På spørgsmålet om vi har fri vilje, kan svaret ja og nej være lige rigtige
alt efter hvilket perspektiv vi ser det fra.

Kh. Ejby

Skal nok komme med et svar Jacob. Men jeg er løbet tør for ketchup.

Jeg skal nok deltage, hvis du har noget på hjertet.
Men vi må forsøge at bevæge os fremad!

Hej Kasper,

Jeg er personligt nået omkring emnet og jeg har ikke rigtigt
mere at sige.

Det er fornuftigt at filosofere og tænke sig om.

Men jeg følger altid Jacob's treenige behov's pyramide :p

X3. Spekulation, ego, historie, og tid.

X2. Kærlighed, handling, bøn og koncentration.

X1. Væren, accept, passivitet og overgivelse.

Det ene er ikke vigtigere end det andet, men det andet bør fylde mere end
det ene.

--
X3

Glæde, kærlighed og fred.

Jeg har ikke mere at byde ind med i denne omgang Kasper
Jeg har været rundt om det hele. Tak for et sjovt, underholdende og spændende emne!

Kærlig hilsen
Jacob

PS. Selvfølgelig er jeg på hvis der "mangler" noget

Lad os da og smide en klat lykke med. Burde der også være plads til.

Fred, kærlighed, lykke og glæde.

(Rækkeføljen er lige meget)

Har i hvert fald lært og filosofere, mangler lidt og lære at tænke mig om. Nogle gange er jeg lidt for sikker på mine svar. Kan skyldes manglende viden.

Selv tak.

Vil prøve og fyre nogle tanker af.

Ja, vi har fri vilje fordi vi har valg.

Nej, vi har ikke fri vilje fordi vores liv er planlagt.

Og lidt filosofi.

Bare fordi der er flere valg findes der ikke en fri vilje. For en fri vilje findes først når der er frie valg som ikke er begrænset.

Når fangen acceptere han er fanget er han fri, men bare fordi han er fri har han ikke en fri vilje!

Også var der noget med en hund. Den kan ikke flyve.

~Fri vilje findes ikke på det udviklings niveau vi er på i nu~

(Kan også bare være at jeg ikke har en fri vilje i nu, fordi jeg er på et niveau hvor jeg ikke har gjort mig fortjent til en fri vilje.)

Men når der ikke findes begrænsninger er en fri vilje mulig.

Jeg har fået Hotdogs to dage i træk nu, de fik alle en klat lykke.

Det er ligesom mig.

Med hensyn til glæde/lykke, kærlighed og fred,

Så knytter jeg glæden til oplevelserne, kærligheden til evnen og freden til ånden.
- Hvis du kender til Martinuses X1, X2 og X3

Men du har ret, rækkefølgen er underordnet

Kh. Jake

Hej
Fandt denne artikel fra Martinus om vi har en fri vilje:
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=81&stk=4&pkt=1
Et citat herfra synes jeg er meget rammende:

Men I kan selv læse disse 6 sider for at få sat tingene i perspektiv..

Hej

Jeg tror ikke Martinus siger, vi har fuldstændig 100 % fri vilje. Eksempelvis kan vi ikke bestemme over de evige skabeprincipper, eksempelvis gå imod den polseksuelle udvikling. Vi kan ikke på noget tidspunkt selv bestemme om vi skal fremstå som enkelpolet væsen eller dobbelt polet væsen. Det er noget vi - bestemt af nogle faste udviklingsregler - "bare"er. Mange andre eksempler kan nævnes.

Kh.
Kenneth

Hej kenneth
Nu ved jeg ikke om din kommentar var til mig..?
Mener ikke jeg har udtalt at vi kan få 100 % fri vilje..på nuværende trin.
Martinus beskriver om 5 forskellige grader af fri vilje..afhængig af hvilket væsen vi fremtræder som.Planten har den ringeste frivilje..1 ste grad ,og vi som dyremennesker kan præstere fri vilje af 2´grad..altså vi kan jonglere med instinkt og tyngdeenergierne.

Rigtig god artikel denne nævnte..

Livet er skønt og evigt, mørket gør
Så forbandet ondt at vi vender om !

Alle er på deres højeste såre godt
Så kan det ikke være så svært at
Tilgive og elske ! når det er det, som
Bære en frem til lyset igen.

Mvh

Lars

Hej Cai

Det Martinus snakker om, er den skabte verden. Her vil vi kunne opnå fuld skaberevne (fri vilje), når vi når til at kunne anvende intuitionsenergien. Men vi vil altid være underlagt skabeprincipperne. De er evige og er dem der sætter rammerne for vores fri vilje... Hvis vi selv kunne bestemme polkredsløbets retning, eller om kontrastprincippet skal virke eller ej, så ville livet bryde sammen på et splitsekund. Heller ikke guddommen er herre over disse evige skabeprincipper.

Så jeg vil stadig påstå, vi aldrig vil kunne opnå 100 % fri vilje

Bare kort herfra

kh.
Kenneth

Snakker lidt med selv - ja når den er fuld
Kommen arbejder vi ikke længere i vort
Ansigts sved - godt at den er startet gennem
Kunsten og mange mange andre ting - ja
Den har altid været der !

Mvh

Lars

Det jo rigtigt hvad Kenneth siger, vi får aldrig nogen sinde absolut 100procent fri vilje.. Det er verdensaltet jo et bevis på, det kunne ikke eksistere hvis vi havde fri vilje.

Men indenfor rammerne kan vi ha meget fri vilje eller lidt fri vilje, men ikke absolut.

Vi kan dog finde frihed og fred i det evige fængsel. Som jo er et fængsel af ubetinget og uselvisk kærlighed til alt levende.

Universets mekanik og lov er boltret, den absolutte frie vilje er utilgængelig for det levende væsen. Ideerne, farverne og formerene skifter og gentager sig selv.

Hver gentagelse en fornyelse, hver fornyelse en gentagelse.

Man kan sige at på trods af at vilje er en karakter egenskab, evne eller mulighed, kan man sige at der hvor at den frie vilje bliver absolut eller er i renkultur, er den ikke længere mulig, men den kan her betegnes som selve oplevelse og væsen.

Absolut fri vilje kan kun eksistere som hypotese uanset hvor vi befinder os i altet, i praktisk vending kan vi sige at den eksistere som oplevelsen. Ligsom at når jeget bliver absolut, bliver det til tomhed eller i dybeste tilfælde intet.

Det er den frie viljes kontakt med det levende der gør at den må være begrænset til at kunne træffe valg indenfor "rummet" /altet.

Den absolutte renkulturiske frie vilje(hvilket er umuligt, men i høj hypotese)er: at ville.

Alle begreber vilje, handling, formåen, produkter er boltret fast til verden.
I matematik er de altid kun 99,99 procents foreteelser.

Kærlig hilsen
Jacob

Jacob har vist allerede svaret, men nu får du mine tanker alligevel...

For mig at se bliver der let tale om tankedril, når man snakker om fri vilje. Hvis vi skal definere 100 procent fri vilje, kan det vel kun blive som den højst mulige grad af fri viljeudfoldelse i de levende væsens vej gennem en spiralcyklus. Vi kan jo ikke begynde at regne med procenter af noget, der ikke er muligt.

Fri vilje, der sætter sig ud over livets logik, giver ingen mening. Uden de kosmiske grundlove som grænser ville vi slet ikke kunne udfolde noget som helst, men sådan en tanke er heldigvis kun en illusion.

Hilsen
Petersh

Man kan ikke gøre det umulige.

Man kan ikke skabe den evige, guddommelige, fuldkommenhed om til noget andet end netop dette.

Men kunne man det, ville det i så fald også være en forringelse af tingenes tilstand og ikke en forbedring.

Det, man kan, er derimod at gøre det, man har behov for, det man længes efter.
Og når man kan det, giver det også for mig at se god mening at tale om 100% fri vilje. Fordi begrebet vilje naturligvis må ses i relation til netop ens behov og ønsker og ikke som noget, der er uafhængigt af behov og ønsker.

Definitionen på fri vilje, må altså være, at have evne til at gøre det man har behov for/længsel efter. Og det kan man.

Det er ikke altid, man kan det lige med det samme, men så er det fordi, man tidligere har ønsket noget, der havde den konsekvens at ens frie vilje blev bundet.

Man har altså fri vilje, men man må tage konsekvenserne. Hvis man saver den gren over, man selv sidder på, så får det konsekvenser. Men enhver indskrænkning af ens vilje, er noget man selv er årsag til.

Man har fri vilje til at bestemme over sit eget liv. Men man har ikke fri vilje til at bestemme over andres. Det er netop dette forhold, der garanterer ethvert væsen 100% retfærdighed, idet man ikke kan komme ud for noget, andre er årsag til. Andre kan ikke bestemme over os. Kunne de det, kunne vi ikke have fri vilje. Og omvendt vi kan ikke bestemme over andre, for så ville de andre ikke kunne have fri vilje.

Tilsyneladende kan vi bestemme over andre, men det er en illusion.

Ja Amen. Det er jo det skønt, at det er en illusion.

Som vi ved er der steder i verdens altet hvor der lever væsener som ønsker at livet ville ophøre totalt. Deres største længsel er det totale ophør, jeg ved det, for jeg har selv været der. Jeg blev dæmonisk og hadefuld over at jeg vidste livet var evigt og ikke kunne stoppes.

Selvmord er det absolutte og bedste eksempel. Her lever væsenet i den tro at den har hundrede procent fri vilje. Hvilket jo tit reflektere den materielle stræben og bevidsthed. Troen på døden er selvmord.

Den absolutte fri vilje dyrkes mere eller mindre direkte i den materialistisk tilgang til verden.
Man er indirekte offer for storhedsvanvid når man regner med at man kan stoppe livet og dertilhørende konsekvenser ved at slå den fysiske krop ihjel. Den frie vilje kommer til kort når den vil styre livet, men når viljen følger livet, lyser det.

De fleste steder i den materialistiske verden regner man med fysiske love, men ikke med psykiske.
Dette giver en tendens til at man tror, at man enten er det totale offer for tilfældige omstændigheder, eller at man totalt ”kan” og må forsøge at dominere sin skæbne og verdensaltet.

Men jo mere dominans jo mere ulykke og ignorance.

Jeg har sagt det sådan:
Vi er et "fængsel", vi kan ikke bryde ud af os selv. Når vi begynder at bryde sammen og kollapse som ethvert væsen og system i dyreriget til sidst må gøre, begynder vi hver især at blive frie inde i os selv. At ville bryde ud fører til sammenbrud, kendskabet af fængslet bringer til klarhed, accepten føre til fred, fred bliver til kærlighed og fængslet er et favntag.

Det levende væsen kommer jo mere og mere til klarhed at den slet ingen vilje har! At det er idiotisk
at ha sin egen vilje.. Og at ingen af vores skabelse er vores men Guds.

"Thi dit er riget magten og æren i evighed."

Dette betyder jo at man tilkendegiver at man er klar over at man ingen ting kan gøre af sig selv og at man må følge livets evige cyklus under loven for altid, i medstand og modstand, at man ingen magt har og at hver eneste foreteelse skabt, er faderendes.

Man er styret af en indre drift og lov, et indre klokkeværk, et altomfattende levende væsen.

Og Gud er jo alle ting, han er den stålfaste logiske mekanik og logik hvorpå verdensaltet hviler, bevæger og udfolder sig fra evighed til evighed, og han er alle de skønne og uskønne oplevelsers ophav, han er alle dem der oplever fra form til form, fra individ til individ i al uendelighed.

Viljen tilhøre Gud alene.
- og det er jo i virkeligheden essensen af snakken om vilje.

Ideen om at ha vilje tilhøre den materialistiske verden. Snakken om den såkaldte fri vilje slutter ved indgangen til det rigtige menneskerige. Vi har næsten ingen vilje og den vilje vi har tilhøre slet ikke os, og det underfulde i dette er at det giver frihed at erkende det.

Kærlig hilsen
Jacob

Super godt beskrevet Jacob.

Citat: " Thi dit er riget, magten og æren i evighed, Amen"..."Viljen tilhøre Gud alene"

Smukt!

Som jeg også skrev tidligere, spørgsmålet om den frie vilje kommer an på, hvilket perspektiv man ser det fra. Fra det højeste "udsigtspunkt" er der kun
en vilje...Guds.

Kh. Ejby

Jeg forstår selvfølgelig godt at der er mange vinkler på vilje, selvfølgelig kan man godt sige at vi har fri vilje. Nu har jeg nævnt problemet set fra et sted.

Kh. Jak.

Tak skal du ha kære Ejby,

Jamen jeg giver dig ret!

Jeg syntes vi ofte er enige

Det er vel egentligt nok også det sværeste at forstå at vi slet ingen vilje har.

Men jeg tror at det er dualiteten der gør det svært.

Sønnen og faderen har jo det samme jeg, og ikke ét hvert. Det hele handler om perspektiv, udsigtpunkt og indstilling i forhold til Guddommen eller 'jeget' end det handler om vilje.

Kærlig hilsen
Jacob