Hej alle.
Martinus fortæller os, at alle grundenergier svinger mellem to poler. Heraf følger, at alt levende (for så vidt angår det skabte ved det levende væsen, altså X3) er et evigt kredsløb mellem disse to poler. Ind imellem er polerne i balance, til andre tider er de i voldsom ubalance. Ubalancerne kan være med maskulin eller feminin polarisering. I forvejen ved vi, at jordkloden har to magnetiske poler. Følgende artikel antyder, at selv vores univers er et to-polet væsen:
Hej Svend,
Jeg mener ikke at Martinus taler om at grundenergierne svinger mellem de to seksuelle poler, men mere at det er dem som er ophavet til hvordan det enkelte væsen skaber de grundenergier som udgør den skabte del af væsenerne. De to poler afgør f.eks. om vi er hankøn eller hunkøn, om vi er fysiske eller åndelige væsener, og strengt taget alt andet. Men det er en detalje 
Når det er sagt, så tør jeg alligevel ikke helt afvise din teori om at det faktisk er de to poler som slår igennem på en eller anden måde. Martinus taler trods alt også om at man kan finde udtryk for polerne i vores egne kroppe (hjernen og kønsorganerne)
Bortset for det, så er det interessant at "de universielle love" i fysikken åbenbart er forskellige afhængige af hvor man befinder sig. Det var lige som ikke det der var meningen med universielle love 
kh
Lasse
Hej Lasse.
Ja, også en interessant pointe i artiklen. Det er en nærliggende tanke, at enhver fysisk lov kun gælder til et givent "nu" på et givent "sted", og dermed er enhver fysisk lov relativ, og den fysiske verden kan dermed ikke bestå af objektive urokkelige facitter, der gælder til hver en tid. Selvfølgelig er der så meget "lov" i det hele, at det hele ikke er rent kaos, men enhver lov er afhængig af et perspektiv.
Jeg tror vi er enige, det er jo lidt vanskeligt at formulere disse abstrakte ting. Det jeg mener er, at de 6 grundenergier, for eksempel kan vi tage tyngdeenergien, svinger fra fuld maskulin polarisering til neutral polarisering og til fuld feminin polarisering, som et pendul der svinger fra side til side.
Ja, også en interessant pointe i artiklen. Det er en nærliggende tanke, at enhver fysisk lov kun gælder til et givent "nu" på et givent "sted", og dermed er enhver fysisk lov relativ, og den fysiske verden kan dermed ikke bestå af objektive urokkelige facitter, der gælder til hver en tid. Selvfølgelig er der så meget "lov" i det hele, at det hele ikke er rent kaos, men enhver lov er afhængig af et perspektiv.
Man kan tale om en form lokale logikker eller tilnærmelser. For selv i et meget lokalt område (f.eks. jorden) er der små udsving i lovmæssighederne (gætter jeg på), men de kan være så små eller ens perspektiv så stort at de ikke fundamentalt ødelægger brugen af lokale logikker eller love. Det er vel det sidste som gør at vi overhovedet kan agere og skabe noget? Jeg mener, hvis tingene opførte sig helt uforudsigeligt, så kunne vi jo intet stille op.
Jeg kan ikke huske hvad Martinus kalder det her. Det er noget med stoffernes lovmæssighed (sandsynligvis forkerte ord), som siger at det samme stof altid vil opføre sig på den samme måde i den samme situation.
Ja, polprincippet er det mest grundlæggende i de levende væseners organstruktur, Livet, det så at sige, livs-tekniske pendul, der er det samme som grundevnerne for afsendelse og modtagelse, der uafladeligt er tilstede i al udveksling, og kommunikation, nu og her. Vi modtager og afsender, Vi afsender og modtager, meget konkret tilstede her og nu, og i al kommunikation.
Skriv et svar