Hej Petersh.

  Jo nuancer er der da åbnet mulighed for, for selvom mangelader til at opfatte Martinus som værende alvidende, så har han dog udtalt at han "kun" formodede at f.eks kødspisning kunne føre til ulykker, da dette var en "ulykke" for dyrene, men igen kobler han jo tingene sammen på en sådan måde, så det at skabe ulykker for et dyr fører til ulykker for en selv,, lige som det at slå andre ihjel skulle give den karma at man selv slås ihjel, eller at stjæle skulle så betyde at man selv kunne blive bestjålet, (så kan man lære det).

  Sådan ser jeg det slet ikke, for det ville med lidt intellektuel tankegang, let kunne vendes til, at bliver man bestjålet, så er man selv "potentiel" tyv, elller give omgivelserne (såfremt de tror på en så direkte udlægning af karmaen) det indtryk, at bliver man voldtaget eller udsat for andre overgreb, så er det fordi man selv ikke har lært at lade være med at voldtage eller lave overgreb, så "pas nu på en sådan person," man ved jo ikke om "personen" endnu har lært af sin karma, på det område.

  Intellektualitet kan misbruges, og det mener jeg du (ubevidst) gør, i dine argumenter.

  For på den ene side mener du (så vidt jeg forstår dig) jo at karmaen skal lære os noget, og Ole Therkelsen siger også (med henvisning tiol Martinus) at alt har en mening, ingenting er "spildt" i forbindelse med lærdom, så ingen udsættes uretfærdigt for noget som helst.

  Men nu siger du jo at selvf'ølgeligt vil der være situationer hvor nogle "uretfærdigt" bliver slået ihjel i en krig, da de måske ikke er i stand til at "skjule" sig for kugleregnen.

  Argumenterne du så bruger for at "begrunde" og "retfærdiggøre" dette, er at disse så nok får en hurtig og smertefri død, samt at vi jo skal huske at ingen dør "rigtigt".

  Joda, men kan du (og dem der oplever dette) sortere?

  Dels får alle jo en ny inkarnation, gode som onde, så det argument er ikke brugbart i denne forbindelse, og det andet argument er lige så værdiløst, for alle der døde øjeblikkeligt ved disse 2 atombombesprængninger, led jo en hurtig og smertefri død, (gode som onde) og hvis ikke de "onde" blev slået ihjel fordi de skulle lære noget, (ellers ville denne oplevelse jo være formålsløs), hvordan skulle man så adskille disse "onde" (som skulle lære noget) fra de "gode" som ikke skulle lære noget, alle fik jo den helt samme oplevelse ?

  Altså ville enhver af de "onde" som vitterligt skulle lære noget, blot kunne anse sig selv for at være slået "uretfærdigt" ihjel, på lige fod med de "gode" som ikke skulle lære noget af hændelsen, og så kommer det formålsløse jo ind i billedet.

  Der er helt sikkert andre argumenter i denne forbindelse, som kunne tydeliggøre forskellen, men altså blot ikke de 2 du her kommer med, og i mine øjne, er det her nuancerne bør komme ind i billedet, så en handling man gør ikke pr automatik giver en tilsvarende handling retur, karmamæssigt, men kan komme tilbage på utallige forskellige måder, i sammenhæng med andre handlingers "karmabølger" og af og til delvist, (altså som halve karmabølger) lidt i dette liv og lidt i en anden situation i et andet liv, blandet med karma fra helt andre "aktioner" man har foretaget.

 
  Nu nævner du så også, at Jesus selv påtog sig si Mission, og derfor er et "særtilfælde", men dels kan karma jo efter loven om energierne ikke komme ud af ingenting, altså udleves "på forhånd", dels er jesus på det onmråde slet ikke unik, idet mange andre (heriblandt jeg selv) allerede inden denne inkarnation, har sagt ja til specielle "missioner", det er ganske normalt, i forbindelse med planlægningen af ens inkarnationer, men "heldigvist" langtfra alle, går med til et livsforløb, som det Jesus påtog sig.

  Men det burde dog indikere, at man kan (uden at fortjene lige disse "handlinger" mod sit legeme) frivilligt påtage sig at blive udsat for en meget koncentreret lærdom, i et enkelt liv, hvis man selv ønsker at udvikle sig hurtigt, samt indikere at selv Jesus ikke kan anses for at være fuldt ud færdigudviklet, for hvad skulle han i så fald bruge en sådan "karma" eller lærdom til.

  Så nuancer er der masser af, og derfor mit råd om ikke at se for sort/hvidt på tingene.

      Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Avatar

Så tror jeg, at jeg vil nøjes med at sige tak for dit råd og ønske dig alt godt for denne gang.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Avatar.

Enten er alt såre godt, eller også er det ikke såre godt. Noget kan ikke være såre godt set fra et synspunkt og ikke såre godt set fra et andet synspunkt. Jorden kan heller ikke være både rund og flad på samme tid, og selv om jeg kan se den er flad, så er den rund, selv om jeg fra mit ståsted klart kan se, at den er flad. På samme måde kan ingen heller ikke rammes af en tilfældig "uretfærdig" skæbne. Kunne et væsen det, ville hele verdensaltet hurtigt gå af lave. Det svarer til at man har et helt rent glas vand, og så antager, at man bare kan blande en forurenet dråbe i glasset, og så er kun denne dråbe forurenet. Den går ikke, i løbet af kort tid er hele glasset forurenet. Et støvfnug, der kunne falde tilfældigt, ville hurtigt skubbe så meget til de ordnede omgivelser, at de også ville reagere tilfældigt. I løbet af kort tid ville alt være tilfældigt.

Det er muligt, at du ikke kan bruge en viden om at alt er såre godt til noget i forbindelse med dine egne lidelser, men det kan jeg i allerhøjeste grad. Jeg har da fået et helt andet forhold til egne lidelser og ubehagelige hændelser, nu hvor jeg kan se, at der er en mening med galskaben. I det øjeblik, hvor jeg bliver udsat for en sådan skæbne, kan jeg måske ikke mærke den store forskel (millionårig vanebevidsthed er jo ikke sådan at sige farvel til), men i løbet af ret kort tid får jeg et helt andet og afklaret forhold til disse hændelser.

Det står heller ikke skrevet nogen steder, at danskerne som sådan ikke kommer ud for alvorlig karma. Det kommer da så sandelig an på, hvordan man opfører sig, og man kan ikke skære danskerne over en kam. Det er muligt, at Skandinavien som område ikke bliver ramt, men hvis en skandinav begynder at udvikle sine krigstendenser igen, så kan vedkommende sagtens fødes et andet sted næste gang, hvor disse tendenser kan udleves. Og i øjeblikket bliver en hel del danske soldater desværre dræbt under fremmede himmelstrøg, lige som trafikuheld og vold også kræver mange ofre.

  Hej Svend.

  For mig ser det netop anderledes ud, for så længe vi lever i dualitetens "sfære", og den strækker sig op til mindst 5 "dimension", så er der netop ikke kun en "sandhed" som du fremlægger det som.

  Overordnet set er jorden rund, men her hvor jeg står er den flad, overordnet set er alt såre godt, men her hvor jeg står er det bestemt ikke alt der er såre godt, overordnet set findes tiden ikke, men her hvor jeg står er den meget reel.

  Så det drejer sig vel blot om et valg, valget mellem at se på tingene herfra hvor vi står, eller at se tingene fra Guddomens perspektiv, og jeg har ingen gavn af at se med Guds øjne, udover at jeg selvfølgelig er glad for at vide, at for Gud og helheden er tingene såre gode.

  For mig som individ, er der derfor mere mening og mere brugbarhed i at se tingene fra mit eget perspektiv, og at bruge den kontekst jeg lever i, til det den er skabt til at være for mig, og det er nok her vi hver især vælger forskelligt.

  Jeg mener blot at når nu Guddommen har skabt tid, dualitet og lidelser m.m., så er det fordi der er et formål med disse "begreber" for mig som skal leve i/med "dem",( lidt endnu ihvertfald), og indtager jeg en intellektuel overordnet holdning til disse "begreber" så "forlader" jeg den kontekst de skal ses i, og får ikke den lærdom med mig, som var Guddommens hensigt, da "han" skabte disse ting.

  Så intellektuelt forstår jeg da godt Martinusses verdensbillede, men mit intellekt siger mig blot samtidigt også, at jeg skal fokusere på nuet og konteksten jeg selv lever i, for at få begge poler og følelserne med, så der kan opstå den nøsdvendige balance i mig, til at jeg kan komme ud af denne tunge materie, vi nu befinder os i.

  Men vi er jo individuelle væsener, så derfor har vi også individuelle valg, og lærer sikkert hver især på helt "individuel" måde, det vi skal, for at ende samme sted.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Her er vi helt enige. Vi ser netop tingene ud fra vort eget perspektiv. Og nogle er tilfredse med at se tingnene som de er netop nu - at leve i nuet, mens andre er mætte af dette perspektiv, og sultne efter et andet perspektiv. Det er et konkret eksempel på sult og mættelse vi ser her, et af de principper som Martinus beskriver, og som er med til at holde verden i gang.

Vi er også nødt til at se Martinus ud fra det perspektiv som vi hver især står på. Set fra min synsvinkel kan Martinus' værker ikke være særligt interessante for de mennesker, der ønsker at leve i nuet, og ikke tænker på de kommende liv, hans værker er først og fremmest beregnede på de mennesker, der ønsker et større overblik over livet og evigheden. Og det er vel også det du oplever, når du ser hans værker ud fra det perspektiv du lægger på dem. Jeg kan derfor godt forstå, at du ikke kan forlige dig med mange af hans analyser. Men for den der ønsker at leve i nuet er der til gængæld masser af andre inspirationskilder, som man så i stedet kan søge inspiration i. Martinus vil man i så fald aldrig blive helt på bølgelængde med.

Se, nu bevæger Jeg mig lidt væk fra emnet 'lidelse',

'nuet' er bevidsthedens 'fokus-punkt', dvs tænkning'en,
tænkning foregår 'her og nu',
tænkning er bevægelse,
'tid er bevægelsens skygge',

Vi er et evigt 'Nu og Her', bevægelsen, er det der sker, (fx lidelse)

Kærlig hilsen
Holger