Hej Ejby.

Jeg kan i allerhøjeste grad nikke genkendende til det du skriver. Jeg er den fødte enspænder, og var stærkt menneskesky i min barndom. Som voksen har jeg fået et mere afslappet forhold til det, men jeg har stadig et stærkt behov for at være alene, hvilket vel ikke kan undgå at virke som om man er arrogant, sær eller noget i den retning, og det der med, at nu skal vi sætte os ved et bord og lade munden kværne om alt muligt ligegyldigt, hvor den ene siger noget mere tosset end den anden, har jeg det heller ikke godt med. Jeg synes det er ret komisk, når man mødes til kaffe med kollegaerne, og kværnen kører og kører, og så er der lige 8 sekunder hvor ingen siger noget, og så bliver det pinligt. Det bliver så pinligt, at en frelsende sjæl til sidst må udbryde "sikke stille her blev", og så kan man jo snakke videre om, hvor stille der var lige før - og så kværner man ellers videre. Og hvis man klapper i som en østers under kaffepausen, bliver man betragtet som depressiv eller på anden måde sær. Så jo, det er en lidt ensom vej at vandre, jeg glæder mig til det bliver anderledes, hvis ikke nu, så i de næste tilværelser. 

Hej Ejby

Jeg skjønner godt hvad du mener! Og hvad er mest vanskelig for omgivelserne at akseptere, alkohol, kød eller sladder? Jeg tror kanskje det siste...

De fleste av mine venner har vel ikke fattet ennu hvordan det er stilt med meg på innsiden, for jeg er forholdsvis fersk i "gamet". Mange tar det veldig bra, så vi får se. Jeg snakker ikke mye om det, det er jo ikke lett at kommentere saker fra Martinus-perspektiv når ting skjer eller man snakker om noe som har skjedd.

Et problem kan være at andre personer føler seg litt "dømt" gjennom at man f.eks. ikke drikker alkohol. De får rett og slett kanskje litt dårlig samvittighed og reagerer med at tage avstand. Jeg er påpasselig med at ikke sette opp mine vaner mot deres, og kommenterer mindst mulig. Det underletter. Samtidig skal vi være eksempel, så det er en balansegang...

Det kan også skje at væremåten gir såpass "udstråling" at folk kommenterer det. Jeg opplevde et slikt eksempel med miljøbevidsthed. En sa til meg: er ikke du en sånn miljøforkæmper? Jeg stusset over det, for jeg betegner meg ikke slik og jeg hadde ikke snakket med vedkommende om noe sånt heller. Men det var vel slik at min begyndende omsorg for microkosmos og vårt miljø kunne merkes.

Ord jeg bruker en del i samtaler er reinkarnasjon og neste liv. Det er noe mange kan relatere seg til i dag, og som kan åpne for å snakke om mer, dersom vedkommende ønsker det.

Jeg merker også at jeg tolker samtaler i Martinus-perspektiv. Det er naturlig å se det symbolske i det som skjer. Da blir det kanskje vanskelig for meg å kommentere det på en mer jordnær måde. Så jeg blir kanskje stillere i samtalene end før.

Det er noen erfaringer jeg har, som er dejlig å kunne dele her på MF!

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Svend.

Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste som føler sig som lidt af en enspænder
og synes det er en ensom vej at gå. Jeg har som dig også et behov for at være alene
og tror det skyldes, at samværet kan føles lidt anstrengende når man har et andet syn
på mange ting og andre interesser.

Jeg bor i nordjylland ved vestkysten omgivet af en lang tradition af erhverv inden for landbrug
og fiskeri. Det er på det nærmeste "balsfami" at være vegetar et sådant sted.

Når danskerne fester, så er det ofte med et overflod af røde bøffer, pølser, skinke eller flæskesteg
som skylles ned med store mængder alkohol. (danskerne er et af de folkefærd i verden som drikker
aller mest alkohol. :o)...når man så som vegetar sidder som den eneste, til en sådan fest, med sin hjemmebragte salat, riskiks og kildevand, så føler man sig godt nok en smule malpladseret.

Inden den sidste bid er gledet ned, er de fleste ved at være godt beduggede. Så skal dansen
trædes...jeg elsker at danse ...men som single, bliver man ofte set på som en trussel af konerne.
Man er helt sikkert ude på, at score en af deres mænd. Har tilmed oplevet at danse med en fætter, som resulterede i, at hans kone sad ude i gardaroben og tudede fordi hun var jaloux. 😮
Som aften skrider frem og hjernen sætter ud, skifter stemmelejet enten til skrål eller snøvlen.
Temaer som utroskab, jalouxi, uvenskab, sladder og vold har været aktuelle i de firmafester og julefrokoster jeg har deltaget i.

Folk skal spise, drikke og gøre hvad de har lyst til...men jeg har bare ikke lysten til at deltage i det.
Vil langt hellere sidde hjemme i sofaen med en god bog....selv om det i længden kan være ret ensomt.....Så Svend, jeg glæder mig også meget til det bliver anderledes i fremtiden.

Oscar: Tak for dit bidrag. Jeg bringer aldrig på banen eller nævner reinkarnation eller næste liv.
I dont go there!
Og jeg kunne ikke drømme om, at prædike eller kommentere andres vaner.

Kh. Ejby

Ejby wrote:

Folk skal spise, drikke og gøre hvad de har lyst til...men jeg har bare ikke lysten til at deltage i det.
Vil langt hellere sidde hjemme i sofaen med en god bog....selv om det i længden kan være ret ensomt.....Så Svend, jeg glæder mig også meget til det bliver anderledes i fremtiden.

Hej med jer

Dejlig tråd! Jeg har det mere eller mindre som jer. Men en af de ting, som kosmologien har givet mig, er, at det slet ikke er så sært, at man er lidt sær i andres øjne. I mange år kæmpede jeg godt nok en brav kamp i mit forsøg på at tilpasse mig og lære at omgås mine medmennesker. Og jeg var næsten ved at lære det. 

Men da jeg - gennem Martinus' åndsvidenskabelige analyser - for alvor begyndte at forstå mekanismerne i det jordmenneskelige sind, forstod jeg heldigvis også, at der slet ikke var nogen naturlig grund til, at jeg skulle øve vold på mig selv for at være som de fleste.

Resultatet er, at jeg i dag kan og tør være mig selv i langt højere grad end tidligere. Det kan da godt være, at der er mange, der synes, jeg er en sær snegl, men det giver mig ikke længere en følelse af at være unormal. Min unormalitet er nemlig ganske normal!

Venlig hilsen
Petersh

Hej Oscar

Det kender jeg godt! De fleste mennesker er jo godt klar over, at de ville have bedre af at kvitte smøgerne, skære ned på det røde oksekød og promillerne. Som vegetar, ikke-ryger og afholdsmand stikker man simpelthen deres egen dårlige samvittighed lige op i ansigtet på dem, og det kan sommetider give en voldsom reaktion. I de gode tilfælde giver den sunde livsstil til gengæld anledning til en del nysgerrighed, specielt når man har folk på tomandshånd. Men i de fleste tilfælde holder jeg min begejstring over min levevis for mig selv (og et forum som dette, hvor jeg er blandt ligesindede), og jeg taler kun om mine kost og levevaner, når jeg bliver spurgt, eller det indgår helt naturligt i en samtale.

I modsætning til Ejby er jeg ikke bange for at snakke om emner som reinkarnation og næste liv. Det er begreber, der er mere eller mindre blottet for dogmereligiøsitet og tænder ikke i samme grad fordomme, som fx "næstekærlighed" eller "syndsforladelse" ville gøre det. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvem jeg er sammen med (og jeg kommer kun sjældent i Nordjylland)...

Venlig hilsen
Petersh

Hej Peter.

Jeg tager mig ikke så meget af, hvad ander tænker om mig.
Med Martinus i baghånden er der ingen grund til at føle sig unormal.

Min pointe var sådan set, at det kan være svært og ensomt når
man med hensyn til livssyn/livsstil og interesser ikke føler sig på bølgelængde
med ens omgivelser.

Kh. Ejby

Ejby wrote:

Jeg tager mig ikke så meget af, hvad ander tænker om mig.
Med Martinus i baghånden er der ingen grund til at føle sig unormal.

Min pointe var sådan set, at det kan være svært og ensomt når
man med hensyn til livssyn/livsstil og interesser ikke føler sig på bølgelængde
med ens omgivelser.

Øh... Var jeg for lidt ensom eller for meget unormal i mine indlæg? 

vh. Petersh

Hej jer alle

Vi har mye til felles her! Noen flere tanker.

En sag jeg gjør på fest eller besøk er å ta med alkohol-fritt øl. Det ser ut som øl, det er uten alkohol og det smaker godt. Eller tar med druesaft og har det i vinglass. Her i huset sier vi til og med: "skal vi ta et glass vin" når vi mener druesaft
Noen mener kanskje at det er å spille med når jeg "later som" jeg drikker øl eller vin men det er alkoholfritt. Jeg synes det er OK fordi jeg tar hensyn til andres følelser og samtidig at det er sundt og smaker godt.

Et problem jeg merker i party-sammenheng er akkurat som dere sier, det drikkes mye alkohol og det gjør at lydnivået øker og øker. Man sitter og hører på en ofte middel-interessant samtale som har høyt lydnivå. For å henge med i samtalen må man rope høyt. Det føles veldig rart når man sitter der, spik edru. Så jeg holder heller munn. Man blir rett og slitt litt stille.

Jeg tror for meg selv at det er bivirkninger av vår overbevisning og valg av levemåde. Jeg kan ikke velge noe andet, så det får bli slik. Jeg kan utvise tolerance og forståelse for andre, og jeg kan la være at fordømme dem fordi de ikke lever slik jeg tror er riktig. Jeg håper de har det på samme måde tilbake, men har de ikke det, får jeg tåle det også

Kærlig hilsen
Oscar

Ejby wrote:

Så skal dansen
trædes...jeg elsker at danse

Hej Ejby

Har du set at facebookgruppen Martinusnetværk i Århus holder vegetariske fællesspisninger med efterfølgende dans hver måned?: Klik hér

vh. Petersh

Nej nej... ...forsøgte blot at præcisere....ikke kritisere.

Det var bare ikke så meget det med ikke at turde være sig selv, føle sig unormal
eller at være bange for at tale om reinkarnation jeg forsøgte at give udtryk for.

Jeg tør godt være mig selv og jeg ved jo, at jeg ikke er unormal og føler mig
ikke forkert. Det er ikke et spørgsmål om ikke at turde at tale om reinkarnation.
Mere et spørgsmål om, at man ikke får så meget ud af, at tale om reinkarnation med
en materialist. Ligesom jeg nok ikke får så meget ud af, at tale strikkeopskrifter med
en mekaniker. (medmindre det er hans lidenskabelige hobby. )

En følelse af, at savne nogen man er på bølgelængde med i sin omgangs-
kreds og hverdag, jeg forsøgte at give udtryk for. Hvis du forstå hvad jeg mener?

Det er jo naturligt nok, at det er sådan....at i starten er der få med kendskab til
kosmologien.....men med tiden kommer der mange. Men derfor kan det godt føles som en lidt
ensom vej for de få i starten, tænker jeg. Og så kan man godt glæde sig til, at det
bliver anderledes i fremtiden.

Kh. Ejby

Hej til jer alle igen!

Jeg har kigget lidt tilbage i traadene, ja, helt tilbage til 2003. Men denne her "Enspaender" traad er kun tilbage fra April dette aar, og som et par andre herinde, er det et emne, jeg sagtens kan nikke genkendende til.

Helt tilbage til mine tidlige teenageaar, har jeg holdt meget af at vaere alene, og efter jeg var omkring 15, har mine omgivelser ogsaa betragtet mig som en enspaender, saaden en rigtig loner. Det var tit, at jeg gik i flere dage uden menneskelig kontakt. De tider var altid de frieste for mig. Jeg kan stadig sagtens vaere alene. Ja, til tider ville jeg oenske at jeg kunne vaere det noget mere. For mig skal der vaere balance imellem at vaere alene og saa vaere med andre. For meget i den ene eller den anden retning er nok skadeligt i det lange loeb.

Sjovt nok er det min naermeste familie, der betragter mig som en enspaender. Mine venner paa arbejde, jeg tror ikke, at de betragter mig som en saadan. Faktisk er jeg tit blevet beskrevet som "anti-social". Selvom jeg vil gaa langt hen ad vejen med skildringer som "enspaender" osv, saa synes jeg godt nok, at anti-social er lidt langt ude. Jeg er maaske lidt stille til tider, maaske lidt uinteresseret til andre. Nu er det maaske ogsaa blevet vaerre af, at jeg er en stille nordjyde i en mere hoejlydt, amerikansk familie. Forskellene var en anelse mindre i Danmark.

Til sidst lige en betragtning omkring det "at vaere alene". Det bliver jo til tider sagt herovre, at "you like to be by yourself", men her det, at jeg synes tingene tit bliver set omvendt af, hvordan jeg oplever det. Det er netop mest naar jeg er med andre, at jeg oplever at vaere med mig selv. Altsaa man snakker og gestikulerer paa livet loest, men naar man er alene, er det lettere at flyde ud i sine omgivelser i stilhed. Som sagt tror jeg at ensomhed og det at vaere i selskab med andre skal vaere i balance, men naar man ser paa det udefra, er det jo let at se, at mange mennesker holder utroligt meget af at vaere med sig selv, netop naar de er i selskab med andre.

Tak for traaden. Det var fint at laese om folks erfaringer med hensyn til dette. Og saa skal jeg altsaa have fundet ud af noget med de danske bogstaver.

Hej Mads,

Velkommen til forummet. Aktiviteten er desværre ramt af sommeren, men mon ikke at den kommer igen

Jeg kan ikke lige finde på så meget at tilføje til emnet. Jeg kan genkende det med at have behov for at være alene nogle gange og have tid til sig selv og så andre gange have et behov for at være sammen med andre. Det lidt en balancegang. Jeg synes også det svinger over tid. Nogle gange er man bare mere udadvendt end andre.

mkh
Lasse