Året er 2248. Det er en varm og vakker sommer. På campus til Instituttet for Åndsvitenskap utenfor Paris sitter en gruppe ungdommer på gressplenen, med hver sin elektroniske skjerm, som ligger rullet opp i gresset foran dem. De snakker enthousiastisk med hverandre. På esperanto, som er deres morsmål. En av ungdommene sier: "Jeg har meldt meg på dansk kurs. Det er et dødt språk i dag, men jeg har virkelig lyst til å lære originalspråket som Martinus snakket. Da kan jeg studere hans manuskripter slik han skrev dem!"

En sød fremtidshistorie?

Moralen er, når åndvitenskapen for alvor sprer seg ud over verden, kommer de allerfleste mennesker til å lese og studere Martinus på sine egne språk. Som er 100% ændret i forhold til de danske originaldokumentene.

Det kommer til å bli forskjellige versjoner av Martinus bøkene på dansk, på samme måte som det er forskjellige versjoner av bibelen (oversettelser). Det blir en hel normal utvikling.

Jeg er vældig glad i de siste bøkene med strykoverskrifter. Bøkene passer meget bra for studium. Det er gode marginaler til egne noteringer. Indeks er god, og strykoverskriftene utgør en kort og bra sammenfatning av hele materialet. Et godt stykke arbeid!

Det skulle vært synd hvis det oppstod to forskellige leire med forskellige syn på bevaring av dokumentene. Det er ikke Martinus-sagen tjent med.

Jeg har precis lest redegørelsen i Kosmos 3-2009 fra rådet angående ændringer og rættelser. Jeg synes rådet gør et fantastisk stykke arbeid.

Originalverkene skal være tilgængelig. Det er veldig viktig. Og man skal ha en god prosedyre for rættelser, ændringer og oversættelser. Så lenge det er ivaretatt, er jeg ikke bekymret for fremtiden!