hej Steen.

Jeg var i Klint i påsken, og der var der bånd foredrag af Martinus hver morgen stund.

Og hvis jeg husker rigtigt var et af foredragene, spørgsmål til Martinus om dette og hint, og der bliver stillet et spørsmål om tidligere liv, og han svare at det skal vi ikke lægge for meget i, for vi kan ikke huske noget fra vores tid før denne, jeg mener ikke at han kommer nærmere ind på det.

Men det kan også være at JEG husker forkert om dette, i så fald vil jeg bede de andre som også skriver her, som også var i Klint, om at give deres besyv med.

Kærlig Hilsen
Jens Wolter

Hej Sten og Jens og alle andre

Jens, jeg hørte jo også disse foredrag, meeen husker ikke så meget må jeg indrømme Måske var det de højfrekvente tanker/ord der strømmede ud fra båndoptageren : ... eller måske bare for lidt nattesøvn

Men Martinus skriver et sted i LB som du siger, at fortællinger om tidligere liv skal man ikke lægge for meget i.

Steen, ja tiden mellem livene synes jeg også er interessant. Jeg har tidligere nævnt bogen "Sjælerejser" af Michael Newton, der netop handler om dette. Der fremkommer nogle yderst interessante oplysninger (via hypnose) om tiden mellem de fysiske liv. Der fortælles om fænomener og emner som er ukendte i den fysiske verden. Bla. om "steder", hvor de øver sig i at materialisere. 😮

KH...Anette

Ja, de fleste kan huske hvor de var igår, men det er ikke alle der kan huske hvor de var i nat,
Vi er endnu nået så langt frem i Vor udvikling, at Vi kan huske fra de fem forskellige åndelige verdener, hvor Vi er om natten, og mellem de jordiske liv,
og det skal Vi indtil videre bare være glade for,
fordi ellers ville Vi aldrig blive færdige her på det fysiske plan,
men heldigvis er der en organisk anordning der sikrer at Vi har ro til at koncentrere Os om det daglige liv i 'Livets Skole',

Martinus svarede en kvindelig kosmologi-interesseret,
at hun i sin næste inkarnation, vil komme til at huske tidligere inkarnationer,
men han lovede hende ikke, at hun vil komme til at huske, hvor hun er mellem inkarnationerne,

der er noget der siger mig at Vi i princippet aldrig vil,
men at Vi må vente til Vi når frem til Saglighedsriget,
før Vi bliver i stand til at kigge/opleve tilbage på Vor indeværende udviklingsspiral,
eller når Vi i den guddommelige verden sidder på Guds trone og skuer ud over, og bag om verdensaltet,

samt at hvis Vi fulgte denne tanke, så ville den evige kosmiske struktur, dels være nytteløs, og falde sammen,
hvilket naturligvis ikke lader sig gøre,
men det er et foreløbigt bud, det sidste,

Ja, hvis vi kunne huske, hvordan det er mellem inkarnationerne, så ville mange af os måske stå i kø ude foran Skt. Peter's port og bede om asyl Så det er meget godt vi ikke kan huske det, så vi får færdiggjort skolen her i den fysiske verden.

Når vi er godt etablerede i Det Rigtige Menneskerige vil vi kunne vandre ud og ind mellem den fysiske og åndelige verden og må som følge deraf have fuld erindring om begge.

I bogen jeg henviste til er der en patient som efter hypnosen siger, at hvis hun havde vidst hvad hun kom til at afsløre for psykologen om livet mellem livene, var hun ikke sikker på, at hun havde ladet sig hypnotisere. Selvom patienterne beretter om megen lykke, glæde og fred og om, hvor svært det kan være at forlade den åndelige verden for at inkarnere, så er de (ifølge bogen) meget bevidste om, at det er det bedste for dem og nødvendigt for deres videre udvikling.

KH...Anette

Ja, det er rigtigt nok,
at Vi i Det Rigtige Menneskerige, kan gå ud og ind i den fysiske og åndelige verden,
men Vi må ikke glemme at der er fem åndelige verdener,
det må Jeg lige tænke lidt mere over,

Kærlig hilsen
Holger

Jeg mener at Martinus forklarede noget i retning af at vi ikke kunne lære tilstrækkeligt, hvis vi kunne huske de åndelige verdener. F.eks. kan vi ikke opleve den totale materialisme, som er et nødvendigt stadie for at kunne opleve modsætningen til døden, nemlig den tilstand hvor man tror at man kan dø.

Man kan også filosofere lidt over hvorfor tidligere liv og drømme er så interessante. Har vi ikke nok at tænke over i den verden vi kan observere direkte i vores daglige liv?

(den sidste pointe er 'tyvstjålet' fra noget jeg har hørt Martinus skulle have sagt på et tidspunkt...)

kh
Lasse

Tusinde tak for svarene alle sammen

Og bliv endelig ved med af debatere, det giver en noget af tænke over :

For mit eget vedkommende er den åndelige verden blevet et naturligt interesseobjekt lige som den fysiske - ikke mindst stimuleret af åndsvidenskaben - og de hænger jo unægteligt sammen

Mht. tidligere liv, så har denne mulige årsag bevirket, at jeg har fået en mulig logisk forklaring på fx:

- Hvordan jeg kan møde et fremmed menneske og straks føle mig ping-pong med dette som om vi havde kendt hinanden i flere år.

- Hvorfor jeg kan føle en lede/mættelse overfor dogmatisk religiøse institutioner, når jeg nu i dette liv har haft minimalt med dem at gøre.

- Hvorfor jeg føler en slags genklang/-kendelse ifm. emner/områder fra østen.

- Hvordan jeg fx. som 12-13 årig til en skydekonkurrence i en ungdomsklub for første gang i mit liv får et gevær i mine hænder - og stort set kun laver fuldtræffer og vinder over alle, inkl. drengene (hvad de var rimelig trætte af).

Uden en mulig forklaring såsom, at det er noget jeg kender fra tidligere liv... ja, så ville jeg vel bare være at betragte som mærkelig

Men ellers... jo det er dette her liv det handler om - og som bør have ens primære interesse. Fortiden kan man ikke ændre på, fremtiden kender man ikke, så det vigtigste må være nuet :

KH...Anette

(Imens jeg lavede aftensmad, filosoferede jeg videre - så her kommer lige et bidrag mere til debatten)

Fænomenet genfødsel eller tidligere liv giver ikke kun en mulig forklaring på underlige hændelser i ens eget liv. Fænomenet giver jo fx. også:

- Et logisk (ånds-) videnskabeligt svar på spørgsmålet om "hvor vi går hen", når nu naturvidenskaben påstår, at alt er energi - og at energi ikke kan tilintetgøres men kun forvandles.

- Den kristne dogmatiske kirke et grundlag for at smide et menneske ud (og mig noget at forarges over ).

- Materialisterne/ateisterne noget at grine ad.

- De romantiske noget at drømme om :-*

- De logiske noget at analysere ???

- Kosmologer noget at debattere her på forummet.

Jo, fænomenet tidligere liv tilfører mange mennesker noget i deres liv. Men den allerstørte "berettigelse" af fænomenet er, efter min mening, at det skaber retfærdighed i universet og motiverer den enkelte til en mere human og næstekærlig adfærd.

Reinkarnation hænger jo uløseligt sammen med karma - og kun i kraft af disse livslove kan der herske absolut retfærdighed i universet. Uden reinkarnation og karma ville det simpelthen være ulogisk og meningsløst, at fx. nogle mennesker må leve i sorg og smerte, når andre kan leve en harmonisk og sorgløs tilværelse - eller for at sige det lige ud; Det ville være dybt latterligt, at vi overhoved er til.

KH...Anette

Til Steen og Wolter

Jeg var også i Klint i påsken, men kom lidt sent til dette morgenforedrag og derfor ikke hørte alle Martinus spørgsmålene.

Men jeg mener at huske fra en af Livets bøger, at Martinus fortæller, at inden vi på ny fødes ind på det fysiske plan, får vi adgang til at se vores tre foregående liv for at se sammenhængende til det liv, vi nu skal ned til.

Efterhånden som dagsbevidstheden udvikler sig hos det nyfødte barn, vil erindringen fra den åndelige verden fortabe sig. Men nogle børn vil måske op til 5-6 års alderen eller mere, have glimtvise erindringen fra den åndelige verden. Hvis barnet beretter om sådanne ting, vil forældrene ofte påstå, at det er barnets fantasi, der løber af med det. Og med tiden vil barnet også selv glemme disse erindringer.

I virkeligheden er det en guddommelig beskyttelse overfor det fysiske væsen; for tænk hvis vi kunne huske alle de lidelser vi i tidligere liv har gennemgået, for slet ikke at tale om at vi ville måske møde gamle fjender, som vi i dag er vores bedste venner. Jeg skal ikke her komme ind på alle de frygtelige ting og rædsler, vi har gennemgået i tidligere liv og som vil være fuldstændigt ødelæggende på vores indeværende liv, hvis vi var i stand til at huske det.

Det eneste vi kan huske fra vores tidligere liv, er genkendelsen af den smerte vi fik påført, men ikke selve indholdet af de konkrete begivenheder.

Hermed er min konklusion den, at det på ingen måde er til gavn for os at kende til vores tidligere liv, og jeg tror også, at det var det Martinus mente…

Men I skal være velkommen til at kommentere det.!!

Mkh Svend Erik

Hej Steen, har fundet en bog på den lokale bibliotek,skrevet af en psychoterapeut(fra USA),under hypnose fik han nogle af hans patienter til at "regressere" og fortæller om perioden mellem to inkarnationer,bogen er spænende, forfatter hedder Michael Newton, og bogen hedde: Sjælerejser - Beretninger om livet mellem livene. 😮
Bogen kan nok lånes på din lokale bibliotek,ellers bestilles.
Hvad skal man tro?
jeg er selv tilbøjeligt til at tro på den teorie, det er mange beretninger om,nogle kan jeg selv have den fornemelse at har være før her på jorden og endda på en anden klode ??? men held og lykke med bogen

Kære French,

Man skal helst lade være med at tro, men selv undersøge sagerne efter bedste evne,

nu har Jeg ikke læst nævnte bog 'Sjælerejser'
- 'perioden' mellem livene, ? -
det bør bemærkes at der kan være en vis usikkerhed forbundet med 'regressioner'
samt at man mellem to inkarnationer, 'befinder' sig i fem principielt forskellige 'perioder' foruden at overgangsfasen mellem disse 'perioder' også kan betegnes som 'perioder'
så Vi taler om omkring 11 perioder, sammenlagt, og ikke bare 'en' periode,

i Helen Wambach's bog, 'Livet inden livet' der (så vidt Jeg husker) også har baggrund i regressioner, er det vist 70 % af forsøgspersonerne der svarer at de har været af modsat køn, i den forrige inkarnation,
hvilket jo ikke stemmer med Kosmologien,

men hvis man har en vis forståelse af de pricipielt forskellige åndelige planer, el riger, kan man måske få en vis fornemmelse for hvordan man kan rubricere de forskellige udsagn i 'Sjælerejser' ?

ganske kort,

Kærlig hilsen
Holger