Kig på punkt 1 og 2 på wikipedia i stedet for.
Hvis jeg skal skærer det ud i pap, så er det fordi han ikke appellere til min logiske sans. Han har givet vis ret i det han siger, men jeg forstår ikke emnet. Han formår ikke, at forklare det til min forståelse, måske fordi han bruger tid på at være sjov og fascinerende i stedet for. Hans argumenter er givet vis rigtige, men hans måde at forklare dem på er ikke sammenhængende med det jeg ved.
Så derfor går jeg op i 'formen' om du vil, for det har betydning for argumentets holdbarhed. Jeg håber at han en dag vil forklare andre videnskabsfolk sine teorier, så de kan undersøge det til bunds, hvilket de jo er bedre til end mig. Men da jeg ikke rigtig kan finde genlyd af det han sige, blandt andre anerkendte forskere, så har jeg igen et problem med troværdigheden.

Forstil dig at jeg sagde, "kvantefysikken, det er nemt, du kan bare forstille dig frøer..." og resten af argumentet var ikke til at finde hoved eller hale i. Var det jeg sagde så forkert? Det ved man jo ikke, men argumentet var i hvert fald ikke sat ordentligt op, så dermed var det ikke holdbart.

Hvis det her endelig skal komme an på tro, så er det dig som tror. Du tror på hans argument. Jeg ved ikke noget emnet, så jeg forholder mig passivt. Jeg mangler at tro på noget omkring dette.

Kære Christina,

Jeg er 27, men den træthed du taler om kan jeg mærke og føle i mig selv
i meget høj grad.

I de sidste mdr. er jeg havnet i store og mange flere debatter med materialister end normalt, på et næsten helt overdrevet plan. Jeg mærker at det ikke er mig. Det er som om at jeg har gjort det på automat pilot, føler næsten ikke at jeg har haft et valg.

Jeg føler at det fundamentalt er ved at være slut for mig, så jeg syntes at kunne mærke lidt af det du taler om, og det er rart 

Kærlig hilsen
Jacob

Det Svend skriver her, syntes jeg er umådeligt godt, sammensat og intelligent.

HVOR ER DET ET GENIALT INDLÆG EJBY. Du er så skarp. Love it!
Det var da bare boksning når at det er aller bedst. Totalt knock out!

Tour de france mig i røven! 

Hej V.

Jeg vil lige pointerer, at den dialog du har med Alexandra omhandler hendes personlige oplevelser.

Så vidt jeg ved, så beskæftiger Martinus sig ikke med den form for healing i sit værk. Ej heller tarotkort, astrologi, clairvoyance, drømmetydning og andet i den dur.

Kh. Ejby

Hej Ejby.

Jo, jeg er helt enig. Du analyserer her begrebet "afstand" med udgangspunkt i X1, eller den første årsag. Så er alle afstande lige lange. Dette er et videnskabeligt facit for det er en kendsgerning.

Når vi i dagligdagen overhovedet kan tale om afstande, så skyldes det, at vi sætter filtre op for, hvor fine afstande vi vil erkende. Den fysiske videnskab måler slet ikke videnskabelige kendsgerninger, den måler "fakta", der kun er "fakta" med det særlige filter disse "fakta" er målt med. Sætter vi et andet filter for øjnene, får vi et andet resultat. Det kan godt være, at V vil vende øjnene mod himlem nu, men et lille barn med korte ben, der går fra Skagen til Gedser vil komme til at gå længere, end den voksne person med lange ben, der går den samme distance. Det skyldes, at små ben kan erkende en buet linje, der hvor de voksen ben kun kan erkende en lige linje. Men de små ben vil selvfølgelig tilsvarende komme til at gå ad lige linjer, der hvor endnu mindre ben går ad buede linjer. Osv. i det uendelige.

Den fysiske videnskab kan ikke foretage en eneste måling uden at sætte disse filtre op - derfor er den fysiske videnskab - uden selv at vide det - ikke i stand til at komme til kendskab om virkelige kendsgerninger, kun filtrerede kendsgerninger.

Men i dagligdagen accepterer vi disse filtre, og jeg vil påstå, at det er takket være disse filtre, der filtrerer kendsgerninger bort, at vi overhovedet kan sanse på det fysiske plan.

Men nu må jeg hellere holde.

Hej Lars.

Tak for dine smukke ord. Jeg har også stor glæde af at læse dine indlæg.

Fail

Hej Ejby.

Fint at du lige pointere hvad jeg snakker med andre om, det viste jeg ellers godt selv

Alexandra trækker Martinus i forlængelse af sine oplevelser.

Kære Jacob!

Tænk allerede som 27-årig i din repetitionsperiode at få nok af ørkesløse diskussioner - du må sandelig have gået til den i mange tidligere liv og nu her i dette liv, ikke mindst på forummet! Men alt er jo sult og mættelse, så på et eller andet tidspunkt bliver alle jo trætte af det, de har prøvet igen og igen, og det jo godt!

For øvrigt er det altid en fornøjelse at læse indlæg fra en gammel sjæl, så jeg lærer meget af dine udgydelser og er virkelig godt underholdt!

Kærlig hilsen

Christina B. 

”Humlebien kan ikke flyve, det ved den bare ikke, så den gør det alligevel”

Sådan har det heddet længe. I trediverne og senere i halvtredserne beregnede man sig frem til ud fra de dengang kendte beregningsmodeller, at humlebien sådan set ikke burde kunne flyve.

Vi skulle op på denne side af årtusindskiftet, hvor man endelig med hjælp af nye teknologiske landvindinger kunne fastsætte årsagen til, at humlebien rent faktisk flyver.

Så forståelsen af hvad der er videnskabeligt bevisligt og dermed falsificerbart, ændrer sig i takt med videnskabens udvikling.

Kære Christina, tak for din bemærkning 

Nu kom jeg lige til at skrive lidt om mig selv for min egen skyld.. Det startede du lige...

Det jeg kan mærke lige nu i mit liv, er en følelse af at blive mere og mere forvirret og mere og mere afklaret.
Jeg er ikke forvirret med hensyn til livets spørgsmål, men til livets gøremål. Et skridt ved siden af og jeg oplever rimelige store kortslutninger i mit sind og min krop.

Jeg vælter rundt på gulvet som verdens stiveste mand og samtidigt mener jeg, at jeg godt kan gå.
Ting strammes til halsen at jeg skal kvæles så jeg tænker at hvert eneste atom sprænger i min krop, men jeg føler mærkeligt nok ikke at det er afgørende.
En følelse af at være skræmt og arrig imens at man kan se hvor storslået og farverigt det hele er, men man kommer hverken rigtigt ind i det ene eller det andet, men nøjes med at danse lidt i limbo. 

Jeg tror at jeg er kommet igennem en meget meget voldsom repition. Jeg har virkeligt været den værste i alle forhold, en satan, det er jeg sikker på. Der er ikke den abnormitet eller afsporing eller perversion jeg ikke har været ude i.
Selvom at jeg kun har gennemlevet principperne igennem et mikroskop, så kan jeg se at det hele stikker dybt og at det går langt.

Jeg føler at jeg har oplevet alt verdsligt man overhovedet kan opleve og komme udfor.
Jeg føler en genkendelse i alle verdslige fortællinger og forestillinger, som at jeg har gået her i en evighed. Jeg er uimponeret over verden, men jeg er forundret over dens afgrund.

Der kommer noget nyt hver dag, men det er gammelt.

Jeg føler at jeg har set det hele og samtidigt er jeg et  mis/foster i den åndelige verden, jeg ung, lille og bitte og kan ikke blive lukket ind nogen steder, fordi at tærskelens vogtere er blevet stærk i mig.
Engang i mellem får jeg nogle vidunderlige oplevelser, men jeg tror at det er så at jeg kan holde ud og arbejde med alt det pis og lort som at jeg har lavet i den hernede.

En lille pause hvor vi ser at det hele er herligt. 

Det er en mærkelig tilstand.

Jeg har ikke et reelt verdsligt ønske....
kvinder, kone, børn, hus, penge, job, hobby, sport, selvudviklings ting og sager, nye opdagelser, osv. jeg har ingen interesser i det, jeg ønsker ikke noget af den, OG JEG VIL SLET IKKE HA NOGET! man har jo problemer nok med at føle sig værdig til noget som helst!! og når det ikke altid udmønter sig i ydmyghed, så bliver det til noget der ligger ganske over vanvid.

Jeg kan godt lide at male og tegne og spille musik, men det føles ikke som interesser, men mere ligesom at man skal spise og gå i bad.

Jeg har oparbejdet så mange dårlige vaner, mentale og fysiske abnormiteter og tendenser, som løber ud i har et hav af syntetiske begærs funktioner der kortslutter og reaktive mange dele af min vanemæssige færden, og det syntes at arbejde af sig selv.

En blanding af selvmordstrang og stor livslyst, så bliver det ikke mere skævt.

Min interesse er derfor kun afvikling af disse opøvede talenter og lære hvor at tyven bryder ind.
Jeg føler mig tæt på alt ting og så langt fra alt ting og det er der nok mange herinde der må gøre, tænker jeg.

Jeg er blevet virkeligt oprigtigt træt af verden.

Tak fordi at jeg kunne skrive lidt her.
Jeg er glad for at jeg lige kunne lægge lidt af mig.
Det er jo dejligt at man har et sted hvor at man kan skrive sit ud.
Jeg har været meget efter forummet og efter nogle af dets deltagere, en rigtig Joker, at jeg helt glemte hvor meget dette forum har givet mig og gør for mig.

Tak for det, så fik jeg også lige inkluderet lidt feedback til moderatorene.

MF er et godt sted, og der er plads til det hele her.

Mit eneste råd til Martinusforum er PIMP IT UP! PIMP IT UP! YEAH! PIMP IT UP! PIMP IT UP YEAH! PIMP IT UP PIMP IT UP! PIMP IT UP YEAH!

Jeg er ved at være ret træt og jeg siger mange tak for det hele.

Tak.

Kærlig hilsen
Jacob

mange tak indtresandt læsning jr

lille spejl på væggen der , jeg ser mig selv lidt her og der 

glade tanker herfra lu 

Selv tak kære lu 

Hej Lucifer.

Hehe! Herlig læsning. 

Kære Jacob!

Tak, fordi du vil dele alt dette med mig og resten af forummet! Det er for mig meget tydeligt, at du har levet ret heftigt i dine tidligere liv, som du jo nu repeterer, så derfor denne blanding af oplevelser, som er "den fortabte søn" værdig og samtidigt en åndelig modenhed, som er sjælden at møde! Ingen, der ikke har væltet sig rundt i sølet, kan opnå den højeste viden og senere kosmisk bevidsthed, så nyd turen gennem helvede, for den er vejen til den guddommelige verden!

Og bliv endelig ved med at skrive, for jeg (i det mindste) bliver klogere for hver gang!

Kærlig hilsen

Christina B. 

Kære Christina

Jeg er altid glad for de ting du skriver til mig og de andre skribenter.

”så nyd turen gennem helvede, for den er vejen til den guddommelige verden!”

hehehe! YES.

Amen.

Og tak,

Mange kærlige hilsener
fra Jacob