Hej Johnny

Du er velnok en lille solstråle i dag hva'?..... 

Du har selvfølgelig ret i at det er forfærdeligt, hvad der skete i London i går, og både frygt og usikkerhed er naturlige reaktioner på det.

Men hverken frygt eller usikkerhed gør situationen spor bedre. Tværtimod. Personligt hjælper det mig at føle tillid til Guds vilje (tillid er lidt ligesom tro, men med noget at have det i = Martinus' kosmiske udredninger). Samtidig forsøger jeg - efter bedste evne - at være bevidst om, at det bedste, jeg kan bidrage med, ikke er frygt og usikkerhed, men derimod et dybfølt ønske om, at kærligheden til alt levende og forståelsen af livet må sejre over disse menneskefjendske handlinger. Og gerne snart.

Sommerhilsner fra Peter

Kære Johnny!

Jeg mener, man skal se virkeligheden i øjnene - i stedet for at skabe et indbildt billede af verden, hvor man - selv om man udøver tortur, had og forfølgelse, mener, man er godheden, sandheden og demokratiet selv. Og hvor man mener, at alle, der ikke har samme verdensanskuelse end sig selv, er identisk med ondskaben og som derfor skal bekæmpes med hård hånd.

Det er en livsfarlig illusion. Dens konsekvenser er ragnarok og dommedag. Hvordan skal den være andet? Hvordan skal man kunne gå rundt og være dræbende samtidig med, at man tror, man er en fredens, uskyldige engel - uden at denne væremåde får livsfarlige konsekvenser?

Men er det ikke netop i princippet det, der sker i verden?

Er der ikke masser af mennesker, som "elsker at hade", som ser andre menneskers dårligdomme, men ikke ser deres egne? Og som derfor med god samvittighed hader, forfølger og myrder alle dem, de mener, er skyld i deres ulykke?

Og ser vi ikke 2 former for terrorisme: den islamiske og den vestlige verdens, som hver især mener at deres form for terrorisme, ikke er terrorisme, men derimod er "kampen for fred"?

Man må gennemskue de store løgne - den foregøglede frihed og demokrati.

Hvad mener man fx om pressens dokumentation af tortur på Guantanamo-basen samtidig med at USA's præsident af samme presse, uimodsagt får lov at sige at "Fangerne har det godt. Tag selv ned og se efter!"  Hvor er troværdigheden, friheden og demokratiet eller det særligt kritiske i den  såkaldte demokratiske, frie, kritiske presse mon henne her?

Verden er i fuld gang med at intensivere verdenskrigen, idet den tror, at man kan bekæmpe den dødsensfarlige terror med terror.

Og hvordan skal det kunne ændres?

Man må komme til erkendelse af, hvad der er terror, og hvad der er fred - og at man ikke kan bekæmpe terror med terror.

Den, der udøver terror uden at vide det, er et sovende, men dødsendfarligt væsen. Og dette sovende væsen må vækkes. Og den vækkelsesproces må være meget kraftig. Den kaldes "dommedag".

Men "dommedag" er kærlighedens dag, siger Martinus. Dommedag skal minde os om, at vi har glemt kærligheden. Den viser os, hvilke frygtelige altødelæggende konsekvenser det får at ignorere kærligheden, sin næste eller Gud.

Så her er svaret på, hvad man skal gøre midt i ragnarok. Man skal lære at elske sin næste som sig selv. Og man kan bede fadervor og gennem bønnen få støtte og hjælp til denne proces. Og man skal vide, at man er beskyttet i samme grad som man selv er i stand til at manifestere fred.

Man må erkende, at man aldrig er uskyldigt forfulgt. Og man derfor ikke kan forsvare sig ved at bekæmpe andre med vold. Men at årsagen til ens ulykke altid er i en selv. Og vejen fri er at holde op med at bekrige. 

Endnu er der flest "krigere" i verden. De er nødt til at udøve deres krig og terror, men må derfor også høste krigen og terroren. Dette vil føre til, at flertallet i verden vil erkende, at man ikke kan bekæmpe krig og terror med krig og terror. Og når denne erkendelse er gjort af flertallet - først da er verden parat til freden og den medfølgende åndelige guldalder i kulminerende intellektualitet, kunst og livsglæde.

Indtil da må den enkelte, der er indstillet på freden "nøjes" med at arbejde på, at skabe freden i sig selv og på den måde efterhånden blive helt indstillet på aldrig at lade sin tanke afvige fra, hvordan man bedst kan være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med.

kh
Jan

Vil lige komme med et lille bibelcitat:

"Frygt ikke for den som vil ihjelslå legemet, thi sjælen kan han ikke dræbe".

Tak alle 3 for de udmærkede svar.

Nu vil jeg tage toget ind til byen idag uden nervøsitet  

For at få en bedre forståelse af verdenssituationen kan man med fordel betragte Martinus symbol " Intolerance ". Dette symbol beskriver meget præcist verdens nuværende tilstand af konflikt. De to stjerner på symbolet der i deres indbyrdes konflikt blokerer for kærlighedens indstrømning til Jorden, reprænsenterer som Martinus forklarer i LB1 de to store hoved-bevidsthedskategorier - gruppe A og gruppe B. Den konflikt vi i dag ser i verden er mere end noget andet en afspejling af disse to kategoriers indbyrdes modvilje og fjendskab. Konflikten bunder i de to forskellige udsyn eller livsopfattelser grupperingen dikterer dem. Gruppe A tilhører Den Nye Verdensimpuls mens gruppe B tilhører Den Gamle Verdensimpuls.

Den Nye Verdensimpuls har først slået rod i vesten og er her mest udbredt. Det var her videnskaben - som mere end noget andet har repræsenteret denne - fik den udbredelse der har medført den altdominerende materialisme vi har i dag.

I dag står udviklingslandene overfor den nedbrydning af tradition som vesten for en stor del har gennemgået. Der er tale om en verdensomspændende nedbrydningsproces af meget vidtrækkende konsekvens, der endnu ikke er blevet afløst af dens modsætning - en tilsvarende genopbygningsproces(på globalt plan). Tilstanden viser sig som en nedbrydning af det bestående. I de moderne samfund er man med tiden holdt op med at kæmpe imod, hvilket har medført at ”opdæmningen” eller den primære modstand her er ophørt. I de mindre udviklede dele af verden, kæmpes i disse dage ihærdigt for at modvirke den nu også her gældende tendens - nedbrydning af tradition i dens fremtræden som kultur, værdier og normer. Det er disse samfundets grundelementer der står for fald og som for en stor del allerede er faldet.

Den Nye Verdensimpuls er mest udbredt i den civiliserede verden mens Den Gamle Verdensimpuls hovedsageligt repræsenteres af den mindre udviklede del af verden. Det er klart at der i vesten er utallige der endnu hører til Den Gamle Verdensimpuls og der omvendt i udviklingslandene er utallige der bevidsthedsmæssigt er tilknyttet Den Nye Verdensimpuls. Her nogle ting de to grupperinger i dag siger om hinanden:

Det siger A om og frygter hos B

Naive troende
Ingen menneskerettigheder – ingen respekt
for individet
Forældet og dogmatisk livssyn og traditioner
Fanatisme   
Undertrykkelse
Kvindeundertrykkelse
Massesuggestion og vildledelse fra diktor
Forældede begreber om ære og skam
Klaner og kaster vigtigere end evner og
kompetencer
Primitiv dyrkelse og tilbedelse af idealer
Underkuelse

Det siger B om og frygter hos A

Vantro – gudløse
Intet er helligt
Seksuel degeneration og udskejelser
Opløsning af det hellige ægteskab
Ingen højere mening og moral – ’gud er død’
Alt er tilfældigt/ligegyldigt/meningsløst/lige meget
-fører det onde med sig, da der ikke længere er
grænser eller retningslinjer. ’Alt er tilladt’. Fører
til ragnarok eller dommedag(verdenskrige, kon-
centrationslejre etc.)
Rodløshed, kultursløshed
Kulturskred og moralsk forfald
Manglende respekt for de ældre og autoriteter
Traditionens død

Kærlig hilsen
Esben

Til Johnny m. f. !

Nu har de foregående særdeles gode indlæg løftet en del af sløret, hvordan vi skal forholde os til terror og krige m.m. så jeg har valgt at sætte en lidt anden vinkel på det.

Martinus taler om et af sine foredrag om det ufærdige menneske, og er det ikke netop det, vi ser i dag, der er ingen af os, der er færdigudviklet, men når vi ikke er færdigudviklet, må der forsat være noget, der mangler i vores udvikling, men hvad er da det, vi mangler? – Ja, det vi mangler, er mangel på kærlighed til vores næste. Vi har forsat travlt med at kritisere de andre, at de burde være sådan eller sådan, men vi ser ikke altid vores egne fejl og så længe vi har noget at kritiserer, og mener at de andre skulle handle anderledes end det de gør, hvordan kan vi så selv undgå at blive kritiseret af andre og måske komme i ubehagelige situationer.

Her gælder det om at lytte til livets egen tale, for når vi oplever noget ubehageligt, må årsagen jo være, at vi ikke har været bedre end de andre, og så hjælper det jo ikke forsat, at kritiserer de andre, men man må lære at forstå, at de andre ikke kan handle anderledes end det udviklingstrin de er på, og man kan jo også sige, at vi heller ikke kan handle anderledes end det udviklingstrin, vi hver især står på, selv om vi arbejder med Martinus Kosmologi.

Men vi kan takket være Martinus analyser, forstå meget alligevel og handle derefter, såfremt vi er parate til det, og i virkeligheden er det en kamp mellem den gamle bevidsthed og den nye bevidsthed, vi har i os. På samme måde er det jo også for jordkloden, den må også tage stilling til, hvad den skal gøre i de forskellige situationer. Det er dens kamp, vi nu for alvor kommer til at opleve. Det er dens fødselsveer, vi nu oplever, som terror og andre ubehageligheder, det er her, at menneskene vil råbe til himlen, og spørge HVORFOR, netop mig?

Martinus siger, at når vi ikke selv mere kan nænne at føre krig, og vi er i stand til at bede for vores fjender og tilgive dem deres ufærdige side, da har man ikke selv mere at frygte, så er man beskyttet mod sådanne ubehageligheder, mange andre udsættes for. Det betyder ikke, at man ikke kan blive ramt af en bombe, hvis man skulle befinde sig i en terror eller krigszone, men det betyder, at så vil man hurtigt komme over på den ”anden side”, hvis man bliver ramt. Man vil altså være beskyttet, mod langvarige ubehagelige lidelser i sådanne tilfælde.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Dette er ikke et forsvar for terrorisme, men et forsøg på at forstå årsagen bag handlingerne og et supplement til Esben's inspirerende indlæg, som gav stof til eftertanke. Mit indlæg er inspireret af munken Thich Nhat Hanh og hans bog "Skab ægte fred" :

Terrorisme kan ikke lokaliseres med radar, det er noget som ligger i menneskers hjerter. Grundlæggende ønsker vi alle at kunne føle os sikre og beskyttede - også terroristerne. Det er af frygt for at miste følelsen af sikkerhed og vore værdier (åndelige eller materielle), at terroristerne angriber vesten (de onde) og at vi angriber terroristerne (de onde). Terroristerne tror på at de i deres kamp mod vesten kæmper og dør for en god sag, for gud... vesten tror også på, at de i deres kamp kæmper og dør for en god sag.

Så længe terroristerne ikke føler sig sikre, så længe vil vi i vesten heller ikke kunne føle os sikre. Vi kan kun skabe tryghed for os selv ved at skabe tryghed for de andre. Hvis vi bliver ved med at skabe fare og ustabilitet for terroristerne, så vil vi fortsat skabe fare og ustabilitet for os selv. Som vi sår, således skal vi også høste... hvad vi gør mod andre, gør vi samtidig mod os selv... Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer...

Terrorister er mennesker fyldt med frygt, misforståelse, had og voldelighed. De lider ligesom vi andre gør det og det hjælper ikke at fjerne terroristen, hvis man ikke fjerner årsagen der skaber terroristerne, for så popper der bare nye op hele tiden, mens de døde æres som helte og martyrer. At fjerne terroristerne uden at fjerne de årsager der forvandler mennesker til terrorister svarer til, at en læge slår patienten ihjel i stedet for at prøve at helbrede sygdommen og dens årsag.

Hvordan er vi selv, hvilke følelser og tanker præger os dybest inde, når vi fx. igennem medierne ser og hører om den rædsel, død og ødelæggelse terroristerne skaber? Hvor mange af os er klar til - trods angst og nervøsitet for at næste terrorangreb rammer Danmark, at inddrage terroristerne i vores bøn/meditation med fx. disse ord/tanker (anbefalet af forfatteren i ovenfornævnte bog):

[align=center]"Du, terroristen, må have lidt dybt, du må føle en mængde had og vrede mod os for at gøre sådanne ting.
Du har prøvet på at ødelægge os, og du har forårsaget os så megen lidelse.
Vi ønsker at forstå hvorfor for at forstå, hvad der får dig til at lide.
Vi ønsker at vide, hvilken slags følelse, hvilken slags smerte, hvilken slags misforståelse, der har foranlediget dig til at handle sådan."[/align]

Tja, jeg ved ikke om jeg helt endnu kan sige/tænke disse ord og mene dem af hele mit hjerte. Angsten fylder alligevel en del, men jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg øver mig på at tænke således, så vil angsten forsvinde helt af sig selv!  :

Kærlige fredstanker fra
Anette 

Ja.

Nu kan vi vist ikke trække den længere...
Efter Jyllandspostens Muhammedtegninger har nået mellemøsten er der sket et ramaskrig uden lige.

Man ser hele tiden i nyhederne hvor Dannebrog og billeder af statsministeren Anders Fog bliver brændt af.
De råber "ned med Danmark", boykotter danske varer fra supermarkeder og sidste nyt er at Al-Quida har lovet os et brag af en oplevelse i den kommen tid ;o)

Avisen og Statsministeren har kommet med deres personlige undskyldning, med dette er ikke nok for de yderliggående grupper i de muslimske lande.

Skal der sættes restriktioner på ytringsfriheden og pressefriheden elller skal alt være tilladt?

Hvor går grænsen for ytringsfrihed?

KH. Johnny.

Hej Johnny

Nu står det heldigvis enhver frit at slukke for fjernsynet eller skifte kanal, når man har lyst. Selvom en dansk avis er ophav til uroen, er det jo først og fremmest på tv-skærmen, i aviserne, på nogle få pladser og moskeer og i udvalgte kølediske i de arabiske lande, den finder sted - her i Århus er der i hvert ganske stille og fredeligt lige nu.

Husk på, at det ikke er din krig! Jeg tror, at det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke selv medvirker til uroen, ved at blive parthaver i konflikten, men derimod forsøger at forstå parterne og deres bevæggrunde. Og tænk på, hvad du udsætter dit mikrokosmos og dine nærmeste omgivelser for...

(Jeg kan varmt anbefale Friends/The Simpsons/Frasier/Lang fra Las Vegas/grøn te/Martinus om skabelsen af en verdensstat som alternativ til nyhedstimerne på DR1 og TV2). 

God og fredelig fredag fra

Peter

Der er restriktioner på ytringsfriheden og har været det så længe vi har haft ytringsfrihed. Principielt mener jeg ikke at der skal være restriktioner. På den anden side er det også åbenlyst at folk kan lave mentale overfald på andre i ytringsfrihedens navn og det skal selvfølgelig stoppes. Problemet er at nogle mener at være i deres gode ret til at lave disse mentale overfald og derfor mener at deres ytringsfrihed bliver krænket, hvis de ikke får lov.

Jeg mener ikke at der er en absoult grænse for ytringsfriheden. Vi vil gerne have at alle kan tale frit. På den anden side er der ting som man ikke kan acceptere at folk gør ved hinanden. Grænsen for hvad vi kan og vil acceptere flytter sig hele tiden i takt med at vi udvikles. Diskussioner og problemer opstår fordi vi står forskellige steder. Hvad der er helt naturligt for den ene er åbenlyst forkert for den anden. Det kommer vi nok til at leve med et godt stykke tid endnu.

kh
Lasse

Kære  Lasse!

Du skriver:

Men hvem skal være "smagsdommere" her? Hvem skal afgøre, hvornår noget er, hvad du kalder "mentale overfald", som skal stoppes?

Der findes allerede injurielovgivning, der sætter begrænsninger for, hvad man har lov at skrive. Spørgsmålet er, om der skal laves yderligere lovgivning/begrænsning? Og i så fald om det er noget, vi selv skal bestemme? Eller om vi skal lade os det diktere af fundamentalister?

Jesus helbredte syge på Sabbatten. Hvad skal man mene om det? Var det manglende respekt? Det var som bekendt ikke tilladt at arbejde på Sabbatten. Den regel overtrådte han. Der var også en anden regel, der hed "Øje for øje og tand for tand", som profeten Moses havde givet jøderne. Den regel sagde Jesus ikke længere galt, men at man i stedet for skulle elske sin næste, velsigne dem der forfulgte en, og bede for sine fjender. Var det manglende respekt for Moses? Burde han have sagt undskyld og allerhelst undladt at have gjort og sagt de ting, han gjorde? I hvert fald mente man, at Jesus var en Gudsbespotter og derfor blev han korsfæstet.

Nu er det jo så et spørgsmål om perspektiv, hvad der er mest kærligt: at Jesus overtrådte reglerne til fordel for hans opfattelse af, hvad der var ret og godt; eller korsfæstelsen af Jesus, som var en straf i overensstemmelse med gældende lov. Men de, der er inspireret af kærlighedsbudskabet vil nok mene, at det Jesus gjorde, var mest kærligt, selv om han altså overtrådte gældende regler i den jødiske praksis. Medens en tilhænger af korsfæstelsen naturligt vil mene, at denne var udtryk for retfærdig hævn for en begået forbrydelse. Jesus kærlighedsgerninger vil her blive opfattet ikke som kærlighed, men som forbrydelse.

Spørgsmålet er, om ikke altid den diktatoriske tankegang, finder den menneskelige tankegang aparte og ulovlig.

Hvad med Martinus' analyser? Mon ikke der er mange, der vil mene, at hans værk er den rene Gudsbespottelse? Men bør der af den grund sættes ind med sanktioner overfor Martinus' værker? Bør de cencureres og undskyldes, fordi  nogle måtte føle sig krænket over, at Martinus ikke er i overensstemmelsse med deres opfattelse af tilværelsen? Fordi han måske fremlægger en virkelighedsbeskrivelse, der ligefrem er totalt modsat af deres aktuelle opfattelse af sandheden. Det er vel forståeligt, hvis en sådan person vil opfatte Martinus' analyser som respektløse, Gudsbespottende og måske endog ligefrem dæmoniske. Men fordi personen kan have denne opfattelse, er den ikke nødvendigvis udtryk for den højeste sandhed eller den højeste respekt eller kærlighed, man kan manifestere. Hvem skal man tage mest hensyn til: De der inspireres af Martinus' analyser og har glæde af dem, eller de som vil have dem fjernet, fordi de provokeres af dem og synes de er respektløse og Gudsbespottende? Man kan tage det af Martinus' analyser man kan bruge og lade resten ligge. Man kan også lade det hele ligge. Men er det ikke en diktatorisk opfattelse, hvis man mener, at ingen skal have lov til at læse analyserne, blot fordi man selv provokeres af dem?

Og kan man ikke sige noget lignende om satiriske tegninger? Nogen inspireres af dem - fx. som et led i deres frihedskamp mod diktatur og undertrykelse. Andre provokeres, men de har dog muligheden for at "lade dem ligge" og lade sig inspirere af andre kilder, der passer for dem.
Mon ikke en sådan holdning er en mere universel og almengældede opskrift på respekt, end den at nogle få skal definere for alle, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvad der er ærefuldt og hvad der er respektløst.

Ifølge Martinus er den højeste ære, at elske sin næste som sig selv. Hvis man bruger det æresbegreb, er det vigtigere selv at være tolerant, end at andre er tolerant mod en selv. Og derfor er det manglen på dette æresbegreb, der er roden til alle konflikter.

Der er mange opfattelser af, hvad sandhed er. Ordet er ikke i sig selv udtryk for et absolut begreb. Det samme med ordet respekt.
En diktators opfattelse af respekt er, at man adlyder diktatoren. Hvis man ikke adlyder ham, vil diktatoren mene, at det er mangel på respekt.

Men set ud fra et ikke-diktatorisk perspektiv vil det se ganske anderledes ud.

Drengen i "Kejserens nye klæ'r" der sagde, at kejseren ikke havde noget tøj på, blev regnet for respektløs. Han gjorde sig skyldig i, ikke at "hyle med de ulve" han var i blandt. Han måtte ikke sige sandheden, men burde holde sig til den fælles vedtagne opfattelse af sandheden, uanset hvor meget den var i strid med den virkelighed, man kunne se med egne øjne.

Martinus siger i en af sine bøger noget i stil med, at vi - uden at være klar over det - bevæger os mod diktatur. Er det ikke det samme Jyllandsposten påstår med andre ord, når den mener, at der er nogen former for satire, man ikke må udføre, for så bliver man straffet. Og dette synspunkt er indtil videre så rigeligt blevet bekræftet.

Nu kan der jo igen være delte meninger om, hvor vidt Jyllandspostens tegninger er udtryk for humor. Ifølge Martinus er humor en menneskelig egenskab. Den står i kontrast til arrogance og selvhøjtidelighed. Men hvem sårer humoren? Den sårer den, der ønsker at bevare sin indbildte storhed. Humoren kan undergrave stolthed, idet den kan fremstille hovmodets hulhed. Derfor er den sårende for den arrogante, som ønsker at bevare sit illusoriske syn på sig selv af indbildt storhed.

Hvem er så mest respektløs? Den arrogante person, der mener at alle andre skal indordne sig hans vilje? Eller humoren der afslører den arrogante,som det han er?

Ja, det kommer vel an på, hvordan man definerer begrebet respekt? Respekt som diktatoren forstår det. Eller respekt set fra et næstekærligt perspektiv.

Nu kan man jo som sagt diskutere, om tegningere er udtryk for humor, men de slår ihvert fald ikke nogen ihjel og de kan ikke skade nogen, der ikke selv ønsker at lade sig provokere af en tegning.

Og hvornår er en undskyldning så på sin plads?

Jeg mener, at hvis nogen skal give en undskyldning, så må det være den, der har gjort et eller andet, som denne fortryder.

Som jeg har forstået det, har Jyllandsposten ikke bragt tegningerne for at provokere, men for at bringe frem, at der er tegnere, der føler deres ytringsfrihed truet. Hvis Jyllandsposten fortryder at den har bragt tegningerne, kan den selvfølgelig vælge at give en undskyldning.

Men hvis Jyllandsposten ikke mener, den har gjort noget, den fortryder, er der jo ikke noget at undskylde. Man kan jo dog kun få en ærlig undskyldning fra en, der fortryder et eller andet, og derfor ønsker at undskylde.

Hvis en undskyldning er noget man kræver og kun får, fordi personen, der undskylder, frygter straf, så er det for mig at se kun et spørgsmål om at vinde magten og ikke retten.

Spørgsmålet er om tegningerne er en større forbrydelse, end de ting Jesus og Martinus gjorde? Og om de også bør sige undskyld?

Et er sikkert: Alle fanatikere både tilhængere og modstandere af islam, har i kraft af disse tegninger fået en rigtig god undskyldning/begrundelse/syndebuk for at udfolde deres fanatisme.

Denne urolige situation har givet stof til eftertanke.

Set med de kosmiske analyser må en konfliktløsning forudsætte en vilje til dette. Spørgsmålet er om der ikke er større vilje til ikke at løse konflikten, men derimod forstærke den. Det vil fremtiden vise. Men man kan jo uanset hvad, altid øve sig i at tænke kærligt på de, som ønsker krig og ufred. Og det er måske det bedste bidrag, man kan give til konflikten.

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Det var en længere omgang. Jeg har plukket lidt ud

Vi kan være smagsdommere over os selv og forsøge at agere som vi selv synes er rigtigt. Det er svært. Derudover har vi staten og vores demokratiske system til at afgøre hvad der er ok og hvad der ikke er. Med andre ord er det befolkningen som samlet set bestemmer hvad vores love omkring ytringsfrihed skal være. Andre steder er det diktatorer som kan dikterer lovgivningen. Det vi ser lige nu er et sammenstød mellem to forskellige befolkninger (eller befolkningen i den ene og repræsentanterne fra den anden) med forskellig opfattelse af hvad der er ok og ikke er ok. En gang i fremtiden kommer der forhåbentlig mere overensstemmelse mellem de forskellige befolkninger og dermed færre konflikter.

Det er dybest set noget vi selv bestemmer, men vi må selvfølgelig også tage konsekvenserne, hvis vi får trådt nogle over tæerne.

Det sker tit at dem som kommer med ild får brand. Jyllandspostens tegninger blev bragt for at skabe diskussion og til dels provokere i en debat som allerede er temmelig forpestet herhjemme. Kosmologien er først og fremmest ude på at forklare og, som du selv er inde på, noget man kan tage op eller lade ligge. Kosmologien har dermed en grundlæggende tolerance overfor hvad andre tænker. Den kan være provokerende, men kun på den som selv bringer det til den. Men det er da ikke umuligt at den en dag vil blive forbudt forskellige steder og forfulgt på forskellig vis.

Det kan du have en pointe i. Jeg mener dog at man skal passe på med ikke at foretage et korstog og pådutte nogle folk et styre og en tænkeform som de ikke er villige til eller endnu ikke er klar til.

Ja, det er et spørgsmål om hvor udviklet vores tolerance er.

Jyllandsposten er ikke blevet formelt straffet og kan, så vidt jeg har forstået det, heller ikke blive det med den nuværende danske lovgivning. At der er en stor gruppe af folk (muslimer) der er imod offentliggørelsen er vel bare en del af deres ytringsfriheden? Jeg er mere bekymret for de tiltag der tages imod terror i den vestlige verden end at nogle muslimer bliver pissed over et par tegninger. Vi kan og bliver mere og mere kontrolleret. Det er måske ikke et stort problem lige nu og her, men hvad med om 5, 10 eller 20 år? Hvordan ser verden ud til den tid? Og hvad vil man ellers finde på i terrorbekæmpelsens navn? Jeg tror at den nuværende konflikt bunder i at der er folk på begge sider  der har en interesse i at den opstår.

Som jeg har forstået det, har Jyllandsposten ikke bragt tegningerne for at provokere, men for at bringe frem, at der er tegnere, der føler deres ytringsfrihed truet. Hvis Jyllandsposten fortryder at den har bragt tegningerne, kan den selvfølgelig vælge at give en undskyldning.

Men hvis Jyllandsposten ikke mener, den har gjort noget, den fortryder, er der jo ikke noget at undskylde. Man kan jo dog kun få en ærlig undskyldning fra en, der fortryder et eller andet, og derfor ønsker at undskylde.

Det er nok også derfor at deres undskyldning ikke har den store effekt (hvis de altså rent faktisk har undskyldt. Det kan jeg ikke rigtig finde ud – eller så er der bare diskussion om det også).

Ja, og det er måske det mest tragiske. På den anden side kan det være at det hurtigere holder op, når  folk kan få raset af

Det er i hver fald en god begyndelse

kh
Lasse

Hej igen Lasse,

Enig. Men hvis man virkelig mener, at tegningerne er respektløse over Islam og Muhammed, hvad så med de selvmordsbombere der fløj ind i World Trade Center og de mange andre terroraktioner, hvor bl.a. Osama Bin Laden takker Allah, for at de fik lov til gøre disse ting. Og hvad med afbrændinger af andre nationers flag og trusler om dødstraf, for at have lavet en tegning? Og hvad med steninger og omskæring af børn?

Er det mon handlinger, som man mener er til ære for Islam og Muhammed?

Ja, det mener fundamentalisterne jo nok det er.

Jeg tror, at fundamentalisterne - hvad enten de er for eller imod Islam - dybest set er lykkelige over, at Jyllandsposten har bragt disse tegninger, fordi de her fik en undskyldning til at piske en hadsk stemning op. Og havde Jyllandsposten ikke bragt tegningerne, mon det så ikke bare var et spørgsmål om tid, før de samme fundamentalister udvalgte sig en anden syndebuk at bruge som undskyldning for at udfolde deres verdensfjendske sindelag?

Som jeg ser det, er det derfor Jyllands Posten (og Arla og visse andre) der er blevet taget som gidsel og som derfor om nogen skulle kunne udbede sig en undskyldning for manglende respekt.

Denne sag er fundamentalisternes værk, som med stort held projicerer deres egne dårligdomme over på andre.

Hvis nogen skulle sige undskyld, så var det derfor fundamentalisterne. Og det er nok det eneste der er absolut sikkert, at det gør de ikke, for så var de ikke fundamentalister.

Og hvis den satiriske tone trænger til at blive mere nænsom, så var det måske en god idé, at arbejde for at afskaffe tortur, pryglestraf, diktatur og andre uhyrligheder, før man begyndte at arbejde for at afskaffe grovkornede satiriske tegninger. Med al respekt synes jeg at sammenlignet med totur- og terrorudøvelse, så fremtræder disse tegninger som yderst harmløse.

venlig hilsen
Jan

Hej Jan og andre

Hvis man følger debatten om Muhammed-tegningerne og lytter nøje til de forskellige partsindlæg, bliver man opmærksom på, at godt nok forsøger alle at analysere sig frem til hvem der kan gøres ansvarlige for den ubehagelige situation der gør sig gældende lige nu, men desværre ender stortset alle i den konklusion, at det er "de andre" som på en eller anden måde skal forbedre sig og at "de andre" skal se at få øjnene op for hvordan man opfører sig et normalt samfund. Meget få ser indad og forsøger at analysere sig frem til hvordan man imødekommer andres ønsker eller prøver at forstå andres væremåde.

Igennem Martinus analyser har vi dog mulighed for at forstå, at det vi er vidne til er to meget fundementale energier som støder sammen, nemlig den vestlige intelligensbaserede væremåde og den arabiske følelsesbetonede væremåde, og det er klart at menneskerne i de to væremåde-grupperinger har svært ved at nå ind til hinanden og forstå hinanden. Men det er en energireaktion der er nødvendig at foretage, hvis man vil videre i udviklingen mod den kosmiske fødsel, og husk på at dybest set er det jordklodens tanker vi er vidne til og den ilder jo mod indvielsen i disse tider. Så det der giver ikke megen løsning at kræve at det er de andre som skal forbedre sig, og slet ikke når man tager karmaloven i betragtning, idet alt hvad vi oplever er noget som vi tidligere har påført andre. Så jeg vil hellere sige, at vi hver især bør kigge lidt indad og spørge os selv hvorfor vi oplever disse ting og hvad vi kan hjælpe til med i vores nærmeste sfære for at lette den overgangs fase vi er midt i.

Fred på jorden

Kærlig hilsen

Kenneth

Først velkommen til Kenneth Ibsen!  

Jeg er enig i det, du beskriver, og jeg kan tilføje, at vi også kan øve os i, at vende den anden kind til, når nogen slår på os.

Vi er i gang med at opleve jordklodens fødselsveer. TV2’s børnejulekalender i 2005 omhandlede den nordiske mytologi, hvor nogle børn slipper Loke fri fra hans lænker i en hule og herefter starter så ragnarok. Jeg tror ikke, det er helt tilfældigt at den pågældende julekalender netop blev udsendt i 2005 og jeg spekulerede på, om det ikke var et signal fra oven om, at der nu ville der snart noget dramatisk og det viste sig desværre at holde stik. Nu kan enhver, der læser det her - selv tænke videre over det.

I de nordiske flag er der et komisk symbol ”Korsets tegn”, som kun de indviede kender den virkelige betydningen af, derfor mener jeg, at det ikke er tilfældigt at netop vores nordiske flag brændes af i påsyn af en hel verden. Martinus har udtalt, at ”lyset” skal udgå fra de nordiske lande, og ifølge Martinus, vil vores nuværende kultur gradvis gå under. Også Jesus har udtalt, at den gamle himmel og jord skal forgå og en ny himmel og jord skal opstå. Det er netop det, vi ser meget tydeligt lige i øjeblikket. Men det er ikke den fysiske himmel og jord der skal gå under, men det er den dyriske mentalitet i mennesket, der skal gå under og afløses af ny mentalitet, som er i stand til at vende den anden kind til, når nogen slår på den.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Jan,

Ja, det virker ude af proportioner. Men måske er det fordi det kun er den berømte ”dråbe” vi ser og ikke alt det der går forud. Her tænker jeg ikke kun på de handlinger vesten har gjort rundt om i verden de sidste 50-100 år, men også endnu ældre ting, som korstogene, hvor vesten i kristendommes navn, slog muslimer ned for at få dem omvendt til den ”rigtige” levevis og religion. Jeg tør stadig ikke give bare en gæt på hvad der foregår, men det virker som om der er startet noget, som ikke er lige til at stoppe igen og så skal der mere til end et par avistegninger.

Ja, det må de jo gøre. I hvert fald nogle af dem. Jeg kan i den sammenhæng ikke lade være med at have lidt medlidenhed med alle de moderate muslimer, som der også findes, og som synes de fundamentalistiske muslimers opførsel er en skændsel. Det må ikke være rart at blive sat i samme bås som fundamentalisterne.

Jeg tror en stor del af grunden til at sagen er blevet så stor, er at tegningerne er meget konkrete og lette at forstå som ”uretfærdige”. Så vidt jeg har forstået er den muslimske verden ret splittet og indbyrdes uenige og her har de så et samlingspunkt. Derudover er der muslimske lande som udnytter situationen. Afbrændingen af ambassaden i Syrien er et eksempel. Syrien har åbenbart fået et dårlig ry fordi landet ikke har været muslimsk nok. Ved at lade folk afbrænde ambassaden rykker de tættere på det gode selskab igen.

Kh
Lasse

Hej Kenneth!

Jeg er ganske enig i, at man kun løser problemer ved at se sit eget ansvar i problemet. Det at give andre skylden, er jo netop også udtryk for en fundamentalistisk tankgegang. Omvendt mener jeg ikke det er tilstrækkelig problemløsning at konstatere, at alt er såre godt, og enhver høster som man sår.

Det at udfolde kærlighed er i høj grad et spørgsmål om at udøve beskyttelse. Det betyder, at man skal finde ud af hvordan, man er tolerant uden at være tossegod; hvordan man er tolerant mod de intolerante, uden samtidig at overlade dem magten.

Her skal der visdom til. Det er godt at kunne tilgive, men "at vende den anden kind til" skal ikke forstås bogstaveligt, det betyder at man skal vende den humane side til, men det er ikke ensbetydende med at lade stå til.

At alt er såre godt og at man høster som man sår, siger ikke i sig selv noget om, om det fx. er  en god idé at tillade satiriske tegninger, eller om det er bedre at forbyde dem, eller det er bedre at gøre noget helt tredie. Her har man jo netop et dillemma: uanset hvad man gør, er der nogen der bliver utilfredse. Hvad er så det mindst onde? Det må man selv finde ud af, det kan ikke umiddelbart læses i Martinus' værker.

Man må både kunne forholde sig til den evige logik og den aktuelle her-og-nu situation for at kunne udfolde kærlighed og visdom. Spørgsmålet er om man skal lade teorister diktere ens væremåde? Det mener jeg vil være en bogstavelig fortolking af udtrykket "at vende den anden kind" og dermed en misforståelse af, hvad kærlighed er.

venlig hilsen
Jan

Jeg kan se at Jan overhalte mig indenom med et indlæg, men her kommer mit alligevel

---

Hej Kenneth

Først, velkommen til forummet

Det tror jeg ville lette situationen en del.

Jeg ville hellere kalde det et sammenstød mellem den nye og den gamle verdensimpuls frem for et sammenstød mellem følelse og intelligensværemåder. De to verdensimpulser indeholder to ret forskellige måder at forstå og handle i verden. Det er troen og frisind/videnskab/kunst der tørner sammen.

Kh
Lasse