Svend wrote:

Avatar wrote:

    Så hvis du eller andre ikke finder brugbar viden i mine opfattelser, så lad dem dog ligge, og mener man at jeg ser ned på nogen, så træk da på skulderen af det.

     Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det var sikkert en meget god konklusion. 

En idé, der ovenikøbet er praktisk forenelig med mit tidligere forslag om et Avatarforum.dk... (Domænenavnet er stadig ledigt!)

vh. Petersh

Petersh wrote:

Svend wrote:

Avatar wrote:

    Så hvis du eller andre ikke finder brugbar viden i mine opfattelser, så lad dem dog ligge, og mener man at jeg ser ned på nogen, så træk da på skulderen af det.

     Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det var sikkert en meget god konklusion. 

En idé, der ovenikøbet er praktisk forenelig med mit tidligere forslag om et Avatarforum.dk... (Domænenavnet er stadig ledigt!)

Eller måske kan du overtage dette forum for en slik, hvis du ender med at være den eneste skribent herinde, Avatar...  (Næsten mest for sjov...)

vh. Petersh

Hej Avatar.

Jeg er enig. Ingen af os kender tidspunktet for høsten. Det kan kun blive en individuel tro.

Jeg bruger også nettet og youtube meget, og har fundet mange interessante ting og inspiration
der. Og vil da ikke belære dig om, hvordan du skal udvikle dig. Jeg kigger på resultatet.
Jeg gør bare opmærksom på, at mange af de ting du skriver afspejler uvidenhed og manglende forståelse
på nogle områder. At gå en smule i dybden og læse eller spørge lidt mere, var bare et forslag. Om
du kan/vil bruge det til noget er da op til dig selv.
  Det var ikke for at fornærme dig eller træde på dit ego, men et forsøg på at oplyse om metoder jeg selv har haft gavn af.

Nu skrev du selv i dit indlæg, at det var i kontekst med Eckhart Tolle.
Jeg mener også, at vi skal kunne dele vores egne opfattelser. Men hvis du vil bruge ordene "Ego" og "Mentale fængsler" uafhængig af Eckhart Tolle og Martinus definision, på din egen private subjektive måde, så bliver det jo lidt svært for os andre, at forstå hvad du snakker om.

Nu har du jo selv efterlyst "hudløs ærlighed frem for fortielse" og jeg mener det er sundt med lidt
selvransagelse af egne metoder og motiver. Vi ved egentlig så lidt, når det kommer til stykket...
og det er vigtigt at turde erkende det.

At indtage elevens rolle åbner op for, at ny viden strømmer til dig...det åbner op for udvikling.
At man ønsker at give sin egen indsigt videre til andre er fint. (læreren)
Men der er også en stor velsignelse i, at være i stand til at modtage indsigt fra andre. (eleven)

Du vil gerne gøre opmærksom på, at du mener at Martinusfolk spiser for meget jordbæris og råde
dem til at smage på andre ting.
Men kan du også være eleven, og være åben for tanken, at du måske kun har kigget på og snuset
lidt til isen men endnu ikke smagt på den?
Kan du bevarer dit sind åbent nok, når responsen gentagne gange går på misopfattelse, manglende dybde og opfordringer til at sætte dig bedre ind i stoffet, til at overveje om der måske kunne være noget om snakken?

"Der er ihvert tilfælde ikke nogen der skal bestemme om jeg skal læse."
Nej, det er der ikke men du kunne jo overveje, om det ville være gavnligt og bidrage til en bedre
forståelse.
Det er ikke kun kvantiteten (dvs hvor mange ting man har kenskab til).....men i høj grad også kvaliteten (dvs hvor godt man forstår og har sat sig ind i tingene), der har betydning.

Jeg er ikke i tvivl om, at din intelligens ikke fejler noget....da du har tilegnet dig meget viden om Martinus på kort tid. Så måske er det utålmodighed der gør, at du ikke opholder dig særlig længe
ved nogen ting ad gangen, og så hurtigt bevæger dig videre og derfor går glip af pointen.
  Eller måske, overvurderer du din egen intelligens og intuitionsevner,og tror at du har forstået og styr på meningen....og derfor ikke behøver at sætte dig yderligere ind i tingene.
Hvad ved jeg? Måske er det noget helt andet det handler om, det kan du jo tænke lidt over.

Jeg tror, at der er lærdom at finde i al interaktion mellem mennesker, hvis man gør sig ulejligheden.
Ifølge Martinus er livsoplevelsen en kommunikation mellem det enkelte individ og Gud.
Det er ikke altid det der bliver sagt/skrevet man kan lærer noget af. Ofte er det sine egne reaktioner,
der kan lærer en noget om en selv.

Hvis man kan komme over, at blive personligt fornærmet og føle sig angrebet.....og fokuserer lidt på
hvad man selv kan lære af situationen, er det noget af en øjenåbner.
Der findes ingen fjender - kun lærermestre.

Alt dette er ikke skrevet for, at pege fingre af dig....men fordi jeg ser mig selv i dig, og fordi jeg gerne vil dele de ting jeg selv har erfaret om mig selv.

Det er ikke altid let, at vende blikket mod sig selv og se på bjælken i sit eget øje...da vi tit og ofte
er ubevidst om den. Jeg bruger andres øje, til at se nærmere på mig selv fra deres synsvinkel...
og opdager ofte, (nogen gange til min ærgelse ) at der er noget om snakken. Omverden er et spejl.

Når jeg først har erkendt (blevet bevidst om) splinten, så begynder jeg at lægge mærke til
den i andre situationer....og efterhånden skrumper den ind og opløses.

Det betyder ikke, at man ukritisk skal tage alt hvad andre siger til en, for gode varer. Gud taler
ikke kun til os gennem englekontakt. Gud taler også til os gennem andre mennesker. (jvf: præsten
på kirkes tag der under oversvømmelse ikke vil tage mod menneskers hjælp, men venter på Guds
hånd skal redde ham)

Hvis jeg ikke forstår første gang....så prøver Gud igen...og igen...og igen.
Hvis jeg fra flerer forskellige mennesker, gentagne gange hører den samme kritik og opfordring....
så ser jeg det som en grund til, at kigge nærmere på mig selv og føle efter inde inde i mig selv.

Jeg mener du har ret i, at vi skal blive bedre til at finde svarene i os selv. Men det betyder ikke, at
vi ikke længere har brug for ydre vejledning eller, at Gud ikke længere taler til os gennem andre
mennesker. Så langt er vi endnu ikke i udviklingen efter min mening, at vi kan stå på egne ben.

At din engel opfordre dig til, at du snart må klarer dig selv...kan jo også betyde, at du skal blive
bedre til, selv at undersøge tingene til bunds og blive bedre til, at se når Gud taler til dig gennem
andre mennesker og situationer. At du skal lukke øjnene og ørene op og selv finde svarene i de ting
der sker omkring dig.....istedet for udelukkende, at vente på svar fra din engel. Ellers vil du jo ikke
opøve din skelneevne og blive i stand til, at klarer dig selv. Og de ting du møder, skal du så
selvfølgelig "føle efter" indvendig. Med hensyn til åndelige eller spirituelle tanker eller vejledere,
så betyder det måske, at du skal lærer ikke at "hoppe over hvor gærdet er lavest."

Kunne det måske tolkes i den retning? Jeg kender ikke svaret, måske er det helt hen i hegnet...
om det kunne være en mulighed, kan du kun selv finde ud af, ved at føle efter i dit indre.

Kh Ejby

  Hej Ejby.

  Kan da kun give dig ret i de fleste af dine betragtninger, og specielt omkring det sidste afsnit, for det er netop sådan jeg selv opfatter min "engels" opfordring, at jeg skal optræne min egen intuition, og bruge den til at være min egen "guru" med.

  Jo, livets direkte tale er jeg helt med på, og jeg forsøger også som du, at se på andres reaktioner, som  værende "belæringer" eller i det mindste fortjente karmabølger, hvad jo reelt set er næsten det samme.
  Men alt er jo 2 sidet, så denne måde at se tingene på, kunne måske også være brugbar for andre, i forbindelse med den måde de mener jeg påvirker dem på, eller f,eks dette forum på.

  Og ikke mindst, "tiden", for som du og også andre siger, har jeg dog trods alt formået at sætte mig ind i meget af Martinusses verdensbillede, på forholdsvist kort tid, sideløbende med at jeg også har sat mig ind i rigtigt mange andre ting, så det er rent tekniskt set umuligt for mig at suge mere til mig, tidsmæssigt, end jeg gør, og det er jo netop op til mig selv at afgøre, hvordan jeg føler jeg udvikler mig bedst og hurtigts og via hvilket materiale.

  Skulle jeg derfor fokusere udelukkende på Martinusses materiale for at "gå i dybden" og forstå alle detaljerne, så hurtigt som muligt, så ville jeg skulle afskrive en masse andres opfattelser, som også udvikler mig, af tidsmæssige årsager, så jeg mener selv jeg "løber" så hurtigt jeg formår, og vælger ud så seriøst set, for mig selv, som muligt.

  At andre så nok mener, at jeg skulle gøre mere ud af lige det de selv finder mest interresant, for at vi så bedre kan snakke om lige det, det kan jeg jo desværre ikke bygge min personlige "vej" efter.

  Og lige i forbindelse med de ting vi taler om her, altså omkring mine "svadaer" til reklamerne for Martinus og forummets virkemåde, så er citatet fra markus, af Krisnamurti, under emnet om Eckhart Tolle, netop indeholdende, min "pointe".

  Desværre er krisnamurti en jeg kun læste, i mine unge dage, så derfor huskede jeg ikke lige ham, men det ville da nok ellers have været et meget godt citat for mig også at have brugt, i et af mine tidligere indlæg, i denne emnelinie.

  Men tak for dine ord og din tid du har ofret på det indlæg, jeg ser det afgjort som seriøst og tager krittiken som kærlige råd, fra din side.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Husk nu også at "leve i nuet", og pas på med ikke at stresse med at ville nå for meget inden år 2012. Som jeg har forstået det at "leve i nuet", så er nuet det eneste der eksisterer, fremtiden eller "høsten" som I omtaler, ved vi jo ikke om den overhovedet kommer.

  Hej Svend.

Rigtigt, nuet er det eneste vi har, men høsten som vi betegner det er nu også indeholdende i nuet, da nuet har "akkumuleret" fortiden i sig, pog fremtiden derfor også allerede er til stede i nuet, Opbygget som "karmareaktioner" som "venter" på at blive udløste.

  Dog har du helt ret, fremtiden ligger aldrig 100 % fast, da der kan foretages nye "aktioner" hele tiden, som ændrer den "opbyggede" karmareaktion.

  Når jeg og mange andre fokuserer så meget på 2012, er det nu ikke fordi der på dette tidspunkt er forudsagte "specifikke" kaqrmaudløsninger, men mere fordi der af rent "astrologiske" grunde indtræffer en speciel situation, lige på det "tidspunkt", (planeternes stilling i forhold til galaksens centrum .m.m), og at dette så muligvis også medfører et "gunstigt" tidspunkt, for at visse karmaudløsninger sker, herunder måske den "høst" vi taler så meget om, men jeg mener nu at høsten er begyndt og strækker sig over flere årtier, og sker via mange forskellige "redskaber", som krige, naturkatastrofer, sult og sygdomme, o.s.v., så lad os endelig nyde nuet, som jo er herligt for lige os selv , og ikke fokusere så meget på disse "negative" aspekter, som måske kommer i "fremtiden".

  Og nej, jeg "stresser" nu ikke fordi jeg mener at der skal en hvis mængde "viden" til, for at kunne forblive i takt med jordens udvikling, for på det punkt anser jeg alene "næstekærligheden" for at være afgørende, og den kan man godt have megen af, selvom man ikke fatter en brik, rent intellektuelt, det håber jeg da, (for min egen skyld).

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Nej det er ikke 2-sidet. Den eneste du skal bekymre dig om er din egen læreproces. Om vi andre lære noget eller ej er ikke dit område. Du kan ikke ændre de andre - kun dig selv. Om vi andre lære noget eller ej er du ikke herre over. Det er muligt at nogen finder det brugbart, og det er da fint - men det er også muligt, at de ikke gør, det skal du ikke bekymre dig om. Det er ikke dit område.

Mht Krishnamurti, så mener jeg at han bare ikke ønskede at være en autoritet. Jeg ser hans fratræden, som en opfordring til at tænke selv og ligesom Martinus så, at det ikke længere handlede om "den blinde tro" på en autoritet. Jeg mener ikke, at det handler om at han frasage sine egne indsigter til fordel for Martinusses. Men måske blev han inspireret af Martinus som ikke ville være en autoritet, og lærte noget vigtigt af ham på det punkt.
  Men han fortsatte med, at holde foredrag...og det siger mig, at han følte at han kunne være til inspiration for andre. De største lærere i vor tid er dem der deler deres indsigter og opfordrer folk til,
ikke at tro på dem, men at undersøge og tænke selv. Hvilket Martinus gør.

At være sin egen "Guru", betyder ikke at man ikke skal lytte til andre. Det betyder netop, at man skal lytte og herefter mærke efter i sit eget indre. Samt observerer "livets direkte tale" i naturen.
Jeg tror ikke det er meningen, at vi skal sidde i hver sin grotte og finde sandheden inde i os selv. Jeg betragter disse vejledere, som nødvendige vejvisere til min egen udvikling....at jeg skal være min egen guru eller opøve min intuition, består for mig i at lære skelneevne mellem, hvad der er sandt og falsk i de forskellige udlægninger og i at tolke budskabet korrekt. Og det er her jeg skal lytte til og finde svaret i mit eget indre.

Kh Ejby

Hej Ejby.

  Nej det er ikke 2-sidet. Den eneste du skal bekymre dig om er din egen læreproces. Om vi andre lære noget eller ej er ikke dit område. Du kan ikke ændre de andre - kun dig selv. Om vi andre lære noget eller ej er du ikke herre over. Det er muligt at nogen finder det brugbart, og det er da fint - men det er også muligt, at de ikke gør, det skal du ikke bekymre dig om. Det er ikke dit område.

  Citat slut.

  Ok. det er altså kun mig der skal lære af livets direkte tale, men hvad jeg udtrykker skal jeg ikke anse som livets direkte tale, set med andres øjne, eller  ?

  Er dit indlæg til mig, skrevet alene for din egen skyld, eller forsøger du ikke netop at "lære" mig noget, altså at påvirke min "læreproces" ?

  Hvis jeg ikke bekymrede mig lidt for andres velfærd, men kun koncentrerede mig om min egen udvikling, hvad skulle jeg så bruge "næstekærligheden" til ?

  Jeg forsøger ikke at "belærer" andre,(ved nu godt at jeg tit formulerer mig så det virker sådan) men at dele med andre i håb om at de vil dele med mig og at vi på den måde kan udvikle hinanden, men jeg ved da udmærket, at man ikke kan flytte andre i udvikling, det kan de kun selv.

  Ikke mit "område", , måske ikke, måske dit eller Martinusses, hvem kan afgøre det, men ligegyldighed overfor andre, er blot ikke mit ønske, uanset om det er mit "område" eller ej.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Nej, selvfølgelig er det ikke kun dig der skal lære. Men din egen læreproces er dit område, min læreproces er mit område.
Og selvfølgelig skal du udtrykke dig. Hvorvidt andre lære noget af det du udtrykker eller ikke, skal du ikke bekymre dig om. Måske lære de noget - måske ikke. Det er ikke dit område men deres.

Når du mener, at andre "burde" smage på andre is end jordbæris, så er du inde på deres område. Hvordan kan du vide det? De kan vel bedst selv fornemme, hvordan de lære bedst.

Giver du derimod udtryk for, at du selv har fundet det gavnligt at smage på forskellige is, så befinder du dig på dit eget område.

Jeg roder da også selv rundt inde på andres og Guds område. Det er ikke ment personligt men gennerelt. Men da jeg ved jeg ikke har noget, at gøre der....så forsøger jeg at blive bevidst om det. Hvis jeg er inde på dit område, hvor skal du så være?
Befinder jeg mig inde på de andres eller Guds område, så er jeg ikke tilstede i mit eget område.

Jeg forsøger, at lægge mine kort på bordet til fri afbenyttelse....uden at have nogen forventning til, hvem og om nogen kan bruge disse ting.

Jeg forsøger, at slippe af med dommen over, hvordan andre og verden "burde" være.
Jeg forsøger, at øve mig i at være upartisk, og er godt klar over at det langt fra altid lykkes.
Men man skal jo starte et sted

[quote author=Avatar link=topic=2036.msg21665#msg21665 date=1213394889

 
  Hvis jeg ikke bekymrede mig lidt for andres velfærd, men kun koncentrerede mig om min egen udvikling, hvad skulle jeg så bruge "næstekærligheden" til ?

Der er næstekærligt, ikke at dømme.
Der er næstekærligt, at være upartisk.
Det er næstekærligt, ikke at rode rundt inde på andres område, hvor du ikke har noget at gøre.
Det er næstekærligt, at lægge sine kort på bordet til fri afbenyttelse, uden at blande sig i, hvem der har gavn af eller kan bruge det til noget.
Det er næstekærligt, at arbejde med sig selv og sit eget område, så man kan blive til større gavn for helheden.
Det er næstekærligt, ikke at bilde sig ind, at det er vigtigere at fjerne splinten i de andres øjne, for at slippe for at gøre noget ved bjælken i sit eget.

Kh Ejby

Hej alle

Da denne tråd omhandler den nye og den gamle verdensimpuls, er det rart at se hvad Martinus skriver om det

Symbolet "Menneskehedens bevidsthedskategorier" ( ) omhandler hvordan vi oplever verden forskelligt, dels fordi vi har forskellig følelse-intelligens balance og dels er enten påvirket af den gamle eller den nye verdensimpuls.

Symbolet er nummer 3 i "Livets bog 1" og nummer 39 i "Det Evige verdensbillede"

Livets bog 1, stk 150

Der bliver i starten henvist til symbol 2 i Livets bog ( )

150. For at forstå symbol nr. 3 vil det her være gavnligt at kaste et tilbageblik på symbol nr. 2. Som vi allerede er gjort bekendt med, udtrykker dette de fra "det guddommelige skabeprincip" gennem verdensaltet udstrålende åndelige energier eller kræfter. Ligeledes er vi gjort bekendt med, at disse energier udløses i rytmer eller impulser, og at jorden, der på symbolet er udtrykt ved den hen imod midten fremtrædende dobbeltcirkel, er i direkte berøring med tre sådanne store kosmiske verdensimpulser. Vi ser således forneden en impuls, der er lige ved at forsvinde fra jorden. Det er resterne fra denne impuls, der ligger til grund for naturmenneskenes religiøse begreber. Dernæst ser vi en anden impuls, der dominerer det meste af cirkelen. Ud fra denne opstod de nuværende verdensreligioner: buddhismen, islam og kristendommen. Denne impuls, der nu er stærkt forældet, udtrykker vi her i Livets Bog som "den gamle verdensimpuls". Oven over denne igen ser vi atter en impuls, som er ved at få indpas. Dette er den her i samme bog udtrykte "ny verdensimpuls". På symbol nr. 3 finder vi atter cirkelen eller jordklodens udtryk gengivet, men her fremtrædende orangefarvet. Og det hvide legeme, som går gennem denne cirkel, vil således være at genkende som udtrykket for den gamle verdensimpuls.
      Som vi allerede har beskrevet, er en overordentlig stor mængde af jordens mennesker vokset over den gamle verdensimpuls og vil således kun kunne få deres religiøse liv befordret videre af den ny verdensimpuls. Disse væsener, der tilsammen udgør gruppe A og igen er inddelt i tre kategorier, alt efter deres særlige bevidsthedstilstand, har vi på symbolet udtrykt i form af de tre øverste gule og grønne figurer til venstre. Figurerne udtrykker altså hver især et væsen henhørende under en af de tre særlige kategorier. I henhold til de punkterede linjer ser vi, at figurerne forener sig i en stjerne til højre. Denne stjerne bliver således udtryk for gruppe A. På samme måde ser vi også forneden tre figurer forene sig i en stjerne. Denne stjerne er udtryk for gruppe B, og de pågældende figurer er udtryk for de tre kategorier, under hvilke samtlige væsener er henhørende, der endnu ikke er voksede fra den gamle verdensimpuls, men derimod enten får eller kan få hele deres religiøse næring eller behov tilfredsstillet igennem denne. Da den gule farve er udtryk for følelse og den grønne for intelligens, kommer figurerne således til at demonstrere den indbyrdes kombination af disse to store bevidsthedsfaktorer i de pågældende kategoriers væsener. Som figurerne viser og som tidligere omtalt, fremtræder denne kombination under tre forskellige former. For nogle væsener betyder den således en jævnbyrdig intelligens og følelse, for andre for megen følelse i forhold til intelligens og atter hos andre for megen intelligens i forhold til følelse. Dette forhold i forbindelse med det pågældende væsens særlige udviklingsstandard betinger så igen samme individs identitet som henhørende under en eller anden af de nævnte kategorier.

For at dykke længere ned i disse analyser kan der læses videre i Livets bog stk 150 - 157 og i Det Evige Verdensbillede kapitel 39. Det er ultra spændende

Ligeledes kan man blive klog af Martinus analyse af "Kritiker-grupperne". Det kan læses i artiklel 14 "Omkring skabelsen af Livets bog" i artikelsamling 1

Kærlig hilsen
Kenneth

  Hej Ejby.

  Af og til har jeg en fornemmelse af at uanset hvad jeg siger eller gør, så høres det ikke, for siger jeg at rød er en pæn farve, så får jeg at vide at jeg er partisk og at gul er mindst lige så pæn, og siger jeg så at gul da også er en pæn farve, så får jeg at vide at jeg "nedgør" den grønne farve.

  Psykologisk "ping-pong"

  Men det er da helt rigtigt at jeg slet ikke bør bekymre mig om andres manglende forståelse, det er jo deres eget "område".

  Debat er jo udveksling af synspunkter, og når du taler så meget om lærere og elever, så føler jeg du helt overser, at jeg da er elev langt det meste af tiden, jeg søger jo netop en masse steder og suger til mig, fra mange forskellige "lærere", men når vi debatterer så lægger jeg mine egne kort på bordet, som jeg siger, ikke for at ville "belære" men for at udveksle synspunkter, så jeg selv får noget tilbage igen (lidt selvviskt måske, men det er jo det der er drivkraften bag alle vore handlinger, at vi selv får noget tilbage).

  Hvis ikke jeg opfattede mig selv som "elev" så ville jeg nok heller ikke føle jeg udviklede mig.

  Der hvor det tit "går galt" mener jeg, er netop der hvor andre ikke mener at jeg vil forstå dem rigtigt og vil tage deres synspunkter til mig, som mine egne, man mener så at jeg ikke "hører" efter eller går i "dybden", eller misforstår, OK, det sker da også, men er en sådan holdning netop ikke udtryk for at ville belære og omvende og "gå ind på andres område" eller at forvente at jeg skal lade mig styre af andre, og ikke være min egen "guru"?

  Så er det i mine øjne, 2 sidet, for da ser man ikke, at man selv gør helt det samme, som man "anklager" mig for at gøre, og ser ikke at jeg blot gør det man selv hævder er det rigtige (ligger lige mine egne kort på bordet til fri afbenyttelse.

  Jeg ved da godt at jeg tit bruger udtryk, som "at ville vække andre", og at det kan opfattes som om jeg vil have andre til at indtage samme holdning som jeg selv har og forstå tingene på samme måde, men det er nu blot en "vending" som jeg bruger i samme kontekst som Martinus selv skrev sine analyser i, simpelthen for at dele det jeg mener at vide med andre, og samme kontekst kan jo bruges om det du selv forsøger, nemlig at "vække" mig så jeg ser, hvad du mener jeg kan have gavn af at se, så igen to sider af samme sag.

  Om nogle vækkes, eller ej, det er ikke "mit område", skal man "flyttes" må man selv gå vejen, men jeg håber da altid at den tid jeg bruger i den forbindelse, ikke går helt til spilde.

  Alt skal ses i den kontekst det hører hjemme i, så når du skriver f.eks:

  "Det er næstekærligt ikke at dømme", så er det revet ud af enhver kontekst, for en fodbolddommer er da ikke "unæstekærlig" når han dømmer.

  "Det er næstekærligt at være upartisk", jamen er det da næstekærligt ikke at tage parti for eller imod "dødsstraf", eller er det nærstekærligt at tage parti for at af skaffe dødsstraf ?

  Erv det næstekærligt ikke at tage parti for det gode, fremfor for det onde ?

  Er det ikke netop at skelne og dermed at tage parti, (vælge) mellem godt og ondt, der er den grundlæggende årsag til hele vort livs lærdomme, og betingelsen for netop at kunne udvikle næstekærligheden?

  Så derfor er "konteksten" meget vigtig at have med i billedet, når man fremlægger sådanne "påstande" omkring næstekærligheden, mener jeg personligt.

  Det med udsagnet fra Krisnamurti, som jeg er helt enig med ham i, det vil jeg gerne forklare, for det er netop deri mange af mine egne "poienter" findes.

  Og det er netop MINE egne poienter og ikke hans, det drejer sig om. 😮

  Når man "lærer" af en "autoritet", så er det meningen (som jeg ser det) at man selv skal optage det fremlagte materiale, som sit eget, hvis ellers man forstår det eller kan se mening i det, men efterfølgende skal man så videregive disse ting som sine egne meninger, og ikke længere som "lærerens".

  Det der sker når man "ophøjer" en som Martinus, og gør han til en "autoritet" det er at alle de ting man endnu ikke selv forstår eller har "på plads" af Martinusses materiale, de pludselig bliver "sandheder" som man fremlægger for andre, som værende sandheder, uden selv at have forstået dem ordentligt, for det er jo "min guru" der har sagt disse ting, og alene derfor må de være sande.

  Det er blot mig eller andre der ikke har forstået tingene rigtigt (endnu) hvis ikke vi kan se sandhederne i materialet, i nuet.

  Det er at "lægge" sin dømmeevne i andres hænder, og ved at ophøje andre, kan man let komme til at gøre dette, hvilket ødelægger eleven, men med tiden også ødelægger "læreren" da andre får "antipati" mod læreren, når de ser effekten denne "lære" har på eleverne, (jævnfør de "frugter" jeg tidligere efterlyste af Martinusses arbejde).

  Så jeg er helt enig med Krisnamurti i denne forbindelse, den eneste "autoritet" man bør have er ens eget inderste jeg (x1), siger biblen ikke også :"Du må ikke have andre "guder" (autoriteter) end mig ( x1).

  Det betyder bestemt ikke, at man ikke skal høre på andre og optage/finde lærdomme via "livets egen tale", men blot at man ikke skal "tro" på andet end det man selv i sit eget jeg kan, via "intuitionen", fornemme sandheden i.

  Ikke at dette så altid er rigtigt, ens intuition kan jo langtfra altid (endnu) verifcere sandhederne 100%, men blot så meget, at man selv tager ansvaret for det man tager til sig, og ikke efterfølgende kan "undskylde" sig med, at det var fordi "de andre", (autoriteterne) ,sagde at jeg skulle, jeg gjorde dette eller hint, eller troede dette eller hint.

  Det er (for mig) det der ligger i "Den nye verdensimpuls", det at man går fra at tro på "autoriteterne" til at tro på sin egen indre "stemme" som verificerer direkte for en personligt, hvad der er sandt, og hvad der er forvirring, kaos og usandt (jævnfør Vrillons tale).

  Blot mine "kort" og nej jeg har ingen seksere, så "fisk".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hvad skriver Martinus egentlig om Livets bog (Den kosmologiske lære) ?

Livets bog 1, stk 15 :

15. Når jeg her i fortalen har berørt problemer, som ellers finder sin specialbelysning senere i bogen, så er det, som jeg allerede før har nævnt, udelukkende for at gøre den studerende bekendt med, hvor uendelig stor en forståelse, tolerance og frihed hans opfattelse af og dermed hans holdning til Livets Bog vil blive til del her fra den kilde, fra hvilken nævnte bog er udgået, ganske uafhængig af, hvordan denne holdning så end måtte blive, således at hans egne tanker, meninger og synspunkter ikke på nogen måde, hverken nu eller i fremtiden, af samme bog skal blive dogmatisk bundne, men at han derimod af denne vil blive ydet al mulig inspiration til i fuld frihed at tænke selv, at arbejde selv og yderligere til af egen fri vilje selv at udsøge sine oplysninger i en hvilken som helst bog eller på et hvilket som helst sted, disse for ham særligt passende og derved inspirerende realiteter måtte være at finde. Man er nemlig fra kilden til Livets Bog forlængst indforstået med, at det absolut ikke kan nytte noget, at et væsen søger sine oplysninger i nævnte bog, hvis disse oplysninger i den for inspirering af samme individ særligt tilpassede form kun findes i islam, buddhismen, kristendommen e.l. med de ind under hver især henhørende sekter og lærebøger, ligesom det i samme grad absolut heller ikke kan nytte noget for et væsen at søge de nævnte steder, hvis de oplysninger, som er af særligt tilpasset inspirationsværdi for nævnte væsen, kun findes i Livets Bog. Livets Bog har derfor ikke til opgave at lede læseren bort fra den religion, sekt, trosbekendelse eller opfattelse af livet, i hvilken han eventuelt måtte befinde sig, og som måtte være af en for ham særlig livgivende værdi eller guddommelig inspiration, men vil derimod på basis af sin universelle upartiskhed i fuldeste mål kun have til opgave at lede sandhedssøgeren til forståelsen af den daglige oplevelse af livet med dets tildragelser, dets behagelige og ubehagelige erfaringer, dets lyse og mørke scenerier som identisk med en, for ham selv særligt tilpasset, og af Forsynet udløst direkte korrespondance, en korrespondance, som det pågældende individ, efterhånden som det bliver bevidst i sin evige tilværelse, vil blive i stand til at reflektere på ligeså let, som det nu er i stand til at reflektere på et med sig jævnbyrdigt medvæsens korrespondance. Livets Bog skal således give den studerende et indblik i, hvorledes denne førstnævnte korrespondance eller denne livets direkte tale eksisterer som udgørende tilværelsens absolut eneste fundamentale religion, idet den nemlig kun kan eksistere med absolut alle som lærere, med alle som elever og med alt som læresætninger. Da alle levende væsener derved eksisterer som fødte medlemmer af denne religion, har den ingen forudgående indmeldelses- eller optagelsesceremonier. Og da dens område fra evighed til evighed omspænder intet mindre end selve altet, har vi her den eneste eksisterende religion, i hvilken der, i bogstavelig forstand, kun findes én hjord og én hyrde.
      Da Livets Bog udgør en genfortælling af oplevelsen af denne altomspændende "livets religion" og er blevet manifesteret med det formål at stimulere udviklingen af individets evne til selv at forstå nævnte religion, således at det bliver i stand til, - ikke ud fra Livets Bog, - men ud fra livets egen direkte tale, selv at skue, hvad det må og ikke må, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, vil man kunne forstå, at Livets Bog ikke i noget som helst tilfælde skal virke som stimulerende kraft for dannelse af sekt, religion eller trosbekendelse, i særdeleshed fordi livets religion, som før nævnt, netop anerkender alle levende væsener, både dem, der har trosbekendelse, og dem der ikke har nogen, både de såkaldte "hellige" og de såkaldte "ugudelige", både dyr og mennesker, som sine fødte medlemmer, udøvere og dyrkere. Og af samme årsag vil Livets Bog heller ikke komme til at manifestere sig som en kombination af opsatte forbud, religiøse lovparagraffer og straffebestemmelser, men fremtræder derimod som en af kærlighed udløst absolut frivillig vejledning for den sandhedssøgende studerende i livets skole til at finde vej til den eller det i hans daglige omgivelser og oplevelser, der måtte være af en for ham særligt tilpasset livgivende inspiration eller oplysende betydning ved dannelsen af en for ham selv fremtidig lykkelig skæbne, absolut uden hensyn til, hvilken zone, tilstand eller livsopfattelse nævnte den eller det så end måtte repræsentere. Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden ligeså godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

  Jo, Martinus selv, finder jeg også har mange gode og troværdige fremlægninger, og det er slet ikke hans "arbejde" jeg har det mindste forbehold overfor.

  Men når man som "dyrker" af kosmologien, argumenterer, som man af og til gør, imod andres opfattelser, med udsagn om at, det siger Martinus ikke noget om, eller har Martinus ikke sagt noget om det, så har jeg ikke nogen mening om dette, og vi kan ikke debattere, eller du forstår ikke Martinmus ordentligt, fordi du ikke har sat dig ind i hans materiale, (uden selv at påpege hvordan Martinus så på det givne område skal forståes), så er det jeg mener at man blot bruger Martinus som et "autoritært våben", uden at have EGNE argumenter at komme med, udover ens "tro" på, at når Martinus nu havde "kosmisk bevidsthed" så har han ret, for det har hverken jeg (avatar) eller andre jo.

  Når du fremlægger Martinusses egne ord, så det er op til den enkelte selv at finde sandhederne, så er det helt fint, men taler man imod noget i disse ord, så sker det jo næsten altid, at man opfattes som en "modstander" og revses og "retledes" med argumenterne jeg tidligere nævnte, og det har jo intet med selvstændig stillingtagen til Martinusses arbejde at gøre.

  Derudover, så mener JEG, at Martinus var så "intelligent" at han har en del "skjulte" agendaer i sine fremlægninger, bla.a tager han på forhånd "hånd om" enhver form for "krittik" ved at definere "krittikerne" i sine "kasser" allerede inden krittikken er kommet,(krittikergrupperne) og han "definerer" også balancerne mellem følelse og intelligens på forhånd, så læseren strakt ser hvilken "kasse" læseren helst vil tilhøre ( den der ser mest "positiv" ud) og så læseren derfor forsøger at placerer sig selv i denne kasse, for ikke at føle sig tilhørende i de mere "negative" kasser, hvor man er "ude af balance".

  En anden ting er, at godt nok mener Martinus og giver udtryk for dette nogle steder, at man da blot skal tage hvad man kan bruge, og lade resten ligge, og at enhver vej er rigtig o.s.v., men helt andre steder udtrykker han jo samtidigt, at kosmologien og hans arbejde er "helligånden" og det materiale der skal lede hele den beboede jord i fremtiden,( og ovenikøbet at han fra højere sted har fået verificeret dette og må kalde sit arbejde form "det tredie testamente") og at hans arbejde (via Klint) skal blive verdens nye videnskab, samt at kun de der forstår "verdensaltet" som han gør og har denne kosmiske indsigt, kan få plads i ledelsen i den nye "verden", o.s.v., så selvforherligelse det er der nok af hos Martinus, uanset hvor meget han forsøger at "skjule" denne, og "autoritet" jo, han siger selv at han ikke vil betragtes som en sådan, men han ser alligevel sig selv som langt foran alle andre, og det smitter af på hans tilhængere, så de også ophøjer ham til at være en sådan "autoritet".

  Selv en "bagatel" som at krisnamurti tilfældigvist frasagde sig sin rolle som "autoritet" på Martinusses fødselsdag, bliver af nogle opfattet som at Krisnamurti "bøjede" sig i støvet for Martinus og overgav sin "autoritet" til ham, fordi Martinus jo var den virkelige "autoritet" på denne jord.

  Snakkes der om Steiner, eller Eckhart, eller Neal walsh, eller andre meget bevidste mennesker, så har jeg endnu ikke hørt at nogle af disse betragtes som nær på højde med Martinus, men blot at disse nok ganske rigtigt har haft nogle få "kosmiske glimt" eller "forvredne oplevelser", men at det jo er Martinus der har det "helt klare" og "sande" udsyn, og derfor "overskriver" alt Martinus siger eller har fremlagt, på enhver måde andres opfattelser.

  (længe før den enkelte har forstået alt Martinus eller disse andre fremlægger)

  Sådanne "frugter" er med til at ødelægge, både lærer og elev, og burde ihvertfald underbygge, at Martinus af mange anses for at være en "autoritet" uanset hvordan han ellers selv gerne ville opfattes.

  Der er for mig at se intet forkert i at man bruger Martinus eller andre som begrundelser eller til underbygninger af egne opfattelser, hvis blot man har EGNE opfattelser, men jeg ser en stor forskel på, om man mener noget er rigtigt, fordi Martinus mener det, eller om man mener noget er rigtigt, og så begrunder dette med tanker fra Martinusses materiale.

  Det er kontakten til ens eget indre "jeg" der skal skabes, og det er påtagelsen af eget personligt ansvar for de opfattelser man har, der skal være gældende, hvis "autoritetsbegrebet" skal fjernes, og jeg mener personligt at det er en væsentlig del af "den nye verdensimpuls" at dette begreb forsvinder.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Kenneth.

Ja det er interessant, at se på "menneskehedens bevidsthedskategorier."
og kritiker-grupperne ifølge Martinus.

Jeg har også forsøgt, at se hvor jeg selv høre hjemme i disse kategorier.
Men har ikke rigtig kunne finde ud af det.
I nogen situationer ser jeg mig selv, som befindende i kategorien med
overvægten af følelsesenergien i forhold til intelligensenergien, I andre
situationer føler jeg, at det omvendte er gældende.
Det er sådan fifty-fifty, når jeg selv forsøger at vurderer.

Har du haft held med, at pladserer dig selv i en kategori?

Og dit indlæg omkring, hvad Martinus selv siger om livets bog og den kosmologiske
lære, er også meget interessant. Det er en af grundene til, at jeg finder Martinus
materiale så befriende.
Martinus siger her det samme som Krishnamurti. Måske Krishnamurti blev inspireret
af Martinus, omkring at være sin egen Guru.

Kh Ejby

Hej Avatar

Hvad du tænker om Martinus og dem der interesserer sig for hans analyser, det vil jeg ikke gå nærmere ind i. Dog kan jeg sige, at vi ikke er så slemme 

Læs og reflektér. Ja, det er mit eneste råd jeg kan give omkring kosmologien!

Kærlig hilsen

Kenneth

Hej Ejby

Jeg har det nøjagtigt som dig. Nogle gange er der overvægt af følelse, andre gange intelligens. Dog er jeg 100 % sikker på, at jeg er påvirket af den nye verdensimpuls, da jeg ikke finder inspiration i de gamle religioner

Ja, spændende er det med disse bevidsthedskataegorier

Kærlig hilsen
Kenneth

Hej Ejby

Jeg synes også at Martinus bevidsthedkategorier er spændende og forklarende læsning.Jeg tror ikke man generelt kan sætte sig selv i en vis kategori,da vi har mange forskellige områder, hvor vi har forskellige inteligens/følelses kombinationer.På nogle områder er vi i overvægt intelligensmæssigt i forhold til følelse,og vice versa.Og så har vi områder, hvor vi efterhånden er ved at have ligevægt mellem intelligens og følelse.
Så vi er i realiteten meget sammensatte personligheder.På de områder hvor vi har overvægt af følelse,kan vi optræne intelligensen ved at studere,tænke og se på de processer der forgår omkring os.
Der hvor vores intelligens er i overvægt,og dermed følelsen er i underskud kan vi ikke studere os ud af det.Her forklarer Martinus ,at den eneste måde at få større følelse(empati) på er ved at gennemgå lidelse.Altså gennem Livets direkte tale...Altså der hvor vi har ubalance (intel./føle) der står det enkeltes menneskes "kamp".
Mange som støder ind i kosmologien forkaster den udfra netop ,at vi skal gå gennem lidelsen for at udvikle os.Jeg tror det var Ole Therkelsen der har udtalt" At Martinus kosmologi er den mest ubekvemme teori om livet." .Se/hør foredrag nummer 50 http://www.oletherkelsen.dk/dansk.html ,hvor han beretter om en indisk studerende der fik nogle bøger om kosmologien ,men leverede dem tilbage af denne årsag.

Martinus siger det på den måde ,at vi skal udvikle os væk fra flokmentaliteten og tage livet i vores egne hænder-blive selvstændige og næstekærlige væsener og ikke følge flokken blindt.Det lyder nemt ikke;men det er det ikke for man skal kunne takle flokkens fordømmelse og modstand...

Kærlig hilsen Cai

Hej Avatar.

Jeg har pillet lidt i dit forrige indlæg. Jeg er ikke helt klar over hvad du egentlig mener om Martinus arbejde. I det første afsnit har du intet forbehold mod hans arbejde, i det andet afsnit er han nærmest en folkeforfører og bedrager af værste skuffe, der bruger sin snu intelligens til at få andre til at se op til ham.

Gentager lige nogle ting du måske har overset.

Jeg forsøger, at sige noget gennerelt som er gældende for de fleste af os.
Jeg gør det, fordi jeg ser mig selv i dig. Jeg roder selv rundt inde på andres
og Guds område:
Jeg forsøger, at blive bevidst om når jeg befinder min i andres område....og
gøre opmærksom på det....måske du eller andre også kan bruge det til noget.

Martinus skriver, at der ikke vil være konkurrence-sport i fremtiden. Disse vil
efterhånden helt forsvinde, som næstekærligheden vokser frem i menneskene.
Skal man så ikke være dommer? Det bestemmer man da selv. Det er ikke mit
område om MAN skal være dommer. Mit område er udelukkende om det er noget
for mig.

Skal man så ikke tage parti for eller imod dødsstraf?
Hvis man mener, at dødsstraf ikke "burde" eksisterer, så er man inde på Guds område.
Alt er præciest som det skal være, på et givent tidspunkt i udviklingen. Uden mørke intet
lys.

Hvis man mener, at de andre "burde" være imod dødsstraf, så er man inde på deres område.
Hvordan kan du vide det? Det er et trin i udviklingen, at ønske hævn og død over andre.

Hvis man selv tager afstand fra dødsstraf, uden at mene at de andre på nogen måde er "forkerte",
men at det udelukkende er udtryk for uvidenhed, og forstår at Gud ikke spiller med terninger men universet er indrettet perfekt som det er. (Incl. en tid med dødsstraf), så holder man sig til sit
eget område.
Man tager ikke parti, man vælger blot sin egen vej uden at dømme de andre eller Gud.

Når du vælger, at smage på mange is og blot præsenterer andre for din egen vej, så er du
i dit eget område. Det er først når du/jeg siger, at det er den rigtige vej og andre "burde" gøre det samme,at du forlader dit eget område og sætter dig til dommer for andre.

Der er ikke noget "forkert" i at overtræde livslovene, det er bare ikke særlig nyttigt eller hensigtsmæssigt.
Der er ikke nogen fejlkonstruktion eller tilfældighed i Guds skaberværk.

Hvem er du/jeg til at vide noget som helst? Til at tro, at vi ved bedre end de andre eller Gud?
Du kan vælge at tage afstand fra krig. Men at mene, at krig er "forkert" og ikke "burde" have
eksisteret, er at gå i rette med Gud.

Luftede lige mine tanker/kort omkring, at blive opmærksom på og bevidst om, når vi er inde på områder, hvor vi ikke høre hjemme. At være i de andres og Guds område er "modstand" mod livet
som det er. At holde sig i sit eget område (mentalt), er medvirkende til, at komme på bølgelængde
med Guddommen. At holde sig til sit eget område, er næstekærligt og vil automatisk,ved sit eksempel, være til inspiration for andre....og er ikke udtryk for egoisme, som jeg ser det

Det handler om "indstilling", og ved ikke og du kan se forskellen.

Psykologisk ping-pong?...hmm, sådan er der sikkert nogen der ser det.
Som jeg forstår Martinus, så handler det om indstilling og forståelsen af, at alt er "såregodt",
alt er et gode, skønt noget er mere behageligt end andet. (det behagelige og ubehagelige gode)
Martinus giver også stor opmærksomhed til, hvad han kalder "tankeklimaer". Måske er den psykologiske del af livet også værd at beskæftige sig med...når nu du taler om, at "vågne op."
Måske jeg selv skulle gøre en indsats på det område, for at vågne op....frem for, at rende rundt og forsøge at vække de andre...i søvne :o...da jeg bestemt ikke tror, at jeg er vågen endnu.

Kh Ejby
til inspiration for andre.

Hej Avatar.

Lad os nu lige tage den lidt med ro, og så glemme det der med, hvis far der er størst, og hvis far der har haft de største kosmiske glimt. Sagen er jo, at fremtidens menneskehed vil være langt mere intelligente og fintfølende mennesker, end vi "abekatte" der render rundt i dag er. Fremtidens menneskehed vil ikke bruge tid på at fremhæve Martinus frem for Jesus, eller Allah frem for Buddha, Krishnamurti, Tolle eller hvad man nu ellers kan forestille sig. I fremtiden vil det at bestemme over andre, og få sin egen vilje gennemtrumfet heller ikke være på dagsordenen. Højt udviklede mennesker er helst fri for at bestemme over andre, og ønsker på ingen måde at have det vi forstår ved "magt" i dag. Vi kan allerede i dag lære lidt af dette, og så bare acceptere, at millioner og atter millioner af mennesker faktisk prøver at blive bedre mennesker - så lad os da tage det helt rolige med hensyn til, om de lader sig inspirere af Allah, Jesus, New Age, Martinus eller de er deres egen guru - hvordan kan man i øvrigt være det, vi lever jo i en verden, hvor vi dagligt er i kontakt med masser af andre levende væsener?

Lad nu roen falde over dig, selv om du måske mener, at en del Martinuslæsere ikke kan tænke selv. Hvis de kan bruge Martinus som inspiration, så er det da helt fint, selv om de måske i din terminologi ikke selv kan tænke selvstændige tanker. Du er inde på, at Martinus ikke har gået nogen form for sejrsgang, og kun et fåtal af mennesker er hans "disciple" - ja, og hvad så må jeg så spørge? Hvordan kan du have så mange forbehold over for en lille "sekt" af Martinustilhængere, der findes tonsvis af sådanne sekter rundt omkring i verden. Hvis nu den lille gruppe af Martinustilhængere føler, at de får stor inspiration hos Martinus, så fred da være med, at de ikke er i stand til at tænke selv. Når man indser, at livet er en evig vandring, så indser man også, at det at være større eller mindre end andre kun er et optisk bedrag, der intet har med livets virkelige analyse at gøre.