"Karmas åbenbaringsformer" er titlen på en samling foredrag af Rudolf Steiner (Hamburg 1910). Et af foredragene handler om karma og dyreriget. I dette foredrag forklarer Steiner, hvordan menneskene på et tidspunkt har udskilt sig fra dyrene. Dyrene er blevet tilbage og kan - i modsætning til vi mennesker - ikke udvikle sig gennem smerte. For de har ingen individualitet, siger Steiner. Det vi kender for os "jordmennesker": At vi gennem karmaloven møder den lidelse, vi selv har sået og hvorved vi udvikler os til højere trin, gælder altså kun for os. Ikke for dyrene.
Et citat fra foredraget (bogen): "Derved er dyrene meget, meget mere ilde farne end vi. Vi må udholde smerterne; men hver smerte er for os et middel til fuldkommengørelse; idet vi overvinder den, stiger vi højere. Dyrene har vi ladet blive tilbage som væsener der ganske vist allerede havde mulighed for at føle smerte, men endnu ikke den evne, som kunne hæve dem over smerten og lade dem overvinde den. Det er dyrenes skæbne. ................... Således har vi i jordudviklingens løb givet dyrene vor dårligere part, og de lever om os som tegn på, at vi nåede en højere grad af fuldkommenhed. Vi kunne ikke have befriet os fra bundfaldet, hvis vi ikke havde ladet dyrene tilbage."
Senere i foredraget kommer Steiner ind på, at vi mennesker - når vi bliver bevidste om disse ting - skal bruge det til at forstå, at vi skylder dyrene at behandle dem med respekt og ikke påføre dem lidelse. For dyrene kan altså ikke "bruge" lidelsen til udvikling, som vi kan.
Så vidt jeg forstår er denne beskrivelse af dyrenes skæbne ikke i overensstemmelse med det, Martinus forklarer i sine analyser. I følge Martinus udvikler ALLE levende væsener sig - fra noget lavere til noget højere. Det må således også gælde dyrene. Men hvordan kommer de videre? Når et menneske dør, lever det videre "som individualitet" i den åndelige verden, hvor det bl.a. gennemlever det liv, det har forladt for senere at få et ønske om at komme tilbage i en ny inkarnation for at møde det, det har brug for at møde og derigennem få den udvikling, der kun kan finde sted i en fysisk tilværelse. Dyrene har ikke den bevidsthed, som vi mennesker har, og det samme forløb kan vel derfor ikke gælde for dyrene. Er der nogen, der ved, hvor Martinus siger noget konkret om dyrenes (altså de dyr, der nu lever på Jordkloden) videre udvikling, herunder om individualitet/gruppesjæl, karma og reinkarnation?
Hej Nilaus
Jeg har tidligere læst meget Steiner, og synes godt om det. Jeg har dog måtte erkende, at en direkte en-til-en oversættelse fra Steiner til Martinus er meget vanskelig. Alene de forskellige åndelige legemer hos Steiner er svær at genkende hos Martinus. Jeg er dog ikke i tvivl om, at de begge har haft adgang til de åndelige verdener, men måske bare på forskelligt niveau ?
Jeg mindes ikke Martinus skriver noget om gruppesjæle, men det kan være andre har stødt på noget her ? Men Martinus er meget klar i beskrivelse af, at dyr er yngre sjæle end mennesker og følger den samme udviklingvej - bare på et lavere "klassetrin".
Forskellen mellem dyr og mennesker baseres på hvilke grundenergier de anvender i deres livsoplevelse. Det nuværende menneske kalder Martinus for det jordiske menneske.
Det jordiske menneske er i princippet også et dyr, men har samtidig nogle menneskelige sider. Disse menneskelige sider gør, at det jordiske menneske har adgang til mere følelses- og intelligensenergi end dyrene har. Det betyder samtidig, at det jordiske menneske er i stand til at erkende sig selv, hvad dyrene ikke er.
kh.
Kenneth
Hej Kenneth
Også jeg finder det interessant at studere både Steiners antroposofi og Martinus' kosmologi. Og jeg tror heller ikke, det er muligt at "oversætte" direkte mellem de to. I mange tilfælde tror jeg faktsik, de er enige, selv om de udtrykker sig på vidt forskellig måde.
Det jeg hæfter mig ved her er, at Steiner - sådan som jeg forstår det - siger, at dyrene ikke kommer videre i deres udvikling. Og det er da i hvert fald ikke, hvad Martinus siger. I følge Martinus udvikler alle levende væsener sig til noget højere. Også dyrene.
I følge Steiner har dyrenes skæbne (at de må blive tilbage som dyr) noget med de luciferiske kræfter at gøre. Noget Steiner vender tilbage til i mange sammenhænge.
Nilaus
Hej Nilaus.
Interessante betragtninger du kommer med.
Jeg kender næsten intet til Steiner. Du nævner, at mennesket på et tidspunkt, ifølge Steiner, har udviklet sig fra dyrene, mens dyrene så at sige står i stampe og aldrig kommer videre.
Ifølge Martinus, så kan intet stå i stampe. Alting udvikler sig hele tiden, og alt hvad vi sanser, er netop denne udvikling. Det vil altså sige, at hvis der fandtes noget, der aldrig udviklede sig, så kunne vi ikke sanse det. Ifølge Martinus findes der imidlertid noget som aldrig forandres, nemlig "jeget". "Jeget" forandrer sig aldrig, men det må eksistere, for det er "jeget" der oplever forandringerne. Kun forandringer kan sanses, men der skal noget uforanderligt til for at sanse forandringerne.
Vi mennesker har opfundet et begreb vi kalder "døden", og de fleste tænker sig nok døden som værende evig "ikke-væren", eller noget evigt "sort". Ifølge Martinus er "døden" kun en tænkt modsætning til livet - døden som værende evig "ikke-væren" eksisterer ikke.
Martinus forklarer, at de dyr der findes på jordkloden i dag, også skal blive til "mennesker" på et tidspunkt. Når jeg sætter det i anførselstegn så er det fordi, dyrene på jorden ikke skal være mennesker på jordkloden, men på andre planeter. Begrebet "menneskeriget" hos Martinus er en epoke, og den organisme, som vi jordmennesker har, er specielt tilpasset jordklodens livsbetingelser. De nuværende "jorddyr" vil derfor sikkert få en helt anden menneskeorganisme, som er specielt tilpasset de planeter, de engang skal være mennesker på.
Dyrene har, i sammenligning med jordmennesket, en meget svag bevidsthed på det fysiske plan. Dette skyldes blandt andet, at det er længere siden vi jordmennesker har forladt planteriget, hvor den fysiske verden kun er det Martinus kalder "natbevidstheden". Jordmennesket har derfor en mere udviklet bevidsthed på det fysiske plan, simpelt hen fordi vi har været i den fysiske verden i længere tid i denne spiral. Denne forskel på dyrene og jordmennesket bevirker også, at dyrene reagerer mere ved hjælp af det Martinus kalder "instintkenergien" end jordmennesket gør. Jordmennesket har til gengæld en højere "intelligensenergi" end dyrene har. Hvis vi tager skridtet fuldt ud, og går tilbage til planterne, så reagerer de endnu mere instinktivt i den fysiske verden end dyrene gør.
Det faktum, at dyrene mere baserer deres gøren og laden på instinktenergien gør, at de kommer til at reagere mindre individuelt end jordmennesket gør, mens jordmennesket til gengæld, primært via intelligensen, mere bliver i stand til at reagere som et individ på enhver påvirkning. Men dette er altså kun midlertidigt, for dyrene udvikler sig hele tiden, og dette medfører ganske langsomt, at instinktet afløses af intelligensen, bevidstheden udvikles, og individualiteten bliver fremtrædende.
Til slut vil jeg lige nævne, at de forskellige dyrearter også står på forskellige trin i udviklingen. Chimpansen er for eksempel et meget højt udviklet dyr. Ja, i sidste instans kan man endda sige, at ethvert levende væsen udgør sit eget trin i udviklingen. Vi er alle på vej frem i udviklingen, men ingen af os er på det samme trin udviklingen. Netop derfor er hvert eneste levende væsen unikt og på sin rette plads i den evige tilværelse.
Steiner er også lidt til det buddhiske, han har nævnt aura og udvikling (bare mqed andre ord)
Jeg tror på Guds energi i alting, jeg tror på at alting har startet i det små og udviklet sig og vil stadig gøre det.
Synes Stuert Wilde har fat i den lange ende (lige som Martinus)
-Og så vil jeg bare lige sige: Skønt at finde et sted, hvor folk forstår hvad man taler om, om det så er pluds eller minus.
Det er ikke givet i almindelighed:)
Alt kan og bliver set og forstået i forhold til de bevidsthedslag vi "ser" og forstår ind i.
Med hensyn til dyrene følger de en spiralformet udviklingsvej ganske som mennesker gør det, ganske som planteriget gør det og ganske som mineralriget gør det.
Nogle dyr er i starten af spiralen og andre er på vej til, at gå videre ind i den del af spiralen som vi mennesker tilhører og på et tidspunkt vil vi også gå videre i spiralen.
Hvad angår gruppesjælen (arts-sjælen) betyder det reelt, at denne gruppe dyr virker gennem en sjæl, der har det meste af sin opmærksomhed på sin egen "nedsænkning" i materien (sjælens materieplan), det vil sige at "automat-funktionen her er meget kraftig i forhold til det udviklende menneske.
Når dyr er kommet til afslutningen af af sin gruppesjæls-periode vil det individualisere, altså trække sig ud af gruppesjælen og opbygge sin egen sjælskim, hvilket er en meget svær periode og også en periode hvor det vil være meget vigtigt for dyret at have mennesker omkring sig i forbindelse med opbygningen af mentalt stof omkring indsamling af menneskeerfaring, selv om denne jo i sagens natur vil være ret primitiv.
Jeg har selv oplevet vores kat, som nu er 18 år gammel gennemleve den periode hvor individualiseringen fandt sted, hun var omkring 10 år da det foregik og varede omkring et år, til at begynde med troede vi, at hun var i en depressiv periode, sådan virkede det, men da vi fik lov til at "kigge" med i hendes proces, var det tydeligt, at der var en stor smerte/frustration forbundet med frigørelsen fra den gruppe hun tilhørte, og indtil hun havde affundet sig med at være "alene", her var det en meget stor hjælp, at hun oplevede at "have selskab" af mennesker og samtidigt søgte hun, at samle erfaring gennem os, det skal siges, at i denne periode var hun meget opmærksom på børnene og søgte især dem.
Vi fik på et tidspunkt en stor hvid hund, en hvid shweizisk hyrdehund, en smule større end en schæferhund.
En dag vi sad i haven omkring vores bålplads, drengene legede efter spisningen og vi voksne sad og småsnakkede, da vi alle 3 oplevede, at scenariet skiftede, lyset blev anderledes, selv duftene omkring os var markant anderledes og vi så helt tydeligt hinanden som indianere omkring et bålsted, og vores hund var en ulv som levede sammen med os, oplevelsen varede nogle minutter, så var vi tilbage i det daglige scenarie, vi var noget små rystet, men på en god måde da vi var vandt til at opleve andre virkeligheder, også i kraft af vores arbejde, men vores hund var helt tydeligt meget forvirret og det tog et godt stykke tid inden den faldt til ro igen.
Som det plejer, var der en hel del forklaring i denne oplevelse, blandt andet at vi længe inden denne inkarnation havde en aftale på sjælsplan om at støtte "vores gamle ulv" i sine afsluttende runder af dyreriget, ikke at han nu skal være menneske med det samme, der ligger endnu en inkarnation i dyreriget inden det sker, der ligger lidt mere heri men det vil gøre indlægget noget for langt.
Generelt vil der altid ligge en aftale på sjælsplan med de dyr vi på tidspunkter i livet tager til os, intet er tilfældigt og vi har brug for hinanden, dyrene og os, brug for at udvikle sider som kun kan udvikles i respekt og samvær med og for hinanden.
Vi er alle på en stor udviklings-rejse gennem mange verdener og over mange tilværelser.
Jeg ved, at denne måde at opleve tilværelsen på, er min og andre vil opleve det anderledes, det har jeg stor respekt for, guds spisekort er stort!
Kh.Erik
Hvor smukt! 
Kære Erik Pondus
Det rørte mig meget at læse dit indlæg. Du skriver bl.a. (vedr. jeres kat): "til at begynde med troede vi, at hun var i en depressiv periode, sådan virkede det, men da vi fik lov til at "kigge" med i hendes proces, var det tydeligt, at der var en stor smerte/frustration forbundet med frigørelsen fra den gruppe hun tilhørte ..."
Hvordan fik I lov til at "kigge" med i hends proces? Vil du uddybe det?
Jeg har selv en hund, som også - ind imellem - virker deprimeret. Han er begyndt at miste interessen for andre hunde og i stedet vender han hele sin opmærksomhed mod mig. Han er godt og vel 4 år, og forandringen er sket inden for det sidste halve til hele år. Samtidig er han meget plaget af forskellige symptomer, der i følge dyrlæge skyldes allergi. Jeg tænker på, om der er en sammenhæng.
Da jeg hentede ham som helt lille, gik han hen og satte sig ved mine fødder, mens vi ordnede papirerne. - Han "vidste", at han skulle med mig hjem. Det bekræfter, hvad du skriver, at der allerede har ligget en aftale på sjælsplan om, at vi skulle være sammen. Intet er tilfældigt. Min hund har givet mig og giver mig meget store udfordringer. Så store, at jeg ind imellem har været på nippet til at give op. Men "noget i mig" accepterer ikke, at jeg giver op. Og jeg bliver meget ked af det, når andre mennesker - i deres uforstand - foreslår radikale løsninger. Min hund og jeg har et skæbnefællesskab - derom hersker der ingen tvivl.
Det ville være skønt, hvis jeg kunne få endnu mere indblik i, hvad der rører sig i min hund. Men det kræver vel en intuitiv evne, jeg endnu ikke har udviklet tilstrækkeligt.
K.h. Nilaus
Nilaus, nu var det ikke lige mig du ville høre fra. Men jeg må sige at der er noget spirituelt over de dyr vi knytter os til.
Hej Nilaus
For at starte med det sidste afsnit i dit indlæg kan det måske være en god ide at se hvad din hunds udfordringer gør ved dig, ikke blot hvad der gør dig vred eller irriteret, men helt konkret hvad er det for knapper den "trykker på".
ALLE mennesker har brug for nogen at spejle sig i, og nogen til at skubbe til de grænser der nu engang er gældende for hver især og her er dyr ikke anderledes end andre mennesker, alt er udvikling og kan vi fornemme hvor udviklingen ligger for os selv er vi faktisk kommet et godt skridt videre.
Noget andet er så spørgsmålet om allergi, og her er der et område som mange hunde har problemer med, ganske som mange mennesker og især børn har problemer med for eksempel gluten, mælkeallergi etc.
Prøv eventuelt at tale med nogle der har forstand på netop den hunderace din hund hører til, for nogle racer er mere følsomme end andre med hensyn til kost.
Dit første spørgsmål ang. det at "kigge med" er det sådan, at både jeg og min kone arbejder med Healing og spirituel udvikling, ikke fordi vi på et eller andet tidspunkt har valgt det men fordi vi nu engang er sådan, min kone er født sådan og jeg oplevede en såkaldt kundalini-rejsning for mange år siden hvilket vendte fuldstændigt op og ned på mit liv.
Nogle af de "bivirkninger" der fulgte med gør, at vi kan "se" for eksempel ind i nogle andre verdener hvor for eksempel tidligere liv, fysiske og psykiske skader og til en vis grad kan ændre tidligere "skader" samt nogle andre ting som med tiden udvikles mere og mere.
Desuden arbejder og undervises vi af forskellige vejledere på nogle andre bevidstheds-planer, så alt i alt er det naturligt for os at virke med disse ting, vi er kort fortalt praktisk spirituelt søgende.
Jeg håber dette er svar nok, eller må du spørge igen.
Kh:Erik
Skriv et svar