Teoretisk kan jeg have en forståelse for at upartiskhed
er det vi skal øve os i.....men hvordan det skal fungere
i praksis på det fysiske plan, kan jeg godt være uforstående
overfor.
Livet er fuld af valg.....hver eneste minut....selv at undlade
at tage stilling eller handle, er også et valg. Hvordan kan
man så være upartisk i praksis?
Kh. Ejby
Hej Ejby.
Upartiskhed er et begreb jeg aldrig har forstået - hvad vil det sige? Hvor nævner Martinus det begreb henne? Hvem siger, vi skal være det?
Hej Svend.
Citat fra Livets bog 3, 977 og 978. (Lysets første Fase = hvad vi anser for mørket)
"Da Jordmenneskene nu i særlig Grad er ved at være mættede af Lysets første Fase, altsaa den Del af Lyset de engang betragtede som den højeste Attraa og var kolosal hungrende efter, er de netop hungrende efter Lysets sidste Fase og derfor partiske for denne sidste Fase.
De er som følge heraf i tilsvarende grad ude af stand til at dømme upartisk angaaende det mentale Lys. Deres partiskhed udgør et større eller mindre blindt eller skjult lod på deres Retfærdighedsvægt. De overdriver og udsmykker alt til fordel for denne Fase af Lyset, de nu begære og undervurdere og tilsmudser i tilsvarende grad alt vedrørende den Fase af Lyset de er mættede af og derfor helst vil udfries af.
At sådanne væsner i kraft af denne deres partiske indstilling i større eller mindre grad kolliderer med den virkelige Sandhed bliver her synlig som selvfølgeligt. Den "virkelige Sandhed" kan derfor umuligt findes eller opleves, før væsenet er totalt upartisk overfor alt og alle. Først da kan det være retfærdigt og dermed hundrede procent kærlig overfor hvad og hvem som helst."
"Alle beretningers retfærdighedsværdi beror saaledes udelukkende paa, i hvor høj grad de er upartiske. I samme grad, som de er partiske, er de usande og dermed uretfærdige." (citat slut)
Hermed samtidig stof til eftertanke iforhold til din sandheds-tråd. 
Kh. Ejby
Hej Ejby.
OK, så er jeg med. Som jeg læser det, er upartiskhed det begreb der gør, at man forsvarer alt og alles ret til at være som de er på et hvilket som helst tidspunkt - at man i lige grad forstår, at "lyset" og "mørket" er ligeværdige foreteelser ("lyset" og "mørket" er subjektive sandheder, som jeg vil vove at kalde dem, jvf. min sandhedstråd), som begge er uundværlige for livets oplevelse. At man er i stand til at se ud over egen næsetip og forsvare andres ret til at være anderledes, og stræbe efter noget andet end man selv gør. Det skulle vel nok kunne lade sig gøre i praksis? Et er, at vi måske ikke altid gør det selv i praksis, vi har nok alle nogle mennekser, som vi ikke bryder os så meget om, og har svært ved at forsvare, men den teoretiske forståelse for det gør, at vi kan øve os på det hen ad vejen.
Tilføjelse: Jeg kan se, at din første tråd også handler om det at træffe et valg. Livet er fuld af valg, men det kan vi aldrig undgå. Jeg kan ikke se noget om i citatet fra Martinus, at upartiskhed har noget at gøre med det at træffe et valg eller undlade dette.