Tænker sommetider, af kosmologien er for god til af være sand 
Andre der har gjort sig samme tanker ?
Andre der har gjort sig samme tanker ?
Hej Steen!
Martinus sade själv något liknande, han sade att det inte går att överdriva hur bra livet är!
/t
Kære Steen,
Jeg sidder selv ind imellem med den tanke. Og det er måske fordi, man er bange for at blive skuffet. Man tør ikke "overgive" sig 100%, men bevarer en slags forbehold - en skepsis som vel egentlig er sund. For tænk nu, hvis livet slet ikke er retfærdigt, tænk hvis der ikke venter os "lyset" i fremtiden, tænk hvis der slet ikke er en mening med hele tilværelsen ??? Selvom alle "beviser" peger i retning af at der er!
En ting er at elske Martinus' bøger og blive dybt inspireret heraf og at få svar på alle livets store spørgsmål - noget andet er at "acceptere" hans mission. Det sidste tror jeg er den største kamel at sluge. Men det behøver man jo hellere ikke, for som Martinus siger "Tag det du kan bruge og lad resten ligge" .
Men kan I se overskrifterne i EkstraBladet: "Helligånden har været her. Han kommer fra Sindal, er uddannet mejerist og har en feriekoloni i Klint!!!"
Anette
Kære Steen og I andre,
Jeg har også tænkt den tanke, især i de tidlige år hvor Martinus stadig var nyt for mig, og dog den tømmerflåde jeg sejlede rundt på midt i mørket. Tænk hvis det ikke er rigtigt, tænk hvis han tager fejl... ? 😮
Ja, så vil jeg da bare håbe at de slukker lyset helt.
Jeg kom til den konklusion at jeg måtte se det som en hypotese at kosmologien er sand, at livet er kærlighed, og fortsætte med at studere livet på dét grundlag. Og skulle det så ikke være tilfældet, så har jeg da om ikke andet levet et lykkeligere liv, haft mere sindsro og er blevet mere tolerant af at kende til analyserne - Og hvis der så bliver sort når jeg forlader dette sted, tja... so what? 
Annette V.
Hej Annette...
Lige mine ord... og hvis studiet gør, at man tillige bliver en større fornøjelse for sine omgivelser, så er det da ik så ringe endda...
kh
Tina :0)
Jeg har også tænkt den tanke, især i de tidlige år hvor Martinus stadig var nyt for mig, og dog den tømmerflåde jeg sejlede rundt på midt i mørket. Tænk hvis det ikke er rigtigt, tænk hvis han tager fejl... ? Â 😮
Ja, så vil jeg da bare håbe at de slukker lyset helt.
Jeg kom til den konklusion at jeg måtte se det som en hypotese at kosmologien er sand, at livet er kærlighed, og fortsætte med at studere livet på dét grundlag. Og skulle det så ikke være tilfældet, så har jeg da om ikke andet levet et lykkeligere liv, haft mere sindsro og er blevet mere tolerant af at kende til analyserne - Og hvis der så bliver sort når jeg forlader dette sted, tja... so what?
Annette V. Â
Jag ser också kosmologin än så länge som en hypotes, så god som någon annan.
Gott är det ju ändå när man får bekräftelser från annat håll. Jag har just läst en bok som heter "Zander och tiden."
Zander är en katt! och boken är skriven av Emelie Cajsdotter som har förmågan att känna av djurens inre liv och därmed hjälpa dem. Katten Zander "talar" om att man kan se tiden som bladen i en bok. De olika tidsskikten finns där hela tiden, det är bara att välja tid/blad - i vilket fall om man heter Zander. Vidare beskriver Zander och andra djur att döden är som att kasta av sig en gammal och sliten kappa och mycket annat som stämmer med Martinus kosmologi.
Jag vet inte om Martinus har sagt något om att djur kan ha kosmisk bevisdhet - men om "primitiva" människor kan ha det som en slags instinkt, borde väl också djuren ha det.
En intressant bok är det likväl. Den har fått mig att se på
djuren och naturen på ett nytt och mer respektfullt måde.
Boken finns nog ännu bara på svensk på Byggförlaget
( http://www.byggförlaget.se)
Mjauu - Tomas
Tak til jer alle for de dejlige svar
Skriv et svar