Hej Svend

Jeg skriver netop at det enkelte kim ikke udslettes men blot den fysiske del af os der er menneske og det er personlighedens/sjælen der kan mistes og da Sjælen "kun" er en manifestation af guddommen vil intet jo forsvinde bortset fra den lavere manifestation af os som personlighed/sjæl.

Jeg mener bestemt heller ikke det er farligt i ordets bogstavelige forstand, at læse Martinus uden at studere andre tilgange, men jeg mener det kan være medvirkende til et "skyklap-syn" på den åndelige verden og os og det er en "fare" for et unuanceret verdens og ånds-opfattelse.

Med "forsumpe" opfatter jeg det som en del af de valg vi tager og gennemlever for at høste erfaring, det jeg talte om er de "få" der bevidst eller i sjælen vælger at gå "venstrehåndsvejen" og det er noget ganske andet.

Jeg men ikke, at der er nogen sammenhæng mellem, at læse Martinus og gå "venstrehåndsvejen", det er to helt forskellige ting som det ikke er mit ønske at sammenblande, der tror jeg du måske har læst mit indlæg lidt hurtigt

Kh.Pondus

Hej Pondus.

Det var dette afsnit jeg hæftede mig ved:

"Der er også mennesker der i deres sjæle har valgt, at følge mørkets vej så langt at de på et tidspunkt mister enhver mulighed for at vende om, det må være disse "fortabte sjæle" selv om også disse er sjældne, som kirken i sin vorden har ment."

Jeg læser det som om du mener, at man rent faktisk kan komme "for langt ud". Men OK, hvis det "kun" er sjælen, så er vi enige om, at sjælen er noget skabt, (på samme måde som det fysiske legeme, der jo også er skabt) og dermed forgængeligt, mens det åndelige væsen evigt vil bestå.

Egentlig tror jeg ikke, der er ret mange, der har begyndt deres åndelige søgen hos Martinus. Jeg tror langt de fleste har været andre steder, inden de landede ved Martinus. Han er jo ikke særlig kendt i offentligheden. Derimod er de store religioner, Ateismen, Kierkegaard, teosofi, antroposofi, de store filosoffer osv. langt mere kendte. De fleste "kosmologer" har derfor været andre steder, inden de faldt over Martinus kosmologi. Hvis man "ender" hos Martinus tror jeg ikke det er et resultat af et "skyklap-syn", derimod tror jeg det er et resultat af, at man finder, at dette verdensbillede er i harmoni med det man selv finder må være det rigtige. Men her kan jeg selvfølgelig kun tale for egen regning.

Kære Pondus,

Meget af det Du har skrevet her i MF, er i direkte modsrtid med de kosmiske analyser,
og det forplumrer meget mere end det afklarer, bl.a. en vending som 'sjælens niveau',

'sjælen' er 'Jeget og bevidsthedsprincippet', Jeget er evigt, og bevidsthedsprincippet er evigt,
og Jegets forbundethed med evighedsprincippet er evigt,
der er en side af bevidsthedsprincippet, der evigt er i forandring,
derfor er sjælen evig, og evigt i forandring,

det er ikke for at gøre Dig ked af det eller noget andet,
det må dog være på sin plads, at gøre opmærksom på, at Du ligesom Arne (Avatar = gudemenneske) har et 'messias-kompleks',
der er mere eller mindre et resultat af 'uægte glimt' eller 'falske visioner',
(læs evt. småbog nr. 19. Kosmiske Glimt',)
I har Jeres egen dagsorden,
og det gavner absolut ikke mennesker der prøver at forstå de kosmiske analyser, eller Martinus lære, at forplumre dette, med forestillinger, tro, fordomme, og meninger, der savner enhver logisk forbindelse med selvsamme analyser,
det er I blevet gjort opmærksom på, ikke så få gange endda,
men I har så travlt med at lytte til Jer selv, at I er uimodtagelige for venlige henstillinger, og logik,
Martinus lære, er som De fleste ved, ikke det nemmeste at forstå,
prøv at tænke på Dem for hvem der kun har et ringe kendskab til analyserne, og gerne vil vide noget mere, eller Dem der bare lige kommer forbi dette åbne forum,
og møder denne forplumring, usammenhængende udsagn, og vrangforestillinger,
uden logik,
De må da nødvendigvis opleve det som et spirituel circus, eller totalt uforståeligt åndeligt volapyk,

et godt og velment råd er derfor, klap Jeres åndelige kæpheste, og hvis I virkelig ønsker at forstå de kosmiske analyser, så udvis en anelse mere ydmyghed,
og koncentrer Jer om studiet,

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Holger.

Jeg fornemmer en frygt fra din side, omkring at Pondus (og jeg er helt enig med ham i dette) antyder at jeget ikke er evigt, kun livsgnisten, som kan "genbruges", som jeg selv udtrykte det.

Denne frygt vender du så om , så den giver sig udtryk gennem en indtagelse af "beskyttertrang" overfor de som bliver "forvirrede" over vore måder at fremlægge tingene på, men du ser slet ikke at vi begge forsøger at beskytte "dig m.fl" mod at sætte for meget uforbeholden lid til Martinus.

  Det er da sikkert også irriterende at der bliver sat spørgsmålstegn ved den tryghed, som man kan føle man har fået gennem Martinus, i forhold til livet som helhed, for her er intet jo hverken forkert eller for sent.

  For mig er det Gud der giver trygheden, og ikke Martinus, og jeg er ydmyg overfor Gud, langt mere end overfor Martinus, men det er selvfølgelig din ret at vælge anderledes.

  Skal nok for en ordens skyld lige tilføje, at grunden til at jeg kalder mig Avatar, intet har med Gud at gøre, det er en tilflældighed jeg først selv senere er blevet klar over, nej, det stammer fra et "pokersite" jeg spiller på, hvor de figurer man kan tilknytte sit "skærmnavn" (små billeder af forskellige slags), hedder avatarer, og det var her jag vagte mit "Nick" fra.
  Dette "nick" har jeg så bevaret siden, også på alle andre sites jeg har tilmeldt mig, hvor det bestemt ikke altid drejer sig om åndelige ting.

  Er der noget der er i direkte modstrid med de kosmiske analyser, så fremlæg det, og underbyg det analytiskt, i stedet for at underbygge det med, at det må være forkert når det er i modstrid med Martinus, for ellers er det jo bare et spørgsmål om tro, som vanligt.

  At x1 er evig, det erkender jeg, men at jeget er x1, nej, det er ikke tilfældet, det eneste "jeg" der er x1 er Guddommens eget, alle vi andre "jeg`er" er x3, og kan skabes og opløses efter x1 velbefindende.

  Så måske var det mest hensigtsmæssigt at være ydmyg overfor x1, frem ovefor en af x3 erne.

  Men det kræver jo så at man er villig til at opgive sin egen uafhængighedstrang, og til at indse at vi som individer er fuldstændig afhængige af x1 s vilje og ønske.

  Noget der kan være meget svært at gøre, hvis først man har vænnet sig til Martinuses tanker om at vi er frie individer der aldrig kan udslettes, for hvilken motivation skulle der så være til det at gøre sig afhængig af nogen, selv af Guddommen.

  Gud er absolut kærlighed, og han giver en det man ønsker i stor udstrækning, men man skal nok passe på ikke at ønske at blive så uafhængig af Ham, at han skubber en helt ud af sit eget legeme, for hvad er man da. 😮

  Kærlige Hilsner fra Avatar (Arne )

Hej Arne!

Da Gud er uendelig og evig i sit væsen, er det ikke muligt for ham, at skubbe nogen udenfor. Der findes ikke noget udenfor.

Din udlægning af x1 som Gud og x3 som alle os andre, er netop en dualistisk tankegang Det er tydeligt, at du ikke har læst eller forstået Martinus beskrivelse af Guddommens og vores egen struktur og opbygning.

x1, x2 og x3, er tre sider af samme sag og uadskillige.
 
  Prøv og lyt (og læs) før du udtaler dig. Du har alt for travlt med, at snakke løs, i stor vendinger, om ting du ikke har sat dig ind i eller tænkt igennem.

Kærlig hilsen Ejby

Kære Arne,

Som Jeg tidl. har antydet så sulter Jeg ikke efter diskussion, eller noget at tro på,
Du må prøve at forstå at Jeg er totalt blottet for frygt angående det Du nævner,
Jeg er min egen 'guru', og er urokkelig bevidst om min egen udødelighed og indentitet
som X1, og evigheden, det så Jeg før Jeg kendte til Martinus,
samt at der ikke er noget der er tilfældigt, og meget mere end det,
og hvis Martinus havde sagt/skrevet noget andet, så ville Jeg nok forlængst have glemt alt om at nogen hed Martinus,

det Jeg har med i min 'bagage/skoletaske', er en total kompromiløs logisk tænkning,
og hvis der er noget Jeg ikke kan se/omskrive til to plus to er lig med fire, så må det enten vente, eller kasseres,
åndsvidenskab er ikke for troende, og det er det Jeg her skriver absolut heller ikke,
Vi er nogen gange nødt til at erkende at nogen ved noget som Vi ikke selv ved endnu,

(og iøvrigt tillykke med dit nye job)

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Ejby.

  Du har ganske ret i at der ikke er noget "udenfor" Guddommen, det var jeg skam klar over, det var netop hvad jeg ville illustrere med "billedet" at man (ens "jeg") derfor blev til.
  Derimod mener jeg ikke mit jeg er noget x1, men blot resultatet af x1 og x2, altså noget skabt af disse.

  Jeg er hverken faderen eller helligånden, men blot sønnen, og skaber jeg selv noget er det i kraft af faderens opretholdelse af mig, og helligåndens virke i mig, men evig i personlighed, nej, det tør jeg ikke satse på at jeg er, det afgør den der opretholder mig, for skaber jeg bevidst noget der er i modstrid med dennes holdning, så kan både skaber evnen og min personligheden fratages mig igen, og energien gives til en bedre egnet.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Holger.

Det er fint nok at du har den indstilling du har, det må der jo være en baggrund for.

Det jeg så personligt har en anden opfattelse omkring, er det at nogen allerede på nuværende stadie kan mene, at de ved nok til at kunne føle sig fuldstændigt trygge i at kunne leve evigt, og derfor ikke behøver debat/diskusion, men blot at leve på det de mener allerede at vide.

Logik i dette 3 dimensionelle "univers", er ikke i mine øjne nok til at kunne dække resten af livets mangfoldigheder, det der synes logikst her, ser sikkert ud som barnlig uforstand, når vi kommer noget længere frem i "dimensionerne", da vor fysiske hjerne på nuværende tidspunkt kun er at sammenligne med en lommeregner, i forhold til de supercomputere vi senere udvikler os til at kunne bruge.

Og det er det jeg ser som en fare i Martinuses påvirkning af det enkelte menneske, da han netop opnår, at dette menneske der "falder" for hans "intellekt", føler sig uafhængigt af andre og sin egen Guddom/skaber, jeget er så let at besnære, specielt med ord der kan få dette jeg til at tro på, at ingen kan gøre det noget og at det bestemmer alting selv.

  Dette var netop den fristelse "satan" brugte overfor Eva, i Edens have, så også hun valgte at spise af "kundskabens træ".

  Men så længe jeget vil bestemme individuelt og være uafhængigt af alle andre, så er det netop dømt til at forblive en "dualitet".

  Jo tak, jeg nyder også mit nye job, og sidder her allerede over en time før jeg behøver, for lige at kunne bruge computeren lidt, jeg er vist blevet lidt afhængig af at kunne holde kontakten til jer, det "det sorte får i flokken", har jo også behov for fællesskab.

            Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Arne!

Her skriver du højt og tydeligt, at Gud kan skubbe nogen ud af sit legme.

Hvis man ellers er med på, at Gud er evig og uendelig... så må det være ,fordi man ikke kan "rumme" begrebet uendelighed.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar.

Dit billede af hvad Gud er, har for mig at se intet at gøre med en alkærlig Gud. Du tillægger Guddommen menneskelige egenskaber ved at gøre ham til en straffende og hævnende Gud. Din Gud er en man skal frygte og være bange for, for hvis ikke man gør sådan og sådan, så er man fortabt. Jeg mener derfor, at din Gud er skabt i dyremenneskets billede. Det minder mig om den gammeldags opdragelse, hvor faderen bankede ungerne, hvis ikke de makkede ret.

Men du er i hvert fald god til at tage det af Martinus du kan bruge og lade resten ligge. Det du så tager fra Martinus blander du sammen med dine egne forestillinger, og så har vi et værre miskmask. Hvis du for eksempel ikke er enig i Martinus i hans beskrivelse af X1, X2 og X3, hvorfor laver du så ikke dine egne betegnelser, og fremlægger dine intuitioner som din egen viden, i stedet for at blande dem sammen med Martinus' begreber? Dine intuitioner og Martinus kosmologi taler i det store og hele hver sit sprog, og så mener jeg ikke det fører nogle vegne at blande det sammen i en pærevælling.

Kære Holger

Bare rolig, jeg bliver ikke ked af det, der skal mere til og mit Mezzias kompleks, tja...at forholde mig til og arbejde med de "åndelige virkeligheder" er nu engang mit liv 24 timer i døgnet og det hjertet er fuldt af løber munden over med...siger "man" jo

Du sætter en masse superlativer på mig og det har du ret til, især da dette forum jo er hvad det er, et Martinus forum, men så længe du reagerer gennem din vrede har jeg svært ved at forholde mig til det så påpeg venligst hvor jeg er i direkte modstrid med Martinus.

Hvad angår Sjælen er den evig da det "stof" den er gjort af jo er evigt men på et tidspunkt vil sjælen som bevidsthed opløses og indgå i den samlede "guddom", altså den lille del af "gud" der er manifesteret som vor "solengel", på samme måde som mit højre øje ikke er mig men "blot" en vigtig del af mig, en del der kan fortælle om mig og kan fortælle mig om de indtryk der er synlige indenfor mit vibrative synsfeldt.

Sjælens opløsning betyder at vi vil respondere og virke gennem solenglens egen manifestation og dermed gudsbevidsthed og måske kan vi derfra bedre indeholde og definere begrebet "gud" da vi så ikke længere vil være underlagt den fysiske hjernes begrænsning i en 3 dimensionel forståelse og ydermere er fri for angsten som er skyld i så meget vrede bundet ind i alle mulige følelsesmæssige forhold.

Kærlig hilsen Pondus

Hej Arne!

For at kunne forstå livet, er man nød til, at skelne mellem timelige og uendelige ting.

Vores (som Guds) inderste struktur eller sammensætning er EVIG. Den er aldrig blevet skabt og den kan aldrig forsvinde.

Denne struktur består af tre sider af samme sag. X1, X2 og X3.
Vi har et evigt Jeg, med en Evig skabeevne, og et Evigt "noget skabt"

Vi kan derfor aldrig miste, hverken vores jeg, vores skabeevne eller vores, enten "fysiske eller åndelige krop". ( vores fysiske krop eller tyngdelegmet, er blot et af vore legmer)

Man kan ikke undgå, at komme fremad mod fuldkommenhed. Det er så fint indrettet,
at vi ikke kan undgå at gøre Guds vilje i længden.

Hvis man fortsætter med, at gå imod Guds vilje (livslovene)....så vil man få så mange tæsk, at man efterhånden bliver jagtet fra alle sider....af sin egen tilbagevendende enegier. De levende væsner, vil alle som en, efterhånden lære det.

Alle levende væsner har et evigt urbegær efter, at opleve det behagelige og undgå det ubehagelige. Udviklingen kan kun gå en vej. Fremad.

Der findes ikke noget reel ondskab, i den forstand. Der findes kun uvidenhed.
Satan som udtryk for et evigt ondt væsen, er en skrøne.
Det med at dele verden op i godt og ondt, (Gud og satan) er udtryk for dualisme.

Det er ikke nogen fejl, fra Martinus side, når han tolker biblen symbolsk. Den ER symbolsk. Herom er de fleste kristne enige. (på nær de ekstremt fundamentalistiske)

Spørgsmålet er, hvorvidt man har evnerne til, at tolke den.

Jesus siger: " Lad de som har øre at høre med, høre"

De 7 skabelses dage i biblen, handler ikke om 7 DAGE.
Nogen tolker, at det så handler om 7 tusinde år. Men det er også en fejltolkning.
For så skulle Jorden være færdigskabt efter 7000 år. Videnskaben har vist, at der har været liv på jorden i miliarder af år.
Mennesket skulle, efter den tolkning være færdigskabt i Guds billede efter hans lignelse på kun 1000 år. Det kan heller ikke passe. Da menneskene har været på jorden i langt længere tid og som vi tydelig kan se, er vi ikke færdigskabte endnu.

De 7 skabelses dage, handler hverken om dage eller år. Det handler om 7 RIGER, eller epoker i Guds skabe proces. Tid er relativt fra Guds udsigtspuntk.
De 7 riger er:
Mineralriget, planteriget, dyreriget, det rigtige menneske rige, visdomsriget, det guddommelige rige og saglighedsriget.

Da Gud efter, at have skabt mennesket i hans billede, så han , at alt var såre godt.
På den 7 dag hvilede han sig. Sagelighedsriget er udelukkende en indre oplevelse, hvor vores x3 er knyttet til mineralriget. Her er vi som hvilende/sovende væsner, (hvor vores skabe evne hviler sig) i vores egen indre drømmeverden.
Lige som Gud hvilede sig på den 7 dag, således hviler vi også i sagelighedsriget.

Der står yderligere, at i begyndelsen svævede Guds ånd over vandene.

Her starter en ny omgang i spiralkredsløbet. Sjælene, som er blevet mætte af lyset,
er rede til, at inkarnerer i den fysiske verden påny.

Prøv at læs skabelses beretningen og se om det kunne være en mulighed.

Din gentagne kritik af, at Martinus gør biblens fortællinger til noget symbolsk...finder jeg bemærkelsesværdig....da du selv tolker biblen efter eget velbefindende.

At du så mener, at det er dig (og sumerianerne) der er i besidelse af "ørene at høre med" er en anden sag.

Martinus præsenter hans egen tolkning af biblen, baseret på hans højt udviklede intuitionsevner......det står alle frit om de kan bruge dem til noget.
 

Personligt finder jeg Martinus sammenhængende verdens billede, sammenholdt med hans tolkninger af biblen mest logisk.
 Dine tolkninger går, efter hvad jeg kan se, direkte imod de livslove og principper
som jeg vurderer går logisk op i et og sammen facit

Kærlig hilsen Lotte

Hei
At satan som evigt ondt vesen er en skrøne, er en forferdelig lett omgang med det mest alvorlige i livet. I følge andre okkulte retninger øker trykket nå fra nye grusomme onde åndsmakter , som bruker alt som kan brukes fra mørke til lyse redskaper.
Hilsen Glenn   

Hej Glenn.

Hvad anbefaler disse andre okkulte retninger så man gør imod disse grusomme onde åndsmakter?

Hej Lotte

Undskyld jeg blander mig i dit svar til Arne (Avatar)
Ikke fordi jeg er uenig med dig for det er jeg langtfra.

Det forekommer mig at Martinus og Teosofien er meget enige om næsten alt men at der er så stor forskel i termonologien at der opstår mange misforståelser og det syntes jeg er synd da de begge (og andre også) har nicher af sandheden som bringer meget mere samlet forståelse for Gud, universet og manifestation til rigtig mange søgende mennesker uanset hvilken "eger i hjulet" der føles rigttig for hver enkelt.

Skabelsesberetningen er beretningen (som jeg oplever den) af "Solenglens", "Manuens", guds udtryk, X2 og X3?, altså det kim af gud som vi blot hver især er et lille kim af ind i en begyndende fysisk manifestation og her sker den første dualistiske opdeling men før "vi" når dertil har vi været på vej i æoner af tid og har som dette "solvæsen" gennemgået utallige tilværelser og udviklingsprocesser ligesom vi efter hele denne proces vil fortsætte som "solengle" blot mere erfarne og udviklede og med nye opgaver for "til sidst" at blive et` med gud inden ? Måske er vi indeholdt i guds udånding, det udvidende univers og kan så glæde os til at opleve guds indånding og næste udånding ???

Det ubetingede onde kan oplevelsesmæssigt og logisk kun være virkeligt så længe vi indeholder det i vore legemer (ifølge mine egne vejledere er det ubetingede onde skabt af mennesker og kan kun opløses af mennesker) og så længe det er til stede er helvedet og ondskaben en realitet og virkelig for os.

Kærlig hilsen Pondus

Hej Glenn

Kunne du uddybe dine synspunkter her ? Hvilke okkulte retninger snakker vi om, hvad siger de om de om de "onde magter"

kh.
Kenneth

Hei   

http://www.thetruthseeker.co.uk/article.asp (Steiner)

En sterk sansefri hjerte-tenkning er motsatsen til dette.

Glenn

Hej Glenn.

Jeg kan ikke få dit link til at virke.

D

Hej Svend.

Det kan jeg heller ikke

K.H. Ejby