Fodbolden kalder,
så ganske kort,

X1 er evig stilhed,

X2 er delvis, evig stilhed og evig fornyelse,

X3 er evig fornyelse/forandring/bevægelse

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger,

Tak for forklaringen.

Det er rart at se at det er klart for dig.

For mig er det ikke helt så åbenlyst. Det er ikke fordi det lyder forkert med de 3 X'er, men mere fordi det ikke er helt klart for mig at det ikke kan være anderledes. Martinus skriver et sted at det er svært at forstå fordi det er så uhyre simpelt - jeg siger ikke mere

Kærlig hilsen
Lasse

Jeg er fra 54, mine første 3 år boede Jeg tæt på Kgs, Nytorv midt i Kbh.
Jeg husker en del fra den tid,
det der strømmede ud af radioen dengang var,
'Ud på flisen Karoline', - 'Nu går våren gennem Nyhavn'
'Det bli'r aldrig det samme som med Einar',
og så var der 'Uhh Jeg ville ønske Jeg var dig',
det syntes Jeg var meget mærkeligt, det de voksne sang,
Jeg kunne ganske enkelt ikke forstå at nogen ville være en anden, når de nu var/er sig selv,

da Jeg var ca 5 år, og alene på vej hjem fra børnehaven,
vidste Jeg instinktivt at der var tankens kraft, der var 'bag', fx. dette at håret voksede,
men var samtidig fortrolig med at dette ikke bare skete på kommando,
(Jeg tænkte også at det ikke lige var sådan noget, som mine forældre lærte mig, eller talte om,)

men at det alligevel var/er tankens kraft,
det ved ved Jeg nu, i denne forbindelse,
at det er 'Overbevidstheden',

den evige usynlige faktor, der på en måde føles som om den er bag det hele, selvom Jeg'et er bag overbevidstheden,
('den evige bevidsthed')

'bevidsthedsfornyelsen' er nemmere at få øje på,
det er det vi konkret oplever her og nu,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Lasse,

Jeg så først dit indlæg, efter mit eget kom på,

Ja, det er jo nemt nok at se at man er det evige centrum hvor alt hvad der kan indbefattes i Ens eksistens, enten går ud fra, eller kommer til,
og at det er 'Jeg'et',

og det er jo også nemt at se, at Jeg'et', er det samme hele tiden,

og at Jeg'et ikke er bevidstheden/tanken, der hele tiden er i bevægelse,

og det er jo også indlysende, at bevidsthed og tanke, der 'ikke er synlig' ikke ville kunne eksistere uden at være tilknyttet et legeme,

og at det ene ikke kan eksistere uden det andet,

Jeg kan ikke se at det kan være anderledes, og hvis Martinus havde sagt noget andet, så ville min interesse
for 'analyserne' nok hurtigt være forduftet,

Jeg mente længe, at Alle, hvis De virkelig tænkte over det,
ville kunne regne det ud,
for det er jo på en måde det enkleste regnestykke der findes,
før Jeg anede noget om M. forsøgte Jeg indimellem at forklare det for nogle i min omgangskreds, (uden X'er)

men når jeg nu ca. 20 år senere tænker over det,
så kan Jeg ikke lige komme i tanke om nogen,
som kunne sige, ja det er da klart, det burde jo enhver kunne forstå,

i en periode mente Jeg at enhver der havde lært at regne, med lethed ville kunne regne det ud,

men da Jeg så det, var det også resultatet, af en årerække med observationer, grublerier, filosoferen,
og analysering,
det var en meget særlig og stor tilfredsstillelse, at alle de tanker, udregninger og mellemfacitter, med et, faldt sammen i et samlet facit,
en tilfredsstillelse der varede i dagevis,
(og lever videre her)

men Jeg føler at det var resultatet af logisk tænkning, studier, observationer,
og har svært ved at benævne mig selv som en intuitiv person,
men selv om Jeg forstår grundfacitterne m. m. ganske godt, så er der meget her i livet som Jeg ikke forstår,

men Lasse, selvom Du skriver, 'jeg siger ikke mere'
så kunne man jo spørge,
hvad er det Du gerne ville have skulle være anderledes, ?

ja, Jeg må give Martinus ret, det ser ud til at det svære, er, at det er så simpelt,
folk forventer meget andet, og meget mere,
end et 'to+to, er = fire',

Kærlig hilsen
Holger

Hvornår kan man tale om et tilknyttet Jeg? Det kan man når noget fremtræder som et levende væsen, med egen organisme og dertil hørende sanseredskaber.

Angående bordet benny som pelle nævner, fremtræder det selvfølgelig ikke for os som noget levende væsen, med en organisme, sanser, livsoplevelse og et overordnet Jeg. Heldigvis da Det udgør efter adskillelsen fra Jeget blot et stofocean, uden tilknytning til dets overordnede makrovæsen, som det var underlagt da det var et levende træ. Men går man ned i bordets mikrokosmos vil man se en verden for sig, udgørende et makrokosmos for mellemkosmiske væsner der igen består af mikrokosmiske væsners organismer.

Men bordet fremtræder nu ikke længere som en perfekt enhed, som et levende væsen. Lige så lidt er et salatblad eller et afhugget hoved længere et levende væsen udgørende et livsrum(makrokosmos), organisme(mellemkosmos) og stofocean(mikrokosmos), hvor gud og gudesøn indgår i én samlet perfekt overordnet enhed, som er det levende væsen. Dette princip er som bekendt vist på symbol nr. 11, hovedsymbolet over det levende væsen. Det er netop denne sameksistens guden og gudesønnen i mellem, der skaber et ordnet verdensalt, uanset hvilket af de seks riger vi befinder os i. Verdensaltet er i dette tilfælde træets organisme. Den overordnede organiserende kraft som Jegets eller ’Gudens’(jeget fungerer jo som gud i organismen) talentkerner står for, er ikke længere tilknyttet den fysiske træorganisme. Træets livsrytme erstattes pga. denne manglende forbindelse med forfald. At forfaldet sker mindre drastisk end tilfældet havde været med et dyr, kan vel tilskrives den lille dynamik og livkraft, samt simple mekanik, træet kræver for sin opretholdelse og derfor er afhængig af for dens organismes fortsatte beståen(som et lig i større eller mindre forfald).

Når det fremtræder som et perfekt kunstværk, hvor der hverken kan fjernes eller tilføjes noget uden at skade denne fuldkomne harmoni. Et hvert væsen med sin organisme er jo fuldkomment i forhold til livstrin, plan og skæbne. Fuldkommen i forhold til hvor det befinder sig i Guds store skabeværk og livsplan.

Kærlig hilsen Esben

Hej Holger

Jeg tænkte ikke på at noget skulle være anderledes, da jeg skrev "jeg siger ikke mere". Det var et forsøg på lidt selvironi. Jeg mente ikke ikke at der var nogen grund til at fortsætte med at skrive om hvad jeg ikke forstår. Det kunne blive et meget langt og kedeligt indlæg

Jeg tror en af grundende til at det kan være svært at forstå de 3 X'er er at man nødt til at tænke utraditionelt. I mit eget tilfælde er jeg nødt til at få ryddet ud i tanken om at alt er ting, rum og tid. Derefter skal jeg så prøve at fatte at der er en sammenhæng mellem det uendelige og det endelige samt det timelige og det evige. Jeg er nødt til at tænke "outside the box" - utraditionel - og det er bare ikke nemt selv når ved hvad man skal tænke på. Men med lidt øvelse kan vel hjælpe?

Jeg mener egentlig at jeg har meget godt fat i hvad de 3 X'er gå ud på. Det som interesserer mig er om det også forholder sig sådan i virkeligheden. Det er ikke simpelt at finde ud af det. Måske er det først den dag man får kosmiske glimt eller ligefrem kosmisk bevidthed at man har en total sikkerhed om at det virkelig forholder sig som Martinus har beskrevet. Vi får se

kærlig hilsen
Lasse

Til Pelle og Lasse m. f.

>X< mysteriet ???

Jeg er også enig i, at der er mange af os, der har svært ved at forstå hvad X1, X2 og X3 er for en størrelse. Da al oplevelse beror på genkendelsens lov, vil vi have nemmest ved at forstå dét, vi oplever i det daglige liv, nemlig det skabte (X3). Det, vi ser som levende væsener, er naturligvis os selv, dyrene, planterne og organismerne. Når det drejer sig om mælkeveje, solsystemer, kloder, organer, celler og atomer, betragter vi det normalt ikke som levende væsener, medmindre vi har kosmisk bevidsthed.

Man kan bruge et analogt billede af dette ”X” tre egenskaber; og den fremstilling jeg giver nu, må ikke tages videnskabeligt, men kan give en forestilling om et Noget, der kan og vil opleve.

Hvis vi forestiller os en lyskilde (X1) der udsender vedvarende lys, der rammer en mekanisme (X2), og denne mekanisme er i stand til at spalte lyset ud i forskellige farver og mønster, vil lyset nu indirekte skabe et billede af sig selv om til noget skabt (X3).

X1 er det uforanderlige, stilheden, hævet over tid og rum. Er immateriel, da det både er før og efter al skabelse. Det indeholder alt, men X1 kan ikke se det, før det laver et spejlbillede af sig selv, som noget timeligt. Derfor bruger det X2 til at holde spejlet op foran sig og nu kan X1 se sit eget spejlbillede, det ser nu sig selv som noget skabt, nemlig sig selv som X3.

X1 har nu formået at gøre det usynlige om til noget synligt, X1 evige natur er nu blevet omformet til noget begrænset i tid og rum og størrelser, takket været X2 og X3, nu kan det gennem tiden og rummet se sin egen fødsel og død, og det kan se illusionernes verden via sin intuition.

Kom ikke at sige, at det er svært at forstå og det er ganske vist.!

Med kærlig hilsen Svend Erik

Hej alle i kære X'er...

Det kan måske hjælpe nogle til bedre at forstå X-problematikken ved at læse dette indlæg fra januar i år skrevet af Per Bruus-Jensen:

http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=456;start=msg5100#msg510 0" class="bbcode_url"> https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=456;start=msg5100#msg5100

Kh
Peter

Jeg har et par bemærkninger til ”jeg’et i bordet”..eller manglen på samme.

Vi må se på de syv typer spiralkredsløb, der jo er:

1.   Partikel
2.   Celle
3.   Organ
4.   Organisme
5.   Klode
6.   Solsystem
7.   Galakse

Vi husker også at denne rækkefølge fortsætter i det uendelige både nedad og opad!

1,2 og 3 er mikrokosmos mens 5,6 og 7 er makrokosmos, når vi betragter det ud fra vor egen er position som jo er organismen (og altså i vores tilfælde mellemkosmos).

Uden kendskab til kosmologien og uden kosmisk bevidsthed opfatter vi umiddelbart hverken mikrokosmos eller makrokosmos som levende væsener. Vi kan kun genkende andre levende væsener som levende væsener, når de er fra samme spiralafsnit som vort eget, altså organismens.

Betragtet fra mellemkosmos opfatter vi mikrokosmos som materien eller stoffet og makrokosmos som verden, livsrummet eller hvad vi nu kalder det - altså verden omkring os, det sted vi befinder os.

Alle levende væsener består / er opbygget af andre levende væsener fra mikrokosmos samtidig med at ethvert levende væsen selv er en del af et levende væsen på det overliggende spiralafsnit. Vi, mennesket, er altså et organ i klodevæsenet Jorden.

Et af skaberprincipperne er jo netop Livsenheder inden i livsenheder, symbol nr. 7, http://www.martinus.dk/layout_pages/main.php?light=&urltitle=Symbol+7+-+Livsenhedsprincippet&lang=dk&color=5&content=/symbols/symbol07&bar=/symbols/symbol&no_text_page=1

Er alt i verdensaltet hermed levende?

Det må det jo være, idet det eneste der i bund og grund eksisterer, er Guddommen selv og dermed alle vi Gudesønner. Gudesønnerne hjælper hinanden med dels at være byggesten i andres organismer (der er nødvendige for i praksis at opleve), dels til at skabe verdener, livsrum for igen andre organismer. Et ufatteligt samarbejde…

Men…. Derfor har alle ting og sager jo ikke et ”Jeg” og derved i stand til på egen hånd at opleve. Et træbord, som nævnt i et tidligere indlæg, har jo ikke et ”Jeg”, der oplever.

Et træbord må vel kosmisk betegnes et ”organisme-lig”. På samme måde som når et menneske dør, afstødes den fysiske krop fra den sjælelige struktur. Mikroorganismerne som kroppen består af, lever videre i en vis tid (derfor skal man undgå ligbrænding) før de også dør. På samme måde med træet, der fældes (slås ihjel). Forskellen er blot, at partiklerne i træet og herved molekylerne, vil holde sig i live meget længere end molekylerne i et menneskelig. Det Jeg, der opretholder/skaber træbordet er altså et helt masse mikro-Jeg’er på partikelniveau.

Vi skal også lige huske, at kendetegnet for planteriget bl.a. er, at dagsbevidstheden hos plantevæsenerne IKKE er i den fysiske organisme, men derimod i Salighedsriget. Planter er kun natbevidste i den fysiske verden, og derfor har de kun en meget ubetydelig anelse om deres fysiske organisme.

Alt stof i den fysiske verden er opretholdt eller får energi fra den parafysiske verden (Martinus: Åndelige verden) på elementarpartikelniveau. Måske er videnskabens ”superstrengteori” et godt bud på dette forbindelsesled. Strengteorien siger noget i retning af, at alle de mange forskellige elementarpartiklers grundlag er virtuelle energisvingninger, der afhængigt af svingningsfrekvens m.m. giver sig udslag i de forskellige partiklers forskelligheder. Her kan bemærkes, at Martinus jo fortæller at materien skabes via følelses-tyngde spændinger / svingninger!)

Kh Peter

DET var en rigtig god forklaring Peter.
Tak !

VH
Pelle

Kære Lasse, (svar 25#)

Uden humor, er det ikke sjovt,
ja, det der med hvad der skulle være anderledes, var for at vende det lidt på hovedet,

det er måske en god ide' at kalde alt hvad der kan kaldes noget, for 'realiteter',
at tænke i realiteter,

der er en artikel/foredrag af M.
'Tomrum, Partikler og Tankekraft', (= det levende væsen)
- - -
X1 X3 X2
Jeg organisme bevidsthed

og Vi kan fortsætte,

Skaber, Det skabte, Skabeevne,

Jeg synes det er et smukt billede af jeg'et som 'tomrum',
det evigt faste punkt, der med sin tankekraft, hvirvler 'partiklerne' rundt,
og oplever sig selv som levende væsen,

det der er det 'utraditionelle', er faktisk en kompromisløs logisk tænkning,

nå men nu fik Jeg endelig formuleret en kommentar,
håber det gi'r mening,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger...

Skriver Martinus ikke også i LB (et eller andet sted) at tomrum, som jo er alle vegne, er ånd. Jeg mener han skriver dette i forbindelse med en deling af stof ned til det "mindste" - som jo ikke kan være det mindste, "thi det kan også deles" ?

Jeg arbejder i København i øjeblikket og er derfor ikke hjemme ved mine bøger, så jeg har desværre ikke mulighed for at slå det efter.

kh
Tina :0)

Kære Tina,

Ja, det fremgår en hel del steder i LB., at Ånd er 'rum',

før eller senere, vil Vi erfare, at Vi er 'rummet', og at Vi (rum), bevæger Vore tanker og legemer, i Os Selv, (rummet),
dette at se "Livet på vrangen", eller som det virkelig er,
det som Jeg tidligere har kaldt, 'den store øvelse',

Du er velkommen til at kigge forbi, og slå det efter, hvis Du er her i Kbh.

Kærlig hilsen
Holger

Kære Holger...

Tak for svar... og tak for indbydelsen. Rart at vide, at der er bøger til låns

kh
Tina :0)

Hej Holger

Undskyld jeg ikke har svaret før. Jeg først fået øje på dit svar nu. Mit svar bærer muligvis præg af at tråden er lidt gammel

Jeg synes ikke at det er en god ide, med mindre realiteter både dækker over det timelige/evige og endelige/uendelige og så ville jeg måske kalde det noget andet ("alt som er til" e.lign.).

Med det 'traditionelle' tænkte jeg på materialistisk tænkning. Med det udgangspunkt er det utraditionelle at tænke og forstå et ikke-manifisteret 'noget' (hvilket så heller ikke er tilfældet, da det kun er en del af en treening analyse )

Der findes meget "traditionelt", som er logisk, men det fungerer oftest kun i en lokallogik.

kh
Lasse

Kære Lasse,

Bare rolig, Du skulle jo lige opdage min kommentar før Du kunne svare,
Jeg grublede faktisk en del, og opgav, for at prøve på ikke at gentage mig selv,
men der dukker jo altid noget op,

jo, Jeg mener at det er en god ide' at tale om fx. ting, rum, tid, osv. som realiteter,
Martinus kunne heller ikke undgå at benytte dette 'neutrale' begreb,
for om noget er fysisk, overfysisk, åndeligt, om det er forgængeligt eller evigt, så er det dog realiteter,
hvis det er der, dvs. noget er en realitet, uanset hvad det er for noget,
og så lidt efter lidt lærer man at kende forskel på realiteterne, om de er det ene eller det andet,

Jeg har gennem mange år erfaret, at mine omgivelser opfatter mig som utraditionel, men Jeg ved at det er min kompromisløse logiske tænkning, der gør at Jeg bliver opfattet sådan,
før Jeg mødte MK, havde Jeg to test-modeller, som Jeg kunne bruge for at teste evt. samtalepartneres logiske tænkning,
den ene er; Hvad er to og to ?
den anden; Hvem er stærkest, en myre eller en elefant ?
de rigtige svar er; to og to er to-og-tyve, og, alle er i princippet lige stærke,
Jeg var spændt på hvad en af mine intelligente venner ville sige til, myren og elefanten,
hans svar var; til hvad ?
det bekræftede dog at han var intelligent,

dette at 'Logik' er er den indledende bog i Martinus' samlede værk, passer lige i mit kram,

nå, men så kom Ruth Olsen mig til hjælp, med en artikel
'Nuet, tiden og tanken' i Ny Impuls. nr. 3. 2004.
bl.a. om Eckhart Tolle, som har udgivet en bog med titlen; 'Nuets Kraft',
mange af de udsagn som Ruth har udplukket, virker lettere bizzare, og ikke umiddelbart forenelige med MK,
men det er dog tydeligt at E.T. har en konkret oplevelse af Jeg'et, og Evigheden,
"at gå ind i sin egen tidløse tomheds lyksaglighed"

Jeg synes at det er en smuk poetisk formulering, 'lyksagligheden' er nok en følge af selve opdagelsen/oplevelsen,

ligesom 'tiden' er 'bevægelsens skygge',
så er Evigheden Jegets skygge, (mit ordvalg)

så da E. T. så det ene, kunne han ikke undgå at se det andet,

men det er dog et eksempel på at man udmærket kan opleve Jeget og evigheden, uden at kende til 'analyserne',

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Jeg er enig i den måde du bruge ordet realiteter på i dit sidste indlæg

kh
Lasse

Kære Lasse,

Så kan Du ikke undgå at være enig i det forrige indslag,
hvor Jeg skriver det samme,

Kærlig hilsen
Holger