Hej Petersh

Min umiddelbare tanke er at ovenstående nok er en for kraftig simplificering.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Ja, det er jo det, det er. Har du nogen bud på en forklaring på denne forskel på pattedyr og insekter?

Venlig hilsen
Petersh

Hej Petersh

Næh, egentlig ikke. Jeg er heller ikke sikker på at det er en forskel på pattedyr og insekter. Jeg tror Martinus' begreber omkring tyngdelegemet og følelseslegemet er langt mere omfattende og indeholder elementer som jeg slet ikke har forstået endnu.

Med kærlighed

Lars

Sorry - jeg mente "pattedyr og insekter". (Er nu rettet i mit indlæg).

vh. Petersh

Også i mit

Hej Peter

Det er et supergodt spørgsmål. Jeg er dog helt blank hvad angår en fyldestgørende forklaring. Men måske svaret skal søges i at insekter og pattedyr følger to forskellige udviklingslinjer?

http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-29/

kh.
Kenneth

Min umiddelbare tanke er at 'kvinden' har den styrke, at kunne bære og føde afkom, og da 'kvinderne' i livsbaner som insekter og edderkopper, lægger mange æg, får mange afkom, må de have en passende fysisk størrelse, som 'mændene' ikke behøver.

Kærlig hilsen
Holger

Det lyder som en plausibel forklaring. Tak, Holger

kh.
Kenneth

Ja, Kenneth, det er 'et forståelses-lag, og da det er følelses-energien, der binder alt sammen, fra granit til fællesskaber, så må bl.a. 'moder-bindingen' være udtryk for den favoriserede følelses-energi,
lige hvad Jeg kunne komme i tanke om,

Hej til jer alle

Det interessante i denne sammenheng er at Martinus sier følgende.

Den dyriske del af bevidstheden bæres af den maskuline pol i manden og af den feminine pol i kvinden, medens den menneskelige del bæres af den feminine pol i manden og den maskuline pol i kvinden. LB7 2543

Sammenholder vi dette med det som citeres fra PBJ, kan vi komme til følgende.

Den dyriske siden hos manden er betinget av hans tyngdeenergi, medens den dyriske siden hos kvinden er betinget i hennes følelsesenergi.

Man skulle tro at utviklingen hos begge køn fra dyr til menneske skulle innebære at tyngdeenergien gradvis reduseres til fordel for følelsesenergi. Men her er det altså en liten forskell mellom mand og kvinde.

Man ser derfor at den dyriske siden hos manden kommer til udtryk i fysisk styrke og konkurrance, medens det hos kvinden kommer til udtryk i følelsesmessig konkurrance. Ligger det ikke nærmest tilhands for manden at konkurrere i fysisk styrke? Og ligger det ikke nærmest til hands for kvinden at konkurrere i følelsesmessige aspekter?

Dersom dette forholdet skulle være omvendt hos andre arter, må det være slik at denne arts mandlige representanter er domineret av følelse medens de kvindelige representanter er domineret av tyngde. Det vi ved om biesamfund f.eks. er jo at deres dronningvæsener er fysisk dominerende, både i kroppsstørrelse og oppførsel. Det kan kun ske basert på en dyrisk side som er forholdsvis mer behersket av tyngdeenergi end hos sine mandlige medvæsener. 

Ovenstående er et lite experiment i logikk fra min side, og jeg skriver det ikke fordi jeg er en stor expert på området. Men det høres fornuftig ud?

Kærlig hilsen
Oscar

Hej med jer

Jeres forklaringer lyder alle sandsynlige. Men jeg får alligevel en vild tanke: 

Hvad nu hvis årsagen til nogle af de egenskaber, som vi hos pattedyr og jordmennesker opfatter som kønskarateristika, slet ikke skal findes hos hhv. det feminine polorgan og det maskuline polorgan?

Kan vi være sikre på, at det at lægge æg og føde unger er en funktion hos hunkønsvæsner inden for alle udviklingslinjer? Vi har jo fx i en anden tråd set, at Martinus beskriver variationer i forplantningsprincippet i forbindelse med fødslen af kloder.

Kan det tænkes, at der kan være udviklingslinjer, hvor det er hankønsvæsnet, der bærer (og beskytter) æg eller unger og måske endda føder dem? Behøver dette at være i modstrid med hankønsvæsnets natur?

På samme måde kunne andre kønskarakteristika vel i og for sig blot være et spørgsmål om forprogrammeret rollefordeling, som ikke nødvendigvis har noget med den feminine pol eller den maskuline pol at gøre?

Dette er selvfølgelig bare en tanke - men er den helt utænkelig? Hvis ikke, er den så helt utænkelig hos nogle af de udviklingslinjer, vi kender her på kloden?

Venlig hilsen
Petersh

jeg ved ikke om det kan bruges til noget, men snegle bestemmer selv om de vil være han eller hun,
krokodillers æg om det bliver til han eller hun bestemmes af varmen,der er en pingvinrase hvor hannen basser på ægget i cirka 4 måneder , og når det udklægges kommer hunnen og tager over. 

Hej.

Jeg tror, at "den maskuline pol" og "den feminine pol" er et udtryk, som Martinus anvendte, for at gøre begreberne lettere at forstå for os stakkels jordlinge. Så vidt jeg husker, er disse to poler egentlig "polen for afsendelse af energi" (Populært kaldet "den maskuline") og så "polen for modtagelse af energi" (Populært kladet "den feminine pol"). Udtrykkene "maskulin" og "feminin" har mest relevans i de områder, hvor kønskarakteristikaene er mest fremherskende, men "polen for modtagelse/afsendelse af energi" mener jeg egentlig er det helt korrekte udtryk for disse poler. Hos langt de fleste arter er der dog overensstemmelse mellem for eksempel den maskuline pol og så polen til afsendelse af energi. Men måske er der væsensarter, hvor hunnerne er tættest knyttet til polen for afsendelse af energi? Hvis det er tilfældet viser det sig altså, at den maskuline pol ikke i 100% af tilfældene er lig med polen til afsendelse af energi.

Kort sagt, den feminine/maskuline pol er et tilnærmet udtryk - "polen for afsendelse/modtagelse af energi" er det universelt gældende udtryk. I 99% af tilfældene er der overensstemmelse mellem den maskuline pol og polen til afsendelse af energi, i 1% af tilfældene er det lige omvendt.

Bare nogle tanker, jeg ved ikke, om det er rigtigt. Jeg er på vej i seng, i morgen vil jeg bladre i mine mange bøger, og måske finde et svar.