Når nu M siger at ægteskabet og parforhold
vi komme på retur og det er jo sandt det er det.
Når nu Martinus siger at vi næsten alle skal kunne elske
alle også vores ejet køn .... hvorfor har han så ikke
fortalt os hvordan vi løser problemet med ensomheden ?
Kære steen2
Martinus har givet os svaret, idet han jo gør opmærksom på, at hver gang vi føler at livet går imod os, så er det fordi vi ikke lever i overensstemmelse med næstekærlighedsloven. Det eneste vi kan gøre, er at kigge på den adfærd vi har / har haft og erkende, at det vi oplever er virkningerne af adfærden.
kh
Tina :0)
fortalt os hvordan vi løser problemet med ensomheden ?
Hej Steen2
Her er et link til et digt af Paul Vermehren fra gamle kosmos,Men lige aktuel idag :
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1952/kos1952-06-090.html
Kærlig hilsen Cai
Hej Cai...
Tak for det smukke digt af Poul Vermehren. Han har virkelig fået kosmologien "ned" på jorden med sine digte 
kh
Tina :0)
Jamen tak Tina 
Jeg synes også meget om Vermehren,har tænkt mig at købe hans digte og tegninger.
Han har jo forstået at tolke Martinus også de svære passager.... 
Kan anbefale at gå ind og se de andre digte i de gamle kosmos der ligger på nettet.
Søg på forfatterregister ,så popper de op
Kærlig hilsen Cai
ÆGTESKAB / PARFORHOLD
De fleste af os vil i mange inkarnationer fremover endnu danne parforhold med andre mænd/kvinder. Men ægteskabet er under en form for omskabelse og bliver erstattet af nye former for parforhold. Det kan man læse meget mere om i artiklen "Blandt en ny verdenskulturs fødselsveer", hvor Martinus skriver om fremtidsægteskaberne:
A) Normalægteskabet: Det overleverede moselovsægteskab
Akutægteskabet: Korttidsægteskaberne eller skilsmisseægteskaberne
C) Venskabsægteskaberne: Intimt samliv mellem mand og kvinde uden vielsesattest eller anden løftebindende autorisation
Studerer vi analyserne om poludvikling i Livets Bog 5 og særligt dem om H-mennesket, så kan vi læse, at selv de meget højtudviklede H-mennesker, som endnu er meget sjældne her på jorden, også kan leve lykkeligt i ægteskaber (se LB 5 stk. 1877 og 1880).
ENSOMHED
Der findes mange former for ensomhed og årsager til ensomhed. Hvilken slags tænker du på? Jeg kan bla. komme i tanke om følgende:
a) Den øgede ensomhed som åndsforskere selv søger
(citat af Erik Gerner Larsson: "Efterhaanden som de store kosmiske Analyser opfylder Bevidstheden, vokser ogsaa Trangen til Ensomhed". Læs mere i artiklen "Aandsvidenskab - og daglig Praksis". KLIK)
b) Hvis man i sin omgangskreds ikke har nogle ligesindede på samme udviklingstrin, kan man føle sig ensom.
c) Den ensomhedsfølelse som nogle mennesker oplever, som følge af adskillesen fra Faderen.
d) Den ensomhed nogle oplever, fordi de ingen familie, venner eller bekendte har - og ikke har nogen social omgang med andre mennesker.
Studier i åndsvidenskaben kan berige på mange måder. Det er min oplevelse, at hvis man åbner sig for den kærlighed, der strømmer ud fra Det Tredje Testamente, så mindskes ensomhedsfølelsen - og hvis man så også tager initiativ til at opsøge/mødes med andre ligesindede, så fyldes man af glæde, inspiration, kærlighed og taknemlighed.... og er sjældent ensom mereÂ
Kærlig hilsen
Anette
Der findes mange former for ensomhed og årsager til ensomhed. Hvilken slags tænker du på? Jeg kan bla. komme i tanke om følgende:
**
Det ved jeg ikke jeg har ikke analyseret den ligefrem 
Tak for det fine svar !
Hej
Jeg kan ikke lade være med at bringe et lille udsnit af en af mine artikler:
"Den ensomhed der kan følge i kølvandet på en â€åndelig opvågnen†kan meget groft opdeles i 3 overordnede former.
En form er en følelse af savn og ensomhed der kan mærkes som en smerte i hjerteregionen og den knytter sig ind i det begreb der har med sjælens â€opvågnen†i os at gøre. Dette vil sige, at når sjælen begynder at rette sit lys, sin opmærksomhed mod os vil vi oftest ubevidst føle, at vi er afskåret fra â€det derhjemme†og denne følelse af afskårethed vil vi netop mærke som en dyb smertelig ensomhed og længsel.
En anden mere konkret måde at opleve ensomheden på er mere bundet ind i vort fysiske liv idet det, at begynde at se sit liv og virke gennem nye â€briller†ikke altid kan rummes eller accepteres af vore omgivelser og bekendte hvilket i sig selv kan være svært at opleve.
Er man kommet gennem de første faser og nået dertil at vi begynder at leve vor â€åndelighed†ud i verden for eksempel som behandlere eller lignende dukker et nyt problem ofte op.
Ofte er det sådan, at man måske starter med, at se en hel del og får et meget tæt samarbejde med hjælpere på forskellige planer. Disse hjælpere behøver på ingen måde, at være mere udviklet, eller at have et bedre overblik end de klienter der sidder â€i stolenâ€.
Efterhånden som vi bliver â€uddannet†vil billederne blive færre og hjælperne trække sig tilbage, da det ikke er meningen vi skal blive afhængige af disse hjælpere, selv om det kan ske, at visse â€hjælpere†har deres egen dagsorden.
På et tidspunkt når vi er klar til det vil billederne/oplevelserne blive færre eller måske forsvinde og hjælperne blive helt væk.
Dette kan være en grim oplevelse for de fleste der oplever det, da det meget nemt kan virke som om man er opgivet eller kasseret, men faktisk er det modsat. Man er fundet klar til, at arbejde på egen hånd i en periode, eller man er simpelthen vokset fra sine vejledere og perioden fra de gamle vejledere trækker sig tilbage og til de nye er klar og tilpasset den enkelte, kan føles som en periode med ensomhed og det, at være opgivet.
Disse perioder kan man for nogles vedkommende opleves flere gange alt efter hvem vi er og hvor hurtigt vi gennemgår visse processer".
Kh.Pondus
Skriv et svar