Har du et bud?

Måske, jeg kunne godt tænke mig at høre andres tanker

Kære Alle Jer

Har i læst Farvernes Metafysik-Ole Ingolf Jensen-, jeg gik lidt i stå...?

Elsker farver.

Kærlig Hilsen

Michael

Hej!

Jeg synes det er sjovt og spændende at emnet farver er kommet op. Torben, du spørger, hvad farver egentlig er for noget? Ved at forske i farver, bl.a. ud fra Martinus kosmologi, er jeg kommet frem til, at farver dannes når lysenergien reagerer med vores bevidshedsenergi, hvilket betyder at farverne findes i bevidstheden. Indenfor videnskaben ved man idag at den fysiske verden er i sig selv farveløs, og derfor siger man at farverne dannes i hjernen. Problemet med den forklaring er, at vi ikke ser farverne i hjernen, men ude i verden. Det er ved hjælp af, som Platon siger, "lyset der udgår fra øjet", d.v.s. bevidsthedslyset, at vi farver verden. Vi "maler" verden med vores bevidsthed.

På spørgsmålet "Hvorfor ting fremtræder med forskellige farver?", kan man dels sige, som Martinus gør, at de afspejler tingenes åndelige farver, eller at årsagen til at ting har forskellige farver er, at de udtrykker forskellige energier, hvilke vi oplever som farver.

Jeg tror at årsagen til at vi oplever blade som grønne er, at vi er afstemt til at leve her på Jorden, og den grønne farve danner midten eller balancepunktet i det synlige spektrum.

Grundenergierne har de farver Martinus beskriver fordi de relativt svarer til energierne i spektret.

Jeg skriver om dette og meget andet i min bog Farvernes metafysik - Kosmisk farvelære.

Og endelig har jeg et spørgsmål til Carl Michael Lange. Hvor var det at du gik lidt i stå?

Elsker også farver

Så vidt jeg husker har Per Bruus-Jensen skrevet en hel del om emnet.

[align=center][/align]

Kære Ole Ingolf og Andre

Kære Ole - jeg føler mig helt ydmyg over at kommunikere
med dig - jeg gik i stå, fordi jeg oplevede at tankerne lå lidt for
højt for mig, og så har jeg oplevet først ved Det Tredie
Testamente, at det hjælper at lade årerne gå, så hjerne-
cellerne for lov at udvikle sig.

Jeg tror jeg stille og roligt går i gang med den igen.

Kærlig Hilsen

Michael

Hej Ole og jer andre,

Ok, betyder det mon så at vi har hver vores "fortolkning" af f.eks. rød? Er f.eks. min opfattelse af en bestemt farve forskellig fra andres? Eller er det afhængigt af at vi har stort set identiske sanser?

De fleste mennesker (medmindre de er farveblinde) er enige om at blade er grønne, så opfattelsen af farver kan ikke være helt individuel. Men dyr med helt andre sansesæt end os, opfatter måske blade med en anden farve end det vi kalder grøn.

Jeg spekulerer lidt på om farvernes svigningsgrad har relation til grundenergiernes samme, altså er den røde farve i f.eks. blod relateret til instinktenergien på en eller anden måde pga. svingningsgrad? Jeg mener at kunne huske Martinus snakker om alle farvers relation til grundenergierne et sted, men måske er det helt forkert - min hukommelse er også svingende

Martinus beskriver dog i LB2, stk.498, hvordan farver er et resultat af perspektivprincippet, her står: "Der, hvor sanseevnen begynder at svigte, når vi sanser opad på "lysstigen", fornemmes materien som "hvid". Der, hvor vore sanser begynder at svigte, når vi ser nedad på samme stige, fornemmes materien som "sort". Mellem disse to former for oplevelse har Jeg'ets oplevelsesevne sit domæne. Her er sansereaktionerne stærkere, og væsenerne oplever tingene mere detaljeret. Denne stærkere sansefornemmelse bevirker, at "lysstigen"s trin inde i dette domæne ikke fremtræder som "lys" eller "mørke", som "sort" eller "hvidt", men derimod som en oplevelse af alle de øvrige eksisterende farver eller selve farveskalaen. Denne skala udgør således kun det udsnit, af "lysskalaen" eller "lysstigen"s trin, vi med vor sanseevne er i stand til at fornemme detaljeret."

Det må vel betyde, at hvis vort perspektiv f.eks. blev flyttet lidt op af det Martinus kalder "lysskalaen", så kunne vi pludselig se helt andre og nye farver, og vor gamle farveskala ville fremtræde i mørke pga. denne ændring af perspektiv?

Jeg har desværre ikke læst din bog, Ole, men jeg vil anskaffe mig den

Povl: Kan du huske noget af hvad PBJ skriver om farver (eller hvor)?

Jeg oplever at jeg opdager nye ting, hver gang jeg læser i "Livets Bog", så der er nok også sket et eller andet i min hjerne (eller mit perspektiv) siden sidst

Käre Michael og Torben m.fl.

Tak for svarene; jeg er også glad for at kommunikere med jer.

Ja, det vi ser er stort set ud fra identiske sanser eller ud fra samme sansehorisont, som Martinus beskriver det. Vi oplever ud fra både storhorisonter og småhorisonter, hvilket jeg også kommer ind på i bogen.

Det er rigtigt at dyr kan have andre farveoplevelser end vi har. F.eks. kan mange insekter ikke se rödt, men ultraviolet, der er usynligt for os.

Det er rigtigt som du skriver Torben, at Martinus beskriver, hvordan farverne dannes ved at vi oplever lyset ud fra perspektivprincipet. I mit svar gik jeg et skridt videre, men jeg skriver også om dette i min bog, hvor det indtager en central plads.

Kärlige hilsener
Ole Ingolf

Jeg tror det er i bogen "I begyndelsen var tomheden", men jeg er ikke sikker. Jeg har den desværre ikke længer, da jeg lånte den på biblioteket.

Tak for svarene, Ole Ingolf.  Jeg har lige et sidste spørgsmål:

Kan du kort forklare hvad du mener med storhorisonter og småhorisonter?

God påske til jer allesammen

kh,
Torben

Skal der ikke også tages højde for, at alt er energi, og at farvernes forskellighed dermed er udtrykt i svingninger, altså i en glidende skala fra lav-energi (rød) til høj-energi (violet) ?? og at det netop er svingningernes hastighed, der bestemmer farven ??

Jo, alt i den fysiske verden er jo i virkeligheden udtryk for svingningsgrader i en eller anden forstand, inkl. farver. Men det er vore sansers konstruktion, der gør at vi lige netop opfatter farvernes svingninger som vi gør - så vidt jeg forstår. Der står en del om farver i Livets Bog 2, men jeg må have læst Oles bog.

Har nogen forstand på farveblindhed? Er det et mentalt eller fysisk problem? Er det sanserne eller hjernen (populært sagt) det er galt med?

Nææ, ikke udover jeg er farveblind. Men der er nok hjernen den er gal med

Spøg til side - jeg tror også der er noget mentalt, som spiller ind. Jeg har oplevet nogle gange at jeg godt kan se det de ikke farveblinde kan se (f.eks. i test) når jeg får fortalt hvordan 'tingene ser ud'. Det er lidt som med de billeder, som kan opfattes som enten en gammel eller en ung kvinde, men 'ikke' begge dele. Tænker man lidt mere over det tror jeg godt det kan fortælle en noget dybere om hvordan vi oplever, men jeg har ikke tænkt så meget over det

'ja, det er lige så svært som at forklare en farveblind hvad rød er'
har man ofte hørt eller læst,

men hvis Vi alligevel forsøger at besvare dette spørgsmål,
så må Vi jo forklare at rød er en farve, med en særlig karakter der adskiller sig fra andre farver, der har andre særlige karakterer,

da det er blevet sent, må resten vente,

Med venlig hilsen
Holger

Jeg begyndte et indlæg,
med udgangspunkt i sætningen, - det er lige så svært, som at forklare en blind hvad rød er,-
Jeg beklager at Jeg fejlagtigt kom til at skrive 'farveblind' og ikke 'blind'

men nu vil Vi forsøge at forklare den blinde, hvad rød er,

'rød' er en farve, der er flere farver, farver er noget man sanser med øjnene, 'lyssansen'

en analog til farverne, er tonerne, som vi sanser med 'lydsansen' (hørelsen/ørerne)

lydene har også 'farver', Vi kalder dem toner,

hvis Vi sammenstiller farve-skalaen og tone-skalaen,
kan Vi pege på at den tone er identisk med den farve,

og at farverne adskiller sig fra hverandre, på samme måde som tonerne,

nu har den blinde fået noget at sammenligne med, et første skridt i forståelsen af hvad farver er,

der er en pause inden Vi tager det næste skridt,

Med venlig hilsen
Holger

Så det at være farveblind er lidt som at være tonedøv

Kære Lasse,
ja, det kan vel næppe siges mere præcist,

Med venlig hilsen
Holger

ja, noget lignende gør sig gældende med de øvrige sanser,

efter en fodboldkamp, sad Vi 15-20 gutter i græsset og hvilede og klædte om,
Jeg spurgte om der var nogen der kunne lugte ræven ?
undrende blikke, og ingen bekræftelser,

Jeg var 4-5 år da Jeg første gang mødte denne lugt,
og vidste med det samme at det var lugten af ræv,

Jeg må have kendt ordet ræv, siden Jeg kunne sætte ord på denne lugt,

der gik tre år før Jeg så en ræv første gang,
(hvordan kunne Jeg vide at det var lugten af ræv ?)

det er velkendt at nogen har bedre lugtesans end andre,

lugtforskere opererer med to hovedgrupper,
Dem der ved vandladning, kan lugte at De har spist asparges, og Dem der ikke kan,

denne lugt er iøvrigt 'lidt i familie' med rævelugt, skarp og ikke speciel attraktiv, (slår det mig, nu da Jeg skriver dette)

hunde 'lugter' 1600 gange så godt som mennesker,
i et miljø af tre lugt-lag, (nedre, mellem, og øvre,)
der bølger lidt ind over hverandre,

men dette er et lille sidespring,

Med venlig hilsen
Holger