Hvordan blir karmaregnskapet for en pyroman(intet liv gikk tapt)?
Ildpåtennelse = Karmagjeld - Fengsel
Blir fengsel trukket fra den totale karmagjeld ????
Man snakker om å gjøre opp for seg, kanskje holder det med fengsel?
Fængsel for en pyroman er jo det samfundet kan gøre:
Dels som en straffeforanstaltning
Dels så pyromanen ikke sætter ild til flere huse/ejendele.
Men pyromanen skal i det guddommelige regnskab, opleve de samme fortrædeligheder, som han/hun selv har sat iværk overfor næsten.Altså i dette tilfælde miste sin ejendom,genhuses med de besværligheder det indebærer.Måske har ofrene ikke en brandforsikring,så står de uden hjem og erstatning.
Var samfundet mere udviklet ville pyromanen modtage behandling i fængslet,så pyromantendensen(en seksuel afsporing) kan stoppes i fremtiden..Det er det mest næstekærlige.
Martinus har skrevet en rigtig god artikel/passage som jeg husker som :Junior og senior samfundet.
kan ikke lige finde det,måske andre her kan hjælpe.. 
Ja jeg vil mene at fængselsperioden bliver trukket fra i karmaregnskabet.Men samfundet vil også modtage en karma for fængslingen.
hej
Fandt denne artikel i gamle kosmos: Dom og beskyttelse 2/2
Anbefales at læse 1/2 også,men det med fængsel i fremtidssamfundet er mest i 2/2
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1968/kos1968-26-289.html
Den beskyttelse, der bliver tale om i fremtidsstaten, bliver altså ikke en fysisk afvæbning af forbryderne ved at spærre dem inde i fængsler eller koncentrationslejre eller ved at myrde dem, men udelukkende en sjælelig afvæbning. En virkelig kulturstat vil i fremtiden blive ledet af en regering, som er hævet over hedenskabets, overtroens og naivitetens inkvisitoriske straffebegreber. En sådan regering vil arbejde på at udrydde og uskadeliggøre disse begreber hos befolkningen, ikke ved diktatur naturligvis, det ville jo være tilbagegang til metoder, der allerede har dømt sig selv til døden, men på den af naturen selv foreskrevne måde: erfaring og udvikling. Fremtidsstaten vil derfor se det som et vigtigt fundament for sin egen beståen, at den beskytter og udvikler sin "underverden".
og senere
Man vil i fremtidsstaten være ganske fortrolig med, at den såkaldte forbryderiske underverden er forholdsvis "unge sjæle" inden for menneskelivet. Det et virkeligt kulturmenneske har fremme i sit sind i fuld blomstring, kan en sådan ung sjæl kun have i sin første spirende tilstand. Med denne indsigt som basis er det, at man anlægger undersamfundet. Alle pædagogiske eksperter vil blive taget i dette samfunds tjeneste, og alle tænkelige humane principper vil blive anvendt med genial indlevelsesevne. Forbrydelse og forbrydere er udtryk, der da kun vil eksistere som overleverede levninger fra en rå og barbarisk tidsalder, hvor overtro og misforståelser endnu dominerede verden. Undersamfundets borgere vil ikke føle sig set ned på som "lavere væsener". De betragtes som samfundets yngste, og da de samtidig véd, at de betragtes som evige væsener, ligger der ikke noget nedsættende i den betragtning, eftersom der ikke kan være noget diskriminerende i, om ét væsen er kommet ind i en udviklingsspiral på et senere tidspunkt end et andet. At undersamfundets borgere ikke har adgang til hovedsamfundet, vil være lige så naturligt, som det i en skole er naturligt, at eleverne i 1. eller 2. klasse ikke har adgang til gymnasiet. Inden for deres eget område lever "de yngste" i fuld frihed, og efterhånden som det fornemmes, at deres ansvarsbevidsthed vokser, vil de også selv kunne mærke virkningerne deraf. Undersamfundet er blot en betegnelse eller karakteristik, jeg bruger, men det vil snarere komme til at hedde juniorsamfundet i modsætning til seniorsamfundet, og man vil føle det lige så naturligt at være medlem af det ene som af det andet.
Et sådant juniorsamfund vil altså være en slags forgård til det virkelige samfund, hvis videre udvikling ligefrem vil være afhængigt af, hvorledes undervisningen og udviklingen i juniorsamfundet skrider frem.
Men læs hele artiklen; den er spændene og måske lidt utænkelig for os for øjeblikket.
Men den viser den kærlighed Martinus har til alle:Engle som forbrydere(unge sjæle).. 
Jeg har arbejdet i et fængsel en gang. Det varede ikke så længe, der var ikke rart at være. Jeg blev syg med en langtidssygemelding og kom derefter derfra.
Der var en udpræget negativ stemning af "dem og os", og det havde i mange år været naturligt at dele af personalet arbejdede væk fra fangernes områder. Men mens jeg var der, begyndte forandringer så småt med, at nogle af de funktioner, personalet længe havde haft væk fra fangerne, nu skulle til at foregå på selve afdelingerne. Samtidig blev det en anden personalegruppe, der skulle have de funktioner, som andre personalegrupper så tidligere havde haft. Det var en god og rigtig beslutning, svær at gennemføre, men jeg tror det kører ok nu.
Jeg ville ikke selv kunne overtage de funktioner, der betød så meget mere tid sammen med fangerne. Jeg husker f.eks. en episode, hvor jeg skulle undervise en flok fanger: der var så bastant negativ energi i det lokale, så det var helt forfærdeligt. Men jeg kan se, at kolleger med meget "hår på brystet" kunne klare sig i det felt. Og så er det jo rigtigt, at det er dem, der skal have det arbejde.
Jeg brugte i min uddannelse meget energi på netop straf, hævn, resocialisering, mm. I dag glæder det mig, at have karmaloven med i overvejelserne omkring disse ting, det giver så meget mere mening. Det varer nok lige lidt inden vi kommer til Martinus tanker om dom og beskyttelse.
Og så tænker jeg over, hvorfor jeg mon havde det så dårligt på det arbejde - men også med glæde over jeg kom derfra.
Skriv et svar