Hej svend , om det er muligt at udpege stedet hvor oplevelsen , nej det er det ikke ifølge Martinus og heller ikke min egen oplevelse af det , som jeg beskrev for Jacob er der videnskablig evidens for at der ikke sker andet i hjernen en elektriske udladninger og kemiske processer så bevidstheden må være svaret på spørgsmålet . Men bevidstheden er eller som begreb kaldt "non lokal" , hvilket på dansk betyder at den ikke er at lokalisere hverken tids eller rummæssigt. I al beskedenhed ,kærligst Denhou

Hej Punzaak og denhou.

Det er nogle spændende svar I kommer med. Jeg er selv kommet frem til noget af det samme. Første gang jeg tænkte over det, lå svaret lige for: Det er i hjernen! Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere gled jeg over til andre muligheder. Og til sidst er det som om svaret ikke kan gives entydigt.

Det første umiddelbare svar for mig var: I hjernen. Men så kom jeg til at tænke på, at det vist bare var noget jeg svarede, fordi jeg er opvokset i et materialistisk samfund, hvor den almene forskning fortæller, at sådan er det. Jeg kom også frem til, at jeg svarede sådan, fordi der sad mine øjne. Jeg kom til at tænke på, at hvad nu, hvis mine øjne for eksempel sad uden på mine knæskaller, mens min hjerne stadig sad i hovedet. I så fald ville jeg vel få den opfattelse, at det fysisk centrum sad bag mine knæskaller, og ikke i hjernen.

. Og her vil jeg hurtigt skrive mine øjne. Og her gad jeg godt høre hvad en blind ville sige, for sidder med en lille ide om at den tydeligste og stærkeste sans opleves som ens centrum og alla derfra man oplever de andre sanser.

Jeg tænkte på noget af det samme. Efter jeg gik væk fra hjernen, kom jeg frem til, at det måtte være bag ved øjnene. Men hvad så, hvis jeg ikke kunne se noget?

Men jeg ikke mene der er et centrum for sanser, men at hver sans har et centrum.

Og det er så det næste skridt. Hver sans må have sit eget centrum! Men hvad så med følesansen? Jeg kan for eksempel flytte rundt med opmærksomheden i min krop, og først fornemme min venstre storetå, og derfter det højre knæ - og straks jeg gør det, så føler jeg også, at centrum for min livsoplevelse flytter sig de respektive steder hen.

Men hvad så, hvis vi udvider vores opfattels af placeringen til vores eget legeme? Her støder man igen på det problem:

som jeg beskrev for Jacob er der videnskablig evidens for at der ikke sker andet i hjernen en elektriske udladninger og kemiske processer så bevidstheden må være svaret på spørgsmålet .

at alt hvad vi sanser, reelt ikke findes uden for os selv, men det findes kun i mødet med vores sanseevne, altså det vi sanser sker lige så meget inde i os, som uden for os. Og lige pludselig bliver det svært at opretholde mit eget legeme som centrumsfaktor.

Jeg er kommet til den konklusion, at centrum for det jeg oplever ikke kan placeres - hverken rent fysisk men heller ikke "åndeligt". Det er som om jo mere jeg tænker over det, jo mere forekommer det mig, at centrum befinder sig alle steder på en gang.