Ja, måske ét, måske to, tre eller fire... : : :

Kort sagt, livsenhedsprincippet er en nødvendig forudsætning for Guds eksistens, men det er ikke en tilstrækkelig forudsætning. Der skal noget mere til. Dette mere er så det, du ud fra dine personlige forudsætninger bedømmer som et enkelt levende væsen eller en Guddom.

Ok, min pointe er bare, at Guds eksistens ikke kan bevises. Det vil altid være et valg, der er overladt til den enkelte. Hvilket Martinus jo netop også fremhæver i det citat, som den flittige Annette fandt til os i LB 6, stk. 2357.  

kh Søren

Quote:

Ok, min pointe er bare, at Guds eksistens ikke kan bevises. Det vil altid være et valg, der er overladt til den enkelte. Hvilket Martinus jo netop også fremhæver i det citat, som den flittige Annette fandt til os i LB 6, stk. 2357.  

kh Søren

Hej Søren og I andre

Jeg vil give helt ret i, at et endeligt bevis for Guds eksistens udelukkende er noget den enkelte kan erkende af sig selv og ikke igennem andres argumenter. Men det er nu sjovt i sig selv at opstille sin egen model af verden og afprøve den på iforhold til andres meninger, det man observerer omkring sig, og i forhold til hvad de virkeligt seende har at sige. Jeg tror det er vigtigt, at man hele tiden forsøger selv at anvende og udvikle sin erkendelsesevne på disse vigtige spørgsmål. Det kan nok - sålænge man ikke er fuldt udviklet - give anledning til nogle tankemonstre, men så har man da haft det sjov ud af det Og så kan det godt være at man når frem til at Gud ikke kan bevises af normal vej

Jeg svinger lidt frem og tilbage i forhold til logiske og følelsesmæssige resonnementer. Et forsøg på noget logisk ses i mit foregående indlæg, men dage hvor jeg ikke kan få hoved og hale i mine tanker - hvor de flyver rundt uden nogle videre fast grund under sig - er det andre argumenter, som jeg synes overbeviser mig.

Eksempelvis er det altid en stor åbenbaring for mig at spise en appelsin. Her slår det mig altid at her er beviset for at der er en skaber bag alting. For kun noget guddommeligt kan udtænke og udvikle noget der smager så genialt, har en naturlig indpakning som sikrer frugtkødet mod omgivelserne, og  - ikke at forglemme - er er inddelt i små pakker, som gør det nemmere for os at spise. Det er for mig et virkeligt mesterværk.

Til alle interesserede vil jeg opfordre til vi fortsætter tråden ved at den enkelte fortæller om de små åbenbaringer han/hun går og modtager her i livet og som er den enkeltes personlige bevis for guddommens eksistens. På den måde kan vi give lidt inspiration til hinanden  

Hav en god dag

Kenneth

Quote:

Jeg tror det er vigtigt, at man hele tiden forsøger selv at anvende og udvikle sin erkendelsesevne på disse vigtige spørgsmål. Det kan nok - sålænge man ikke er fuldt udviklet - give anledning til nogle tankemonstre, men så har man da haft det sjov ud af det

Ja, det har du sandelig ret i, og det er jo også det, dette forum er til for. Desuden er det en god træning at forsøge at formulere sig så kortfattet og præcist som muligt. Det skærper tanken. Man forstår samtidig med, at man skriver. Det har været min teknik, siden jeg skrev min første artikel i Kosmos i 1979.

Sådan tror jeg, vi har det allesammen...

Det var en rigtig god idé, Kenneth! Min egen første religiøse oplevelse var kontakten med Gud gennem oplevelsen af stjernehimlen. Det var ikke noget ræsonnemt, men en direkte følelse af en kontakt med et stort og kolossalt kærligt væsen, der altid holdt øje med mig og var mig sympatisk stemt og kunne forstå mig helt ind til marven af mine knogler. Blot synet af en stjerne mellem skyerne er nok til helt at genoprette min mental balance.

Men jeg har også andre tricks, som jeg kan fortælle om en anden gang.

kh Søren

Jag gör också ett försök att formulera mig kring detta med apelsiner och stjärnor:
Ger inte till exempel detta forum en aning av gudomens existens. Det vilar något generöst bakom en sådan här
idé.
Enligt Martinus får kan man ju även ana gudomen bakom det som väcker ens avsky och ångest.
Vissa dagar är det gudomliga på det sättet lite väl påtagligt, syns jeg... :'(
Men det är väl då ens utveckling tar dom stora sprången, får man hoppas

vänliga hälsningar från Tomas

Hej

Jeg har den samme følelse, når jeg på en rigtig klar nat ser op mod stjernerne, nemlig følelsen af at være en del af et gigantisk kærligt væsen, der med sine milliarder og atter milliarder af stjernesønner har opsat et skuespil, hvor vi som tilskuere kan opleve en ubeskrivelig kærlighed. Efter et sådan gang i "teateret" glemmer man alt om sine dagligdags problemer og får ny styrke

Jeg har noglelunde samme følelse når jeg en smuk aften går tur ved stranden og skuer ud over havet, mens aftensolens stråler danser på vandet. Her får man også fornemmelsen af at et stort væsen hilser på en og kun ønsker en alt det bedste.

kh.

Kenneth

Hej Kenneth,

Sikke en smuk beskrivelse af stjernehimlen. Det er ikke så underligt, at vi røres i vore hjerter af dette flotte sceneri. Prøv at hør hvad Martinus skriver om stjernehimlen i LB 6 stk. 2047:

Det er en rejsen ind i Det Allerhelligste man får en forsmag på, hvis man kan oplever at blive opfyldt af kærlighed ved at kigge op på stjernehimlen  

Kærligst...Anette

Hej Anette

Tak for din henvisning til LB. Det må være dejligt at have sådant et overblik over LB, hvor man så hurtigt kan finde rundt til de relevante afsnit

Jeg har læst lidt videre for at finde ud af hvad der egentlig menes med det allerhelligste og faldt over afsnit 2055, hvor M skriver :

" Ligesom der bag en en bogs tekst ligger en usynlig beretning, et digt, en fortælling, et eventyr, en videnskab etc., således ligger der også bag det daglige, materielle, synlige livs detaillier, en stor detaljeret beretning, et guddommeligt eventyr, ja man kan måske sige selve eventyrets eventyr. Dette eventyr er livsmysteriet sande og absolutte løsning. Den daglige materielle verdens synlige detaillier er således ord, sætninger og tekster i en guddommelig tale, i et overjordisk sprog i en udløsning af tanke, bevidsthed og vilje, der igen kulminerer i viden og kærlighed. Denne viden og kærlighed i praktisk udfoldelse eller i overjordisk virkelighed er livstemplets allerhelligste"

Det er da smukt

kh.

Kenneth

Quote:

Til alle interesserede vil jeg opfordre til vi fortsætter tråden ved at den enkelte fortæller om de små åbenbaringer han/hun går og modtager her i livet og som er den enkeltes personlige bevis for guddommens eksistens. På den måde kan vi give lidt inspiration til hinanden  

I starten da jeg studerede Livets Bog havde jeg det meget svært med at Gud hele tiden blev nævnt. Jeg hoppede simpelthen over ordet, da jeg ikke kunne forholde mig konkret til denne "størrelse" (Martinus sagde jo, jeg skulle tage det jeg kan bruge og lade resten ligger  )

Jeg har det stadig ind imellem svært med denne størrelse, da det for mig ikke er nok at erkende den logiske sandsynglighed for at Gud findes, men jeg skal også kunne føle det - før jeg tager det helt til mig.

Men for 2 år siden (tror jeg det var) under et foredrag på Klint skete der noget. Foredraget handlede om bønnen. Og pludselig følte jeg i salen "en stærk sitrende kærlig energi" vibrere foran, bagved, over, under og indeni mig. Og da forstod jeg begrebet "Gud er overalt og i alt" både med hjerne og hjerte. Det var en meget smuk oplevelse. Jeg ville have takket foredragsholder for et kanon foredrag bagefter, men var for rørt. Så jeg satte mig nede på stranden bagefter og nød eftervirkningerne   En sådan bevidst oplevelse af Gud har jeg dog ikke haft siden, men det kommer og går nok her i "oplæringsepoken" til det rigtige menneskerige .

Kærligst...Anette

Kære Anette og Andre

Ja, foredragssalen er speciel og dejlig.  

Jeg fornemmede Forsynet, eller nogen deromkring for-
rige år til en Mindedag - pludselig følte jeg kontakten
var åben  op til -, bare en følelse, men en utrolig dejlig
oplevelse.  

Der bliver fulgt med i, hvad vi laver fra nogle af "direk-
tørens ansatte".    :

Ham Gud er da nem nok, at få smidt ud, men hvorfor
skulle vi det, så fornægter vi jo os selv.  

Indenfor "kort tid" bliver vi selv Gud, sammen med andre
der er med "på vognen", er vi Gud.  

Quote:

I starten da jeg studerede Livets Bog havde jeg det meget svært med at Gud hele tiden blev nævnt. Jeg hoppede simpelthen over ordet, da jeg ikke kunne forholde mig konkret til denne "størrelse" (Martinus sagde jo, jeg skulle tage det jeg kan bruge og lade resten ligger  )

Jeg har det stadig ind imellem svært med denne størrelse, da det for mig ikke er nok at erkende den logiske sandsynglighed for at Gud findes, men jeg skal også kunne føle det - før jeg tager det helt til mig.

Men for 2 år siden (tror jeg det var) under et foredrag på Klint skete der noget. Foredraget handlede om bønnen. Og pludselig følte jeg i salen "en stærk sitrende kærlig energi" vibrere foran, bagved, over, under og indeni mig. Og da forstod jeg begrebet "Gud er overalt og i alt" både med hjerne og hjerte. Det var en meget smuk oplevelse. Jeg ville have takket foredragsholder for et kanon foredrag bagefter, men var for rørt. Så jeg satte mig nede på stranden bagefter og nød eftervirkningerne   En sådan bevidst oplevelse af Gud har jeg dog ikke haft siden, men det kommer og går nok her i "oplæringsepoken" til det rigtige menneskerige .

Kærligst...Anette

Kære Michael,

Jeg kender også flere som har haft en "spontan stærk følelsesmæssig oplevelse" af en eller anden slags på Klint. Det er nok Direktøren som smider lidt kosmisk energi ud - lidt tryllestøv, for at sige "Kan I så fatte, hvad jeg mener venner!"  

Med denne sætning ramte du præcist de tanker jeg havde, da jeg læste Martinus analyse af Gud i LB 6. For mellem linierne havde jeg læst følgende: "Så Anette, hvis du selv mener du er et levende væsen, så er Gud det så absolut også. Og hvis du ikke mener Gud er et levende væsen, så er du det hellere ikke"  :o.... den tyggede jeg længe over - og gør det stadigvæk. Dejlig hjernegymnastik  

Kærligst...Anette

Kära vänner!
Grattis till ett fint forum. Jag har haft glädjen att utbyta tankar med Sören och Torben och andra danska vänner  i flera år redan på det svenska TT- forumet. Roligtatt få medverka även på detta forum.

Frågan som Sören har formulerat intresserar mig mycket. Kan tänka mig att beroendet respektive oberoendet av Gud också kan speglas i hållningen till begreppen Tredje testamentet och kosmologi. Ett Tredje testamentet, dvs en fortsättning på Gamla och Nya testamentet kan väl knappast tänkas utan en Gud. En kosmologi kan förmodligen lättare tänkas utan en sådan... Kan man kanske tänka sig.

Jag sa en gång till Martinus: "Vad skall vi med Gud till?"
Martinus reaktion blev: "Ja, men det der er ju den der kolde materialistiske indstillning. Men, se, Gud vil bli populär igen. Allerede i begyndelsen af næste årtusendet, vil det ske..." Detta meningsutbytte skedde på 70-talet.
Att jag inte såg någon särskild nytta med att blanda in Gud i problemställningen då, berodde på att jag ju av Martinus själv lärt mig att vi skapar vårt öde själva, in i minsta detalj. Vad skall vi då med Gud till?
Frågan är väl både relevant och intressant.

Om vi har behov av Gud eller ej för att förstå MK är naturligtvis en personlig sak. Men jag undrar om vi egentligen har förstått MK helt till botten, om vi inte samtidigt blivit på "talefod" och god vän med Gud.
Att Gud inte kan undvaras av Martinus är ju solklart. Det har tidigare här på forumet påminnts om huvudsymbolen, som ju heter "Den evige organiske forbindelsen mellem Gud  og gudesønnerne".
Ett annat exempel er framsidesymbolen på Det Tredie Testamentet. Den symbolen heter "Det fuldkomne menneske i Guds billede efter hans lignelse". Varför valde Martinus denna symbol som signaturmelodi för sitt samlade verk? Jo, det gjorde han, enligt min uppfattning, därför att Kristus är modellen, det praktiska exemplet, på den färdiga människan som Guds avbild, som vi säger det på svenska.
Tredje testamentet uppgift är som bekant att med sina kosmiska analyser, sin eviga världsbild, visa att förlåtandets konst, detta att älska fienden, att be för dem som förföljer en osv. är uttryck för det högsta vetandet om livet, är vetenskap. Det är denna kunskap omvandlad till praktiska färdigheter som skall leda till att vi kan ta steget in i "Det riktiga människoriket", eller Gudsriket som Kristus kallade det.
Syftet med alla inkarnationerna från växt till djur, från djur till jordmänniska, och vidare framåt, är alltså redan formulerat på verkets framsida! Målet är att vi skall bli fullkomliga, blir moraliska genier, får kristusmedvetande, blir "ett med vägen, sanningen och livet" dvs ett med Gud.
Det är ju klart att om detta är riktigt, att vi alla med en naturlags nödvändighet,(renkarnation och skæbneloven) skapas till att bli i "Guds billede"så har Martinus naturligtvis rätt i, att Gud måste bli populär igen! Frågan är då bara hur lång tid detta kommer att ta...

Funderar Rolf

Hej Rolf!

Velkommen her på det danske forum. Det var sørme på tide, du dukkede op, for der er stor brug for personer som dig, der har ordet i deres magt og drives af en indre kraft. :

Velkommen til, gamle ven!

Du causerer lidt frem og tilbage over spørgsmålet, om Gud er en nødvendighed for at forstå MK og konkluderer, at det udelukkende er et personligt spørgsmål. Men rigtig forstå verdensbilledet mener du ikke, man kan uden at have Gud med, - og det mener jeg heller ikke.

Dog er der rent videnskabsteoretisk ingen grund til, at Gud er med i verdensbilledet, for det fungerer udmærket og logisk hele vejen. Det synes jeg, man får indtyk af i symbol nr. 32.

Jeg ville kunne forklare verdensbilledet uden at møde formelle modsigelser fra enhver akademisk skeptiker og materialist, fordi Martinus er meget omhyggelig med at fremhæve de præmisser, han bygger på (grundfacit 1, 2 og 3). Martinus bærer sig altså korrekt ad, og hans verdensbillede tilfredsstiller - så vidt jeg kan se - ethvert humanvidenskabeligt krav.

Hvilket naturligvis ikke betyder, at man har brug for det. ???

Martinus' profeti om, at Gud vil blive populær her i det tredie årtusinde synes jeg allerede er gået i opfyldelse. Men det skyldes nu ikke så meget MK, men at naturvidenskaberne ikke længere har den autoritet, som de havde på Martinus' tid. Det var ikke usædvanligt dengang, at en psykiater eller naturvidenskabsmand blev betraget som et rent orakel - også når det drejede sig om livsmystiets løsning eller "livets gåde". ???

Sådan er det ikke i dag. Min materialistiske storebror - der er hjertespecialist - har slet ikke den gennemslagskraft for sine synspunkter, som han havde gennem hele min opvækst og ungdom.  😮

Med hensyn til namnfrågan (TT/MK)  så ved du jo nok, at jeg ikke er den rette at diskutere med, eftersom jeg gør præcis, hvad der passer mig. Men jeg håber, du kan finde nogle her på forum, som er mere interessante at diskutere det spørgsmål med. Min egen interesse for det har altid mere været psykologien bagved. Altså vores gamle spørgsmål fra TT-forum om flyderen og gedden. Det er sjovt at leve sig ind i et andet væsens tænkemåde, prøve at forstå det indefra. Det gør jeg nu. Jeg kunne med største lethed fungere som spindoctor for dig, hvis du får brug for det engang.

Det samme gælder bevisfrågan, men her er jeg ikke helt vokset fra at drille dig lidt. Det håber jeg du tilgiver mig. Sagen er, at jeg ikke helt er i stand til at forudsige dine reaktioner, og så længe det er tilfældet, er det en udfordring at diskutere disse ting med dig. Så her er da lidt, vi stadig kan få tiden til at gå med.

Og så vil jeg bare overlade dig til at fortælle om dine interessante fortolkninger af Martinus' liv og lære her på det danske forum. Jeg håber, du vil få rigtig mange tilhængere og modstandere. Det er jo modsætningerne, der kan få folk op af starthullerne og til tangenterne. :

Men vent dig nu ikke for meget. Danskere er slet ikke så vant til at deltage positivt i den offentlige debat, som I svenskere er. Det hænger muligvis sammen med historiske kendsgerninger, som går helt tilbage til den danske enevælde, som fungerede fint her i landet. I Sverige blev den ganske kort og til gengæld erstattet af en frihedstid. Skellet går helt tilbage til 1766. Hattene og huerne. Men det kan jeg fortælle mere om en anden gang.

Hjertelig velkommen til sajten, Rolf!

Ett fång varma hälsningar,
Søren

Tack Sören, för alla vänliga ord.
Hvorfor skulle det ikke kunne blive lidt "fudt i fegemøjet" også i Danmark?

Undrar flundran, när dom säger, att gäddan är en fisk.

KH
Rolf

PS. Jag har ännu inte lärt mig alla de nya finesserna som finns på detta forum. Så du får hålla tillgodo med vanlig brödtext... Det blir bättre med tiden...

Hej Rolf,

Velkommen til  

Kig evt. i hjælpeforummet for beskrivelse af forummets funktioner.

kh,
Torben

Hej vänner!
Om nu världsalltet är ett alltomfattande levande väsen, med en bevidsthed som uppfyller detta att vara allvetande, allsmäktigt och allkärleksfullt, varför skulle man då inte kalla detta väsen för Gud?

Kan vi förstå kosmologien utan att räkna med medvetandets existens bakom allt skapat, och kan världsalltet vara fullkomligt, om inte Guds medvetande var just så fullkomligt som de tre a´na uttrycker det?

Spekulerar Rolf

Hej Rolf

Velkommen til

Retorisk spørgsmål: Hvorfor skulle man?

Det tror jeg ikke er muligt. Så vidt jeg kan se opstår der nogle problemer med de tre X'er.

Gud, (kært 'barn' har mange navne) er med i alt hvad der foregår her, og nu,
gennem Os, (der er Gud,  s' representanter),
hvis Gud vil tale med en flue, så er gennem en flue,
hvis Gud vil tale med mennesker, så foregår det mellem mennesker,
Gud er nødvendig for at fostå Gud,
Vi er nødvendige for at forstå Os selv,

Kærlig hilsen
Holger