Hvordan skal skolen være, hvis den skal basere sig på de kosmiske analyser?
Folkeskolen får kritik fra mange sider. Man er holdt op med at bruge spanksrør. Og det er der vidst bred enighed om, at det er en god ting. Men siden da har man haft store vanskeligheder med respekt.
Hvorfor det? Hvad skal man gøre?
Mange har i stedet for spankrøret brugt mere eller mindre sindrige manipulerende metoder, skal man manipulere? Ikke efter familieterapeutens Jesper Juuls mening. Men har han ret?
Martinus siger, at urbegæret er den inderste drivkraft, dvs. man har antipati mod det man er mæt af, og har sympati for det man sulter efter.
Kan man så bygge en skole på baggrund af urbegæret, altså at børnene får lov til at lære det dehar lyst til?
Skal man blive bedre til at finde ud hvad børnene ønsker og tage udgangspunkt i det?
Eller er børnene nogen, som man bliver nødt til i sidste ende at tvinge til at lære noget for at undgå anarki eller ligegyldighed?
Skal man lege undervisningen ind? Og hvis det ikke fungerer, hvis man synes at man gør alt, men børnene vil stadigvæk ikke lære, hvad skal man da gøre?
Skal de så tvinges? Kan man sige, at det er det mindste onde? Og hvis man skal, hvilke tvangsmidler vil man så tage i brug? Hvad er det hårdeste middel man vil tage i brug?
Eller skal man overhovedet bruge tvang.
Det er nok klart, at man må beskytte sig overfor farlige individer, men har man ud over det ret eller pligt til, at gribe ind i personers frihed, for at forsøge at få dem til at lære noget, hvis de ikke vil?
Er der nogen der kan svare?
Selv mener jeg ikke man skal bruge tvang.
Den danske rock-gruppe TV2 har lavet en sang, der hedder "Respekt", som jeg synes beskriver situationen meget godt:
Jeg gengiver lige teksten her:
Respekt
Han er manden på gaden, ingen ved hvor er
men det er her det store flertal kommer fra
han har betalt sin skat, sin gæld, sin bil
altid gjort hvad der blev sagt, nu forlanger han pengene tilbage
Han har klaret sig selv, aldrig skyldt nogen noget
nu er hans tid ved at være forbi
han sidder foran fjernsynet og skælder ud
der er ikke en kat der gider høre, hvad han har at sige
RESPEKT
Og hans datter og hendes ellers udmærkede mand
diskuterer så det fløjter nu på 20. år
om de største og mest betydningsfulde ting her i livet
som for eksempel hvor nøjagtig at skabet det står
men det står hvor de sidst forlod det sammen med
opvasken og den tonstunge daglige pligt
et sted i dyngen at tabte horisonter
karriere, kompromisser og almindelig mangel på
RESPEKT
Hvad er det for noget med den der skide respekt
som ingen at os åbenbart har
er det noget man kan få tilskud til
eller trække fra i skat, eller kræver man simpelthen bare
RESPEKT
Og børnene de vokser og forstår ingenting
de checker scenen efter noget der ligner klar besked
de ruster sig til kamp om de sidste pladser
de væbner sig til tænderne med rodløshed
Aflever knivene, siger bedstefar i stolen
aflever knivene, siger lærerne i skolen
aflever knivene, kom tilbage i folden
her er 100.000 kr, tag så lige og stop volden
RESPEKT
Nogle mennesker har helt klart evner til at undervise også børn.
Blåt de kommer ind i klassen er der stille.
De fleste har ikke de evner.
De skal lave noget andet.
VH
asc
Børn er jo i repetions-tiden som går til man er ca 30 år. Dermed må det jo også hovedsalig være instinkt-energi børnene kører på. Altså er det de voksne der SKAL sætte grænser og vise børnene til rette. Ved at gøre dette fra starten af, skaber den voksne respekt, fordi grænsesætningen instinktivt gør barnet trygt. Børnene skal vide, at hvis jeg når at tælle til 3 - så får det konsekvenser... hvilke afhænger af situationen og barnet. (dog ingenlunde korporlig afstraffelse) Det er altså forældrenes ansvar at skabe et trygt og respektfuldt barn.
Sker dette fra starten af - at barnet får en helt klar fornemmelse af at hertil går grænsen - så vil det være en minimum at tvang der evt kan komme på tale. Men kommer det på tale, så er det jo "det mindste af 2 onder" - nemlig tvangen på den ene side eller en laden stå til på den anden og her svigter man vel i virkeligheden barnet (sådan lidt firkantet sagt - og sådan som jeg ser det)
Problemet er så nok, at vi nu står mit i en tid, hvor det er min fornemmelse, at forældrene ikke sætter grænser, og derfor har lærerne det så svært. Lærerne skal altså sætte respekt i poderne og på et langt senere tidspunkt end forældrene har haft mulighed for. Det må blive besværligt, når de har været vant til at måtte bestemme det meste selv og i øvrigt altid fået sin vilje.
Det betyder, at lærerne skal udvise en enorm respekt for disse børn, men på en sådan måde, at børnene ikke får mulighed for at få overtaget, for børnene skal kun bestemme selv i det omfang det er forsvarligt. Hermed mener jeg, at gider de ikke lave noget 1 time - er det da ok at de får lov til at bestemme den dag, men gider de så heller ikke næste dag, hjælper det jo ikke noget at læreren siger: "OK - bestem selv", så lærer de jo aldrig noget. Det er her tvangen kommer ind, men det skal jo være på en måde, så det ikke opleves som tvang, men som motivation. Hvordan man så gør det, ved jeg ikke - det er jo i virkeligheden nok svært at sige, idet det vil afhænge af hvilket barn/gruppe af børn, man har med at gøre.
Men en vis form for tvang mener jeg ikke man kan undgå - børnene skal være medbestemmende - ikke bestemme det hele selv.
Håber svaret giver lidt mening....
kh
Tina :0)
Sker dette fra starten af - at barnet får en helt klar fornemmelse af at hertil går grænsen - så vil det være en minimum at tvang der evt kan komme på tale. Men kommer det på tale, så er det jo "det mindste af 2 onder" - nemlig tvangen på den ene side eller en laden stå til på den anden og her svigter man vel i virkeligheden barnet (sådan lidt firkantet sagt - og sådan som jeg ser det)
Problemet er så nok, at vi nu står mit i en tid, hvor det er min fornemmelse, at forældrene ikke sætter grænser, og derfor har lærerne det så svært. Lærerne skal altså Â sætte respekt i poderne og på et langt senere tidspunkt end forældrene har haft mulighed for. Det må blive besværligt, når de har været vant til at måtte bestemme det meste selv og i øvrigt altid fået sin vilje.
Det betyder, at lærerne skal udvise en enorm respekt for disse børn, men på en sådan måde, at børnene ikke får mulighed for at få overtaget, for børnene skal kun bestemme selv i det omfang det er forsvarligt. Hermed mener jeg, at gider de ikke lave noget 1 time - er det da ok at de får lov til at bestemme den dag, men gider de så heller ikke næste dag, hjælper det jo ikke noget at læreren siger: "OK - bestem selv", så lærer de jo aldrig noget. Det er her tvangen kommer ind, men det skal jo være på en måde, så det ikke opleves som tvang, men som motivation. Hvordan man så gør det, ved jeg ikke - det er jo i virkeligheden nok svært at sige, idet det vil afhænge af hvilket barn/gruppe af børn, Â man har med at gøre.
Men en vis form for tvang mener jeg ikke man kan undgå - børnene skal være medbestemmende - ikke bestemme det hele selv.
Håber svaret giver lidt mening....
kh
Tina :0)
Ja det er rigtigt.
Det er IKKE lærenes opgave at opdrage børnene, det er forældrenes.
Og som det er nu ser det ud til at de lære dem at være egoister så det batter.
VH
asc
Det er tænkeligt at man i højere grad, bør inddele skolen i fag og emner, end årgange,
og dermed appelere og inspirere til den enkeltes særlige evner og interesser,
og hvis man mangler noget i dansk for bedre at forstå sin matematik, så vil man jo i højere grad være motiveret, når interessen opstår,
de forskellige årgange i Fx.en regnetime, kan måske bedre inspirere, støtte og lære af hinanden,
og gi' en mere naturlig respekt,
men forældrene burde måske, snakke mindre, og tale mere, med deres børn,
og få lidt mere matematik, (logik) ind i sproget,
det var bare et spontant indfald,
Med venlig hilsen
Holger
Hej
Jeg mener at Eskild Kjær-Madsen og til dels Torben (som er aktiv her på kanalen) har skrevet et hæfte om undervisning set i et kosmologisk perspektiv. Måske det var værd at kigge på....
(jeg har aldrig selv fået det læst 
)
Kære Asc og Andre
Sådan har jeg også oplevet det, hver gang kom lære-
rens sikkerhed på sig selv, ud fra stor faglig viden -
men samtidig havde de et glimt i øjet... 
Selvsikre lærere kan være en meget god ting, så længe
det ikke kapper over, så udfylder de klart et led i den
mennskelige udvikling. 
Min yngste som er et meget følelsesmæsigt menneske
er gudskelov på Lindvedskolen(Rudolf Steiner Skole), den har eksisteret i ca. 30 år, og de har gjort deres
erfaringer - for mig at se er det en perfekt skole, der
virkelig går ind og følger mennesket fra barn til 10.
klasse, de er hele mennesker når de når dertil, og har
fået en selvtillid, der vil bære dem fra. 
Kærlig Hilsen
Michael
:
Blåt de kommer ind i klassen er der stille.
De fleste har ikke de evner.
De skal lave noget andet.
VH
asc
Skriv et svar