Videnskabsfolkene har for alvor fået gang i at kigge efter jordlignende planeter ude i verdensrummet og har nu fundet endnu en interessant planet, hvor der kunne være fysisk liv. Det interessante i denne omgang er dog mere at den er skabt så tidligt i vores univers levetid.
Det er åbenbart kun siden 1995 at man for alvor har kigget efter planeter ( http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2013/04/Vaen_dig_til_det_banebrydende_nyt_fra_Universet_igen_og_igen.htm). Der startede det for alvor fordi man fandt en jordlignende planet. Siden da har man kunne få ressourcer til at kigge videre og der er åbenbart endnu mere seriøse projekter på vej. Det virker som om det kun er et spørgsmål om tid før man finder noget.
Det kunne være interessant at opleve, hvilken ændring det vil give, hvis man finder ud af at liv er en almindelig ting i universet. Martinus siger at der er masser af fysisk liv, som ligner vores klode, i universet, men det er ikke rigtigt "grundtonen" i vores samfund i dag. Det kunne i hvert fald åbne op for nogle interessante diskussioner. Nogle bud på hvad det kunne ændre i vores tankegang?
Hej Lasse.
Jeg tror der højst vil gå 20 år inden man har fundet avanceret liv i universet.
Det vil være et meget seriøst spring fremad for udviklingen. I øjeblikket er spørgsmålet om liv andre steder i universet vel det allerstørste og vigtigste spørgsmål som videnskaben kan stille sig - man er endnu ikke kommet helt frem til selve livsmysteriets løsning, som Martinus sikkert ville sige er det ultimative svar for nutidens menneske. Jeg tror faktisk, at livsmysteriets løsning for flertallet af mennesker lader vente på sig, indtil vi finder liv andre steder i universet. Jeg tror det er den sidste sten på vejen, inden livsmysteriets endelige løsning. Man kan måske sige, at vi skal finde liv andre steder, inden vi kan svare på spørgsmålet: "Hvad er liv"?
Jeg tror man kan sammenligne opdagelsen af liv i universet med dengang man fandt ud af, at jorden var rund - at man ikke bare faldt ned i helvede, når man sejlede længe nok i den samme retning. Eller dengang man fandt ud af, at jorden ikke var centrum i universet. Man kunne også nævne Darwins forskning. Disse opdagelser rystede de gamle religioner i deres grundvold, selv om det altid tager lang tid (århundreder) for de fanatisk troende at acceptere den nye forståelse. Når vi finder liv i universet vil mange nok også fornægte det i begyndelsen, uanset hvilke beviser der så fremdrages.
Det første man vil gøre er nok at undersøge, hvad det er for noget liv - er det noget farligt, og kan det true vores eksistens? Den typiske reaktion når man møder noget ukendt er vel spørgsmålet - er det godt eller ondt? Her vil Martinus svare, at en livsform der er så avanceret, at den kan true os, ikke vil gøre det, for en mere avanceret livsform end vores egen vil være et rigtigt menneske. Men den nuværende videnskab vil selvfølgelig være yderst forsigtig. Det næste man vil forsøge er jo nok kommunikation med denne livsform, her er vi foreløbigt afhængige af lysets hastighed.
Hej Svend,
Tak for svaret 🙂
Det kan være at man først for alvor begynder bredt at stille spørgsmålet om hvad liv er, hvis/når der bliver opdaget liv andre steder end på jorden. Der går nok noget tid endnu før selve spørgsmålet bliver besvaret i den brede befolkning, som Martinus gør det.
Nogle af os er begyndt at interessere sig for livsmysteriets løsning uden at vide om der er liv andre steder i rummet, så måske er det andre ting, der gør at man interessere sig for det. Måske skal der en vis mængde ubehag til før man stiller spørgsmålet om meningen med livet tilstrækkeligt liv. Med andre ord, måske betyder det ikke så meget at finde liv andre steder i universet.