Hej asc...

Martinus skriver, at vi godt må bedømme andre mennesker - men vi skal undlade at dømme.

Kritik betyder bedømmelse iflg fremmedordbogen.

Det står dig altså frit for, at tænke: "hende der Tina ski da ikke er for kvik !" :, men Martinus siger at du skal afholde dig fra at tænke: "hun burde afholde sig fra at kommentere noget som helst !"

Vi kan altså gøre os alle de vurderinger vi vil - og det er jo det der skaber fremskridt, men det kan nogle gange være svært at skelne mellem vurdering og dom.

kh
Tina :0)

Ja, men der, hvor man kan se, om det er en dom, er ligeså snart man irriteres. Alt er såre godt, men når man irriteres, er der altså "noget", der ikke kan se at alt er såre godt. Dette "noget" er en selv. Og det er derfor, at det også er i en selv, at man kan ændre på nogle tankemønstre, for at blive fordømmelsen eller irritationen kvit. Det gør for øvrigt, at ens vurderingsevne bliver meget skarpere, idet irritation altid slører ens tænkeevne. (Hjernemæssigt er det noget med at reptilhjernen slår til, og "tænkehjernen" - altså den nyeste, som vidst nok kaldes neo cortex - slår fra i en eller anden grad)

Man kan nemlig IKKE lave om på sin næste. Men man kan lave sig selv om. Man kan ganske vidst godt give sin næste kærlig hjælp, men denne "hjælp" er netop ikke kærlig, i samme grad som den er et udslag af irritation. Da er den i virkeligheden intolerance, som er det eneste, der holder os ude fra det kosmiske lys eller velvære.

KH
Jan

Hej Jan...

Nej - og gudskelov for det... Tænk hvis vi kunne - det ville da blive noget frygteligt rod

Iøvrigt er jeg nogenlunde enig med dig, men jeg ved ikke om jeg synes, at der i selve irritationen ligger en fordømmelse.  Jeg mener godt jeg kan irriteres over en anden person, uden at fordømme vedkommende, men den skal jeg lige tænke lidt over...

kh
Tina :0)

<<<<
Man kan nemlig IKKE lave om på sin næste
<<<<<<
Meget fint, og smugt sagt, Michael men jeg vil jo fx gerne redde ? min datter fra de største brølere her i livet men vil hun lytte ? nej.. hun vil selv erfare..
Så at påpege andres fejl er i følge Michael ikke kærligt ?
Men hvodan så hjælpe ?
Skal vi ?
Kan vi ?
Eller prøver vi således at forandre skæbne ?
Nå !  det føre nok for vit..
VH
ASC