Hej Oscar.

Så vidt jeg husker, er moderenergien at henføre til X2, og må vel i den forbindelse være konstant. Overbevidstheden, herunder talentkernerne, skæbneelementet osv. er et produkt af moderenergi, ligesom de 6 øvrige grundenergier er et produkt af moderenergien. De 6 øvrige grundenergier er skabte ting, moderenergien er ikke at henføre til det skabte, og noget der ikke er skabt må være konstant.

Moderenergi er konstant men evner selvbevægelsen.Her mener jeg evnen til forandring. Så både konstant og bevægelig -tilsyneladende umulighed.
Vil meget gerne diskutere denne emne.Moderenergi var oprindelig grunden til jeg kom på forum for at stille  spørgsmål omkring denne.
mkh Alexandra

Tager man sagens flag , synes det er en god illustration

Her finder man også grundenergierne som konstante
De energier som findes i os må jo afhænge af vor være
Måde.

Dysserne/chakra åbnes og lukkes af vor være måde, tanker
Og handlinger.

X2 moderenergien - skaberevnen kan jo nedbrydes i
Os selv, feks kan man ved abort få endnu svære ved
At blive genskabt ved næste forsøg.

Så vi kan vist ikke helt skille x1 x2 og x3 ad

Lars

Så det må også være vor evne til at udnytte skabeevnen

Lars

Tak for interessante og tankeverdige indspill. Jeg er enig med deg Svend, moderenergien er måske konstant men samtidig tvivler jeg litt. Som Alexandra er inde på så evner den selvbevægelse og forandring. Og som Lars er inde på, talentkærner i X2 kan nedbrytes...

Jeg kom at tænke på denne "problemstilling" da jeg leste om talsystemet, som Martinus forklarer i slutten af LB3. De udgør jo kredsløbprinsippet og spiralprinsippet. Ved hver omdrejning fra 1-9 (ved hvert fysisk liv) øger tallet foran (til 10), så en omdrejning til (20) etc. Erfaringerne og evnene vokser (i X2).

Det er vel heller tilfeldig at denne tanken om moderenergien opstod akkurat her i talsystemet, det kunne vært hvorsomhelst.

Vi øger våre evner men reduserer nogre andre evner. Evene ligger lagrede i X2 som gør at vi har dem med til næste liv. Når nogre evner øger og andre minsker kan man lett tænke at moderenegergien, som disse ting er forankret i, er konstant. Men betyder det at den er 100% kontant eller er den noget økende/minskende over tid? Det kan jo ikke være så at moderenergien øger langsomt etterhvert som vi tilbagelegger flere liv? Alt vi har vært genom i alle kredsløb og liv ligger jo på en måde lagret.

En anden tanke. Martinus tegnet først moderenergien ind sammen med grundenergierne i symbol 6, som fortælles om i bogen Sol Og Måne. Men flyttet den senere opp fra X3 til X2. Det betyder jo at moderenergien har en grundlæggende anden funktion end grundenergierne.

Jaja, det er nogre løse tanker, måske nærmer vi os noget? Er spent på flere bidrag og fordypninger.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej
i LB nr 1 stk- 287 skriver Martinus at Moderenergi er faktisk grundlæggeren for:

1.Skabelses princip
og
2.Det guddommelige Noget

i LB 3 stk. 529
skriver Martinus at "Urbegæret"  -evig automatfunktion. er
Det højestes`s ild grundkilde .
Det har sine rødder ii selve "det guddommelige Noget"
Det kommer enddog til syne som delvis identisk med det Navløse realitet. Det begynder i denne.

og endelig i stk 532
bog 3:
...For det "Kosmiske klarsyn" viser det sig således at "Urbegæret" udløses efter en bestemt metode, der giver nævnte Materieophobning form og karakter.

Materieophobning kan tolkes som overskud eller ekstra energi efter min opfattelse. Men denne overskud tror jeg, kan kun ses i materien i det levende noget.Selve Moderenergi forblive konstant.

mkh Alexandra

Sidder m symbol no 6 fra sol og måne og i
Mange år troede martinus selv at den skulle
Være den 7. grundenergi, men som oscar
Siger, flyttede han den op under skæbne
Element, før alle andre grund energier.

Han var klar over at alle andre energier hvilede
I lilla farve og tænkte på at kalde den hvile energi.

Nb. Hvis han havde beholdt den som 7. Energi
        Var jeg da hoppet på den - når jeg ser en
        Syv armet lysestage i kirkerne ser man den
        Midterste komme helt nede fra mens de
        Andre er arme et godt symbol synes jeg.

Mvh
Lars

Hej Lars,
symb. 6  i Bog nr. 1? den med trekant til højre i den hvide cirkel?
Nej, det kan ikke være den. Ingen Sol, ingen Måne der.
Kan ellers godt forstå at han vil benytte sig netop af disse symboler. De  repr.:
-det højeste ild (overbevisthed)-Sol
og underbevished (Måne)  
tilsammen Pluto symbol for død og fødsel- ren moderenergi,..

kh
Alexandra

Ok måske du har noget der men når jeg tog den frem
I sol og måne er det per p bog med den titel og skitser
Som ikke ikke må undervises efter, men kun til historiske
Brug

Skal nok se efter om det kan have sammehang med hvad
Du siger

Mvh
Lars

ok, tak og godnat.
Alexandra

Moderenergien er selve 'energiprincippet', et evigt princip,, grundenergierne 1-2-3-4-5-6, er nuancer af moderenergien, også benævnt 'de evige talentkerner'.
Det er ikke som med fjernsynet, at man kan se de komponenter og virkemidler inde i kassen, som frembringer illusionen, billederne på skærmen, virkningen. Da moderenergien er virkeprincip, og grundenergierne, nuancer af virkeprincip, er det virkningerne af virkeprincippet Vi kender som den virkelige verden, det er altså alene et evigt princip, ved roden, et åndsteknisk anliggende, M's svar til PBJ's store forbløffelse (Sol & Måne)
Med Logisk hilsen

Ja sol og måne er titlen på bogen, martinus siger at
Vi kan sammenligne ham med månen og hvis du siger
At månen er underbevidstheden - vil jeg tolke det som
Han har oversat den åndelige verden til vores verden
Eller underbevidstheden.

Mvh
Lars

Hej Alexandra

Moder energien må ligge som en rand rundt
Omkring grundenergierne, som lyset lå rundt
Omkring korset i dit eget symbol.

Lars

Moderenergien er evig. Den er "det guddommelige noget" i dets 'fremtræden' som princippet energi eller virkeevne. Og dermed er perspektivprincippet også i funktion. Vi er her gået fra et "noget som er", til en virkeevne, som det evige, levende væsen evigt har rådighed over.

NÅr moderenergien er evig, så kan der ikke blive hverken mere eller mindre af den. Dybest set er den hinsides størrelser, og derfor giver spørgsmålet "hvor meget?" ikke længere mening, idet det er et spørsmål, der kun giver mening i størrelsersernes verden - i den timelige verden. Og den timelige verden er resultatet af moderenergien (og jegets) 'aktivitet'.

Hvorfor er evigheden og dens mekanismer så svære at forstå? Fordi vi prøver at forstå den med timelige begreber, for det er det, vi kender til.  Men sagen er jo så, at ved et dybere studie, der viser timeligheden og evigheden sig at være identiske, og her er det logikken kan komme til at mangle noget at sammenligne med, som kan forklare disse ting udtømmende. Logikken kommer til kort så længe den kun har den nedarvede vanebevidsthed fra dyreriget at forstå med.

Hvad giver Martinus så som svar, på vores manglende forståelse (både hvad angår kosmiske analyser, vores medvæsener og os selv)? Ja, vi mangler kærlighed. Det er det, der er problemet. Det ligger han slet ikke skjul på. Omend han formulerer det aldeles elskværdigt og nænsomt, men samtidig så tilpas skarpt, at den alvorligt interesserede ikke kan undgå at opdage det.

Kærlighed er altså svaret, er altings alfa og omega. Vi må derfor øve os i at se på analyserne, omgivelser og os selv med kærlighedens øjne, hvis vi vil gøre os håb om at forstå dem.

Når vi kan det, så vækkes intuitionen og så forstår vi analyserne, vores medvæsener og os selv.
Men det tager tid. Men tid er der nok af, så det er slet ikke noget problem. Det eneste problem er, når vi synes, at det ikke går hurtigt nok. Dvs. når vi ikke kan acceptere alting, sådan som det er. Når vi ikke kan se at "alt er såre godt", men at vi synes at den og den, skal være sådan og sådan, samtidig med at vi ikke selv er indstillet på at ændre os, fordi vi ikke synes, at vi selv er en del af problemet.

Men det er vi. Vi er ikke bare en del af problemet. Vi er hele problemet, hvis der er et problem. Så derfor må vi tage skylden, hele skylden, vi skal bare også huske at lade bebrejdelserne lige. De er nemlig ikke en del af skylden. Bebrejdelserne er et slør, som hindrer os i at se skylden som den er, dvs se den uden bebrejdelser. Så viser den en god og positiv skyld, som man kan bruge til at optræne sin kærlighedsevne med, ja for andre kan ikke gøre det for en, men de kan dog være en behjælpelig på rigtig mange måder, men kun hvis man er åben overfor det. Ellers vil man ikke kunne se deres hjælp, som det den er.

Man må altså bliver mere kærlig, hvis man  skal gøre sig håb om at forstå mere. Man skal ikke være mere kærlig, fordi man ikke er god nok, som man er, for det er man. Men man skal være mere kærlig, fordi det er noget man ønsker, fordi man ser, at ukærligheden er det, der fører en i ulykke. Ukærligheden kan man kun vælge, når man ikke ved, hvad man gør. Så kærligheden er altså det bedst mulige tilbud livet har at byde på. Og den vil blive taget imod, når tiden er moden, men heller ikke før.

Så tag det bare roligt eller tag bare godt med fart på, vælg selv. Alt er tilladt. Men man kan kun se livet som det er, når man har kærligheden med. Og har man ikke det, så kan andre ikke ændre på det. Det er kun en selv, der kan det.

venlig hilsen
Jan

Tak til alle for jeres svar.
Kan det ikke tænkes at nogle mennesker stiller spørgsmål ikke fordi de ikke forstå ,men fordi de netop ytrer en indre ønske om at dele ud af sin intuitive viden med dem som er åbne og klare til at modtage denne?
Man kan selvfølgelig forblive alene med sine egne åndelige oplevelser til evig tid og ikke dele ud af sin indre viden hvis omgivelser ikke ønsker at åbne op.
Hvad gør man så hvis blot et enkelt Jeg ønsker at få del i denne oplevelse? ...Man åbner op og delagtiggøre en i sin verden , men da er man ikke den samme mere ,man har ofret lidt af sig selv og går i baggrund med større sanselighed.
Ja, evigheden er konstant og dog valgte den via sit inderste ønske om at skabe livet at miste en lille del af sig selv .Den lille del er: os, en planmæssig blanding af alle Moderenergiens grundelementer. Det eneste vi ikke har og ikke kan i det skabte virkelighed er evnen til at sanse fuldkomment (+)Denne evne tilhører Moderenergien for evigt efter skabelsen af det skabte.
Det er derfor jeg skrev i starten af tråden at Moderenegi er konstant men evner bevegælsen( et ønske) om at miste noget af sig selv for at andet kan komme til livet ( illusionens verden) -Det skabte. Bare et kvant mindre men alligevel - kan den så stadig være konstant? -  det kommer an på sanser der sanser denne - begivenhed.
mkh
Alexandra

Moderenergien er et evigt princip, hverken mere eller mindre, det er alene et åndeligt projekt, en åndsteknisk tænkning, modsat åndelig materialisme.

De 6 grundenergier har hver deres kulminations zone, men de er evige og konstante principper som er underlagt: at være en variation af et enkelt fænomen.

Moderenergien er et navn for alle 6 energier lagt sammen.
6 = 7

Alle seks energier sammenlagt udgør en rod.  
Roden er moderenergien men intet andet end de seks principper.

Martinus kalder det evighedsplanet.

Der er ikke nogen form for manifestation eller ting der ikke er identisk med moderenergi.
Alt er moderenergi forklædt som et dominerende princip.  

Alt er moderenergi med en tilsyneladende dominans af én af de seks principper.

Selv den højeste og mest kærlige manifestationsform har brug for tyngdeenergi som er dyrerigets kulminations energi. Men det fortæller os at der ikke er forskel på ingredienserne noget sted. Men dybest set også at der heller ikke er nogen ingredienser.  

Alt er det samme.

Når vi ser en tyngdedomineret foreteelse, så er det moderenergien der er forklædt som tyngde.
Hvert enkelt princip er moderen der optræder med en bestemt kulør.

Praktisk talt findes intuitionsenergi ikke, men moderen opfører sig blot som intuition.
Dette er ikke for at vige fra analyserne, men for at forklare energiprincippet.
Selve energien er konstant.  

Moderenergien indeholder altså blot 6 principper ligesom et døgn indeholder 4.
Men et døgn afviger aldrig fra at være et døgn.

Et bestemt tidspunkt på døgnet, er et aspekt af døgnet, der kulminere i at være et døgn.

Joker

Det vil altid være et spørgsmål om sult og mættelse
Til en hver tid er vi selv konger i toppen af vor skæbne
Element, ellers ville vi jo være rent instinkt styret - ikke da ?

Lars

Ja, smuk pointe, J. tyngdeenergiens neutrale natur og virkeprincip,
kosmisk kemi,
det Jeg egentlig havde i tankerne, er det enkle princip/de enkle principper, og det muliges kunst,
som tilføjelse til tidl.

Jo hvis den samme ting ikke kunne variere, ville vi være styret af instinkt.
Men hvis vi var styret af instinkt til alle tider, ville denne foreteelse være i renkultur og verdens altet ville alligevel være et intet.

Kun intet kan opnå og er renkultur.

J

God sætning!

J