Så ud fra en den almindelige definition af begrebet 'videnskab' er Martinus' åndsvidenskab ikke videnskab.
Det er efterhånden også det jeg er kommet frem til her på forummet.
Ud fra den definition, vil der være meget af det, som normalt defineres som videnskab, som ikke er videnskab, idet den almindelige videnskab - som den er defineret i dag - pr. definition aldrig kan komme frem til kendsgerninger, men altid kun kan komme frem til sandsynligheder. Det man kalder "videnskabeligt bevist" kan man ikke vide, om det faktisk er udtryk for kendsgerninger. Det kan altid kun være udtryk for, at man endnu ikke har udført nogle forsøg, der modsiger ens hypotese - og dermed bliver al naturvidenskab i virkeligheden kun en begrundet tro. Dette forhindrer naturligvis ikke, at meget af det videnskaben laver, er rigtigt i større eller mindre grad. Især den teknologiske udvikling bekræfter jo at videnskaben har opdaget mange ting, men det er jo ikke nogen garanti for, at der ikke kan være mange ting i det man kalder "videnskaben", som ikke har noget med kendsgerninger, at gøre - eller som kun er delvist rigtigt - er "halve sandheder".
Hvis du tager et begreb som videnskabelig teori, så indeholder det ikke noget som helst med tro. Der er en teori om tyngdekraften f.eks.. Man siger, at alle ting tiltrækker hinanden, men større objekter har større kraft. Derfor falder tingen ned mod centrum af jorden når vi taber dem. Man har målt, at i frit fald accelerere ting med 9,82 m/s². Det er teorien i grove træk.
Denne teori bliver testet mange gange i løbet af en dag, fordi vi taber ting, og de blive ved med at falde med med samme acceleration mod jorden.
Skulle det ske en dag, at noget faldt hurtigere ned, fløj op i stedet for at falde, jamen så må man undersøge hvad der var årsagen til disse omstændigheder. Og når man har fundet svaret, så omlægger man teorien. Sådan er naturvidenskab. Hvor i dette billed kommer tro ind henne? Det er jo ikke fordi man vælger at tro på tyngdekraften, men da teorien er så godt underbyget, så er man nød til at bruge den i sine videre studier. Det er det bedste redskab man har på det tidspunkt. Hvis det var baseret på tro, så ville det ikke kunne forholde sig således. Hvis en teori blev modsagt i det tilfælde, så ville Naturvidenskaben blive splittet mellem dem som troede det ene og dem som troede det andet, for så var det et spørgsmål om religion. Men det sker ikke, for deres teori er ikke bygget på tro, den er bygget på resultater. Videnskaben hævder ikke sin tro på noget, den fremviser blot resultater for det der er belæg for. Tro kommer aldrig ind i billed for naturvidenskaben.
Nej. Kendsgerninger kan netop bevises med videnskaben, så det er en og samme ting. Kendsgerninger har ikke noget at gøre med, at man ved noget, selvom man ikke kan bevise det. Kendsgerninger er noget som er et faktum uanset hvordan man vender og drejer det.
men ulempen er at man risikerer at afvise nyttige erfaringer og megen visdom med begrundelsen at de ikke er "videnskabeligt bevist".
Der er 2 muligheder:
Enten er "jeget" og bevidstheden et resultat af materien; eller også er materien et resulat af "jeget" og bevidstheden.
Mange naturvidenskabeligt orienterede mennesker har valgt antagelsen, at bevidstheden er et resultat af materien, og forsøger - nærmest religiøst - at bevise denne antagelse.
Nej, det gør de ikke. Bevis på, at det skulle være noget åndeligt er der simpelthen ikke, men det er der tilgengæld for det andet. Disse kendsgerninger du snakker om, de eksistere ikke for det åndelige, så det kan videnskaben ikke arbejde med. Men de kan arbejde med de resultater de finder, og de peger på, at vores bevidsthed er skabt af materie. Ingen bias der, og ingen tro.
Derved lever de på et dogme, som de forsøger at bevise. De er ofte slet ikke klar over at de lever på et dogme, fordi de har suggereret sig selv til at tro, at de allerede har sandheden. Denne risiko er tilstede, hvad enten man er almindelig religiøs, naturvidenskabelig eller åndsvidenskabelig. Hvis man var upartisk ville man være åben for begge muligheder. Men det er meget vanskeligt for den menneskelige bevidsthed at være upartisk, man har altid gode grunde for, at tro det, man tror, og derefter finder man det i verden, der bekræfter det.
Videnskaben fungere netop omvendt. De har ikke nogen forudbestemt tro, de har kun resultater af test. Ud fra dem forklare de verden som de ser den, ikke omvendt. Hvis man først antog noget, og derefter gik ud og fandt ting der bekræftede det, så ville vi ikke være nået så langt. Videnskaben bekræfter først resultater, og derefter sætter de det sammen til en teori. Ingen ingen bias, ingen tro.
Sagen er bare at naturen er meget gavmild - den kan bekræfte alt overfor en bevidshed, der gerne vil have denne bekræftelse.
Og det kaldes en bias, og det undgår videnskaben.
Uanset hvad man har for overbevisninger, så vil man være tilbøjelig til at søge det i naturen, der bekræfter en. Og naturen er så rig på oplevelser, at den kan støtte en i hvad som helst. Og ens bevidsthed støtter også en næsten automatisk i, at man selv har ret og de andre tager fejl, med mindre man har en meget vågen bevidsthed. De fleste har en mere eller mindre sovende bevidsthed, der imidlertid gerne vil tro om sig selv, at den er meget vågen, og i hvert fald meget mere vågen end de andres. Det er det, der i psykologien kaldes "projektioner". Egenskaber, man selv rummer, men som man ikke vil eller kan se ved sig selv, ser man i stedet ved andre. Kristus kendte tilsyneladende også til denne mekaniske, idet han sagde, at du ser splinten i din næste øje, men ikke bjælken i dit eget.
Bias bias bias, det kan ikke siges nok. Det du beskriver ovenfor, det er netop den slags bias, som videnskaben undgår. Ved netop ikke at forud antage noget, men først samle resultater, og bagefter bygge teorier, da undgår man tro og bias.
Som eksempel:
En mand vil gerne vide, hvor hurtigt ting accelerer. Han gør sin ingen forudantagelse om noget, at tester det bare, ligesom man gør i videnskaben.
Han måler og finder frem til resultatet 9,82 m/s^2. Han tester det på tunge, lette, store og små ting, med samme resultat. Han bygger så teorien om, at alle ting som falder frit, de accelerer med denne hastighed. Hvor kommer der nogen form for tro ind i dette scenarie? Hvor er det, at han ar en bias, eller en forud antaget tro, som han søger efter at få bekræftet? Han starter, ligesom videnskaben, på bar bund, men forklare ud fra de resultater han får. Ingen overtro, ingen bias.
På samme måde er det med hjerne forskning. Dem der forsker i det, de er hamrende lige galde med, om det er ånd eller materie der skaber bevidstheden. Det eneste de er interesseret i, det er hvordan bevidstheden bliver skabt, og ind til videre ser det ud som om den kommer fra materien.
Hov hov, nu går du for hurtigt frem. For det første, så laver mennesker ikke naturlove, nej, vi forklare dem bare.
Materie kan reagere, det ser vi i kemi. Dertil er en process ikke viljeløs. Hvad det er der "har lyst" til at få kemikalier til at reagere, det er ikke så vigtigt, det eneste vi kan konstatere det er, at det gør de, og det er en proces.
Her har vi så vores første tros-dogme: "Alt, der er til, er opstået af sig selv ud af ingenting!" - Dette er meget mystisk. Da vi netop ellers bygger videnskab op på den antagelse og i meget høj grad også erfaring, at der til enhver virkning er en forudgående årsag. Men denne årsags-virknings kæde, der indtil videre har ført til udviklingen af et univerers, hvoraf den klode vi bor på tilsyneladende kun udgør et støvfnug i forhold til universet. Denne klode har forvandlet sig fra en ild kugle der udelukker alt vegetabilsk og animalsk liv - til en klode med smuk vegetation, som i kunstnerisk skønhed ikke kan overgås af mennesker; og videre udvikling af et dyreliv og senest menneskeliv, der forsøger at finde svarene på, hvordan det hele er foregået. Hele denne gigantproces er altså i sig selv blevet til uden brug af intelligens, vilje, hensigt, humanitet eller bevidsthed - og dog er det seneste resultat af denne bevidstløse proces - bevidsthed!. Den er tilsyneladende opstået ud af ingenting.
Videnskaben siger ikke, at alting komme ud af ingen ting, det er noget pjat. Videnskaben har kigget på resultater, overvejet hvad de kan betyde, og kommet frem til teorien Bigbang. Denne teori er stadig omdiskuteret og langtfra præcist, men den er underbyget, og giver en god forklaring på mange ting. Hvor Bigbang kommer fra, det er der ingen der ved endnu, heller ikke åndsvidenskaben.
Men hvis man tager den lidt langt ud, så kan man faktisk godt argumentere for, at netop fordi det ingenting eksisterede før Bigbang, så kan alting netop godt opstå af det. Netop fordi der ikke er nogen naturlov til at sige, at alting skal have en årsag. I teorien, så kan alting komme af ingenting, så længe der ikke har været noget at modsige det. Og det var først da universet blev til, at denne naturlov, at alting har en årsag, den blev til.
Abiogenises og Evolution kan forklare om livets opståen og udvikling, uden at indblande det åndelige. Disse to teorier er igen bygget på resultater set i naturen og ud fra spørgsmålet: "hvor kommer vi fra", men ikke ud fra troen: "jeg tror vi er skabt af materie, og nu vil jeg bevise det." Ingen bias og ingen tro.
"Ingenting" kan kun forstås som en kontrast til det eksisterende. Og nej, naturvidenskaben kan ikke svare på, om der eksistere noget "ingenting", men det ville også være et paradoks, især hvis der gjorde.
Rigtige tilfældige hændelser kan kun forekomme inden for kvantefysikken, hvor man arbejder med et ubestemthedsbegreb. Men videnskaben gør heller ikke noget forsøg på at dokumentere tilfældigheder, hvorfor tager du det med?
Vores bevidsthed er et produkt af vores hjerneaktivitet. At denne aktivitet er resultatet af mange års evolution, og opstået på grund af naturlove, det går ingen af os viljeløse. Læs om Abiogenesis og evolution, der kan du får forklaringen på hvordan bevidstheden opstår af ikke levende ting. Der er ikke noget selvmodsigende i det, det bygger på undersøgelser og fakta.
Næh, hvorfor? Det er blot noget du antager, men der er resultater der viser, at vores hjerne skaber en aktiv bevidsthed. Det er kun når vores hjerne sender impulser rundt, at vi er bevidste. Det har ikke noget at gøre med menigsløshed eller viljeløshed, det er ikke korrekt sat sammen.
Men hvor fra kommer så denne hoveddrivkraft i bevidstheden om vilje til at skabe mening? Mystisk! Dette må jo være en vrangforestilling, da alle processer jo netop er defineret ved at de er vilje- og meningsløse. Og hvordan danner viljeløse og meningsløse processer, bevidstheder der stort set alle har de samme vrangforestilliger om vilje og mening?
Vi er ikke i kontrol over vores bevidsthed, den er som sagt et produkt af hjernen. Hvis der sker noget med hjernen, sker der noget med bevidstheden. Men selvom hjernen består af materie, så kan bevidstheden godt opfatte sig selv, som levende, og adskilt fra hjernen. Derfor kan den godt opdigte en forestilling om, at der er mening med dens tilstedeværelse, men den egen hjerne, den som den er et produkt af, den siger intet om, at der behøver at være en mening.
Og hvordan kan det da være, at de mennesker, der lever som om denne vrangforestilling er virkelig; altså som om de virkelig har en vilje til at skabe hensigtsmæssigt og meningsfuldt; disse mennesker generelt er mest sunde og tilfredse. Medens de mennesker, der er mest i overensstemmelse med virkeligheden - altså at alt er viljes- og meningsløst - de bliver syge og ulykkelige og ender ofte på psykiatriske hospitaler?
Tja, spørg en psykolog. Nårhnej, psykologi er også en videnskab, så de kan jo ikke have svaret. Eller hvad?
Du trækker den lagt ud den med viljen. Viljen er noget bevidstheden har, også selvom det er et produkt af ikke levende materie. Og vi er ikke robotter nej, men vi er organiske maskiner, hvorudfra der springer en bevidsthed på grund af de mange impulser.
venlig hilsen
Jan
Det synes jeg nu ikke helt vi har fået fastslået. Blot fordi det ikke forekommer logisk i din optik, så betyder det ikke, at det ikke er ganske forklarligt og rationelt. Igen kan jeg kun opfordre dig til at læse om abiogenesis og evolution.
Hei V
Jeg oppfatter deg ganske dogmatisk på vitenskapens vegne. S = v ganger t . Dette er jo en svært enkel formel som folk har trodd på i lang tid. Noen utleder den, andre bruker den i TRO. Klart TRO også hører med i naturvitenskapen. Det finnes helt sikkert veldig avanserte formler som vitenskapsmenn ikke tar seg bryet med å utlede en gang til. De TROR på andre. S=v ganger t er jo svært abstrakt. Det er noen bokstaver på et papir. Begynner man å forske på hvem det er som OPPLEVER denne formel, så nærmer man seg mer åndsvitenskapen. Såvidt jeg vet så er den type forskning blitt mer vanlig fordi man får forskjellig svar alt etter spørsmålet fra en bevissthet. Det er ikke lenger et absolutt skille mellom den som forsker og det det blir forsket på . MEN altså: Einstein viste at denne lille formel ikke var korrekt , at den bare var omtrentelig riktig og ble fullstendig gal i oppgaver som inneholder svært stor fart. Man mente at formelen var BEVIST , men historien viser at man TRODDE.
Vh Jostein
Det er ikke enten TRO eller VITEN men mange grader mellom disse. Hypoteser er viktig i vitenskapen. De er ganske sikre på noe og vil så forsøke å bevise det.
Jeg har nå sett litt av et vitenskapelig program om menneskets utvikling. Her er det mye snakk om teorier og tro, blandet med ting man vet.
Wauw det her er blevet indviklet.-
Ja, det var også meningen at du skulle nå hertil.Det er analogi til det fysiske Liv. Nogle siger at det fysiske liv er indviklet andre er det er komplekst .Grotesk og paradoksalt.Blanding af farver på kryds og tværs og uden sammenhæng, uden mening.Ren kaos.
Ufortsåeligt begreb for hjernekisten...der til sidst opgav samspillet og for at skabe orden, formulerede :
Det virker da sådan lidt... plat, hvis jeg må sige det? Blot fordi jeg lige havde brug for at opsummere, så bliver det til en analogi om det fysiske liv? Fysik er ikke nødvendigvis kaotisk, faktisk tvært imod.
Jeg forholder mig til alle disse spørsmål og giver svar på dem alle - men du er fritaget for denne regel? Du tager fragmenter fra mine beskrivelser og bruger dem i den sammenhæng du synes er rigtig så det kan passe til din teori - er det ikke form for bias?
Hvis du skal opsummere vores dialog så tag venligst højde for alt jeg skrev tidligere, selvom det er indviklet og komplekst. Det nytter ikke noget at springe over hvor g.. er lavest. Og hvis du som du tidligere skrev ikke tror på at der er mening med alt - så vil jeg spørge: hvad er alt? er det livet du mener? -det fysiske? - hvor det modsatte af kaos er det fremherskende...altså planmæssig orden? Jeg kalder det også for meningsfuldhed. ..eller der er mening i Alt.
Du hævder, at det ikke er din fantasi/forestillingsevne, som gør at du kan heale og der sker "mystiske/overnaturlige" ting i din daglig.
Hvis du læste med opmærksomhed så sagde jeg faktisk at vi alle har healende evner men kun få er bevidste herom.
De fleste er ubevidste om fænomenet
Jaja, vi kan alle helae, fint. Pointen var, at jeg mener du kun forstiller dig du healer, og dine klienter er under en placebo effekt.
Det er noget som du mener - det må være noget du ønskede at se. Det hedder projektioner.
Vi healer os hele tiden uden at vi ved det.Læs "Intelligente celler" af Bruce Lipton. Videnskabs mand som revolution. celulær biologi i disse dage.
Du mener, at dine usynlige venner, indre energier og meget mere, faktisk eksistere, om end på en anden måde end vores virkelighed.
Hvis det du kalder for virkelighed er: de synlige oplevelser som kan måles og vejes så ja, jeg har oplevet virkeligheder som ikke er fysisk målbare.
Ja, og man kan tilføje, at du aldrig vil kunne være sikker på, at dine venner eksisterede, netop fordi de muligvis kun var i dit hoved.
Kan du være sikker på alt hvad der foregår i dit hoved?
Din teori sidder også i hoved i begydelsen af processen men efterhånden noget af den forsvinder mens andre ideer kommer til - kan du bevise eksistensen af det der er forsvundet fra dit hoved?
Det har forhold sig sådan da jeg var 19 år-29 år og ikke kendte til psykologi.
Selvfølgelig kan du påstå alverdens ting og prøve at sætte mig i dine teoretiske bokse, bias og effekter og sige til og med at jeg er summen af det jeg er blevet udsat for.Jeg vil bare aldrig være enig med dig for jeg vil altid afvige fra dine bokse, da jeg erkender eksistens af X1 faktor.
Modsat kan jeg påstå at dine underbevidste overbevisninger har skabt grænser for, hvad du kan opnå hvad DET ENE angår.(det ubetingede bevidsthed)
Du afviger ikke fordi du 'erkender' eksistensen af x1. Netop fordi du tror på X1, og at det skulle være noget overnaturligt, så passer du meget bedre ind i mine teorier omkring biases. De teorier jeg beskriver dine oplevelser med det er almindelig psykologi. Det kan godt være du ikke tror på psykologi, det må du selv om, men du passer ufatteligt godt med en person, som har stærke biases omkring sine oplevelser.
Jeg elsker psykologi -og var tæt på at studere til en psykolog - har du læst "Bevidsthed" eller "Drømmens dimensioner" af Ole Vedfelt eller Jes Bertelsens bøger om Højere Bevidsthed eller "Selvets virkelighed"? og selvfølgelig hele Jungs dybdepsykologi. Det er god nok meget længe siden - men ja, jeg har læst mange psykologiske bøger -som jeg skrev tidligere bøger er mine usynige venner. ..
Og du kan påstå meget om mig, det er fint. Men der skiller vi to, for jeg kan bakke mine udsagn op med psykologi og videnskab, men du har kun påstandene, og intet at underbyge det med.
Det kan jeg nemlig også fordi jeg underbyggede mine oplevelser med det materiale der fandtes på områder -det var ikke mange der beskrev oplevelser som mine men de fandtes 
- Bertelsen viser metoder og dokumenter den indre verden samt muligheder for at se i en andens verden...hvis man når den rigtigige udviklings trin.
For dig kan det kun være tale om tro- men for mig som har oplevet flere gange - er det blevet til erfaringer-mine klieneter og mit liv er beviset i sig selv.
Så det er muligt, at lave en test af dine klienter og dig, for at udelukke en placebo effekt, forer effekt eller en bias er med i din praksis? Du er god klar over, hvad disse effekter går ud på, ik? Alt er muligt hvis viljen er til stede.Jeg har ingen praksis -det skrev jeg tidligere hvis du læste ordentligt mine svar til dig.Nej jeg kender ikke til disse effekter.
Jeg kan dyrke kartofler eller motion, troen er blevet forvandlet til viden/visdom - dermed Intuition er det ord du skal bruge når du henviser til min indre verdens lærer.
Så du vil kalde det åndsintuition?
Nej Bertelsen kalder det for Klarsyn - og det gør Martinus også. - og jeg synes at navnet er adekvat.
Det er dit behov, mine er blevet opfyldt.
Jeg kan godt hjæpe dig med det metodiske, hvis du virkelig har brug for det. Men husk Martinus har skrevet allerede metoden til opnåelsen af intuitionen..og skønt hans metoder er meget enkle kan de ikke ses eller rettere sagt forstås af nogler hjerner...sådan er det ...og det har han også forklaring på ..[/quote]
kh A
Nej, det er ikke mine behov, at videnskaben skal følge e bestemt mønster. Det er en nødvendighed for at man kan kalde det videnskab. Du føler, at Martinus har opfyldt sin del af det metodiske, og man derfor kan kalde det en videnskab? Fair nok, så må jeg jo læse mig til det.
Problemet er, at videnskaben ikke kan sige "jamen nogle vil aldrig kunne forstå det", for det er en logisk fejlslutning i argumentet, og som sådan et dække for, at man ikke kan bevise det. Et bevis og en metode skal kunne forstås af alle for at være faktiske beviser. Hvis der fremkommer logiske fejl og mangler, så må de kasseres.
Hvis Martinus siger, at det kun er nogle, som kan forstå hans analyse, så kan alle jo sige, at de har løsningen på dit og dat, men alle andre er bare for dumme til at fatte det. Det hele falder sammen her, både på det videnskabelige og det filosofiske plan
Videnskab har lavet fejl på fejl igennem århundreder... mon der ligger en mindreværdskompleks der?Kan man ikke forene de to midvejs? ...og erkende efter Alber Einsten
"Det smukkeste og dybeste følelse, vi kan opleve, er sansningen af det mystiske.Det er al sand videnskabs drivkraft"- Albert Einstein
Heldigvis er der flere og flere forsker som erkender at spiritualitet åbner deres bevidsthed og friggør dem fra det Nevtonske verdensopfattelse,kh A
Hej V.
Selvfølgelig findes der naturlove - ellers ville der ikke være noget univers. Men lad os nu alligevel kigge lidt på de love det hele hviler på. Jeg vil hævde, at alle love ikke er mere love end at de indeholder usikkerhedsmomenter. Man kan for det første aldrig gøre det samme forsøg to gange i træk. En eller anden klog mand sagde engang, at man kan aldrig bade i den samme flod to gange.
Den tyngdeaccelleration du omtaler på de 9,82 m/s2 vil altid være en afrundet værdi. Den afhænger for det første af måleredskabernes nøjagtighed. Den afhænger også af, hvor på jorden man befinder sig. En person på Nordpolen vil ikke få samme resultat som en person på ækvator. Så kan du hævde, at så kan man bare forlange, at forsøgene skal udføres fra samme punkt på jorden, ellers er det ikke det samme forsøg. Ja, men næste gang forsøget udføres er jorden under en anden tyngdepåvirkning fra andre planeter, fra månen osv. Ikke nok med det, jorden er ikke helt den samme anden gang vi udfører forsøget. Så hvis forsøget skal være helt det samme, så skal det ikke bare ske det samme sted på jorden, det skal også ske på samme tidspunkt. Vi kan vel hurtigt blive enige om, at dette kan ikke praktisk lade sig gøre.
Vi kan så hævde, at disse fluktuationer er så små, så det ingen praktisk betydning har, men hvem skal afgøre, hvad der har praktisk betydning? Er vi tilfredse med en afrundet værdi på 1 decimal, eller skal vi ud på 4 decimalen? Her kommer det subjektive ind i billedet. Vi kan så inddrage statistikken og sige, at med 95% sandsynlighed er tyngdeaccellerationen så og så meget klokken 12 om lørdagen på ækvator, såfremt vi ser bort fra Pluto. Ja, men hvor er kendsgerningen henne? Er det en kendsgerning fordi vi er 95% sikre, er det ikke bedre at være 99% sikre? Jo, det er det, men det allerbedste er 100% - dette kan vi desværre aldrig opnå.
Et andet klassisk eksempel er videnskabsmanden, der gerne vil have fastslået, hvor lang Danmarks kystlinje er. Igen kan han kun komme med et ca. bud, for det afhænger af, hvad hans definition af en lige linje er. Måler han kystlinjen set ud fra et luftfoto fra 10 kilometers højde, får han et andet resultat end hvis han måler ud fra 1 kilometers højde. Det der fra 10 kilometers højde så ud til at være en lige linje, viste sig fra 1 kilometers højde at være en særdeles bugtet vej. Hvis vi sætter en myre til at gå rundt om Danmarks kyster, vil den komme til at gå væsenligt længere end en voksen mand, af den simple årsag, at myren har kortere ben. Der hvor manden følger en lige linje, er myren nødt til at gå ad bugtede veje. Myren vil derfor, ud fra sin egen praksis ikke kunne blive enig med manden om, hvor langt der er. Den lige linje er nemlig et definitionsspørgsmål, den eksisterer ikke rent empirisk.
Hvis man er fræk kan man derfor hævde, at et forsøg aldrig kan gentages under de samme betingelser. Jeg kan derfor aldrig gentage et forsøg du har lavet, og derfor kan intet i virkeligheden falcifiseres 100%, og intet kan verificeres 100%.
Tyngdeaccellerationer er 9,82 m/s2? Tja, sådan cirka.....
Tilføjelse. Jeg kan så lige tilføje Martinus' forklaring på, hvorfor den fysiske videnskab aldrig kan sige noget med sikkerhed. Det kan den ikke, fordi den ikke indeholder et fast punkt. En hvilken som helst måling må tage udgangspunkt i et fast punkt, hvis den skal kunne udvise en 100% sikker kendsgerning. Faste punkter findes ikke i den fysiske verden, og derfor kan man rent fysisk kun måle en bevægelse i forhold til en anden bevægelse. Dette medfører uundgåeligt, at en hvilken som helst observation vil være underlagt det Martinus kalder perspektivprincippet. En myre har ikke samme perspektiv som en voksen mand, derfor vil de to ikke kunne blive helt enige om resultatet af et fysisk eksperiment. Et hvilket som helst fysisk eksperiment vil derfor være afhængig af øjnene der ser.
Findes der ingen faste punkter? Jo, ifølge Martinus gør der, men ikke i den fysiske verden. Det eneste faste punkt der findes er den årsagsløse årsag, som du hævder ikke findes.
Hei Svend
Du er utrolig klar og ryddig i din tankegang. Er du vitenskapsmann. . . . ?
Nej, det er ikke en form for bias. Jeg beklager, hvis jeg ikke har opsummeret dine udtalelser forkert, men var det ikke en nogenlunde korrekt opsummering? Du må gerne påpege fejlen, hvis den er der et sted.
Hvis du skal opsummere vores dialog så tag venligst højde for alt jeg skrev tidligere, selvom det er indviklet og komplekst. Det nytter ikke noget at springe over hvor g.. er lavest.
Jeg gjorde mit bedste. Ellers kan du selv opsummere din mening, det kunne jeg vældig godt bruge, for at få et bedre overblik.
Og hvis du som du tidligere skrev ikke tror på at der er mening med alt - så vil jeg spørge: hvad er alt? er det livet du mener? -det fysiske? - hvor det modsatte af kaos er det fremherskende...altså planmæssig orden? Jeg kalder det også for meningsfuldhed. ..eller der er mening i Alt.
Hvad 'alt' er? Det kunne vel beskrives, som kontrasten til 'ingenting'. Om der er en mening med 'alt' det har jeg ingen anelse om.
Vi healer os hele tiden uden at vi ved det.Læs "Intelligente celler" af Bruce Lipton. Videnskabs mand som revolution. celulær biologi i disse dage.
Hvad jeg kan læse om Bruce Lipton og hans bog, sådan ganske kort på nettet, så er det ikke noget banebrydende. Bruce Lipton skriver også om healende terapi og den slags hokuspokus, men den slags er aldrig blevet bevist at kunne virke. Ofte viser det sig at være en placebo effekt.
Der er eksempler på folk som faktisk dør, fordi de tror de er blevet healet, eller deres krop har healet sig selv. Og det er ikke fordi at dem som udfører healingen er ude på at snyde nogle. Men det har bare aldrig virket til andet end en placebo effekt.
Kan du være sikker på alt hvad der foregår i dit hoved?
Nej, som sådan ikke. Og hvis jeg begyndte at se mennesker, som andre ikke kunne se, så ville jeg slet ikke tro mit eget hoved. Så ville jeg gå til lægen.
Din teori sidder også i hoved i begydelsen af processen men efterhånden noget af den forsvinder mens andre ideer kommer til - kan du bevise eksistensen af det der er forsvundet fra dit hoved?
Den forstår jeg slet ikke den der.
Hvad har forholdt sig sådan? Jeg er ikke helt med på, hvordan denne sætning skal forstås i konteksten?
Jamen, hvis du kender til almindelig psykologi, så kender du jo også de effekter jeg beskriver, og de må da kende til de teorier om menneske psyken, som kan forklare dine oplevelser?
- Bertelsen viser metoder og dokumenter den indre verden samt muligheder for at se i en andens verden...hvis man når den rigtigige udviklings trin. [/color]Så du mener, at åndsvidenskabsforfattere er bedre til at komme med en forklaring end psykologer?
Så vil jeg gerne lave et eksperiment, hvis du er med på den? Er det muligt, at du kan skrive dine drømme ned, og så kan jeg imorgen læse dem, og se om de passer på begivenheder der passer på mit liv? Du nævnte det virkede gennem telefonen, så kan det ikke virke over nettet? Jeg har et problem jeg godt kunne bruge lidt konsultation omkring, og hvis det kan lade sig gøre, så...
Nej Bertelsen kalder det for Klarsyn - og det gør Martinus også. - og jeg synes at navnet er adekvat
Men det er hvad det er, Intuition?
"Det smukkeste og dybeste følelse, vi kan opleve, er sansningen af det mystiske.Det er al sand videnskabs drivkraft"- Albert Einstein
Heldigvis er der flere og flere forsker som erkender at spiritualitet åbner deres bevidsthed og friggør dem fra det Nevtonske verdensopfattelse
Hvorfor skulle videnskaben have mindreværdskomplekser? Har den et behov for at føle sig stor? Det er et begreb, ikke et menneske, så det giver ikke mening at snakke om.
Albert Einstein har sagt mange ting, og det kan tolkes på mange måde. Citatet tolker jeg mere, som et spørgsmål om nysgerrighed. Netop fordi der er noget vi ikke har forklaret endnu, og derfor virker mystiske, så undersøger vi dem gennem videnskab, og så er de ikke længere mystiske.
Men bruge Albert Einstein, som sin appel til autoritet i sit argument, det synes jeg er lidt tyndt. Især fordi du i forrige sætning sagde, at videnskaben har taget fejl, jamen så kan det jo også være at Einstein har taget fejl af noget. Du spiller på to heste.
Nej, det er ikke en form for bias. Jeg beklager, hvis jeg ikke har opsummeret dine udtalelser forkert, men var det ikke en nogenlunde korrekt opsummering? Du må gerne påpege fejlen, hvis den er der et sted.
Det virker som alting skal enten være rigtigt eller forkert for dig.Jeg har ikke anklaget dig for at opsummere mig forkert eller rigtgt Jeg har bare konstateret at du ikke forholder dig til alle mine svar - men det kan forklares med, at det kan du ikke...for argumenter mangler -da de ikke findes i videnskabelige teorier?
Hvis du skal opsummere vores dialog så tag venligst højde for alt jeg skrev tidligere, selvom det er indviklet og komplekst. Det nytter ikke noget at springe over hvor g.. er lavest.
Jeg gjorde mit bedste. Ellers kan du selv opsummere din mening, det kunne jeg vældig godt bruge, for at få et bedre overblik.
Jeg har ingen mening som kan have din interesse, og som du godt kunne bruge her på forum, desværre.Jeg er blevet tidligere årsagen til problemer her på forum, fordi jeg havde "en mening" efterfølgende lovede jeg at denne adfærd ikke vil gentage sig igen.(,,) da ikke alt kan forklares kun i lyset af martinus ananlyser brugte jeg"citat" fra andet værk og balladen startede.
Og hvis du som du tidligere skrev ikke tror på at der er mening med alt - så vil jeg spørge: hvad er alt? er det livet du mener? -det fysiske? - hvor det modsatte af kaos er det fremherskende...altså planmæssig orden? Jeg kalder det også for meningsfuldhed. ..eller der er mening i Alt.
Hvad 'alt' er? Det kunne vel beskrives, som kontrasten til 'ingenting'. Om der er en mening med 'alt' det har jeg ingen anelse om.
Dette har du sagt tidligere og derfor...Statistisk set, så er det et tilfælde. Det er lige så tilfældigt, som at slå 9 6'ere i træk. Man har ikke selv kontrol over det, og det er ikke til at forudse.
Jeg tror heller ikke på held, men jeg må indrømme, at jeg heller ikke tror på der er en mening med alt.
Hvad jeg kan læse om Bruce Lipton og hans bog, sådan ganske kort på nettet, så er det ikke noget banebrydende. Bruce Lipton skriver også om healende terapi og den slags hokuspokus, men den slags er aldrig blevet bevist at kunne virke. Ofte viser det sig at være en placebo effekt.
Du skal ikke læse om hvad andre skriver om ham - men det han selv skriver om emnet.Sådan ganske kort -overfladisk kommer man ikke langt med...kun fordomme skabes ad den vej.
Der er eksempler på folk som faktisk dør, fordi de tror de er blevet healet, eller deres krop har healet sig selv. Og det er ikke fordi at dem som udfører healingen er ude på at snyde nogle. Men det har bare aldrig virket til andet end en placebo effekt.
Nej ikke nødvandigvis -hvis man altså tager karma loven i betragtning -på nogen virker placebo på andre ikke.(Man ved ikke hvordan placebo effekten skabes -helt til bunds -men du har måske svaret)
Men behøver ikke gå til placebo - Samme form for penicillin virker ikke på to patienter med samme symptomer -med samme virkninger... og på nogen virker den slet ikke - og jeg taler ikke om ressistens og sådan er det med alt medicin og behandling - det som plejer at virke på den ene virker altså ikke på den anden -selvom det er videnakbeligt bevist at det burde.
Teknologi er godt men for en garvet jordemoder har den skabt flere indgreb og flere komplikationer -der er beviser nok - at videnkaben stadigvæk er på gyngende grund.
Kan du være sikker på alt hvad der foregår i dit hoved?
Nej, som sådan ikke. Og hvis jeg begyndte at se mennesker, som andre ikke kunne se, så ville jeg slet ikke tro mit eget hoved. Så ville jeg gå til lægen.
Og det vil jeg også gøre(går til lægen) hvis jeg så mennesker andre ikke ser.
Din teori sidder også i hoved i begydelsen af processen men efterhånden noget af den forsvinder mens andre ideer kommer til - kan du bevise eksistensen af det der er forsvundet fra dit hoved?
Den forstår jeg slet ikke den der.
Godt hvor sidder dine teorier hende? Dine ideer inden de kommer på papiret eller i PC?
Hvad har forholdt sig sådan? Jeg er ikke helt med på, hvordan denne sætning skal forstås i konteksten?
det skal forstås sådan at jeg spåede, forudsagte ting via astrologi og kiromanti fra jeg var ganske ung 19-20 år dvs. jeg "spåede" alle mine jævnalder. Jeg kunne ikke se (da jeg kun var i besiddelse af lave psykiske energier- uudviklet sind , bevidsthed) at det var ønske tækning fra mig (om at alle skulle lide mig også de selviske og egoistiske.)Danmark fase. Så startede jeg med Martinus og Jung og østens filosofier. Evnerne udvikledes drømme kom til- og det var spændende -ud af krop oplevelse - foruddannede klare drømme - opløsning af ego og transcendentale drømme- blev til den nye jeg.Der gik ti år med denne forvandling- i 2001/2 stoppede jeg med klienter.
Jeg har ikke behov for dem længere...jeg har ikke behov for at bevise noget for nogen ...fordi jeg ved nu ting jeg ikke vidste da jeg var 19år.
Om det skyldes psykologi eller Martinus at jeg stoppede? jeg vil sige mere Martinus -fordi jeg afprøvede evnerne i takt med hans analyse -
Jeg brugte "psykiske" evner hvor den lave begær var i focus - og der kom de relevante resultater -og så forvandlede jeg begæret til en tilstand i mig hvor begæret ikke er eksisterende længere. Resultater er ved at stille og roligt vise sig..men det er en lang proces ...som en gang imellem "forstyrres" af klienter som ringer.Jeg har afvist en del -og henvist til selv udvikling - men som skrevet tidligere - dem som ingen andre vil/kan hjælpe - forsøger jeg at gøre noget ved i takt med de evner som rækker til.Mere kan ikke gøre på nuværende tidspunkt. ..men folk som er udeforstående om de åndelige/spirituelle liv- presser på og vil have mig til at dække deres behov, -ligesom forbryderen ganske analogisk -MEN jeg har overlevet dengang som lille -jeg har lært noget af oplevelsen - en og den vigtiste kvalitet er opnærksomhed omkring andre mennesker - det er psykologisk sprog - andre store personer før Martinus kaldte det Næstkærlighed.
Jamen, hvis du kender til almindelig psykologi, så kender du jo også de effekter jeg beskriver, og de må da kende til de teorier om menneske psyken, som kan forklare dine oplevelser?
- Bertelsen viser metoder og dokumenter den indre verden samt muligheder for at se i en andens verden...hvis man når den rigtigige udviklings trin. [/color]Så du mener, at åndsvidenskabsforfattere er bedre til at komme med en forklaring end psykologer?
Jeg har brugt alt der findes inden for psykologi, metafysik, astrologi,filosofi, Buddisme ...og til sidst min egen vej -som ingen før mig har prøvet. Drømme symboler og klare drømme er de eneste vejviser for mig -for ingen levende menneske kan forklare mine oplevelser kun det der overgår alt den viden jeg har - og martinus har været tættest på.
Tomas Evangeliet som JR citerede - er kernen og for mig sandhed -Martinus uddyber disse sætninger-Jung og Bertelsen beskriver tilstande med videnskabelige eksperimenter. religion-psykologi -filosofi - treenighed for mig i en Jeg.
Så vil jeg gerne lave et eksperiment, hvis du er med på den? Er det muligt, at du kan skrive dine drømme ned, og så kan jeg imorgen læse dem, og se om de passer på begivenheder der passer på mit liv? Du nævnte det virkede gennem telefonen, så kan det ikke virke over nettet? Jeg har et problem jeg godt kunne bruge lidt konsultation omkring, og hvis det kan lade sig gøre, så...
Hvad er dit spørgsmål?
Nej Bertelsen kalder det for Klarsyn - og det gør Martinus også. - og jeg synes at navnet er adekvat
Men det er hvad det er, Intuition?
Du spurgte om man kan kalde det åndsintuition - jeg kan også kalde det højere bevidstheds syn eller Sjælsyn.For mig er Ånd noget andet end for -har jeg på fornemmelsen.
"Det smukkeste og dybeste følelse, vi kan opleve, er sansningen af det mystiske.Det er al sand videnskabs drivkraft"- Albert Einstein
Heldigvis er der flere og flere forsker som erkender at spiritualitet åbner deres bevidsthed og friggør dem fra det Nevtonske verdensopfattelse
Hvorfor skulle videnskaben have mindreværdskomplekser? Har den et behov for at føle sig stor? Det er et begreb, ikke et menneske, så det giver ikke mening at snakke om.
Men den må jo består af mennesker med ambitioner på videnskabets vejne? Mennesker som forsvarer deres eksistensielle sandheder?
Albert Einstein har sagt mange ting, og det kan tolkes på mange måde. Citatet tolker jeg mere, som et spørgsmål om nysgerrighed. Netop fordi der er noget vi ikke har forklaret endnu, og derfor virker mystiske, så undersøger vi dem gennem videnskab, og så er de ikke længere mystiske.
Men bruge Albert Einstein, som sin appel til autoritet i sit argument, det synes jeg er lidt tyndt. Især fordi du i forrige sætning sagde, at videnskaben har taget fejl, jamen så kan det jo også være at Einstein har taget fejl af noget. Du spiller på to heste.
Einstein var en spirituel bevidst mand. Ved det har læst om hans liv. Elsker folks biografier ikke bare deres teorier.
Som du har nu hørt flere gange -mine usynlige venner.
kh A
Selvfølgelig findes der naturlove - ellers ville der ikke være noget univers. Men lad os nu alligevel kigge lidt på de love det hele hviler på. Jeg vil hævde, at alle love ikke er mere love end at de indeholder usikkerhedsmomenter. Man kan for det første aldrig gøre det samme forsøg to gange i træk. En eller anden klog mand sagde engang, at man kan aldrig bade i den samme flod to gange.
Aha, den mand kan ikke have været særlig klog, for det kan man skab godt. Både i metaforen og i den overførte betydning. Man kan ikke bade i det samme vand i floden, nej, men en flod er rindende vand, så metaforen er ikke ret smart.
Netop disse ting tage teorien jo også højde for. Selvfølgelig er der små variationer, afhængigt af den praktiske udførelse, men netop det har været med til at finpudse teorien. Men man forsimpler teorien i dagligdagen, fordi der ikke er nogle som gider tage højde for alle de faktorer i deres udregning alligevel, når der kun er tale om små faktorer. Men hvis man skal sende en mand til månen, så kan jeg love dig for, at så er man meget præcis med, at hele teorien bliver brugt, og man ser efter huller i alle processerne. Og hvis det viser sig, at resultater bliver et andet end det teorien sagde, jamen så ændre man teorien eller skrotter den helt, afhængigt af, hvor drastisk man er nød til at gø til værks. Jeg citere wikipedia:
"Et oplagt eksempel er Newtons love, der teknisk set ikke er korrekte, da relativitetsteorien har erstattet disse. Alligevel har Newtons love bevaret deres status som love, da de giver en glimrende og langt simplere beskrivelse af virkeligheden, så længe de involverede hastigheder ikke nærmer sig lysets hastighed."
Man kan godt være 100% i fysik, hvis man har alle faktorer med. Hvis du nogensinde har lavet en fysik rapport i gymnasiet, så ved du der et afsnit som heder "fejlkilder". Her skriver man, hvorfor ens resultat muligvis afvigede fra det teorien sagde resultaterne skulle blive. Men hvis der ingen fejlkilder er, så er resultatet ofte 100% i overensstemmelse med teorien. Og hvis ikke, jamen så omformulere man teorien, for så har man fået nye resultater at finpudse teorien med. Teorien er afhængig af resultaterne.
Ej, helt ærligt, hvis det er et klassisk eksempel, så skal du finde på noget bedre.
En lige linje er geometriske punkter, som ligger i forlængelse af hinanden, uden at bøje.
Hvis man måler fra forskellige højder, så tager man målestoksforholdene i brug, du ved 1:2 eller 1:4, som man ser på kort f.eks.. Eller man kan bruge anden matematik til at udregne kystlinjen.
Og selvom myren er lille, så er det uden betydning, det er måleenhederne som tælle. Hvis kysten er 300 km., så er den det også for myren, selvom myre skal bruge sine føder mere, for at komme rundt. 300 km. opfattes som længere for en myre, men det måles ikke længere. Hvis myren og manden går rundt om kysten i det samme spor, så har de lige langt, omend det føleles længere for myren. Skulle myren komme frem til et større resultat end manden?
Som sådan har du ret i, at det ikke kan verificeres 100%, men det kan falsificeres 100%. Hvis man ikke har falsificeret en teori, så antages den at være sand. Det kræver dog af teorien, at den kan falsificeres, hvis resultaterne er til det.
Tilføjelse. Jeg kan så lige tilføje Martinus' forklaring på, hvorfor den fysiske videnskab aldrig kan sige noget med sikkerhed. Det kan den ikke, fordi den ikke indeholder et fast punkt. En hvilken som helst måling må tage udgangspunkt i et fast punkt, hvis den skal kunne udvise en 100% sikker kendsgerning.
Du må lige forklare hvad et fast punkt kunne være. Målinger er ofte i forbindelse med matematik, og inden for matematik er det faktisk muligt at bevise en masse ting. Er det ikke et fast punkt?
Wow, du har aldrig haft fysik i skolen eller hvad? Hvis man varmer vand op til kogepunktet, og konstatere, at det gør det ved 100 grader, er myren og manden så uenige, fordi de ser det forskelligt? Det afhænger slet ikke af øjnene der ser, det er målinger, og de er det samme for den ene som for den anden.
Det der faste punkt, det er et tomt begreb du ikke har nogen definition på.
Hej V.
Ja det er svært at kommentere på det hele.
Det er jeg udmærket klar over, men det har ikke noget med sagen at gøre. Formen på Danmarks kyst er ikke den samme fra 10 km's højde og 1 km's højde. Det vil sige i det vi kan kalde "virkeligheden" er formen selvfølgelig den samme, men den form som du kan måle er ikke den samme. Den vil altid være en tilnærmelse. Dette har ikke noget med målestoksforhold at gøre, den tager du selvfølgelig hensyn til i dine beregninger, ellers er det da helt kyk. Det har noget at gøre med, hvordan man definerer en ret linje. Det der ligner en ret kystlinje fra 10 km's højde kan vise sig at være en bugtet linje fra 1 km's højde. Derfor kommer du også til at bruge forskellige formler til at beregden længden ud fra. Fra 10 km's højde kan du bruge formlen for en ret linje, fra 1 km's højde skal du måske bruge formlen for en kurve. Og det vil give forskellige resultater. Jo tættere på dit luftfoto er taget jo længere vil du måle kystlinjen til at være. Hvis du går uendeligt tæt på kysten, så vil dit resultat også være en uendelig længde.
De har ikke lige langt, for de kan ikke følge det samme spor. Manden kan måske tage et skridt på en meter. Myren vil prøve at gå den samme meter, men myren må tage langt mindre skridt, og på vejen ligger der måske grannåle, og der er huller i vejen. Alt sammen noget som gør, at myren kan ikke gå distancen som en ret linje, som manden ellers kunne for mandens lange skridt gør, at en grannål for ham ikke ændrer en tøddel ved, at han kan tage skridtet som en ret linje. Men myren kan ikke tage den rette linje. Den kommer til at gå meget mere end den ene meter som manden har gået. Det har intet at gøre med, hvordan det føles for myren.
Ja det er svært at kommentere på det hele.
Det er jeg udmærket klar over, men det har ikke noget med sagen at gøre. Formen på Danmarks kyst er ikke den samme fra 10 km's højde og 1 km's højde. Det vil sige i det vi kan kalde "virkeligheden" er formen selvfølgelig den samme, men den form som du kan måle er ikke den samme.
Jo den er. Vi kan måle virkeligheden.
Det er langt ude det der. Danmarks kystlinje er 7314 km. Jeg siger ikke det er det præcise tal, men det er det mest præcise man har målt. Dette mål er det samme, om man er en myre eller en mand. Kysten bliver ikke længere, fordi det er en myre, men er stadig det antal kilometer.
Myren skal stadig gå det antal kilometer, for at komme rundt, en man skal også. Men du vil måske hævde, at den er et større antal kilometer, fordi det er en myre der skal gå? Det giver altså ikke mening.
1 kilometer = 1 kilometer, det er en enhed, det kan ikke tolkes forskelligt ud fra hvor man ser den.
Og hvad er det du snakker om, at jo tættere på et luftfoto er tage, jo længere vil man måle det? Det var netop det jeg snakkede om med målestoksforhold. 1 cm på kortet svare sikkert til 1 km i virkeligheden.
De har ikke lige langt, for de kan ikke følge det samme spor. Manden kan måske tage et skridt på en meter. Myren vil prøve at gå den samme meter, men myren må tage langt mindre skridt, og på vejen ligger der måske grannåle, og der er huller i vejen. Alt sammen noget som gør, at myren kan ikke gå distancen som en ret linje, som manden ellers kunne for mandens lange skridt gør, at en grannål for ham ikke ændrer en tøddel ved, at han kan tage skridtet som en ret linje. Men myren kan ikke tage den rette linje. Den kommer til at gå meget mere end den ene meter som manden har gået. Det har intet at gøre med, hvordan det føles for myren.
Ej nu må det holde op. Hvis vi nu ser bort fra stranden, og bare tager et rum, som er 1 km. Ingen forhindringer, ingen huller, ingen ting udover en lige linje gennem, som både manden og myren skal følge. Husk på at enheden ikke kommer an på, hvordan vi opfatter den, den er så lang, om man er stor eller lille. Da vil de kunne blive enige om, at rummet er 1 kilometer, for de har begge skulle tilbagelægge denne afstand.
Hvis din teori holde, er 1 kilometer så længere for børn end for voksne? For i det tilfælde lærer vi jo dem noget forkert i skolen, når vi lærer dem om enheder.
Hei V
Jeg tror ikke du forstår Svends kystlinjeeksempel i det hele tatt.
Jostein
Hej V.
OK, jeg skal nok stoppe nu. Vi kommer vist ikke så meget længere ad denne tangent. Jeg vil slutte med at sige, at når jeg sagde at eksemplet med kystlinjen var et klassisk eksempel så troede jeg egentlig, at det var noget alle naturvidenskabsmænd havde beskæftiget sig med. Det er ikke et eksempel jeg selv har opfundet, men jeg synes det er meget logisk.
Hvis du vil læse mere om det, så kan jeg henvise til Tor Nørretranders' bog: "Mærk verden", kapitel 15, "den urette linje". Eksemplet med kyststrækningen stammer fra Benoit Mandelbrot.
Jeg citerer fra Nørretranders' bog:
"Når man derfor siger, at kysten er 7474 kilometer lang, er det fordi man stiltiende har defineret en bestemt målestok, en bestemt grovkornethed, som man bruger for alle lande, så man kan se hvor lang det enkelte lands kystlinje er. Men strengt taget er alle kystlinjer uendeligt lange: Jo flere detaljer man tager med, jo længere bliver kysten, lige indtil man skal rundt om hvert eneste sandkorn"
Benoit Mandelbrot, som vel er det du vil kalde en seriøs forsker er her inde på noget som åndsvidenskaben også har erkendt. Størrelse, vægt osv. er ikke absolutte facitter, det afhænger af en på forhånd defineret skala, det åndsvidenskaben kalder perspektivprincippet.
Jeg vil hævde, at man ved at træne sin tænkeevne i disse baner med tiden logsik kan komme til klarhed over "den årsagsløse årsag".
"Når man derfor siger, at kysten er 7474 kilometer lang, er det fordi man stiltiende har defineret en bestemt målestok, en bestemt grovkornethed, som man bruger for alle lande, så man kan se hvor lang det enkelte lands kystlinje er. Men strengt taget er alle kystlinjer uendeligt lange: Jo flere detaljer man tager med, jo længere bliver kysten, lige indtil man skal rundt om hvert eneste sandkorn"
Benoit Mandelbrot, som vel er det du vil kalde en seriøs forsker er her inde på noget som åndsvidenskaben også har erkendt. Størrelse, vægt osv. er ikke absolutte facitter, det afhænger af en på forhånd defineret skala, det åndsvidenskaben kalder perspektivprincippet.
Jeg vil hævde, at man ved at træne sin tænkeevne i disse baner med tiden logsik kan komme til klarhed over "den årsagsløse årsag".
Hej Svend
Har ikke læst alt hvad I har skrevet, men er pointen, at jo længere nede i materien vi zoomer, desto længere er den faktiske afstand ? Altså, at der i princippet er uendeligt langt fra A til B, selvom man i daglig tale siger der er 7474 km ?
kh.
kenneth
OK, jeg skal nok stoppe nu. Vi kommer vist ikke så meget længere ad denne tangent. Jeg vil slutte med at sige, at når jeg sagde at eksemplet med kystlinjen var et klassisk eksempel så troede jeg egentlig, at det var noget alle naturvidenskabsmænd havde beskæftiget sig med. Det er ikke et eksempel jeg selv har opfundet, men jeg synes det er meget logisk.
Hvis du vil læse mere om det, så kan jeg henvise til Tor Nørretranders' bog: "Mærk verden", kapitel 15, "den urette linje". Eksemplet med kyststrækningen stammer fra Benoit Mandelbrot.
Jeg citerer fra Nørretranders' bog:
"Når man derfor siger, at kysten er 7474 kilometer lang, er det fordi man stiltiende har defineret en bestemt målestok, en bestemt grovkornethed, som man bruger for alle lande, så man kan se hvor lang det enkelte lands kystlinje er. Men strengt taget er alle kystlinjer uendeligt lange: Jo flere detaljer man tager med, jo længere bliver kysten, lige indtil man skal rundt om hvert eneste sandkorn"
Jeg slog det op. Der er tale om fraktal geometri, men det gør ikke kystlinjen relativ i forhold til hvem der observere den. Jeg kan godt se, hvad det er du vil ind på, men fraktal geometri giver samme resultat, hvis man bruger det rigtigt.
Jeg vil hævde, at man ved at træne sin tænkeevne i disse baner med tiden logsik kan komme til klarhed over "den årsagsløse årsag".
Citat fra Wiki:
"I dag er en meter defineret af det Internationale Bureau for Mål og Vægt som længden af den vej lys gennemløber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund."
Som du nok kan se, så dette mål ikke afhængigt af, hvordan man ser lyset eller rummet. Lyset bevæger sig lige hurtigt, uafhængigt af, hvor tæt man bevæger sig. Men det er almindelig geometri, at regne i meter og kilometer, men fraktal geometri er noget mere kompleks, dog ikke relativt, som dit eksempel gør det til.
Hej Kenneth.
Har ikke læst alt hvad I har skrevet, men er pointen, at jo længere nede i materien vi zoomer, desto længere er den faktiske afstand ? Altså, at der i princippet er uendeligt langt fra A til B, selvom man i daglig tale siger der er 7474 km ?
Præcist.
Hej V
Kender du ham her?
http://www.youtube.com/watch?v=ERk7s151HI8
Og hvad mener du om, hvad han siger i klippet?
Kh. Ejby
Har ikke læst alt hvad I har skrevet, men er pointen, at jo længere nede i materien vi zoomer, desto længere er den faktiske afstand ? Altså, at der i princippet er uendeligt langt fra A til B, selvom man i daglig tale siger der er 7474 km ?
Præcist.
Hej
Hvis noget er "uendelig langt" - Kan man så overhovedet tale om længde?
A og B. Begyndelse og slutning. Må det ikke være èt og det samme i "det uendelige."?
Kh. Ejby
Jeg har forholdt mig til alt hvad jeg kunne i dine indlæg. Jeg har givet dig svar på tiltalen i alle tilfælde, ellers må du pege det ud. Du kan ikke beskylde mig for ikke at forholde mig til det du skriver, når det er det eneste jeg gør.
Come on, du skrev lige før, at jeg ikke opsummerede forkert, men nu skriver du at jeg ikke tager højde for det du skriver. Hvad er det jeg mangler at forholde mig til?
Hvad? Jeg spørger om du kan opsummere det du har skrevet i de forrige indlæg, men så siger du nu, at det kan du ikke, fordi din mening kan starte ballade? Du har jo skrevet det hele, jeg beder dig bare om at opsummere det. Det kan umuligt skabe ballade, medmindre det er forbudt at opsummere her på forummet.
Jeg tror heller ikke på held, men jeg må indrømme, at jeg heller ikke tror på der er en mening med alt.
Jeg kan ikke se, hvorfor du citere mig omkring det, det har jo intet at gøre med det oversående.
Andre har læst den, og jeg læser bare deres referat, er det så slemt? I stedet for at bruge flere timer på at læse, så kan jeg på nogle minutter sætte mig ind i hovedlinjerne. Og dem som har læst den, de har jo bemærket, hvor han har ret og hvor han tager fejl, så det har jeg jo også med i overvejelsen. Men man må også tage kilden i betragtning, og læse kritikken. Og det har jeg gjort.
Men behøver ikke gå til placebo - Samme form for penicillin virker ikke på to patienter med samme symptomer -med samme virkninger... og på nogen virker den slet ikke - og jeg taler ikke om ressistens og sådan er det med alt medicin og behandling - det som plejer at virke på den ene virker altså ikke på den anden -selvom det er videnakbeligt bevist at det burde.
Teknologi er godt men for en garvet jordemoder har den skabt flere indgreb og flere komplikationer -der er beviser nok - at videnkaben stadigvæk er på gyngende grund.
Man ved at placebo effekten er psykologisk. Du ved ikke hvad det er kan jeg forstå på det hele. Placebo effekten er, at man tror man har fået medicin og føler sig bedre, selvom man faktisk er blevet narret, og ikke har fået noget af virkning.
Når du healer, så kan det være en placebo effekt, fordi du selv tror du har gjort en indvirkning, og føler dig bedre, men faktisk er der ingen ændring, det er kun psykologisk.
Kan du udelukke, at der kan være en placebo effekt, når du healer dig selv eller andre, og i så fald, hvordan har du udelukket den?
Men når du så ser Maria og alle de andre, som folk jo ikke kan se (de er jo usynlige for andre end dig) så burde du da gå til lægen.
Jeg har læst mig til de fleste teorier. Nogle har udtænkt dem gennem observationer, og jeg har så læst om dem. Jeg tænker over teoriene i mit hoved, men det betyder ikke, at de sidder i mit hoved.
Hurtig indskydelse: hvis du stadig kan spå, så vil jeg gerne spås.
Jeg kunne ikke se (da jeg kun var i besiddelse af lave psykiske energier- uudviklet sind , bevidsthed) at det var ønske tækning fra mig (om at alle skulle lide mig også de selviske og egoistiske.)Danmark fase. Så startede jeg med Martinus og Jung og østens filosofier. Evnerne udvikledes drømme kom til- og det var spændende -ud af krop oplevelse - foruddannede klare drømme - opløsning af ego og transcendentale drømme- blev til den nye jeg.Der gik ti år med denne forvandling- i 2001/2 stoppede jeg med klienter.
Jeg har ikke behov for dem længere...jeg har ikke behov for at bevise noget for nogen ...fordi jeg ved nu ting jeg ikke vidste da jeg var 19år.
Om det skyldes psykologi eller Martinus at jeg stoppede? jeg vil sige mere Martinus -fordi jeg afprøvede evnerne i takt med hans analyse -
Jeg brugte "psykiske" evner hvor den lave begær var i focus - og der kom de relevante resultater -og så forvandlede jeg begæret til en tilstand i mig hvor begæret ikke er eksisterende længere. Resultater er ved at stille og roligt vise sig..men det er en lang proces ...som en gang imellem "forstyrres" af klienter som ringer.Jeg har afvist en del -og henvist til selv udvikling - men som skrevet tidligere - dem som ingen andre vil/kan hjælpe - forsøger jeg at gøre noget ved i takt med de evner som rækker til.Mere kan ikke gøre på nuværende tidspunkt. ..men folk som er udeforstående om de åndelige/spirituelle liv- presser på og vil have mig til at dække deres behov, -ligesom forbryderen ganske analogisk -MEN jeg har overlevet dengang som lille -jeg har lært noget af oplevelsen - en og den vigtiste kvalitet er opnærksomhed omkring andre mennesker - det er psykologisk sprog - andre store personer før Martinus kaldte det Næstkærlighed.
Meget fint, men det svarer ikke på min problemstilling. Jeg citere fra mit gamle indlæg, hvor til du svarede "Det har forhold sig sådan da jeg var 19 år-29 år og ikke kendte til psykologi." :
Jeg påstår, at det netop er din fantasi/forestillingsevne, som gør at du ubevidst finder biases i dine evner og i de situationer du er blevet udsat for. Netop fordi det er kendt inden for psykologi, så tror jeg der er tale om Forer effekten, placebo effekten, kognitive biases og alle de andre, alternative og rationelle forklaringer, som årsag til dine erfaringer med det overnaturlige.
Hvis du har læst så meget om psykologi, så forklar mig, hvorfor dine oplevelser ikke kan forklares med Placebo effekten, forer effekten, eller med en kognitiv bias?
Jamen, hvis du kender til almindelig psykologi, så kender du jo også de effekter jeg beskriver, og de må da kende til de teorier om menneske psyken, som kan forklare dine oplevelser?
Tomas Evangeliet som JR citerede - er kernen og for mig sandhed -Martinus uddyber disse sætninger-Jung og Bertelsen beskriver tilstande med videnskabelige eksperimenter. religion-psykologi -filosofi - treenighed for mig i en Jeg.
Hvis du virkelig har brugt alt inden for psykologi, så må du kende til placebo effekten, men det virker ikke som om du gør det. Og hvis Jung og Bertelsen kan beskrive tilstande med videnskabelige eksperimenter, skal det så forstås, som at det du oplever kan beskrives med videnskab? Altså ikke åndsvidenskab.
Så vil jeg gerne lave et eksperiment, hvis du er med på den? Er det muligt, at du kan skrive dine drømme ned, og så kan jeg imorgen læse dem, og se om de passer på begivenheder der passer på mit liv? Du nævnte det virkede gennem telefonen, så kan det ikke virke over nettet? Jeg har et problem jeg godt kunne bruge lidt konsultation omkring, og hvis det kan lade sig gøre, så...
Hvad er dit spørgsmål?
Hvad mit problem er? Det troede jeg netop du ville kunne regne ud, ved at drømme om det i forvejen?
Der er ikke nogle som forsvarer noget og har mindreværdskomplekser. Videnskabsfolk kigger kun på resultater, og forklare verden ud fra dem.
Som du har nu hørt flere gange -mine usynlige venner.
kh A
Det ændre som sådan ikke på noget, hvordan Einstein havde det med spiritualitet. Det er hans egen sag, det er hans tro. Hvis han kunne bevise spiritualitet, så var det en anden snak.
Skriv et svar
