Kære asc,

De faste/permanente beboer er væsener, som er så langt fremme i udviklingen at de ikke længere inkarnerer i den fysiske verden. De har sandsynligvis haft deres "jordtid" på en anden planet, som er længere fremme i udvikingen end jorden. De har for længe siden overstået det stadie som jodens menneskehed står på. Et stykke inde i Det Rigtige Menneskerige begynder vi at kunne bevæge os frem og tilbage mellem den fysiske verden og den åndelig, fuldstændig som vi har lyst til... for endelig en dag helt at holde op med at inkarnere i fysisk materie.

Når vi har lært at kende forskel på godt og ondt, er blevet rigtige kristusvæsener, er blevet ét med Gud, så skal vi ikke længere slås med den grove fysiske materie, men leve permanent i åndelige verdener af en helt utrolig kærlighed og stråleglans. Der kommer vi nok til at bo et par millioner år. Og så en gang om oceaner af tid, bliver vi også mætte af lyset (som vi i dag er mætte af mørket), trækker os tilbage i Salighedsriget - for endelig herefter at starte på et nyt spiralkredsløb igen, hvor vi atter begynder at inkarnere i den fysiske verden.

KH...Anette

Kære Pelle Asc'eløs,

Det er godt at Du er vågen,
Jeg studsede også 'der',
Men det er i en vis forstand rigtigt, at 'de er permanente beboere',
dog med det forbehold, at de også er 'på vej',
og længere fremme af 'den evige vej' er de så på vej 'tilbage',
for at blive 'permanente' beboere i den fysiske verden,

dels har sproget sin begrænsning, dels har det enkelte individ sin egen begrænsning,
og en meget kort artikel, rummer også en vis begrænsning,

begrænset formuleret,

Kærlig hilsen
Holger