Den frie vilje.
Hvad som ikke kan påvirkes med fri vilje
Vår frie vilje står ikke over de evige lover.
Vi kan ikke med fri vilje hindre at vi får resultatet av en skæbnesutløsning. Men vi kan med fri vilje påvirke hvilken skæbne vi får.
Når vi først har gjort valget (med den frie viljen) kommer resultatet ubønhørlig.
Vi kan ikke med fri vilje hindre vår vandring gennem spiralkretsløpet. Spiralkretsløpet er en evig foreteelse, en evig lov, som står over vår frie vilje.
Men vi kan med den frie vilje bestemma når vi ønsker at ta fatt på en ny spiral. Vi blir ikke tvunget ut i det.
Vår vilje kan altså ikke påvirke evige lover, som udgør den evige verdensorden. Derfor består tilværelsen af det foranderlige og det uforanderlige. Det foranderlige kan i høyeste grad påvirkes med den frie viljen.
På grund af at det finnes evige lover, uforanderlige lover, kan man forledes til at tro at vi overhode ikke har fri vilje. Det er ifølge Martinus en â€tankedrillâ€. Vi skal skille på det skapte og skaperen. På det timelige og det evige. På det foranderlige og det uforanderlige. Det skapte, det timelige og det foranderlige påvirkes af vår frie vilje.
De evige principper kan ikke endres. Derfor er det ikke brug for en fri vilje på detta område. Man kan ikke med den frie vilje hindra et spiralkretsløb, endre væsenets struktur som X1-X2-X3, ta bort urbegæret som bærende principp, for at nevne nogre exempler. På dessa områder er det ingen fri vilje.
Hvad som kan påvirkes med fri vilje
Den frie viljen kan kun råde over det timelige, det skapte. Jo større del av skapelsen vi gør bevidst, med voksende intelligens og viden, jo større blir den frie viljen. Vår berøring med det timelige, med materien, styres af princippet for hunger og mættelse. Då hungeren er sterk begrænset hos f.eks. dyr, er den frie viljen tilsvarende begrænset i sin utfoldelse. Hos dagens mennesker er hungerreportoiret utvidet kraftig, noget som medfører at vårt spekter av valgmuligheder er tilsvarende utvidet.
Martinus nevner hunger efter ære, berømmelse, rigdom, position, titler... som exempler.
Det er altså dette princip, der får væsenerne til at vrage og vælge og fører dem frem til glæde og lykke eller til det modsatte. Sult- og mættelsesprincippet udgør således den organiske automatisme, der befordrer viljens opståen og regulering.
Og han skriver videre:
Og det er denne situation, der får menneskene til på et vist ufærdigt stadium i spiralkredsløbet at tro, at deres liv er hundrede procent automatisme, og at de således i virkeligheden ikke har nogen som helst fri vilje. Denne illusion eller dette tankedril opstår altså fordi, de opfatter denne automatisme som et indgreb i eller en begrænsning af viljen. De forstår ikke, at nævnte automatisme i virkeligheden udgør lige det modsatte, nemlig den uundgåelige betingelse for, at de nævnte levende væsener overhovedet kan være udstyret med den realitet, vi kalder vilje.
Vår bevidsthed som individ er afhengig af denne selvstendige viljeføring. Uten viljens frihet var vi at ligne på et hjul i en maskin.
Fri vilje: en begrepsdefinition
Martinus kommer så med en interessant formulering av begrepet vilje: Fra dette noget udløses altså den realitet, vi kalder vilje, hvilket igen vil sige: evnen til at dirigere tilfredsstillelse af sult, hunger eller begær.
Viljen er således evnen til at dirigere tilfredsstillelsen av sult, hunger og begær.
Evnen til at dirigere.
Viljen er evnen til at dirigere tilfredsstillelsen af vår hunger og begær.
Begæret utløses automatisk i fra hunger og mættelsesprincippet – begæret i sig kan vi altså ikke styre med vår frie vilje.
Men med vår frie vilje kan vi styre, dirigere, hvordan begæret tilfredsstilles.
Og er det en evne, så er det noget som kan trenes op til at fungere bedre og bedre.
Jeg kan tenke mig at denne konstatering udløste det berømte udropet hos Paulus, da han indså at begæret ikke er underlagt viljens kontroll: derfor gør jeg det jeg ikke vil! Han så en lov i sine lemmer (begæret) som lå i strid med en andan lov i hans sind (tilfredsstillelsen), og han indså svagheten vi har som mennesker når vi dirigerer tilfredsstillelsen av begæret på en måde som ikke gir harmoni og lykke.
Exempler
Martinus har et veldig konkret og dagligdags exempel på hvorledes vi kan dirigera tilfredsstillelsen av sultprincippet: matdSultprincippet utløser en hunger i mig. Jag kan således med fri vilje bestemme hvilken mad jag tar, ifra det enorme tilbudet av madvarer. Jeg kan altså ikke velge bort hungeren med min frie vilje. Jag kan bestemme hvorledes hungeren skal tilfredsstillas: med vegetarisk mad, animals mad, stekt mad, kokt mad, rå mad. Det har altså her fri vilje til at kunne vælge og vrage, til at sammensætte og kombinere sin mad og drikke alt efter sit ønske og sin vilje.
Den frie viljen gæller ikke bare innenfor madområdet, men innenfor alle bevidste former for tilfredsstillelse av begær, altså også på det mentale området, innenfor alle interessesfærer. Det gæller f.eks. interesser innenfor politikk, videnskab, kunst, kosmologi...
Den mentale hunger opstår ikke under viljens kontroll. Man kan ikke forhindre at slike hunger opstår. Men med den frie viljen kan vi velge på vilken måde hungeren skal tilfredsstillas.
Fri vilje og skæbnen
Var kommer så skæbnen ind i bildet? Variationer i væsenets skæbne er produkter af dets egen udløste frie vilje.
Like litt som jeg kan endre det uforanderlige med fri vilje, â€hoppe af spiralkretsløbetâ€, eller gå tilbage i tiden og bli en ung mand, kan jeg ændre på resultat af mina valg. Valget var gjort i fri vilje, men resultatet kommer ubønhørlig i form af høsten af det som er sået.
Vårt evige jeg, vår kosmiske struktur, ligger helt utenfor det som er underlagt viljeføringen. Men vi har total fri vilje innenfor alt som er bevægelig, alt det skabte: Men derimod har væsenet, således som vi nu er blevet kendt med, total fri vilje i sit mellemkosmos indenfor alt, hvad der er bevægeligt, indenfor alt, hvad der hører ind under "det skabte" og dermed indenfor alt, hvad der er skæbnedannende i samme grad,...
Martinus introduserar ett begrepp: spærret vilje. Vi kan, som uferdiga mennesker, hindre andra væsen i udfoldelse af deras frie vilje. Som en jæger som dræper et dyr og hindrer dyrets livsudfoldelse. Slik hindring af andre væseners frie vilje er et kænnetegn på et uferdig menneske.
Og, som resultat av skæbnelovene, vill vi bli spærret i udøvingen av vår egen frie vilje i samma grad som vi hindrar andre væsen i at utfolde sin frie vilje.
Spærret fri vilje
Då oppstår fenomenet â€spærret fri viljeâ€, eller blokkered fri vilje. Det betyder att personen en tid er uten fri vilje. Exempler på spærret fri vilje er: motgang, besvikelse, forfølgelser, kverulanteri. Også sygdom, invaliditet, sorg og bekymmer og andre mørke skæbnedetaljer har sin dypaste rot i udløst feilaktig viljeføring. Som uferdige mennesker ligger vi under for ulykkelige skæbnen, som resultat av spærret viljeføring.
Det kosmisk uferdige menneske har en tendens til at give omgivelsen skylden for sin ulykelige og dårlige skæbne. Man forsøker befri sig fra viljeblokkeringen som opstår gennem at bekæmpe sin næste. Man forstår ikke, at man bare opnår at sætta ytterligere blokkeringer på den næstes frie vilje, som obønhørlig føres tilbake på ophafspersonen selv i form av spærret viljeføring. Hele menneskeheden lider under dette fenomen.
Mørkets fundament er felaktig viljeføring. Viljeføring kan bare endres gennem erfaringer. Erfaringer som er resultat af valg og handlingar.
Vejen til lykke og harmoni – og dermed helt frigjort fri vilje
Det er bare gennom vår viljeføring at vi kan opnå fullkommen lykke og harmoni: himmelens rike innom os. Dette opnår vi som resultat af erfaring og oplevelser. Og når vi blir ferdige mennesker i Guds billede, kan vi også si at vi har 100% fri vilje.
Dermed blir disse sandhetens ord, som man genfinner i mange af de store religioner og livsfilosofier i verden, en rettesnor som gør att man kan genvinne mer og mer terreng i sin viljeføring og vokse i fri vilje: â€Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.†Eller som i svensk oversettelse: â€Behandla andra så som ni vill att de ska behandla er. Det er Moses lov i ett nötskal.†Og det er Martinus i et nøtteskal.
Dermed blir den frie vilje så fri den kan bli.
Kjærlig hilsen
Oscar
LB6 2275-2285
Rom 7,18-25
Matt 7,12
Hej Oscar
Kan vi vise dit indlæg som artikel?
kh.
Kenneth
Helt i orden 
Super artikel, Oscar! Tak for den!
vh. Petersh
Hei Oscar
En ting jeg har lurt på:
Et barn er i repetisjonsfasen og har dermed ingen fri vilje, eller. .?
Men de voksne som barna forholder seg til har tildels fri vilje.
Hvis feks moren med sin frie vilje velger å ta livet sitt, så vil barnets(som feks er 3 år) hele liv bli helt forskjellig enn hvis hun hadde valgt å ikke gjøre det. Voksne har små og store frie valg . Denne kontrollen som en voksen z har, gjør noe med skjebnen til et menneske y som ikke har kontroll over hva z velger å gjøre. Spesielt rart blir det i forhold til barn som må ha svært mange skjebnemuligheter i ermet alt etter hva de voksne velger å gjøre i interaksjoner med hverandre. Kombinasjonene mellom de frie valgene til de voksne må jo være millioner, eller. . . ?
Vh Jostein
Det er interessante spørsmålsstillinger Jostein! Jeg kan ikke se at Martinus skriver om barn og oppvekstfasen spesielt i forbindelse med den frie vilje, men vi kan nok tolke mye ut av det han skriver likevel.
Den frie viljen øker etter hvert som barnet vokser til. Som spedbarn er det ingen fri vilje tilstede – babyen tar ingen valg selv men blir passet på i alle detaljer av sin foresatte. Mat, drikke og søvn er styrt av automatfunksjoner.
Etter hvert som barnet blir større, kommer det inn stadig flere aspekter av fri vilje. Skal jeg leke med lego eller playmobil? Skal jeg bygge en bil eller et fly? Skal jeg tegne en hest eller en sol? Her trener barnet seg ikke bare i utfoldelse av sin kreativitet og lærer underveis, men øver seg også i utfoldelsen av sin frie vilje.
Når det så gjelder de store linjene i barnets liv, så mener jeg at de er bestemt av barnets skjebne. Hvorvidt foreldrene lever eller dør, om man blir utsatt for alvorlig sykdom eller ulykke – det er skjebnen og er derfor hevet over den frie viljen i øyeblikket. Men samtidig kan man spore årsaken til denne skjebnen tilbake til en hendelse hvor personen foretok valg i tidligere situasjoner og liv, hvor man under sin frie vilje foretok valg, som kan resultere i en skjebne i nåværende liv, i barndommen.
Det man sår skal man høste, er et kjent sitat fra bibelen og fra Martinus. Det er under så-processen vi har fri vilje. Under høste-processen har vi ikke fri vilje i forhold til denne høst.
Hvis moren tar sitt liv med sin frie vilje, blir det hos barnet et møte med dets skjebne. Moren er i så-fasen, barnet er i høste-fasen. Moren må senere høste selv hva hun har sådd også.
Ja, det er svimlende hvor mange valgmuligheter vi egentlig har. Martinus kaller dette så flott, at vi kan jonglere med mental kjemisk materiale. Vi har alle muligheter og mange vil også utforske mange muligheter ved livet, for så å erfare hva som fungerer for oss.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hei Oscar
Jeg har prøvd å forklare dette på forummet tidligere. Men jeg klarer visst ikke å være tydelig nok.
Selvfølgelig høster barnet det det tidligere har sådd, men NÅR er for meg at se avhengig av hva de voksne velger. Altså hvis moren ikke velger å ta sitt liv , så kan den nye moren til dette barnet/sjelen i det neste liv finne på å ta sitt liv . Altså igjen: I denne persons skjebne kan det ligge at en omsorgsperson vil ta sitt liv, men i hvilket liv avhenger av de voksnes frie vilje. Er det tydeligere nå? Vh Jostein
Hei Jostein
Ja, det er veldig tydelig, og jeg er enig i din beskrivelse. Tidspunktet høsten kommer på kan helt klart være avhengig av de voksnes (andres) valg. Ja, det er et veldig viktig aspekt som jeg er glad for du løfter frem så tydelig.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hei Oscar
Det var fint du forstod, jeg har som sagt prøvd tidligere.
Vh Jostein
Hej Jostein
Jeg tænker at måske er det hele så snedigt indrettet at selv det såkaldte frie valg er underlagt skæbneloven forstået således at uanset hvad en person vælger at gøre så kan det kun give sig udslag i lige præcis det alle andre personer har mest glæde af.
Eller måske er det mere tilfældigt, således at vi alle kun kan høste det vi sår og efter vi har lært af det så lærer vi på et tidspunkt kun at så det vi vil høste.
Så måske vil et højtudviklet barn opleve det som en kærlig hændelse hvis moderen tager sit eget liv eller måske ville det slet ikke kunne lade sig gøre hvis barnet ikke ville have glæde af det.
Hvem ved?
Med kærlighed
Lars
Ja, i et udviklingsperspektiv har barnet alltid glæde af det, enten i form af noget ubehageligt gode eller af noget behageligt gode. Martinus lærer os at alt ender godt til slutt. Men det at ta sitt eget liv er lokalt sett en ukærlig, egoistisk handling, både mod sig selv og mot sin familie.
Jeg tror også at skæbneloven samspiller med andre principper i livet, som den frie viljen. Det jeg vælger med min frie vilje, kan udløse et skæbneresultat for en anden person. En konsekvens som jeg måske ikke kunne overskue på forhånd, eller visste om.
Jeg mener at den frie viljen udvikles i takt med vår egen udvikling. På vårt udviklingstrinn er vi bare delvis i stand til at overskue rekkevidden af våre handlinger. Jeg ved, hvis jeg blir vred/sint på min kone, så blir hun trist. Hvis jeg ligevel velger med min frie vilje at blive vred, så vet jeg på forhånd konsekvensen, og jeg ved at det er en ukærlig handling. Men det er ikke alltid jeg kan overskue konsekvensen. F.eks.: Man har en ansatt som ikke fungerer. Etter at have prøvd alt, hvad er best? At si op vedkommende så han kan finde en mer passende job, eller beholde personen? Her er det meget vanskelig at se konsekvensen, at se hvad som er mest kærlig. Når vi får kosmisk bevidsthed og lever i det rigtige menneskerige, vil vi være bedre i stand til at overse konsekvensen av slike vanskelige valg mellom to tilsyndeladende onder.
Så den frie viljen er foreløpig under udvikling, og den er ganske så lokal. Jeg kan velge at blive vred eller velge at gå min vej. Jeg kan velge at be om tilgivelse etterpå til personen eller ikke. Jeg kan velge at støtte Greenpeace eller jeg kan vælge at købe aktier i Exxon. Eller gøre begge deler. Innenfor mitt udviklingstrinn har jeg et meget stort spektrum af bevegelsesfrihet til at jonglere med mentale energier.
Kjærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar