredsløb, hvor vi bliver solsystem-væsener... derefter mælkevejs-væsener... osv...osv...  :

Læs mere herom fx i Det Evige Verdensbillede nr 1, symbol nr 14 "De kosmiske spiralkredsløb" (eller se det her)

Kærlig hilsen
Anette

Kære alle!

Her er vi vist inde på svært stof igen. Martinus sætter i slutningen af stk. 314 i Livets Bog II lighedstegn mellem X1 og jeg'et. Jeg'et har altså altid eksisteret, vil altid eksistere, og er evigt uforanderligt. Det kan godt være, at "jeg-fornemmelsen" er "bedøvet" i visse riger i spiralkredsløbet, blandt andet i dyreriget, med det resultat, at et primitivt dyr faktisk ikke er klar over sin egen eksistens. En kat der ser sig selv i et spejl vil tro det er en anden kat den ser, og selv de primitive abearter får et chok, hvis et spejl stilles hen foran dem. Men selv om et dyr ikke er klar over sin egen eksistens, ja så eksisterer de altså som et selvstændigt væsen, og lærer af egne erfaringer.

Der er således ikke nogen tvivl om, at det er det samme jeg, der "genopstår" i det næste spiralrige, for jeget er evigt eksisterende. Der hvor jeg så er i tvivl er, om man kan sige, at "jeg-fornemmelsen" ikke eksisterer i "den guddommelige verden". Det kan godt være, at man føler fuld samhørighed med de øvrige levende væsener, men der er vel forskel på at føle fuld samhørighed, og så være det samme væsen? I den guddommelige verden kan man vel ikke sige, at der kun findes et væsen - i så fald eksisterer jeg'et jo ikke mere, og så er det ikke evigt, som Martinus ellers beskriver i stk. 314 ??? :

Enhver livsoplevelse er betinget af, at noget oplever livet = X1 oplever livet = "jeg" oplever livet. Hvis vi antager, at "jeg-et" har en periode i spiralen hvor det "forsvinder" hvad skulle så opleve livet? Min egen konklusion på dette er, at "jeg" også eksisterer i den guddommelige verden. ??? 

Hej Tina og alle I andre.! 

Da vi ikke er i den samme krop hele tiden, må det også påvirke vores personlighed, eller hvad?

- Bag personligheder, er der også et evigt "Jeg" (X1).

Herefter er jeg enig med alle der siger, at vi har et evigt jeg, et fast punkt ”Et Noget som er”. Men det er vores personlighed, der forandre sig og det gør den hele tiden. Det eneste, der ikke forandre sig er X1, og det var det jeg mente med et ”personligt jeg” i betydningen, personen skifter karakter.

Dyret er ikke bevidst om sit jeg, det kan ikke tænke, nu jeg gør det eller nu gør jeg noget andet. Dyret har sine instinkter, at gøre godt med; men via sin erfaringsdannelse, vil det få udviklet en jeg bevidsthed og hermed er dyret på vej til en menneskelig bevidsthedsform, men der er stadigvæk lang vej til det stadie, vi befinder os på. Vi er så vandt til at tænke i ”jeg” form; jeg gør det og jeg gør dat, nu vil jeg gøre det osv. Jeg tænker, altså er jeg til (Kant - filosof). Det kan dyret slet ikke gøre.

X2 har med hele vores åndelige bevidsthed, at gøre. Alt hvad der har med X1, at gøre, er det samme X1, der går igen i alle væsener. Dette kan derfor umuligt have noget med personligheden, at gøre direkte. Med det rigtigt, at personligheden via X2, er forbundet til X1. Derfor er det lidt drilsk. X1 kan derfor ikke alene give os en jeg bevidsthed, da vores bevidsthed er noget der hele tiden må skabes og det søger X2 for. Det er X2, der sætter energierne i bevægelse og dermed bliver vi gennem bevægelserne, bevidst om, at noget sker. Vores bevidsthed er i det, der sker. Læser vi en avis, er vi ”avisen”. Det andet omkring os, er vi ikke bevidst om, så længe avisen tager vores opmærksomhed.

Det er dejligt med alle de gode indlæg og vi behøver ikke at være enige i det hele. Vi kan mene det samme, men fortolke det forskelligt.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Torben!

Vil du ikke godt slette det her?

Der var sætternissen der var på spil... 

Hej Svend Erik...

Jeg tror nu nok vi ret enige - det er bare et spørgsmål om hvordan vi formulerer os - jeg vil forsøge at blive bedre

Jeg er fuldstændig enig i at X1 er uforanderlig (dit jeg er mit jeg) og at vores individualitet dannes via X2 der også indeholder vores talentkerner.

Grunden til at jeg skrev på dit første indlæg var, at jeg læse det som om at vi fik et helt nyt "jeg" i næste spiral - et uskrevet blad (ja - sådan læste jeg det altså  :) og ville blot have præciseret at vi er på een lang rejse og tager vores bagage med os. Det kan måske virke som ordkløveri, da det er indlysende for mange Martinus-interesserede, men der er jo også flere nybegyndere på forummet.

kh
Tina :0)

Hej Tina! 

Det er fint, du kommer med indvendinger, for når man kommer med hurtige korte indlæg, bliver det ikke altid præcist formuleret. Og vores sprog, er heller ikke altid tilstrækkeligt, når vi taler om fx X1. Vi kan langt bedre tale om et personligt jeg, end dette X1, hvor Martinus taler om et ”Noget” som er, eller ”Jeget” eller det faste punkt. 

Det var da også et problem for Martinus, at transformerer de kosmiske analyser ned, til et forståeligt skriftsprog. For i virkeligheden, når han talte om X1, så havde han ikke ret meget skrift eller talesprog over for dette X1. Det nærmeste han kunne komme var et ”Noget”, som er. Det er i sin analyse, tomheden, stilheden, tidløs, evigt og hævet over alt andet. Hvordan skal man kunne sætte ord på det? – Der findes jo ikke noget, at sammen ligne det med, da stort set alt andet er skabte foreteelser. Han sagde engang til Per Bruss Jenesen, at Gud ikke består af dette noget, men er dette Noget (fra bogen ”Sol og Måne”).

Men hvis Gud er dette ”Noget”, så er vi alle sammen ”Gud” i betydningen de mange, da vi også består af dette noget. Jesus siger et sted, at I er guder. Men så er det jo også indirekte bevist, at vi alle er udødelige, da vi alle har dette Noget (X1). Så må det da også være igennem X2 virkeevne, at X3 skabes og opleves og på denne måde også skaber vores personlighed.

Tina du har ret: Det her er ikke for nybegyndere inden for Martinus kosmologi, men jeg synes, at det er godt, at sætte hjernen lidt i sving. 

[align=center]Med kærlig hilsen
  Svend Erik [/align]