Hej Peter.

Jo, jeg beder. Det har jeg igrunden altid gjort når jeg tænker over det. Jeg kommer fra en ikke-religiøs familie, så jeg ved ikke hvor det kommer fra. Men da jeg var barn og ung, tyede jeg til bønnen når jeg var ked af det. Når livet var hårdt og gjorde ondt, så henvendte jeg mig til Gud i mine tanker inden jeg skulle sove. Hvilket jo heldigvis ikke var altid, så der kunne gå langt tid, hvor jeg bare levede livet og ikke bad eller tænkte på Gud.
Nogen gange kom jeg i tvivl om, om der overhovedet var "nogen" der hørte mine bønner.

Jeg er gået igennem en tid, hvor jeg nærmest "testede" bønnens virkning.
Ofte var det en problemstilling eller et spørgsmål jeg bad om hjælp til eller svar på. Andre gange var det materielle ting som jeg havde brug for. Jeg fik så mange positive bekræftelser, at jeg ikke længere er i tvivl.

I dag beder jeg dagligt, altid inden jeg lægger mig til at sove. Fadervor-bønnen efterfulgt af personlig samtale med Gud, som består af taknemmelighed, og (som du siger) "dagsaktuelle" ønsker og bønner for andre og mig selv, efterfulgt af "ske ikke min, men din vilje".
Jeg beder også, når jeg sætter mig ind i bilen. " Lad mig ikke være til skade for nogen eller noget på min vej"...
I svære akut opståede situationer, benytter jeg Martinus smukke lille bøn. "Vær hos mig".

Nej, mine omgivelser ved ikke, at jeg smugsnakker med Gud. Som i dit tilfælde; de ville ikke forstå.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Petersh!

Det var dog et dejligt emne, du tager op her! Og ja, jeg beder dagligt, og ligesom Ejby bruger jeg meget bønnen "Vær hos mig", fordi den er kort, og kan jeg mærke: meget kraftladet. Martinus opfordrer os til at bede, for som han udtrykker det: "Den, man snakker meget med, lærer man godt at kende." Derfor snakker jeg i stille stunder med Gud om alt muligt og takker for både det behagelige gode og det ubehagelige gode, og føler efterhånden en vished om, at alt er såre godt, selvom det ikke altid føles sådan. Jeg beder ofte "Fadervor", men bruger ligeså tit bare de ord og vendinger, der dukker op. Jeg har lagt mærke til, at det ikke er altid, at mine bønner om noget for mig selv går i opfyldelse, mens stort set alle bønner for andre gør!

Hvis jeg skal have en vigtig samtale med et andet menneske, beder jeg altid om at måtte finde de rigtige ord, og jeg føler, at jeg gang på gang bliver hjulpet.

Selvfølgelig har jeg også prøvet igen og igen at bede om et bestemt ting skulle ske, og ikke føle mig bønhørt, for så flere år senere at kunne se, at hvis mine bønner var blevet opfyldt, ville det have været det værste, der kunne været ske. Jeg kommer nu i tanker om "Den sovende profet" Edgar Cayce's ord til en kvinde, der kom til ham for at spørge, om hun, efter forgæves at have bedt og bedt til Gud om det, ville blive gift med en bestemt mand, som hun var forelsket i. Dertil svarede Edgar Cayce: "Nej, så barsk en karma har du ikke!"  😮  Det var altså en beskyttelsesforanstaltning fra Forsynets side, selvom hun følte, at hun ikke blev hørt af Gud.

Som jeg har beskrevet andetsteds her på forummet starter jeg hver morgen med at bede om hjælp til at bekæmpe mine dyriske sider og fremme mine menneskelige sider og jeg er sikker på, at jeg får hjælp, selvom HVOR ER DET ALTSÅ SVÆRT!!!

Ligesom du Petersh og Ejby ved kun mine allernærmeste, at jeg snakker med Gud, for ellers ville f.eks. mine arbejdskollegaer nok mene, at jeg hørte til på Sankt Hans! Jeg glæder mig til den dag, hvor vi Martinusfolk kan snakke frit om, hvad der optager os og både blive accepteret og forstået!

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hej Petersh !

Jeg er relativt ny undersøger af Martinus åndsvidenskab. Min afdøde far interesserede sig meget for reinkarnation og Martinus i øvrigt. Så jeg har kendt til at der var disse bøger og var også lidt nysgerrig om hvad det var for noget.

Men først efter en gennemgang og oprydning af min far's ting, stødte jeg igen på Martinus og var mere klar til at undersøge hvad det var. Jeg har egentlig fra helt lille dreng spurgt til beretningerne fra bibelen, selvom vi i min familie heller ikke har haft noget specielt forhold til religion.

Så fra at være med min skolekammerat til juniormøder (han er baptist) til at undersøge lamaisme, budisme, mytologien om aserne og finde ud af at jeg vistnok var ateist eller agnostiker, har jeg endeligt fundet noget jeg kan forstå med min logik.

Jeg har aldrig rigtigt forstået meningen med at bede ... betragtede det nok lidt som noget rituelt hokus pokus.

Først efter at ha' læst Bønnens Mysterium, forstår jeg det lidt bedre. Bl.a. om det der med at blive fortrolig med Gud, ved at tale med ham. Så det øver jeg mig i 

Min familie ved det godt ... også mine arbejdskolleger. Hvad de tænker om mig i den anledning, er deres tanker. Men lidt kærligt smådrilleri er der da, og det er helt i orden synes jeg.

Kærlig hilsen
Peter.

Efter kosmologien er kommet på banen for mig, er jeg blevet meget glad for denne samtale med Gud/verdensaltet. Jeg elsker denne uhøjtidelige chat.

Men jeg er jo ret ny i "det her", så jeg glemmer ofte at være præcis og specifik, i detaljerne, når jeg fx. beder om hjælp til noget.

Nogen gange, er jeg bange for at bede, på en "forkælet" facon. Sådan noget med - kan jeg nu være bekendt at bede om denne "luksus", når nu der er så mange, som har 1000 gange mindre velfærd end mig?

Jeg er nok lidt bange, for at virke forkælet.... Men jeg er nu også ret vild, med at blive forkælet

Hvorfor beder jeg? Fordi det gør mig tryg. Og fordi jeg elsker det

Hvordan jeg bruger bønnen i det daglige? Meget uhøjtideligt og spontant. Og især, hvis jeg bevæger mig, i den lokale skov. Der kan jeg bliver helt overvældet med bøn og kærlighed Nice!

Hvem henvender jeg mig til? Her vil jeg sige: Gud Jeg starter som regl med: "kære Gud" Det virker dejligt kammeratligt på mig

Om jeg bruger en fast remse? Nej. Jeg elsker, IKKE at have nogen fast remse. Det passer bedst til min person.

Resultat på mine bønner? Ha ha, ja da Hele mit liv 😮

Om mine omgivelser ved, at jeg er "overtroisk"? Ja, dte fleste ved godt, at jeg har fis i kasketten (ha ha)

Og omgivelsernes reaktioner? De er mest "stille og rolige" Jeg synes selv, at jeg er rimelig ydmyg og tilbageholden, når det kommer til disse "holdningsemner" til samfundet og livet generelt. Men hvis jeg bliver inviteret til en god hyggesnak, så elsker jeg at snakke om livsteorier, og alt så noget.

Skøn bøn!

vh. Petersh

Hej Ejby

Min familie er heller ikke særlig religiøst anlagt. Alligevel har jeg bedt til Gud, siden jeg var barn. Men for en del år siden slog det mig pludselig, at det virkede nytteløst at bede til en Gud, jeg ikke "troede" på. Derfor dristede jeg mig til at lade være. Det var en helt bevidst beslutning, og jeg husker tydeligt den aften, hvor jeg tænkte, at der umuligt kunne være nogen fornuftig grund til at bede til Gud længere.

I dag markerer denne beslutning begyndelsen på min personlige dommedag. Heldigvis blev denne mit livs dommedag af forholdsvis kort varighed (et år eller to), indtil jeg gennem Martinus' analyser forstod og siden oplevede, at der skam er masser af sund fornuft og god mening i bøn.

Venlig hilsen
Petersh

Jeg kan ikke huske om Jeg har skrevet det her tidligere,
nogle indre missions folk, lavede en undersøgelse der viste at det er det samme center i hjernen der er aktivt når man ber' til Gud, som når man henvender sig til andre mennesker, socialiserer,
og det er jo dybest set det samme 'Jeg', der er tale om.

Kærlig hilsen
Holger

Hej med jer

Jeg ber også. Jeg gør det om morgnen ca. ½ time, hvor jeg gennemgår nogle faste sætninger, som jeg har fundet ud af er gode for mig (giver klarhed) - herunder fadervor. Det er blevet en meget vigtig del af mit liv. Jeg ber også inden jeg går i seng, men det har mere karakter af, at jeg prøver at stille ind på det jeg har oplevet i løbet af dagen. Det er ikke så koncentreret som om morgnen. Jeg prøver at blive bedre til at bede i løbet af dagen (såsom at prøve at stille ind på kærligheden, når jeg kommer ud for svære situationer) men det glemmer jeg tit. Her har jeg meget at lære...

Dejligt emne

kh.
Kenneth

hej med jer

Jeg fandt lige "fadervor" på esperanto...hehe...det er jo nok den vi kommer til at anvende i de kommende liv  Så her er der mulighed for at smugtræne lidt 

Patro nia, kiu estas en la ĉielo,
Via nomo estu sanktigita.
Venu Via regno,
plenumiĝu Via volo,
kiel en la ĉielo, tiel ankaŭ sur la tero.
Panon nian ĉiutagan donu al ni hodiaŭ.
Kaj pardonu al ni niajn ŝuldojn,
kiel ankaŭ ni pardonas al niaj ŝuldantoj.
Kaj ne konduku nin en tenton,
sed liberigu nin de la malbono.
Por via la regno estas kaj la povo kaj la honoro. En eono. Amen