Hvor mange herinde er "frelst" ?
Hvad mener du?
Tænker du på det, de kristne kalder for "frelsen".
Tænker mere på om nogle føler sig frelste ?
Hej Steen
Nej jeg føler mig ikke frelst .Netop M´s analyser viser mig hvor langt jeg har igen.Fordi jeg er overbevist(tror på) om Martinus har ret i hans analyser,bliver jeg ikke frelst deraf.Den bedste måde at "[glow=red,2,300]frelse[/glow]" sig selv, vil være, at dyrke hans analyser frem i praktisk væremåde, efter min mening.
Jeg blev vegetar i maj måned 2005 ,og man kan sige, at jeg derved har bremset eller fortyndet min tilbagevirkende karma fra min kødspisertid.Men om man så er frelst, ved jeg ikke.
Iøvrigt bryder jeg mig ikke om ordet frelst, fordi alle kan jo lægge i det hvad man vil..!
Hvad er din definition på at være frelst???????????????
Men andre kan jo godt føle, at jeg lyder frelst i en eller anden forbindelse... 😮 
Men hvad andre mener om mig, har de jo lov til at mene.
Kærlig hilsen Cai
Oprindelig hed det sig, at "menneskene er frelst ved Jesus Kristus", "ved Jesus blod" og det var/er en del af forsoningslæren, som stammer fra den gammeltestamentelige tradition med ofringer til en straffende Guddom, der derved skulle formildes. Det er kirken som udbyder denne "service" og den kan man få del i (som jeg har forstået det) ved at gå op til "hegnet" og få chips og rødvin :
Kirkens ritualer og forsoningslæren har igennem lange tider givet trøst til mange mennesker, som derigennem har følt lettelse for deres samvittighed. Det kræver dog at man har sine trosevner i god behold for at kunne nyde denne service. Igennem kirken er det muligt at få en ufortjent tilgivelse formidlet af en nådig guddom.
Igennem Martinus' kosmiske analyser får vi kendskab til, at syndsforladelse er en fortjent opløsning eller neutralisering af skæbnelovens konsekvenser. Igennem analyserne får vi også at vide, at der kun er én vej til frelse (kosmisk bevidsthed og det rigtige menneskerige) - en lang og sej vej, nemlig udvikling af vores mentalitet og væremåde til at være til glæde og velsignelse for alle levende væsener.
De mentale eller psykiske kræfter i os (tanker, begær, vilje) kan være lige så dødbringende giftige og livsfarlige som de fysiske (krig, våben...) men de kan også være livsopbyggende, skabe lys, lykke og glæde for en selv og sine omgivelser. Disse psykiske kræfter præger os alle og giver os karaktér, moral og amoral, sundhed og sygdom.
Sålænge vi er uvidende om disse mentale kræfter og deres indvirkning på vores skæbne og lykke, så arbejder de mere eller mindre ukultiveret og uhæmmet i os - uanset om de er livsfarlige eller livsbefordrende. Igennem åndsvidenskaben (en videnskab for væremåde) får vi en videnskabelig forklaring på sandheden i verdensreligionerne gjort tilgængelig for intelligensen. - Og netop det, at den er gjort tilgængelig for intelligensen, er af afgørende betydning for flere og flere mennesker, som har mistet trosevnen (og derved ikke kan opleve frelse i kirken), hvis de religiøse facitter skal accepteres som livsbasis og have nogen som helst indvirkning på vores mentalitet og væremåde.
Ny himmel og ny jord
Det er denne videnskabeliggørelse af de mentale kræfter, tanker og begær og vilje, der i dag er det eneste, der kan frelse verden, føre menneskeheden ud af krigens og lidelserne mørke og dødbringende områder og føre dem frem til mentale solrige egne, hvor krig ikke findes og hvor menneskene kan nyde guddommelig fred og fuldkommenhed i væremåde og samfundsforhold. (småbog nr. 24 "Kulturens skabelse", kap 36)Â 
Kærlig hilsen
Anette
...forhåbentlig frelst om 2-3000 år 
Det ville nok være ærgeligt at sige.. jeg har haft tømmermænd i to dage...
Det ville nok være ærgeligt at sige.. jeg har haft tømmermænd i to dage...
<<<<<<
Det må være en ordentlig brandert :
Glad en dag, karma næste dag 
Hej allesammen
Lige en kommentar til Annette omkring frelsen, mere specifikt din reference til nadveren jvf. Chips og rødvin. Jeg er ikke sikker på at det gamletestamente skal blandes ind her. Som jeg har forstået det, bla. ud fra den lokale præst prædiken til min søns dåb sidste søndag, skal nadveren forstås som en påmindelse om at den mad vi indtager i sin essens er Gud jvf. jesu Kristi legeme og kristi blod..
Jeg husker hvordan jeg selv som yngre til konfirmationsforberedelse altid måtte ytre et " jeg er altså ikke kannibal" til sidemanden, efter at præsten med højtidelig mine havde givet mig chips og saftevand, i dag ser jeg som sagt lidt anderledes på det. Kristi lære som overleveret i testamenterne er, som historien åbenbarer, en "visdomsfortælling" til løbende fortolkning og omfortolkning og din udlægning lever vel stadigvæk i bedste velgående.. blandt troende..
Kærligst Andreas
Hej Andreas
Allerførst, tillykke med din søns dåb. 
"Offer-tankegangen", som også fremgår af dogmet om, at Jesus gav sit liv for vore synder, stammer ifølge Martinus helt tilbage fra de gamle religioner (ja, vel egentlig nok før), bla. Det Gamle Testamente, hvor vi hører om Abraham, der var parat til at ofre sin søn Isak. Man troede den gang på guddommelig hævn og favorisering og de gamle religioner var fulde af offer-ceremonier, hvor man ofrede det bedste man havde for at tækkes gud (-erne). Jesu korsfæstelse blev også af de kirkelige betragtet som "en nødvendig forteelse for at formilde den gud, der er vred på menneskene for deres synder. Ved at modtage dette blodoffer vil Herren lade nåde gå for ret og tilgive hvert enkelt jordmenneske dets synder, hvis blot det i bod og anger vil hentyde til dette offer og blindt tro på, at Kristus som et 'offerlam' med sit blod har befriet det fra den straf, som skulle bestå i helvedes evige pine. Tænk, hvilken overtro og hvilket hedenskab, der her som 'kristendom' har indhyllet en stor del af menneskeheden i åndelige tåger". (småbog nr. 17, kapitlet "Troen på guddommelig hævn og favorisering").
Dette offer fejres, som jeg forstår det, ifm. nadveren. Jeg har ikke lige tidligere hørt at nadveren "kun" skal forstås som en påmindelse om, at den mad vi indtager i sin essens er Gud, men ellers er jeg da enig i dette synspunkt.
 I Livets Bog 6 stk. 2069 skriver Martinus om hvordan overtroen om "frelse" ved "nåden" og "syndernes forladelse" kom ind i kristendommen (læs stykket her)
Ifølge Martinus er nadveren (chips og rødvin, ikk'?) i kirken bla. en ceremoni for at få syndernes forladelse og derigennem blive frelst (læs bla. LB 6 stk. 2058-59).
Kærlig hilsen
Anette
Hej Anette
Tak for din tilbagemelding, rart at få et par gode referencer. Meget er blevet fordrejet af kirken.. Ingen tvivl om at gamle hedenske dage stadigvæk lever et forklædt liv i kirken og kulturen som helhed. Dog har der gennem historien så vidt jeg ved også været kristne mystiker retninger som har holdt andre og mere "sande" fortolkninger af den kristne lære levende. Bla. andet af nadveren. Måske er disse tolkninger ved at nå ind i visse danske kirker....??? hvem ved, jeg er hverken nogen stor kirkegænger eller mystiker selv.
Det interesserer mig dog meget. Jeg har for nyligt læst det meste af bibelen og har studset over de markante forskelle som findes i mellem de 4 evangelier i det nye testamente. Især Johannes evangeliet skiller sig ud og jeg må tilstå at det på en eller anden forunderlig måde rørte mig dybt. Hvor jeg i tilfældet med de andre evangelier (Mat, Mark, Luk) følte en anderledes hård klang, henførte Johs evangeliet, som sjovt nok er det eneste som omtaler "talsmanden", mig i en tilstand som bragte salige tårer frem. Det var første gang jeg for alvor læste biblen, Martinus har jeg kendt til siden 2001. Skriver Martinus nogetsteds om forskellen mellem de forskellige evangelier?
Med kærlig hilsen Andreas
"Det interesserer mig dog meget. Jeg har for nyligt læst det meste af bibelen og har studset over de markante forskelle som findes i mellem de 4 evangelier i det nye testamente."
Ja, det er interessant med forskellene mellem evangelierne.
Så vidt jeg husker blev de først skrevet 70-100 år efter Kristi fødsel (eller deromkring), og var derfor i høj grad baserede på mundtlige overleveringer, og derfor forskellige udlægninger. Desuden var det jo mennesker som skrev dem, hvorfor egne holdninger, syn på tingene osv. spillede en rolle.
I øvrigt blev de tekster, som skulle indgå i den "officielle" Kristendom, dvs. Biblen, udvalgt blandt en række tekster. Så der er høj grad af menneskelig indblanding i det.
Lige efter anden verdenskrig fandt man det såkaldte "Thomas-evangelium", som var en af de tekster, der var blevet fravalgt. Det er interessant, idet det slet ikke omtaler alle de "overnaturlige" hændelser (som nogle mener er blevet føjet til senere, for at give Kristendommen mere slagkraft i forhold til de mange nærorientalske religioner/sekter, som den skulle konkurrere med i den første tid), men udelukkende beskæftiger sig med Jesu visdomsord, og som i høj grad falder i tråd med Martinus tanker.
Evangeliet er absolut værd at læse (og ovenikøbet ganske kort
).
Mvh
Nikolaj
Evangeliet er absolut værd at læse (og ovenikøbet ganske kort
).Hej Nikolaj m.fl.
Her er link til Thomas Evangeliet: http://www.sociology.ku.dk/hansjk/thomas-evang.htm
Et andet spændende evangelie er Urevangeliet, som kan læses her: http://www.preecom.dk/indhold/urevangeliet.htm
KH...Anette
Hej Anette
Ja, det er meget interessant!
Blot et hurtigt kig, og jeg fandt emner som reinkarnation og en udvidelse af næstekærligheden til alt levende.
Hvis dette virkelig er meget tættere på Jesus udtalelser end den officielle Kristendom, så er her jo en klar linie til Martinus!
Tak for linket!
Mvh
Nikolaj