Når man men M som baggrund læser nogle forelskelses forskere kan man ikke undlade at smile lidt:
Citat ing.dk: "Forelskelsen mellem to mennesker varer - kemisk set - kun et års tid, hvis man ser på udsving i hormonniveauerne, der efter et til to år er tilbage på normalværdierne. Det viser forskning fra Universitetet i Pisa."
Artiklen kan læses her, i en begrænset periode:
http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2005112020122&NL=1&Category=NATUR
Men det er jo ikke begrænset til denne form for forskning, også i resten af den videnskabelige forskning bærer det meget pre af at være en forklarring af hvad der sker og ikke hvorfor det sker.
Hej Casper,
Det passer jo meget godt med det Martinus skriver om, når "hvedebrødsdagene" er ovre - og om at de før varede et helt liv og at denne tilstand nu varer i en meget kortere periode for flere og flere mennesker. Til gengæld holder man "hvedebrødsdage" med flere forskellige i løbet af et liv 
Martinus taler om, at vor ægteskabelige evner degenererer - og man kan vel godt sige, at videnskaben med deres undersøgelser og resultater omkring hormonniveauet er med til at underbygge denne påstånd. Martinus omtaler denne udvikling indenfor ægteskabet som helt normal og som et naturligt resultat af degenererende talentkerner. Modsat videnskaben som, vil jeg tro, formodentlig nærmere betragter det som en "fejl/uhensigtsmæssighed" og derfor sikkert snart kommer med en "1-års-krise-pille"Â eller "hold-forelskelsen-i-live-pille" 
Den polsk-britiske sociolog Zygmunt Baumans har skrevet en bog om "Flydende kærlighed". Jeg har ikke selv læst bogen endnu, men han skriver om parforhold som skiftes ud med netværker. Bogen handler om "kærlighed, forelskelse, seksualitet og parforholdets vilkår i den flydende modernitet. Bogen analyserer både den nære, intime kærlighed og den fjerne, globale menneskekærlighed i form af solidaritet med fattige, flygtninge og verdens svage. De skrøbelige menneskelige bånd, den følelse af usikkerhed som skrøbeligheden fører med sig, og konflikten mellem på en gang at binde sig og bevare den moderne, flydende frihed er bogens centrale temaer.
"Hvis 'forpligtelser er meningsløse', så længe parforhold er alt andet end tilforladelige og langtidsholdbare, vil man føle sig fristet til at skifte partnerskaber ud med netværker. Men har man først gjort det, bliver det sværere (og følgelig mere forstemmende) end nogensinde før at falde til ro - for nu mangler man de færdigheder, der ville eller kunne få det til at lykkes". Læs mere her: http://www.fagboginfo.dk/Iento/ientoc.htm
Jeg hæftede mig også her ved udsagnet om at mangle de færdigheder, der ville få et forhold til at lykkes. Introteksten til bogen indikerer, synes jeg, at det skulle være en viljesbestemt handling, hvorvidt man forbeholder sin kærlighed for de nære kontra menneskeheden (han bruger det smukke ord "menneskekærlighed"). Er der nogen her på forummet, som har læst bogen og kan supplere?
Handler det mon bare om at tage sig sammen (eller tage en pille) eller om en naturlig og uundgåelig udvikling? :
Kærlig hilsen
Anette
Skriv et svar