Hej Claus35.

Som jeg ser det, er det et meget svært spørgsmål at besvare. Der er også noget, der er uklart for mig i beskrivelsen af hele polaspektet, det har jeg beskrevet i en tidligere tråd. Hele forholdet omkring, hvornår man afsender og modtager energi, er knyttet op på de enkelte grundenergier. Martinus beskriver, at den maskuline og feminine pol vil blive jævnbyrdige længere henne i spiralen, men jeg forstår det ikke helt. Når jeg ser på summen af polariseringen af de enkelte grundenergier, synes jeg næsten, at de bliver endnu mere polariserede, jo længere vi kommer hen i spiralen.

Men helt sikkert er det, at den polarisering vi har af energierne på et givet tidspunkt i organismespiralen, vil være lige nøjagtigt modsat, når vi er på samme sted i den næste spiral, altså klodespiralen. Vi mænd vil altså blive kvindelige planeter, men hvad det så indebærer, kan jeg ikke svare på. Tilsvarende må vi have været feminine organer i den forrige spiral. Hvad det indebærer, kan jeg heller ikke svare på. Måske er det kun her i organismespiralen, at vi er så udpræget kønnede som vi nu engang er? Lige så sikkert er det, at midt i hvert rige, skifter en af grundenergierne polarisering således, at hver gang vi har passeret et spiralrige, har alle grundenergierne skiftet polarisering én gang.

Min egen intuition siger mig, at vores jordklode er et feminint væsen i sin spiral, men det kan jeg selvfølgelig ikke dokumentere. Men menneskeheden har jo til alle tider kaldt den for "moder jord", et udtryk som sikkert stammer fra hine tider, fra dengang da de primitive mennesker havde noget kosmisk viden tilbage fra den tidligere spiral. Så jeg tror ikke, at udtrykket moder jord er helt ved siden af, men hvem ved?

Hej igen.

Fik lige lyst til at uddybe lidt. Hvordan definerer man egentlig, hvad et "hankønsvæsen" og et "hunkønsvæsen" er? Ved det seneste VM i atletik, har man sat en kønstest i værk for en af de kvindelige 800 m. løbere. Og efter lægernes udsagn, er det faktisk nogle gange meget vanskeligt at definere et menneskes køn. Er det hormonerne der afgør? Er det muskelmassen, er det stemmen eller er det kønsorganerne? Der findes mennesker, der er født med begge sæt kønsorganer.

Hej Svend!

Min fornemmelse er ligesom din, at jorden oprindelig har været et feminint klodevæsen. Men da Martinus på et tidspunkt netop blev stillet spørgsmålet om jordens køn, svarede han, at jordkloden var dobbeltpolet.

Martinus beskriver, at et hankønsvæsens organer er maskuline, og et hunkønsvæsens organer er feminine. Men er det mon ogsåilfældet med klodevæsener? Hvis det skulle være rigtigt, må jordens hjerneceller jo på et tidspunkt kun have bestået af kvindelige væsener eller hvad? Nu hvor den er dobbeltpolet, giver det jo god mening, at "cellerne" dvs. os, både er maskuline og feminine.

Hva' mener du/ I andre?

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hej venner

Jeg er ikke så insatt i dette spørgsmål. Martinus sier at man har samme hovedkøn under et spiralkretsløb. Dette beskrives i LB4 1192 samt stykkene før/etter.

Det som også er interessant, er at enkelpolighed bare forekommer i noen av rigene: fra litt ud i planteriget, i hele dyreriget og deler av det rigtige menneskeriget. I øvrige riger er polerne i balanse. Hun og hannkønsvæsenet er et fælleskønsvæsen i resterende riger.

Den tvilende kan si: det er mange fortellinger i reinkarnation om skifte av køn, det forvirrer. Det forekommer oftere i kulturer hvor det forventes kulturmessig at man skifter køn, og det forekommer sjeldnere i kulturer hvor denne forventning til skifte av køn ikke forekommer. I siste tilfelle er skifte av køn under 20%.

Fra biologien ved vi at vi har talentkerner for begge køn. Man sier at alle foster er jenter først, og de som skal bli gutter ”skifter” køn i løbet av svangerskapets første periode. Eller man kan udtrykke det slik: til ca tolvte uge ser de externe genitalia for han og hun lige ud, og følger en fælles udvikling ( http://en.wikipedia.org/wiki/Development_of_the_reproductive_system)
Fra Martinus lærer vi at et væsen inkarnerer ved befruktning, så da er enkeltpolen allerede bestemt.

Jo dypere jeg går i materien, jo større blir området. For hvert spørgsmål som besvares kommer det et nytt Så det krever mer forskning!

Kærlig hilsen
Oscar

Kan Du huske hvor det står Christina,, maskuline har maskuline organer m.v.

Kærlig hilsen
Holger
(nyt brugernavn, HRJ-Holger Rene' Jørgensen)

 Hej Venner.

 Jeg må tilstå at dette område omkring kønsskiftene og ligeledes tidspunktet for inkarnationen, er et område jeg heller ikke kan finde den store logik på.

 Inkarnationstidspunktet passer for min logik meget bedre med tidspunktet for fosterets udvikling af kønsdele, altså ca omkring 12 uge, var en mandlig ånd allerede til stede i legemet fra det tidspunkt sædcelle og æg forenedes, så ville man vel kunne måle dette allerede da, i kromosomopbygningerne. ???

 Det lyder heller ikke logisk for mig, at jorden skulle være topolet, for da ville den jo have kosmisk bevidsthed allerede, og ikke have denne "store fødsel" til gode i fremtiden.

 Et helt andet aspekt er jo hormonerne, som kan "skifte" et menneskes køn, ihvertfald rent fysiskt, og hvilken effekt kan man så tale om dette har på et sådant menneskes organer, er de så stadigvæk mandlige organer, hos en mand der på grund af hormonbehandling udvikler bryster o.s.v. ?

 Der er mange spørgsmål på disse områder, som jeg ikke finder helt konkret besvaret hos Martinus, og som virkeligheden ikke viser mig svarer helt til hvad Martinus beskriver, men igen, ingen regler uden undtagelser.

 Tager jeg helt fejl når jeg anser et topolet væsen for at have kosmisk bevidsthed ?

 Kan man opnå kosmisk bevidsthed som enpolet væsen, eller er det måske slet ikke ensbetydende med kosmisk bevidsthed, at man er topolet og i "balance" ?

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Holger!

Nej, desværre, men jeg er sikker på, at nogle af vore andre venner på forummet kan hjælpe! ???

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hej Avatar!

Martinus har beskrevet I-mennesket som dobbeltpolet, fordi det er blevet bevidst i sin sekundære pol, (det er jo først J-mennesket, der har kosmisk bevidsthed), og da jordklodevæsenet blot er ca. 15 minutter i dens tidshorisont (ca. 3000 år i vores) fra oplevelsen af den store fødsel, må man vel sige, at jorden derfor må være dobbeltpolet.

Kærlig hilsen

Christina B. 

  Hej Christina B.

  OK, jeg må vist have læst disse beskrivelser mere indgående, omkring I og J mennesker og så videre, måske det giver mig en bedre forståelse, omkring topoletheden og kosmisk bevidsthed.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg har også oppfattet det slik at dobbelpolethed intreffer ”samtidig” som kosmisk bevidsthed (den store fødsel, indvielse). Dog ikke helt samtidig, dobbeltpolighed kommer rett før den store fødsel. Om det er innefor samme inkarnation eller noen noen få inkarnations mellomrom er vanskelig at si, men det er trolig ikke lang tid mellom (i kosmisk perspektiv).

Indvielse i Martinus begrepsverden er det samme som den store fødsel eller at få kosmisk bevidsthed.

Martinus sier bl.a. i LB5 1874: Den naturlige, organiske indvielse - ikke den kunstige eller tekniske, der kan foretages af mennesker - kan umuligt tilegnes af et enpolet væsen. Så man kan ikke ha kosmisk bevidsthed som enpolet menneske.

Man kan på en måde si at kosmisk bevidsthed er en binær tilstand. Binær er et begrep vi kjenner fra computerverden. Det er enten null eller en. Enten har man kosmisk bevidsthed, eller så har man det ikke.

Polbegrepet er ikke binær. Her er det mange overgangstilstander. Vi er alle i mer eller mindre grad mellompolig i dag. Det er kun i den lykkelige ekteskapets zone at man er totalt enpolig. Og det er en zone som vi ikke kan si er den herskende i dag, den har vi passert for lenge siden.

Christina er inne på at dobbeltpolighed intreffer litt før den store fødsel.

LB5 1875. Da dets poludvikling ikke foregår i noget unaturligt hurtigt tempo, vokser denne side i dets psyke kun ganske umærkeligt og gradvis frem og når derfor først kontakten med væsenets vågne dagsbevidsthed i dets allersidste inkarnationer før dets indvielse eller oplevelse af den store fødsel.

LB5 1881: Dets modsatte pol er næsten ligeså fremtrædende i dets psyke som dets ordinære pol.

Væsenet er dermed blevet bevidst i sin modsatte pol

Martinus skriver videre: I-mennesket er den fuldmodne aspirant til "den store fødsel" (st 1882)

Så kommer kosmisk bevidsthed for J-mennesket:
LB5 1886: Med denne udvidelse af I-menneskets mentalitet er dette væsen ikke mere at betegne som et "I-menneske", men tilhører nu det næste trins epoke på udviklingsstigen. Og vi vil derfor betegne dette væsen som et "J-menneske", der igen er det samme som det organisk, kosmisk indviede væsen.

Her kan man lese mer, i stykkene referert ovenfor:
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=55&stk=1881

Kærlig hilsen
Oscar

 Hej Oscar.

Takker, det giver lidt bedre forståelse lige omkring selve "indvielsen", og den forudgående udvikling at topolethed.

Der er dog stadigvæk menge aspekter, som jeg endnu ikke har helt på "plads", omkring poludviklingen og kønnene, men det kommer jo nok hen af vejen.

Et citat du bragte, fik mig dog lige til at tænke på konkluderinger.

 Citat:Martinus sier bl.a. i LB5 1874: Den naturlige, organiske indvielse - ikke den kunstige eller tekniske, der kan foretages af mennesker - kan umuligt tilegnes af et enpolet væsen. Så man kan ikke ha kosmisk bevidsthed som enpolet menneske.

 Jeg går ud fra at den sidste sætning (Så man kan ikke have kosmisk bevidsthed, som enpolet menneske), er din egen, og det var den konklusion jeg ville bemærke noget til.

 Martinus skriver jo "indsat" i sin sætning : "ikke den kunstige eller tekniske, der kan foretages af mennesker":

 Så konklusionen må vel derfor blive, at et enpolet menneske ikke kan opnå naturlig kosmisk bevidsthed, men dog kan opnå en "unaturlig" kosmisk bevidsthed, via tekniske eller kunstige påvirkninger.

 Ikke at det er at ønske, men det må vel dog kunne lade sig gøre, omend med negative konsekvenser.

   Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Stemmer, den setningen du refererer til er min egen. Det blir ikke så tydelig når jeg angir citat i kursiv og ikke i egen boks.

Jeg er ikke sikker på om Martinus mener at en slik kunstig invielse gir full kosmisk bevidsthed. Det kan kanskje dreie seg om et kosmisk glimt som man kan fremprovosere ad kunstig vej. Men jeg er ikke sikker.
En faktor i dette er at ingen av oss lenger er 100% enpolet. Vi er alle på vej og har mer eller mindre forudsetninger for å opnå en kundtig invielse.
Det er jo ikke at anbefale, for det kan gi kraftige skader på kropp og sjel! På samme måde som om jeg med en utrent kropp hadde løpt maraton. Men med langt mer alvorlige konsekvenser.

Jeg er enig med deg, det er stadigvæk mange aspekter, som jeg heller ikke ikke har helt på plads. Men gennom vår sult etter kunskab kommer vi stadigvæk nærmere!

Kærlig hilsen
Oscar

Kære Christina,

Det er Jeg ikke så sikker på,
det er 20-25 år siden at Jeg læste det samlede værk, så der er meget Jeg ikke husker,
men ud fra den samlede forståelse, har Jeg tidl. foreslået/gættet på muligheden for fx at Vi både har en feminin og en maskulin nyre,
så derfor kan Jeg ikke umiddelbart genkende dit udsagn

Kære Holger!

Jeg har ikke mulighed for lige nu at lede i LB, men hvis ikke andre af vore venner på forummet kan hjælpe, vender jeg tilbage, når jeg har fundet stedet, hvor der står, at vi som mænd har mandlige organer og som kvinder har kvindelige organer. Ellers skal jeg nok indrømme, at jeg husker forkert. :'(

Kærlig hilsen

Christina B. 

Jeg sendte en mail med samme svar til H Wittendorff og fik dette svar

SPØRG OM KOSMOLOGI

Mand eller kvinde i næste liv?

En ny læser stiller det næsten klassiske spørgsmål: Når mennesker ved regression føres tilbage til tidligere inkarnationer, oplever de ofte, at de har været af det modsatte køn i tidligere liv. Det stemmer jo ikke med Martinus’ analyser. Er der nogen logisk forklaring på dette misforhold. Og i samme forbindelse:  Hvordan kan man forklare de mange tilfælde, hvor man hører om mennesker, som har problemer med deres seksualitet og ønsker operationer for at skifte køn ?

SVAR: Hos Martinus er der ingen tvivl. I Livets Bog, 5 - l937, skriver han direkte,  at “det er fejlagtigt at tro, at man fra det ene jordliv til det andet skiftevis kan være mand og kvinde. Begge manifestationer kræver en lang udviklingsepoke bag sig. Maskulinisme og feminisme er genialiteter, er organiske produkter baserede på opøvede talenter på samme måde som alle de øvrige livsfunktioner i væsenets organisme eller kropslige regioner. Ligesom man ikke kan skifte åndedrætssystem, fordøjelsessystem, hjertesystem etc. fra et liv til et andet, således kan man heller ikke på normal måde skifte seksuelle eller kønslige organer og dermed deres funktioner om til nye principielle udfoldelsesmetoder og anlæg”.  Og i samme bind af Livets Bog,  stk. 1650, skriver Martinus: “For hvert af de to køn gælder det altså, at de efter kulminationen af deres køn i kraft af deres begær skifter over til det modsatte køn.  Denne skiften køn er dog ikke noget, væsenet kan gøre lige så hurtigt, som det skifter jordliv. Nævnte kønsskiften har sit eget kredsløb, der strækker sig over to spiralkredsløb. Hveranden gang, det levende væsen oplever at være individ i spiralkredsløbets dyrerige, er det et “hankønsvæsen” og hveranden gang et “hunkønsvæsen” og således fortsættende i al evighed.”

Men som det fremgår af ovenstående, er det nødvendigt, at man sætter sig grundigt ind i, hvad Martinus overhovedet mener, når han taler om spiralkredsløbet i forbindelse med den seksuelle poludvikling.  Man kan f. eks. gøre det ved at købe ell. låne Det Evige Verdensbillede, bind 4, hvor Martinus bl. a. forklarer symbol nr. 35 “Polprincippets kosmiske kredsløb”. Her fortæller Martinus, at vi i vort inderste princip slet ikke er delt i to køn, men er dobbeltpolede væsener, der i kraft af alkærligheden er i stand til at opleve livet helt og fuldt. Men i vores nuværende tilstand i dyreriget er vi en slags “halvvæsener”, - og vores evne til forelskelse kalder Martinus for “en kunstig kærlighedsoplevelse”.

En “kort” fornyelsesproces
Som det fremgår af nævnte symbol, er vi som nævnt dobbeltpolede væsener gennem hele det millionårige spiralkredsløb, undtagen i vores passage af dyreriget, hvor vi er opdelt i “han “ og “hun”. På sin karakteristiske måde skriver Martinus om dette:
“Enpoletheden og dermed mørkets skabelse er så at sige kun en kortvarig fornyelsesproces af væsenets livsoplevelses- og manifestationsevne.”  Det kan godt være, at vi ikke just føler denne smertefulde periode som kortvarig, - men set i det kosmiske perspektiv må vi give Martinus ret.

I det hele taget er Martinus` forklaring uhyre logisk. Hvordan skulle jeg, der er en mand, dog  fra den ene inkarnation til den næste skaffe mig evner og talenter til at opbygge noget så kompliceret som en kvindekrop, - for ikke at tale om en tilsvarende feminin mentalitet. Og omvendt for en kvindes vedkommende.

Hvem kommer vi i forbindelse med?
Men når man har sat sig grundigt ind i Martinus` logiske forklaring  om polprincippet, som jo behandles mange steder i Det Tredje Testamente, så kommer det næste spørgsmål: Hvordan kan det være, at så mange pålidelige mennesker ved hypnotisk regression har fået at vide, at de i tidligere liv har været af det modsatte køn? I dette tilfælde kunne det være fristende at stille et mod-spørgsmål: Hvordan kan det være, at man så ukritisk og ulogisk går ud fra, at man altid véd, hvem eller hvad man kommer i forbindelse med, når man via fx hypnotisk regression, spiritisme ell. på anden måde søger kontakt med den åndelige verden? Læs fx Martinus` forklaring til symbol nr. 21 i Det Evige Verdensbillede, bind 2, hvor han netop taler om “hadefulde og forvirrede ånder fra skærsildssfæren, der søger forbindelse med det fysiske plan...........Det er meget vanskeligt for det fysiske menneske at kunne kontrollere de udsagn, sådanne ånder får lejlighed til at udtale” . Læg mærke til, at Martinus absolut ikke siger, at disse udsagn altid er forkerte, - det er blot ikke muligt for os at vide hvornår. Så det direkte svar på spørgsmålet er altså, at det er helt umuligt for os at vide, om det er er sandt eller usandt, hvad vi får at vide ved de omtalte metoder. Det vil nok føre for vidt at behandle dette emne  mere indgående her, men læsere, der er interesserede i det, kan på Instituttet købe Kosmos nr. 4-l992, hvor Svend Aage Rossen  har skrevet en glimrende artikel “Mand eller kvinde i tidligere liv?” 

Tilbage er så spørgsmålet om de mennesker, der ønsker at skifte køn ved operation. I den vældige omskabelsesproces, som polforvandlingen fra mand-kvinde til dobbeltpolede “helvæsener” udgør, er det naturligt, at der er utallige vildveje. Martinus behandler dem indgående i femte bind af Livets Bog, hvor han fx i stk. 1851 og fremefter med stor medfølelse og tolerance fortæller om mænd, der er alt for feminine og kvinder, der er alt for maskuline i deres daglige fremtræden. Efter min personlige mening er det ikke usandsynligt, at der vil forekomme flere og flere ønsker  fra ulykkelige mennesker om at skifte køn ved operation,  efterhånden som vi kommer længere og længere frem i polforvandlingens epoke.  Selve begrebet  kønsskifteoperation nævner Martinus dog ikke.

Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk

Kære Anne - husk venligst “efterskriften” fra prøvenummeret: Til rubrikken “Spørg om..... er alle velkomne osv. indtil ....er naturligvis gratis.

Hej

Jeg søkte i går på "mandlig"+"organ" og på "mand"+"organ" og på "hankøn"+"organ" i DTT. Jeg fant ikke noe. Det var mange treff så jeg kan ha oversett noe, eller at beskrivelsen er formulert med andre ord. Så det kan dykke opp noe senere, men foreløpig er søget resultatløst. Finner jeg noe, skal dere nok få høre det!

På en måde lyder det logisk. Organene følger menneskets fra enpolighed til dobbeltpolighed.
Men må cellenivå er det måsker anderledes. F.eks. har jordklodevæsenet celler av begge køn i seg, nemlig vi mennesker.

Kærlig hilsen
Oscar

Interessant Claus!

”Hveranden gang, det levende væsen oplever at være individ i spiralkredsløbets dyrerige, er det et “hankønsvæsen” og hveranden gang et “hunkønsvæsen” og således fortsættende i al evighed.” LB5 1650.

Slik Martinus formulerer det i de citerte avsnitt, gjelder kønsbyttet ”det levende væsen” altså ikke bare jordmennesker, men også organer, jordkloder, celler....
Veldig logisk når man ser på hvilken betydning seksualiteten og enpoletheden har for væsenet under ferden gennom dyreriget.
Organer kan følge menneskets køn fordi de har samme levetid.
Celler har enormt kortere levetid i forhold til deres makroorganisme (kroppsceller ift mennesket, mennesket ift jorden). Så disse har et køn også (enpolethed) ved ferden gennom dyreriget. Men en mannsperson kan ha celler av begge køn i seg. Tror jeg!

Kærlig hilsen
Oscar

I Aftes citerede Berlingeren en artikel i Urban, med overskriften;
Flere kvinder vil være mænd, -
om operationer, hormoner o. lign.
Jeg tænkte at nævne det her,
og det passer jo meget fint med Hans Wittendorf's udsagn/forventning, i svaret om kønsskifte.

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger!

Da jeg betragter Hans Wittendorff som et orakel, har jeg skrevet til ham om ovenstående. Og hans svar er bl.a. følgende: "det er da muntert en gang imellem at få spørgsmål, som ikke kan besvares." Jeg er altså lige vidt, så selvom jeg er sikker på, at jeg et sted hos Martinus har læst, at organernes køn følger makrovæsenets, kan jeg ikke bevise det, så det må foreløbigt stå hen i det uvisse. 

Kærlig hilsen

Christina B.