Synes der er meget fokus på om man er indvandrer, homosexuel eller arbejdsløs. Jeg føler ingen negative følelser for nogen af delene, og heller ikke for dem som føler den negat8ivitet.
Er det dårligt at være nogen af delene? Er det dårligt at være nogen af dem der kritiserer at være indvandrer, homosexuel eller arbejdsløs?
Synes lidt at det er som om at der er "rasisme" imellem dem som er, og dem som ikke er.
Jeg er så en af dem som er arbejdsløse, dansk og pige der er til mænd. (Skal dog lige sige at jeg har været til samtale idag, ang. et job som i det små, både gavner mennesker og naturen )
Hvad går kritikken ud på? ubrugelighed, nasseri, udnyttelse, frygt?
Hej.
Martinus siger det sådan: "Der hvor uvidenhed fjernes, ophører det onde med at eksistere". Det vil dermed også sige, at når uvidenheden fjernes, så vil "onde mennesker" ikke eksistere.
Hvad er så uvidenhed? Uvidenhed er ifølge Martinus manglende kendskab til livets love.
Man kan godt være uvidende både teoretisk og praktisk, og så slynger man om sig med kritik, uden nogensinde at føle, at det man gør er forkert. Endvidere kan man teoretisk godt komme af med uvidenheden, uden at kunne praktisere denne "viden" i praksis. Jeg kan godt teoretisk forstå, at onde mennesker ikke eksisterer, men alligevel siger jeg vel næsten dagligt, at den og den burde gøre sådan og sådan i stedet for det som vedkommende gør. Når jeg så falder lidt ned igen, så ved jeg jo godt, at det er mig selv den er gal med. Denne "indsigt" jeg får varer så ved til næste gang jeg kritiserer nogen, osv osv.
Hvad skyldes denne kritik mod andre mennesker? Det er nok primært et levn fra vores tid som "rigtige dyr", hvor det at være anderledes end flokken, gjorde flokken svagere. I dyreverdenen bliver de anderledes og de svage udstødt af flokken, for at de kan blive overladt til rovdyrene, eller til en ensom død af tørst og sult. Det at kritisere anderledes væsener er derfor noget vi har nedarvet gennem mange millioner år, og det er meget svært at komme af med, selv om man gerne vil. Kritikken bunder vel i bund og grund i en form for frygt for det anderledes, eller en frygt for flokkens undergang (og dermed også min egen undergang), hvis man accepterer noget, der er alt for anderledes.
I det øjeblik man som menneske får den fulde teoretiske og praktiske forståelse af skæbneloven, så kan man begynde at ændre sit eget syn på verden, i stedet for at ville ændre verden.
Martinus siger et sted, at al vrede er hellig vrede. Og det mener jeg er rigtigt, for ethvert mennesker, der udviser vrede mener jo, at det er de andre der er galt på den.
"Det er nok primært et levn fra vores tid som "rigtige dyr", hvor det at være anderledes end flokken, gjorde flokken svagere"
Tak, det giver mening. Faktisk giver det mening med flere ting, filosoferer til den store guldmedalje lige nu, det er sådan en "aha" oplevelse.