Jeg mener at vi alle har fri vilje indenfor nogle grænser, love eller regler og vi kan således vælge mellem forskellige udfald indenfor det udfaldsrum der nu er givet for os på et givet tidspunkt.

Fremtiden kan man så forudsige ud fra hvor stor forståelse man har for de givne regler. Hvis jeg hopper ud fra et hus, så kan jeg med rimelig sikkerhed forudsige hvad der kommer til at ske, fordi jeg har en god forståelse af tyngdeloven.

Ud fra samme princip forestiller jeg mig at mere udviklede væsener kan forudsige hvad der kommer ske omkring f.eks karma, fordi et sådan væsen har en god forståelse af karmaloven.

Min hund kan f.eks ikke forudsige hvad der kommer til at ske, hvis den trykker på fjernbetjeningen til mit fjernsyn, mens det er nemt for mig at forudsige.

Det at man har stor indsigt i alle love vil dog ikke gøre livet forudsigeligt, for sådan et væsen har fortsat fri vilje til at vælge ikke at springe ud fra huset eller ikke at tænde for fjernsynet. Det at man kan forudsige nogle udfald betyder således ikke at man kan vide alt om fremtiden, da man selv har fri vilje til at vælge noget andet ligesom andre væsener også har fri vilje til at vælge noget andet.

Et lille barn har f.eks fri vilje til at vælge, men barnets mor har ofte en god evne til at "vide" hvad det lille barn finder på om lidt. Moderen kan således forudsige fremtiden på dette punkt, men kan ikke nødvendigvs forudsige fremtiden indenfor andre områder.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Jeg er helt enig i dit indlæg. Sjovt nok har jeg haft noget næsten tilsvarende i tankerne, men du kom så først. 

Hej Lars1 Og Svend.

Jeg er også enig.

Det er blot ikke den form for analyseren sig frem til, hvad der højst
sandsynligt vil ske i fremtiden, jeg taler om.

Læs Martinus citaterne igen. Det er jo ikke det Martinus taler om her.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby.

Jeg har skam læst de citater. Men på den anden side, så taler Martinus jo også om "fri vilje". Jeg har svært ved at forene de to ting. Men på den anden side så har "fri vilje" kontra "alt er forudbestemt - hvis man kender input kan man regne output ud" været diskuteret i årtusinder i filosofien, så det skulle da være mærkeligt, hvis vi kunne knække den nød.

Det må logisk set være sådan, at det man kan opleve af fremtiden i nuet, er alene det, der ikke kan påvirkes af den fri vilje.

Mht. begrebet "alvidenhed" så er jeg ikke sikker på, hvodan man lige skal tolke det. Når man får kosmisk bevidsthed får man adgang til vidensoceanet. Men det er jo ikke det samme som, at man kender til alt, hvad der ligger i dette ocean. Men man har mulighed for at vide det, så snart man har brug for det.

Hvis man har lavet et computerspil, og hvis man kender til alle detaljer, der findes i dette spil, så kan man på en måde sige, at man er "alvidende" om spillet. Men hvis man kun har lavet spillet, men ikke spillet det endnu, så ved man ikke hvordan, det opleves at spille spillet. Man har selvfølgelig et rigtigt godt grundlag for at have en idé om, hvordan det opleves, men det er først, når man spiller spillet, at man oplever helt præcist, hvordan det er. Og man kan ikke vide, på hvilken måde man vil gøre brug af de valgmuligheder, som spillet tilbyder. Men man ved, at man ikke kan gøre brug af andet end de muligheder ("spilleregler"), som spillet tilbyder.

Lidt på samme måde er det vel, når man i "Den guddommelige verden" udvikler nye fysiske orgasnismer/verdener. Man har fastsat alle spilleregler, og man ved i princippet alt om, hvad der vil ske. Men man ved ikke helt præcist i alle detaljer, hvordan spillet forløber, og hvordan det opleves.

vh
Jan

venlig hilsen
Jan

Hej Svend.

At man har diskuteret det i årtusinder i filosofien, er ikke ensbetydende
med, at vi aldrig bliver i stand til det....Det er jo det samme, som at sige
Guds veje er uransagelige.

Vi ser jo på de fleste andre ting i tilværelsen, hvordan vi nu er blevet i stand
til, hvad vi ikke har formået i de sidste årtusinder.

Så jeg synes ikke det er så mærkeligt, hvis vi en dag knækker den nød.
Jeg forventer det faktiskt.

Kh Ejby 

Hej Ejby.

Min lille lokalperspektivistiske løsning på nøden er på linje med Jans - jeg mener at fri vilje er en kendsgerning i de små detaljer i livet - de store facitter har vi naturligvis ikke fri vilje over. Men hvis du mener, at alt i mindste detalje er forudbestemt må det jo betyde, at fri vilje er ikke eksisterende. Kan fri vilje eksistere side om side med determinismen?

Hej Svend.

Jeg er endnu ikke kommet frem til, hvad jeg mener....jeg er stadig i
undersøgelses fasen.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby.

OK! 

  Hej Alle.

  Fremtid og fri vilje er nok begreber der er meget lette at få "forkert" forstået, via Martinusses materiale, hvis man ikke forstår at adskille lokalperspektivet, fra de overordnede livslove.

  Jeg vil gerne i juleferien give mine tanker og impulser omkring lige netop disse ting videre til jer, noget jeg har haft tilskyndelse til at gøre længe, men jeg har ikke den store mulighed for det lige i nuet.

  Principielt omkring den frie vilje er det dog, at den skam da er fri, inmgen kan forhindre det enkelte menneske i at gøre som det vil, (udne overgreb), så vi bestemmer selv i store træk det hele, intet er forudbestemt ud over hvor individuelle karma, (som vi jo selv via vor frie vilje har skabt).

  Det vi blot ikke er spor herre over, er de livslove, som udvirker konsekvenserne af de frie valg vi træffer, her er der faste regler som gælder os alle, så vi bestemmer selv om vi vil gå den lige vej, eller mod strømmen, men må så også finde os i livslovenes ufravigelige konsekvenser af det vi gør.

  Fremtid, intet er 100 % forudbestemt, indenfor det enkelte væsens liv, alt kan forandres fra sekund til sekund, via nye handlinger eller nye erkendelser, men vi er jo ikke kun "os selv", men også "smådele" af et større væsen (moder jord) og for hendes vedkommende er der karma og udvikling på vej, som man via større indsigt godt kan forudsige, bla.a omkring 2012, og sådanne ting er vi som menneskehed underlagt at følge med på, så når vi nu får indsigt omkring disse ting, så gælder det også om at medvirke via egen fri vilje, til at sådanne krittiske tidspunkter for det legeme vi er en del af, overståes så lempeligt som muligt.

  Alt er selkvfølgeligt såre godt, overordnet set, også selvom moder jord og hele menneskeheden udslettes, på grund af manglende tilslutning ellert forståelse for den proces der skal til, for at kloden som væsen overlever sin fødsel.

  Den tunge fysiske materie vi lever i er jo fyldt med fejlslagne forsøg og udviklingsprocesser, men overordnet set er det alligevel såre godt, man starter blot nye processer op, og flytter de inplicerede væseners ånder til nye legemer" hvor de kan fortsætte deres udvikling, men i det lokale perspektiv er det bestemt ikke såre godt, hvis manglende forståelse eller manglende fri vilje til at arbejde med på denne proces, medfører at vi må lide unødvendigt meget, og forsynet og den omgivende galakse må starte påny, med at udvikle en ny jord som kan afløse den, der måske så er gået tabt.

  Herre Gud, alt er jo såre godt alligevel, tid er der jo uendeligt af, så det eneste der sker er at vi udsletter os selv sammen med kloden, og må fortsætte udviklingen et andet sted, men om man så som individ i oplevelserne af en sådan reel dommedag med udslettelse som konsekvens, stadigvæk er i stand til at se tingene som såre gode (med Guds øjne) er jo sikkert forskelligt fra person til person.

  Skal gerne senere uddybe lidt, men først efter jul, så mine tanker ikke spolerer "julestemningen", for de sarte sjæle.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Dejligt at se dig på forummet igen.

Ifølge Martinus verdensbillede, så kan menneskeheden ikke udslette
jordkloden. At tro det er at vende tingene på hovedet.

Jordkloden er ikke et hjælpeløst væsen, underlagt sine micro væsners
vilje.

Det ville udelukkende kunne ske, hvis jordkloden besluttede sig for, at
begå selvmord.

Men jordkloden står lige foran "den store fødsel" til kosmisk bevidsthed
og er ikke nogen selvmordskandidat. (ifølge Martinus)

Glædelig Jul.

Kærligst Lotte

Avatar wrote:

  Skal gerne senere uddybe lidt, men først efter jul, så mine tanker ikke spolerer "julestemningen", for de sarte sjæle.

Hej Avatar

Bare rolig - min julestemning lader sig ikke spolere, medmindre vi løber tør for marcipan (og det gør vi ikke!)...

Her følger min egen udlægning af emnet, som jeg har forstået Martinus' analyser af emnet i "Livets bog":

Absolut set er den frie vilje en illusion. Bevidsthed er underlagt 100 procent logik. Den følger derfor et mønster, som - med det rette sansesæt - vil kunne kortlægges ned til mindste detalje. Et sådan sansesæt har man til rådighed i form af intuitionen, hvormed med man er i stand til at se altings planmæssighed. Jeg erindrer, at Martinus et sted har et billede i stil med, at vores frie vilje begrænser sig til, om vi vil trække vejret hurtigt eller langsomt. Det synes jeg er et meget fint billede.

Men selvom den frie vilje er en absolut illusion, så er oplevelsen af den frie vilje en absolut realitet. Den kulminerer med kendskabet af livslovene og Guds plan i det guddommelige rige. I kraft af denne indsigt kan man her bl.a. tage del i konstruktionen af selve livsoplevelsen i det kommende spiralkredsløb.

Man må forstå, at i dette rige er tidsoplevelsen en helt anden, end den tidsoplevelse vi jordmennesker er udstyret med. Med et næsten kulminerende hukommelseslegeme og et kulminerende intuitionslegeme er man nærmest ét med tiden og evigheden. Man har så at sige tal på hvert et hovedhår, og man kender hvert et fnug, der falder til jorden.

Som jeg forstår det, så ligger fremtiden 100 procent fast. Derfor er spørgsmålet er ikke, om det er muligt at forudse detaljer i fremtiden - for det er det. Spørgsmålet er snarere om man har et sansesæt til sin rådighed, der gør det muligt at se fremtiden - og ikke mindst om man ønsker at se fremtiden.

Venlige julehilsner fra
Petersh

 Hej Ejby.

Det er netop den meget "firkantede" udlægning af Martinusses udtalelser, der i mine øjne er årsagen til fejlopfattelser som den du her giver udtryk for, idet der jo slet ikke er tale om (fra min side) at jorden skulle være i færd med at ville begå selvmord, eller at menneskeheden skulle være ene ansvarlig for hvad der sker for jordens udviklingsforløb.

 Der er blot tale om at vi som menneskehed udgør et meget vigtigt "organ" for jorden, et organ som skal fungere så optimalt som muligt, hvis jorden skal kunne "overleve" sin fødsel.

 Som, når vort eget immunforsvar eller organer helst skal virke optimalt, når vi selv gennemgår en fødsel eller en sygdomsperiode.

 Forsynet svarer i denne "kontekst" til lægerne og jordmødrene., som hjælper ved fødslen, men som det jo nok er forstået, så er det langtfra alle "menneskefødsler" der ender positivt, selvom et forsyn i form af læger og jordmødre gør alt hvad de kan, for at tingene skal gå på normal vis, for det enkelte menneskes organer og immunforsvar, har i sidste ende den største betydning for resultatet.

 Sådan er det også for klodevæsenets vedkommende, fødslen kan gå "galt", med død for klodevæsenet til følge, som den kan gå galt for en kvinde under en barnefødsel, og det begrunder sig ikke i at jorden selv ønsker at dø eller vil begå selvmord, men alene i at jordens celler måske ikke er udviklede/modne(sunde nok og "forberedte" nok,  til at kunne klare "processen.

 Nu tror jeg ikke personligt på at det skulle gå så galt, men nævner blot denne mulighed, fordi jeg oplever det som om at nogle helt overser eller "fornægter" denne mulighed, med baggrund i Martinusses materiale, men det jeg mener Martinus gør, er blot at give os indsigt i hvilket udviklingsforløb der er det normale for mennesker og kloder m.m. at gennemleve, og det indebærer den fremtid Martinus beskriver ligger foran os, med det rigtige menneskerige som foreløbet "mål", det er der vist ikke grund til at være uenige omkring.

 Blot er der for mig at se, slet ingen garanti fra Martinusses side, og kan heller ikke være det, da ingen kan forudsige fremtiden 100%, den er jo netop afhængig af at vi selv skaber den, så muligheden for at tingene går "galt" i vort lokalperspektiv, bør derfor ikke afvises/udelukkes, blot på grund af Martinusses beskrivelser af hvordan en "normal" fødsel ser ud og hvilke forandringer en sådan vil medføre, økonomiskt, politiskt og socialt.

 Det svarer blot til at beskrive en almindelig normal barnefødsel og den efterfølgende "tid" for et kommende forældrepar, uden at komme ind på at visse ting jo kan gå "galt" under selve fødslen, hvis tingene ikke som forventet udvikler sig helt normalt.

 Men stadigvæk er tingene jo overordnet set "såre gode", det er de jo også alligevel når et menneske dør eller føder et dødfødt barn, under en fødsel i vort lokalperspektiv, men oplevelsen for de implicerede ligger nok et langt stykke fra at være "såre god", alligevel..

 Jo, er da stadigvæk med "på sidelinien" herinde, men som du ved er jeg i øjeblikket i gang med at flytte, og får først min egen netforbindelse etableret igen, mellem jul og nytår, så før kan jeg ikke selv helt være herre over, hvornår og hvor længe jeg kan være aktiv, i selve debatterne, og ting der berører disse (i mine øjne) alvorlige emner, kan sagtens vente med at blive omtalt til efter julen, for de kræver en lidt dybere forklaring, for ikke at skabe unødig frygt i nogen, en frygt som absolut ikke er nødvendig eller gavnlig på nogen måde.

 Så ønsker jer alle en glædelig og fredelig jul, indeholdende den næstekærlighed og samhørighed som julens formål jo er at minde os om vigtigheden og værdien af.

  Hej Petersh: Så lige dit indlæg og vil blot kort svare, at findes den frie vilje ikke, så alt er "forudbestemt" til mindste detalje, hvad skal vi så med Martinus ?, hvis alt er skruet sådan sammen, at vi kun kan gøre en ting, (og blot bilder os selv ind at vi selv bestemmer det vi vil gøre, mellem mange mulige ting), så er der intet formål med vejledning fra Martinusses og Jesusses og mange andres sider, vi gør jo alligevel kun det ene vi er forudbestemt til at gøre.

  For mig er den frie vilje en realitet, men forekommer i forskellige "grader" da de muligheder man har for at vælge sine frie valg, ændres i takt med ens egen udvikling, så mens man er dyr har man et vist "udvalg" af muligheder at vælge frit imellem, som menneske har man et langt større udvalg af muligheder at vælge frit imellem, og senere hen vil man få endnu flere muligheder for sine frie valg, men valgene er (som jeg oplever det) da absolut frie, inderfor de begrænsninger af valgmuligheder ens nuværende udviklingtrin består af.

  Men det er jo blot som jeg ser det, og har du ret i dine opfattelser, så¨kan lige jeg jo ikke se tingene på anden måde, da jeg ikke selv vælger, men er forudbestemt til at have den opfattelse jeg har.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Hej Peter.....din marcipangris!... :-X

Tak for bidraget.

Godt formuleret og interessant indhold.

Kærlig hilsen Ejby.

Hej Avatar

Svaret er ganske enkelt, at Martinus også er en forudbestemt detalje - lige som dit og mit møde med denne detalje. Men som jeg også skrev i mit indlæg, så er oplevelsen af den frie vilje også en realitet.

Lige en indskydelse: Sjovt nok er det, som de fleste påberåber sig som deres frie vilje, faktisk det stik modsatte. Det er i virkeligheden automatfunktioner, som man stædigt holder fast i, indtil det går op for én, at man er underlagt disse automatfunktioner. Først når man erkender dette, er man på vej til at blive "fri". (Men ikke fri for at være repræsentant for universets 100 procents logiske udfoldelse i og igennem en selv).

Juletanker fra en marcipangrisling
Petersh

Hej Peter

Skal det forstås sådan, at du mener, at begrebet "vilje" er ren og skær indbildning, ligesom fx. troen på julemanden?

vh
Jan

Hej Peter.

Automatfunktioner eller C-viden har tidligere været A-viden og B-viden, og som jeg ser det, har de derfor tidligere været et produkt af en viljesakt, der langsomt har skabt talentkerner.

Jeg mener også, at selv hvis vores frie vilje begrænser sig til, om vi vil trække vejret hurtigt eller langsomt - jamen så kan man ikke forudsige alting 100%. Så kan man jo netop ikke forudsige, om jeg i det næste nu vil trække vejret hurtigt eller langsomt. Kan man forudse det, så har jeg ikke fri vilje på dette punkt.

Hvis alt er forudbestemt så har gudesønnerne ingen fri vilje, men det har guddommen heller ikke. Så er Gud basalt set ikke andet end en båndoptager, og han ved hele tiden hvad der sker helt nøjagtigt. Det samme bånd kører dag ud og dag ind. Det har han altid vidst, og han vil vide det i al fremtid. Det må da virkelig være en trist tilværelse. :'( Tænk hvis mit eget liv var ligesådan - så kunne man aldrig glæde sig til noget - det ville for eksempel være omsonst at pakke julegaverne ind :'(. Hvis ikke fri vilje eksisterede tror jeg derfor heller ikke at livet ville eksistere. For mig er liv også noget med valgmuligheder. Man kan måske indvende, at livet hele tiden forandrer sig, og derfor er det spændende for Gud. Jamen hvad er der ved forandring, hvis man allerede ved hvad tingene vil forandre sig til i dette nu, så er der jo ikke tale om nogen forandring? Hvis jeg allerede nu ved, at butleren er morderen, hvorfor skulle jeg så læse bogen - jeg har jo allerede læst den inden jeg lukker den op?

Fri vilje er måske en illusion, men det er al oplevelse jo - og X3 forsvinder aldrig, selv om vi kommer til klarhed over, at det er det rene skære fup og fidus. Hvis den frie vilje ikke eksisterer, så eksisterer der kun nuet, og hvis kun nuet eksisterer, så eksisterer bevægelsen heller ikke. Uden bevægelse, ingen livsoplevelse og ingen livsskabelse - vi er nede i det rene skære X1. Men sandheden er bare, at X1 ikke kan eksistere uden X2 og X3, og derfor kan livet for mig at se ikke eksistere uden en form for "fri vilje". Alt kan umuligt være totalt og 100% forudbestemt. Kort sagt: for mig at se er et liv helt uden fri vilje som et X1 uden de andre X'er.

Hej Petersh.

Den tanke du her fremlægger, finder jeg meget ugennemtænkt, og dybest set ulogisk, da den har nogle følgevirkninger, der kun kan være i modstrid med næsten alt andet Martinus og Jesus m.fl har gjort klart for os.

Ingen har altså (jævnfør at alt er forudbestemt ned til mindste detalje) noget ansvar for eget liv eller udviklingsforløb, alt er jo Guds skyld og ikke "min" da det er Gud der har bestemt enhver handling "jeg" foretager mig, og blot har skabt mig så jeg tror jeg selv bestermmer noget.

Jeg kan altså med rette fralægge mig ethvert ansvar for mine handlinger, og takke Gud når jeg er lykkelig for mine livsoplevelser, (ikke min egen karma) og hade og svine Gud til, når jeg er ulykkelig over mine livsoplevelser, da sådanne oplevelser så heller ikke er min egen karma (skyld), men blot noget Gud lige syntes jeg skulle udsættes for.

 Er det ikke netop udtryk for den "sovepude" som man af og til hører kosmologien kan være for nogle ?

 Hvis alt er forudbestemt, så er Martinus altså fuld af løgn omkring alle de ting der omhandler tilgivelse, flytning af karma (græskarma) ja selv de meget omtalte væsentlige ord, som Martinus selv fremhæver at Jesus sagde på´korset: Tilgiv dem Fader, for de ved ikke hvad de gør", er altså uden betydning, idet de som korsfæstede Jesus jo var bestemte til at gøre dette, og derfor absolut ingen som helst "tilgivelse" behøvede.

 Alle "budene" (de ti eller de to) er også virkningsløse, da ingen jo kan gøre andet end det de gør og er bestemt til at gøre, så hvorfor give anvisninger til mennesker, som alligevel kun kan gøre en bestemt ting i enhver sammenhæng ?

 Hvorfor advare om farene ved at gøre det ene fremfor det andet, eller vejlede om glæderne og velsignelserne ved at være kærlig fremfor ukærlig, hvis ingen alligevel kan vælge, men blot gør som de er programerede til ?

 Hvorfor tale om adskillelse af får og bukke, når denne adskillelse i forvejen er afgjort til mindste detalje,?

 Hvorfor taler Martinus om at de modstandsfolk som lod sig henrette, (fravalgte det dræbende princip) gjorde det rigtige, når de som aflivede disse modstandsfolk gjorde det lige så rigtige, ? og når ingen af parterne jo kunne gøre andet end det de gjorde, hvorfor så fremhæve den ene parts handlinger, fremfor den anden parts ?

 Hvorfor fremlægge Martinusses værker som værende et "søkort" som man kan have gavn og velsignelser ud af at kende til, når enhver alligevel "sejler" lige nøjagtigt den rute som Han/hun er bestemt til at sejle, med eller uden Martinus eller andre påvirkninger.

 Det må altså også være Gud der på forhånd har bestemt at lige jeg skal slås ihjel 10007 gange før lige jeg beslutter at nu vil jeg ikke selv "dræbe" mere, men at du måske slipper med at blive slået ihjel 2007 gange, før lige du fralægger dig "Det dræbende princip", og også Gud der på forhånd har bestemt at når jeg har fået min lussing nummer 14103, så vender jeg den anden kind til, mens du vender den anden kind til lige nøjagtigt efter lussing nr 4037, o.s.v.

 Så jeg mener derfor, at skal udsagnet om at alt på forhånd er bestemt være sandfærdigt, så vil der kunne sættes spørgsmålstegn ved troværdigheden af utallige andre udsagn fra Martinusses side, udsagn som så måtte katalogiseres som værende usande og uden betydning for den enkelte.

 Martinus har bla.a andet også sagt, at han ikke forstod at mennesker turde leve uden et bønsliv, men hvad er der væsentligt i et sådant bønsliv, hvis det på forhånd er bestemt om du beder eller ej, eller om du får svar eller ej, og hvorfor skulle Martinus da være uforstående i denne sammenhæng, eller i nogen som helst sammenhæng overhovedet ?

 Og hele debatten om at "VI skal selv", ingen andre kan/må gøre tingene for os, da det ville være et indgreb overfor vores personlige frihed, er altså også ren tidsfordriv og uden reelt indhold ?

  Og det må vel også være "enten/eller", så når Martinus udtaler at den frie vilje "begrænser" sig til at vi selv måske bestemmer hvor dybt eller hurtigt vi trækker vejret, så er dette enten også en illusion, eller også er der noget der hedder "en fri vilje", som blot er mere eller mindre begrænset, ikke ?.

 Jeg kan jo ikke, specielt ikke på baggrund af din udtalelse om, at lokalt set er oplevelsen af at vi selv bestemmer, en absolut realitet, modsige dig med 100% sikkerhed, men kan dog sige, at den lokale "logik" jeg selv har til rådighed at "arbejde" med, ikke gør mig i stand til at se, hvordan fri vilje som en illusion, kan forenes med de fleste af Martinusses andre udsagn,  så derfor min "skepsis"! overfor den udlægning du er kommet frem til, men selvfølgeligt kan det være, at du har ret, og at jeg blot ikke må se/forstå lige denne "sandhed" i nuet, da man fra forsynets side vist udmærket er klar over, at skulle lige jeg erkende at tingene var som du menerde er, så ville denne erkendelse medføre apati og manglende motivation til overhovedet at gøre noget mere, for personer med min indbyggede logik.

 Selv mine begær, længsler og ønsker, ville jo i så fald også være forprogramerede, og slet ikke være ting der styrede mig i mine valg, men blot være "drifter" jeg måske selv forud havde været med til at bestemme skulle danne grundlag for dette spiralkkredsløb, (nå nej, det var jo også noget der i så fald ville være bestemt på forhånd, det at lade mig tro at jeg selv kunne være med til at bestemme indholdet af et "eget" spiralkredsløb).

 Så som du kan forstå, myldrer det frem med spørgsmål i lige mig, når jeg forelægges sådanne udtalelser, og min logik, som jo skulle være den der gjorde mig i stand til at forstå sammenhængene i de fleste ting Martinus har analyseret for os, bliver helt "rundtosset" :.

 Såfremt det virkeligt skulle forholde sig som du mener, så ønsker jeg personligt ikke at komme til denne erkendelse, før jeg er helt ude af dette kredsløb, da en sådan erkendelse på nuværende stadie i min udvikling, ville have en ødelæggende effekt på min livsoplevelse, og være absolut uden værdi for mig, så det er nok derfor jeg er "forudbestemt" til at reagere som jeg gør, i denne sammenhæng.

 Men forbedrer en sådan viden din personlige livsoplevelse, så er det da helt OK med mig at du kan bære/ rumme en sådan indsigt.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej igen.

Livet er evigt.
Livet er en illusion.
Eftersom livet er evigt men også en illusion, kan vi omskrive det til:
Livet er en evig illusion.
Men kan noget der er evigt virkelig være en illusion?

Fri vilje er en illusion, men den er en evig illusion. Uanset om man ved det er en illusion, så vil den frie vilje være der til alle tider - den er en evig realistisk kendsgerning på linje med den evige illusion X3. At det er en illusion forandrer ikke, at vi ikke oplever det.

Hej Jan

Nej, det skal forstås sådan: Jegets oplevelse af begrebet "fri vilje" er en absolut realitet, ligesom troen på julemanden er en realitet. (Men at troen på julemanden er en realitet er jo ikke ensbetydende med, at "Julemanden" er en realitet).

Venlige julehilsner
Petersh