Jeg har forsøgt at følge lidt med her,
til en orientering, står der noget om det,
i L. B. 4. stk. 1441,

Kærlig hilsen
Holger

Tak for en god kildehenvisning, Holger. Jeg supplerer med et citat fra LB 4, stk. 1054:

Den udviklede Forsker er altsaa igennem "Livets Bog" forlængst blevet fortrolig med, at de "skabte Ting"s Identitet som "Illusioner" kun eksisterer "udenfor" selve Livet. "Indenfor" Livet er de "skabte Ting" virkelige nok. Læger og Hospitaler kan ikke overflødiggøres eller erstattes med Fortolkningen af Sygdommenes og Læsionernes Identitet som "Illusioner", ligesaa lidt som Mad og Drikke kan overflødiggøres ved Fortolkningen af Sult som Illusion. At "Stort" og "Smaat", "Tid" og "Rum", "Kærlighed" og "Had", "mindre Begavelse", og "mere Begavelse", "Indvikling" og "Udvikling" er realistisk eller virkeligt nok "indenfor" Livet eller der, hvor de nævnte Foreteelser kan opleves, er den Kendsgerning, der udelukkende kun kan være Fundamentet for Skabelsen af det fuldkomne Liv.

/kærlig hilsen
Søren

Kära Vänner!
Kul att se att tråden fortfarande är igång.
Vi är nog alla överens om att vi just nu inte kan förstå det "gudommelige" hos "det gudommelige noget", som gör att livet inte reduceras till död. Livet är heligare än att förstås med logik.
Tack för intressanta tankar!
Varma Hälsningar
Sina

På opfordring fra undertegnede har Per Bruus-Jensen bedt mig bringe nedennævnte indlæg (skrevet af PBJ), der måske kan bringe lidt mere lys ind i over dette emne:

Indlæg til Martinusforum fra Per Bruus-Jensen:

Kære Venner!

Gennem nogen tid har jeg med stor interesse og fornøjelse fulgt jeres tankeudveksling omkring de tre X'er, og som en gammel dragonhest, der hører trompetsignaler og uvilkårligt bryder ud i vrinsken, kan heller ikke jeg modstå fristelsen til at give lyd fra mig. Det så meget mere som det aktuelle emne alle dage har optaget mig selv mere end noget andet og i samme forbindelse har været genstand for langt de fleste samtaler, jeg i sin tid havde med Martinus.

Emnet er virkeligt svært, og helt ufrivilligt har Martinus selv på forskellig måde bidraget til problemerne. Først og fremmest ved i flæng at bruge udtrykket "Det guddommelige Noget" både om X1 OG om dét Noget, X1 betjener, så at sige, og som man for så vidt kunne driste sig til at kalde X0 (forklaring følger). Men også (jfr. symbolerne 8,9 og 10) ved ikke tilstrækkeligt tydeligt at fremhæve, at de såkaldte tre X'er ikke er selvstændige ting i forbund med hinanden, men derimod aspekter af et fælles, treenigt FUNKTIONS-kompleks eller FUNKTIONS-princip, som "Det guddommelige Noget" / "X" (0) evigt eksekverer. Nemlig med det formål at opnå viden om egen væren, alias livsoplevelse og bevidsthed.

Idet "Det guddommelige Noget" på den ene side er et spørgsmål om tomhed og absolut stilhed, og på den anden side også udgør AL virkeligheds grundlag og udgangspunkt, forudsætter en erkendelse af dets egen væren, at der skabes et alternativ til den form for virkelighed, det som udgangspunkt repræsenterer (tomhed / stilhed). Et alternativ, der så at sige kan tjene som et spejl for det.

Netop denne særlige opgave udfordrer det til at træde i karakter som først og fremmest et Noget, der fungerer som initial årsag til fænomenet skabelse; dvs. som princippet skaber (= første funktionsprincip / X1).

Endvidere må det mønstre et 'værktøj', der i praksis bekræfter det i denne første rolle - altså en evne til at skabe (= andet funktionsprincip / X2).

Og endelig må det også stille sig selv til rådighed for det resultat, der skal komme ud af den skabende indsats - altså det skabte (= tredie funktionsprincip / X3) . Dette sidste krav fordi der simpelthen ikke er andet end det selv at tage af. Hverken til fordel for X1, X2 eller X3 som funktionsprincipper betragtet.

Anskuet på netop denne måde kan der drages to vigtige konklusioner:

1. At de tre funktionsprincipper i virkeligheden er aspekter af et fælles, tre-enigt eller tripelmentært funktionsprincip, der afslører sig som selve forudsætningen for, at "Det guddommelige Noget" / "X" kan nå til bevidsthed om egen væren og formåen. Dvs. de er som funktioner af et fælles Noget indbyrdes organisk forbundne på en sådan måde, at hvad der angår ét af aspekterne, også samtidig angår de to øvrige (lidt i retning af reglerne for forbundne kar). Det er derfor heller ikke noget problem for X1 at hverken registrere eller 'vende' bevægelserne i X3; disse og lignende funktioner er den selvfølgelige 'gevinst' af den treenige sammenhæng mellem de tre X' er med "Det guddommelige Noget" som fælles, samlende grundlag.

2. At alle tre X'er på hver sin måde er mere eller mindre camouflerede udgaver af det fælles udgangspunkt og grundlag: "Det guddommelige Noget" / "X" i dets egenskab af tomhed og absolut stilhed. Dvs. de er alle tre for hver sit vedkommende repræsentanter for disse kvaliteter og kan derfor betegnes som illusioner i samme grad, de tilsyneladende afviger herfra.
Dette kommer tydeligst til udtryk for X1's vedkommende, hvis rolle og funktion uden videre er forenelig med kvaliteterne tomhed og absolut stilhed og hvorfor princippet skaberen / X1 er maksimalt beslægtet med "Det guddommelige Noget" i dets initiale form;
mindre tydeligt gælder det for X2 i dets optræden som grundenergier / energi. Og mindst tydeligt for X3's vedkommende i dets fremtræden som tid, rum, stof og bevægelse med tilhørende træk af timelighed og begrænsning. Her er illusionen eller Mayas sløreffekten maksimal.

Nettoresultatet af de tre X'ers tripelementære virksomhed er som sagt for "Det guddommelige Noget" fænomenerne livsoplevelse og bevidsthed, der som et spørgsmål om subjektiv virkelighed kan beskrives som den MÅDE, hvorpå skabeevnen / energien / X2 med tilhørende skabte funktioner / X3 eksisterer for "Det guddommelige Noget" via funktionen X1 - dog i sidstnævnte tilfælde med receptivt fortegn, alias den absolutte stilhed i rollen som princippet oplever.

Og skal vi til slut også nævne selve 'motoren' i det hele, da er denne naturligvis repræsenteret ved urbegæret, alias "Det guddommelige Noget's evige begær efter at kende sig selv og sin sande formåen.

Jeg indrømmer, at det er en barsk mundfuld, men den er - så vidt jeg kan se - næppe til at komme uden om, hvis man skal gøre sig håb om at slippe ud af X-fælden med samt den række dualismeproblemer, der her skjuler sig i afventen på sine ofre... I øvrigt finder disse tanker bekræftende udtryk i specielt Martinus' hovedsymbol (symbol nr. 11).

Som sagt - det var den gamle dragonhest, der til sidst ikke kunne modstå fristelsen til at give lyd fra sig, vel vidende, at i dette forum kan den som en selvfølge regne med både tolerance og overbærenhed i forholdet til personlige svagheder.

Med mange venlige hilsener samt ønsket om Godt Nytår. PBJ

PS. Det skal for en ordens skyld nævnes, at den her fremførte sammenhæng i tingene mere indgående er beskrevet i min seneste bog: "Mennesket og den skjulte Gud". Det kan i samme forbindelse tilføjes, at der også for nyligt har været bragt en artikel om emnet i det seneste nr. af tidsskriftet Den Ny VerdenIMPULS (nr. 4/2003).

______________________

På http://www.sfinksen.dk/pbj/bruus_jensen.htm kan i finde uddrag af omtalte bog Mennesket og den skjult Gud samt uddrag af flere af PBJs bøger. 😮

Med Kærlig hilsen og god fornøjelse
Peter

Tak for et fint indlæg, Per!
- og tak for et langt livs tro tjeneste og spændende forfatterskab i sagens historie. Jeg gør opmærksom på, at Sinas indlæg også kan findes på det svenske TT-forum:

http://www.tredjetestamentet.se/phorum/read.php?f=6&i=22178&t=22178

Mange venlige hilsener
Søren (Hahn)

Käre Per!
Kul att du hörde trumpeterna och troget följde ditt kall
Jag får väl erkänna att jag ännu inte i hjärtat har förstått dessa/detta X, men det går framåt hoppas jag...
Ha det gott!
Varma Hälsningar
Sina

Kære Per,

Tak for den fine mundfuld, (hvis den er barsk, så skal den bare tygges noget mere)
efter Søren,s henvisning, læste Jeg i LB. men det kunne ikke bringe det nærmere, end det der er her på 'siden'
og tænkte så, at spørge, hvor er Vi nu, nået til,

der er noget der siger mig, at skabe/oplevelses-evnen, som 'materialisations-evne' betragtet driller her,
'hvordan skaber man ?'
så derfor ; Kære Sina,
Vi er glade for at du er her, og Vi interesserer Os meget for, - Hvad er det Du ikke forstår ?,
prøv evt. korte, enkle spørgsmål, man kan jo altid stille nogle flere, og på den måde kredse det ind,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Sina,

Om man deler 'Det levende væsen' el. 'Det Guddommelige noget' (el. en lagkage) i 3 el. 6 el. uendelig menge dele,
det bliver det jo ikke hverken mere el. mindre guddommeligt af.

At Jeg'et er det evigt faste punkt, er jo let nok at se,
Jeg'et er bag tankerne, der bevæger sig som en 'indre film'
det er en uendelig film. og Jeg'et er hele tiden det samme, bag filmen,
tankerne kan skifte farve hele tiden, men Jeg'et er farveløst, og uforanderligt,

Jeg'et er ikke tankerne, og tankerne er ikke Jeg'et, men det ene kan jo ikke eksistere uden det andet, så en ting er, at Vi kan se hvad der er tanker (bevidsthed) og hvad der er 'Jeg' (dig og mig)
en anden ting er at vi er hele væsenener, og at det er analysen af det levende væsen (Os selv)
der viser at Vi grundlæggende rummer 3 forskellige elementer, der tilsammen ER Os,
og at ingen af de 3 elementer, kan eksistere uden de 2 andre,
det er Livets Grund-analyse,
der i virkeligheden er den enkleste analyse.

derfor, hvis man ellers tænker over det, så kan man ikke undgå at erfare, at 'Jeg er' , 'Jeg har bevidsthed' , 'Jeg har en organisme',
det vil Alle, før el. siden, få øje på, uanset om man kender til Martinus el. ikke,

Jeg så det, ca. 3 år inden Jeg kendte til Martinus,
og Jeg kunne ikke forstå at andre ikke kunne se det,
når det nu er så såre simpelt, en enkel matematisk ligning,
Jeg havde også fået øje på (ur-) begæret, og på 'øvelse gør mester'
at alle er lige gode, stærke, osv.
at en myre ikke er stærkere end en elefant, el omvendt,
at ingen er bedre til at spille violin end andre, og at det udelukkende er et spørgsmål om øvelse,
den der har øvet violin 2000 timer, kan jo ikke forvente at være bedre end den der har øvet i 5000 timer,
og dem der har øvet sig i 3000 timer, i princippet er lige gode, selvom De har hver deres personlige stil/udtryk,

her kan man se at man ikke får noget forærende, og at de evner man fødes med er nogle man selv har op-øvet,

men der var flere ting, af det Vi kender fra Martinus, som Jeg havde fået øje på,
Jeg kiggede nærmere på 'Intelligens' Jeg kunne se at hos planterne var intelligens tydeligt tilstede,
men da Jeg ikke kunne komme videre, lavede Jeg en midlertidig konklusion, (status)
(her nåede Jeg til)
'Man har sjældent set mere intelligens end der er behov for' (underforstået, der er al den intelligens der er brug for, og hvis der er brug for mere, så er det der)

Jeg har tidligere erfaret, at stå med et facit på et regnestykke, men ikke kunne se det, fordi Jeg ville se noget mere, end det der er at se,
men når man så ser det gennem et konkret eksempel fra virkeligheden, og glemmer tallene på papiret en stund,
så ser man pludselig, at man allerede har facit, men man forstod det bare ikke fordi man ensidigt fokuserede på tallene,
og så er det let at se, at teori og praksis, går op i en højere enhed,
og fx. at min konklusion om intelligens, er et facit,

en af mine sidste konklusioner, inden Jeg lærte Martinus at kende, var, - At selv det mindste ris-korn, i princippet dybest set ved at det vil blive spist,

men nu er Vi nået hertil, og vi giver aldrig op,

Kærlig hilsen
Holger

Jeg vil først lige huske at sige Tak, til Peter.

Ja, 'døden' har aldrig nogensinde eksisteret, Livet er en uendelig række af fødsler, når vi fødes, og når Vi 'dør' fødes Vi,
Martinus, skrev, at i fremtiden vil man tale om fødsel 1. og fødsel 2. ('døden')

Kærlig hilsen
Holger

Käre Holger!
Varmt tack för din uppmuntran. Jag hade egentligen tänkt att låta det vila lite, men eftersom du riktar dina inlägg till mig, vill jag gärna svara på dem.
Just X2 är den del av X-analyserna som jag tycker är svårast att förstå. Ibland tycker jag att bara urbegäret ensamt implicerar allt som man kan tillskriva X2, och att alla många fenomen och faktorer i X2 bara är olika förklaringar på samma sak. Angående urbegäret kan jag bara instämma i vad Sören (Hahn) svarade på TT när jag skrev om ett stycke där Martinus förklarar hur urbegäret ”går in” och blir ett med X1: att Martinus förklarar vad som sker, men inte hvordan.

Jag har fortfarande problem med bevegelse/stillhet som vi har talat så mycket om här. Det beror förmodligen mer på mitt bristfälliga perspektiv, än på mina vänners förklaringar, och jag vet absolut inte om jag har rätt eller inte, men såhär tänker jag nu:
Jag tar helhjärtat till mig Pers förklaring: ” Dvs. de er som funktioner af et fælles Noget indbyrdes organisk forbundne på en sådan måde, at hvad der angår ét af aspekterne, også samtidig angår de to øvrige (lidt i retning af reglerne for forbundne kar). ” Men spörsmålet ”Hvordan?” står kvar för mig. Hvordan kan en reaktion i X3 (som är en av X’s roller) ”nå fram till” X? Jag kan inte riktigt tänka mig att ”det sker en reaktion i X3 och eftersom X3 är en utgåva av X så får X en upplevelse”. Precis som Per skriver tror jag att X3 är den ”mest illusoriska utgåvan” av X och slutsatsen jag drar är att den på det sättet inte är X ”i renform”, utan är den rollen som är ”längst ifrån” den absoluta verkligheten och därmed från X(0). Spörsmålet kvarstår ju om hvordan den illusionen är sammanlänkad med sin ”verkliga” natur.(!) För att illusionen ska nå fram till ”icke-illusionen” så måste den måske bli ”mindre och mindre illusorisk” (vilket i princip betyder att den går vägen X3>X2>X1 , se också ”figuren”). Hvordan skulle det ellers kunna vara? Man kommer på något sätt inte ifrån det upplever jag, och jag undrar om det inte är just därför också som Martinus just beskriver hur impulsen utifrån fortplantar sig från X3, in i X2 och vidare in i X1 (där den så att säga blir ett med X1). Det kanske rent faktiskt inte går att förklara det på en annan måde. Men med vetskapen om detta TILLSAMMANS MED vetskapen om att det i alla lägen är ett och samma X tror jag att man inte står alltför långt ifrån det intuitiva facitet som inte alltid kan förstås eller förklaras med intelligensen.

X(0)
|
X1 (Minst illusorisk)
/
X2
/|
X3     (Mest illusorisk)

Personligen tror jag att min hjärna är så inställd på hur saker fungerar i den fysiska världen att jag inte får det att passa med den kosmiska.

Nå, det var mitt korta spörsmål.

” Om man deler 'Det levende væsen' el. 'Det Guddommelige noget' (el. en lagkage) i 3 el. 6 el. uendelig menge dele,
det bliver det jo ikke hverken mere el. mindre guddommeligt af.”

Jag instämmer inte riktigt i det du skriver här. Ett DELAT ”levande väsen”, menar jag, är ett dött ”levande väsen”.
Som jag har förstått Martinus så KAN man inte heller dela ”det gudommelige noget”. Hur delar man oändligheten? Hur lång tid är en halv evighet? Vad är 1/10 tomhed? Vad är en halv stillhed? En bevegelse sträcker sig över ett visst rum och kan delas in i mindre rum, men en stilla punkt kan inte delas.
Det kan du för övrigt också se i talsystemet, hvis du pröver att dela 0. 0/1=0, 0/2=0, 0/782347234 = 0 !

Jag skulle vilja citera något som jag skrev till Viljo på det svenska forumet: ”Det är därför som jag hela tiden argumenterar för att helheten finns överallt, bara att den är olika maskerad. Istället för ”liv inuti liv” kan man säga ”Gud inuti Gud”, något som kan låta sig göras eftersom den initiala verkligheten är tomhet. Varför tror du att storlekar egentligen inte existerar? Vi är fyllda av tomhet, min vän.”

Jag har på det svenska forumet argumenterat mycket för tanken om att Gud som helhet finns närvarande i var och en av oss. En tanke som inte är så populär, eftersom den möjliggör utsagan ”Jag är gud” (bekräftas av ”I ären gudar”). Helheten manifesterar sig genom var och en av oss. Gud (fadern) spelar olika roller (gudasonsprincipen) mot sig själv. Nåväl, jag får då ibland frågan om droppen är havet eller, uttryckt på ett annat sätt, om delen är helheten. Idag skulle jag vilja svara att: Det finns ingen ”del”, bara olika maskeringar av helheten! Vad i den absoluta verkligheten skulle kunna delas?
Mitt favoritcitat från taoismen (tror jag) är: ”Många vet att droppen uppgår i havet, men få vet att havet uppgår i droppen.”

Med detta visdomsord skulle jag vilja avsluta detta inlägg.
Tack för alla intressanta tankar!
Varma Hälsningar
Sina

Kære Sina,

Jeg vil, = 'Ur-begæret' (= Vil-Je)
det ER bevægelsen, så elegant, umærkeligt, er ur-begæret tilstede hele tiden, ( i alle dets afskygninger)

i begyndelsen var ordet, Jeg vil, = Ur-begæret,

så det er 'Jeg-vil-oplevelsen' som alle kender,
der gør at tingene vender,

som Martinus gør opmærksom på, er der meget viden i sproget og ordene, der henviser til åndelige realiteter,
(el. 'afspejler' den åndelige side af Livet)
og 'Jeg-vil' er en åndelig oplevelse,
tættere på Ur-begæret er vel svært at komme,

men det er ganske kort, Jeg vender tilbage,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Sina!

Du spørger til, hvordan X3 kommer i berøring med X1.
Men X1, X2 og X3 er evigt i berøring. De kan simpelthen ikke være eller blive adskilte, da de i virkeligheden udgør det samme X (det guddommelige noget). Der skal altså IKKE gøres noget, for at de kommer i berøring.

Spørgsmålet svarer lidt til hvordan en tryllekunstner hiver en kanin op af en tom hat. Det gør han ikke. Det er en illuison. Men oplevelsen af at han hiver en kaninen op af den tomme hat er reel nok. Det virker sådan.

Ligeledes er det en illuison at X1, X2 og X3 er adskilte. De er evigt eet og det samme, selvom de virker adskilte.

KH
Jan

Kære Sina,

Vi kommer ikke udenom, at det er en 'Virkelig' illusion,

ja, det hele hænger uløseligt sammen,
når 'Jeg' oplever, (bevidsthed) at min fod er kold, (reaktion, x3-x3 - fod-kulde) så er "Ur-begæret", klar til at trække foden ind under den varme dyne,

'Jeg', 'oplevelse/bevidsthed' og 'fod', hænger uløseligt sammen, og udgør 'Det levende væsen'

det er teoretisk/analytisk/matematisk at Vi kan opdele 'Det levende væsen' i forsøget på at forstå
'Os selv',
der findes naturligvis ikke delte el. døde væsener.

Da Jeg i sin tid havde opdaget nogle af de grundlæggende sammenhænge,
ringede det på min dør, en mor og datter fra Jehovas Vidner, ville gerne fortælle om Gud,
promte imødekom Dem med ; Jeg er Gud,
datteren begyndte allerede at hive i moderen, (lad Os komme væk) men moderen sagde ; Ja, ja, men 'din egen Gud', og det måtte Jeg jo give hende ret i,
ja, Vi er jo Alle 'Guder' (gudesønner)
Martinus siger ; Hvis Gud vil tale med en flue, så må det være gennem en flue,
og hvis Gud vil tale med mennesker, så må det jo være gennem mennesker,
men selv om det ikke er udtryk for storhedsvanvid, at sige, at man er Gud,
så er det måske bedre at de enkelte sjæle selv opdager det, det gør jo ikke oplevelsen mindre,

men nu nåede Vi hertil, (her og nu)

Kærlig hilsen
Holger

Käre Jan!
Tack för ditt inlägg!

”Du spørger til, hvordan X3 kommer i berøring med X1.
Men X1, X2 og X3 er evigt i berøring. De kan simpelthen ikke være eller blive adskilte, da de i virkeligheden udgør det samme X (det guddommelige noget). Der skal altså IKKE gøres noget, for at de kommer i berøring. ”

Jag tror att det är språket som begränsar mig. Jag är fullständigt enig med dig om X:en. Jag resonerar själv på detta sätt. Mitt spörsmål var inte ”hvordan kommer X3 i beröring med X1”, men snarare ”Hvordan ER X3 i beröring med X1”. Men det var inte det jag skrev heller; det låter fortfarande som en uppdelning när man skriver så. Det är ju som sagt samma X. Jag skrev: ”Spörsmålet kvarstår ju om hvordan den illusionen är sammanlänkad med sin ”verkliga” natur.” Uttrycket ”...sin verkliga natur” visar också att jag inte argumenterar för en uppdelning.

Hoppas att det blev lite klarare vad jag menar.
Jag ska poängtera att jag inte förväntar mig att någon ska ”lösa” problemet, utan jag formulerade bara mina tankar och drog den personliga slutsatsen att "enhedstanken" tillsammans med Martinus (”uppdelade”) förklaringar om att impulsen går vägen X3-X2-X1, bildar grunden för en intuitiv förståelse, där jag tänker mig att båda dessa tankar är ”lika riktiga”. Jag tror alltså personligen inte att Martinus är helt ”out in the blue” när han formulerar sig på detta sätt; det perspektivet har en viktig roll i förståelsen, tror jag.
Att dela är att döda, att ena är att ge liv. Både livgivande och dödande behövs i universum. (all förändring är en slags "död") Livet och döden är komplementära.

”Spørgsmålet svarer lidt til hvordan en tryllekunstner hiver en kanin op af en tom hat. Det gør han ikke. Det er en illuison.”

Inte riktigt. Spörmålet svarer mer till ”Hvordan kan det finnas en kanin i en tom hat?” Skojar bara...

Varma Hälsningar
Sina

Hej Sina!

X1, X2 og X3 er sammenlænket med sin virkelige natur X(0) - det guddommelige noget, fordi de ER dette noget.

Hvordan spørger du?

Jeg tænker på en historie om 10 blinde mænd, der stod rundt omkring en elefant. De skulle så mærke og fortælle, hvordan en elefant var.

De havde naturligvis 10 vidt forskellige oplevelser af elefanten, som alle dog var lige rigtige fra deres perspektiv af elefanten.

De 10 oplevelser er bestemte måder at betragte elefanten på, uden dog at være en oplevelse af elefanten som helhed. Derfor kan man sige, at deres oplevelser er illusoriske - idet de ikke oplevede elefanten i sin helhed, men kun en del af elefanten, samtidig med at deres specifikke oplevelse var helt korrekt fra det perspektiv.

På samme måde ser jeg X1, X2 og X3. Det er bestemte måder at komme til at opleve det på, der ikke kan opleves som helhed X(0) det guddommelige noget - evigheden.

X1, X2 og X3 er forbundet gennem evigheden som er det "kosmiske lim", der holder dem sammen og som de samtidig selv er en projektion af.

Når Martinus nævner at X2 gennem urbegæret fortoner sig kunstnerisk op i X1, så er det en poetisk og smuk beskrivelse, men tilsyneladende ikke speciel præcis. Og dog - for spørgsmålet er om man kan lave en mere præcis beskrivelse, idet det jo er det timelige man bruger til at beskrive de evige processer.

Jeg tror ikke man kan komme en beskrivelse af HVORDAN det foregår ret meget nærmere, hvis det overhovedet er muligt.

KH
Jan

Hej Jan...
Fed sammenligning !

kh
Tina :0)

Hvis Vi skal koge det helt ned,
Altet, er alt, i sig selv, af sig selv,

Kære Jan,
Jeg ser i din tekst, en præcis kunstnerisk adresse til 'palet,en' (x2) og 'farverne' (Grundenergierne)
og de livskunstneriske udfoldelser på 'maya's' lærred.

Jeg har også haft en 'elefant-historie' i tankerne, den
seneste tid,
Peterspladsen i Rom, er omkrandset af to store buede bygninger, der hver hviler på fire rækker af søjler,
på pladsen er Ponte di Collonne, en rund hvid marmor-flise, på størrelse med en tallerken,
når man står på 'tallekenen' kan man kun se den forreste række af søjler, de tre bagved er gemt,
når man står lige ved siden af og venter, så kan man ikke se det,
det er en meget kontant oplevelse af, at enhver ser det fra Deres helt eget udsigtspunkt.

Kære Sina,
nu har Jeg købt en Svensk/Dansk-Dansk/Svensk ordbog,
Jeg forstod ikke hvad storlekar betød, (størrelser)

Kærlig hilsen
Holger

Ja, Vi giver aldrig op, Vi er ganske enkelt ikke til at stoppe,
det der sker, det sker 'Nu og Her',
det er altså nu og her det sker, og hvad er det så der sker ?
Vi oplever Os selv, Vi ER Os, Jeg er mig,
og når Vi kigger ind i Os selv, så oplever Vi, Som Sina skriver, at Vi er tomrum, at Vor inderst uforanderlige kerne er 'tomrum',
men også at det er dette tomrum der er centrum og udgangspunkt,
Vor sande natur, er ikke til at stikke el. hugge i,
det er en absolut realitet, som Vi ikke kan undgå at lægge mærke til i længden, særlig ikke hvis man interesserer sig for 'Martinus',

men noget der er en lige så absolut realitet, er 'Ur-begæret'
og selv om Ur-begæret ikke er noget man kan tage og føle på, så er det meget konkret tilstede,
(og fører Os gennem denne tekst)
min (før-M.)-konklusion, var og er, at en bevidstløs mand ikke kan vælge om han vil spise jordbær el. hindbær,
det er dette 'at man vil' der er den evige drivkraft, uanset om det er jordbær, el. hvad det er 'man vil',
det er det samme 'jeg vil' uanset hvor kosmisk udviklet man er,
Martinus fortæller at 'tyngde-kraften' er Jordklode-Jeg'ets vilje, (der holder sammen på det hele)

Jeg glæder mig over, at der findes jordbær,

Kærlig hilsen
Holger

Man kan vel sige at man i det treenige princip har to former for illusion, nemlig X3-illusionen og X1/X2-illusionen.

X3-illusionen er alle de skabte ting. Denne illusion skabes af X1/X2. Det er altså dem, der er "illusionsmageren" eller årsag til illusionen.

Medens X1 og X2 er årsagsløse illusioner.

Eller sagt på en anden måde:

Overbevidstheden (X1+X2) = evige illusioner
Underbevidstheden (X3) = timelige/skabte illusioner

Kh
Jan

Kære Jan,

Efter at ha' stirret på din tekst, kom Jeg i tanke om 'Det levende væsen', og livsoplevelsen, (den virkelige illusion)
livssiden og stofsiden,
men selv om Vi deler livsoplevelsen, (Os selv som levende væsener) bliver den ikke mindre af,

der er de evige talent-kerner,
her kan man spørge, hvorfor ? og hvorfor lige dem ?
her må svaret blive, fordi det er eneste mulighed,
(og at det ikke går, uden)

ja det var en svær en, nu håber Jeg ikke at ha' skudt helt ved siden af.

Kærlig hilsen
Holger